Connie Hedegaard: Væksten skal være konsekvent klimavenlig

INTERVIEW: Væksten kommer. Det er ikke til diskussion, mener tidligere EU-kommissær for klimaet, Connie Hedegaard. Spørgsmålet er kun, hvordan vi sikrer, at det bliver den rigtige, fremtidsrettede vækst.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Peter Hesseldahl

”Om vi piver eller synger, så kommer der vækst globalt, og der kommer rigtig meget af den. Vi bliver flere mennesker, der kommer flere i middelklassen, der bliver flere, der kan forbruge. Sådan er det. Til alle, der siger, vi skal stoppe væksten, siger jeg bare: rigtig god fornøjelse med det projekt, det kommer helt stensikkert ikke til at ske. Det reelle spørgsmål er, hvordan vi former den vækst, vi får, og som mennesker også vil have”.

Der er næppe nogen dansk politiker, der har arbejdet så intenst med klimaproblemerne som Connie Hedegaard. Som klima- og miljøminister for De Konservative havde hun ansvaret for FN’s klimakonference COP15 i København, og derefter blev hun EU’s første klimakommissær indtil 2014. I dag er hun bestyrelsesformand for den grønne tænketank Concito og formand for KR Foundation, en pengestærk miljøfond støttet af familien bag Velux. Derudover er hun medlem af bestyrelsen i termostatvirksomheden Danfoss og Aarhus Universitetet. To bestyrelser, hvor der tales forskning, ny teknologi og klima.

Connie Hedegaard taler hurtigt og bestemt. Når det handler om klimaet og de midler, der skal til for at få omstillet den globale økonomi til at være CO2-neutral, har hun tydeligvis været argumenterne og synspunkterne igennem så mange gange, at hendes holdninger står skarpt og afklaret. Man behøver ikke at stille mange spørgsmål for at få hendes mening.

Kan økonomisk vækst være et lokomotiv for omstillingen?

”Helt klart, men det skal ikke være vækst i retning af samfundet af i går. Det afgørende er, at vi bruger de penge, vi har, fremadrettet og ikke bagudrettet.

Det kan lyde helt umuligt, når man ser på, hvor omfattende og hvor hurtig omstillingen skal være, for hvor skal alle ressourcerne komme fra? Men tænk, hvis vi investerer fremadrettet. Tænk, hvis hver krone, der blev disponeret i private selskaber, i staten, i kommunen, og på EU-plan, blev disponeret grønt og klimavenligt. Tænk, hvis vi virkelig lagde pengene der, hvor vi allesammen går og siger, det er vigtigt at handle,” siger Connie Hedegaard og får den beslutning til at lyde meget enkel. Men så kommer den ærgerlige konstatering:

”Det er åbenlyst med forskning og udvikling: Man kan satse på noget grønt eller vælge at investere i noget, der ikke er grønt – men sagen er, at midlerne til grøn forskning er blevet halveret siden 2010.

Hun ser mange forspildte chancer i dansk politik lige nu:  

”Da regeringen lavede en transportaftale til 112 milliarder kroner, var det også en oplagt mulighed for at bruge klima og bæredygtighed som fokus og omdrejningspunkt, men da transportministeren efter aftalen blev spurgt om konsekvenserne for miljøet, svarede han, at det har vi ikke haft tid til at regne på. Efter min mening er det at misforstå sin opgave som ansvarlig politiker i 2019.”

Men er den reduktion i udledninger, som vækst i nye teknologier kan give, tilstrækkelig til at nå klimamålene? Er vi ikke nødt til direkte at indskrænke forbruget – for eksempel af kød eller flyrejser?

”Hvis man tager flyrejser, så er der meget, der kan gøres med forskning og udvikling i brændstoffer, nye materialer og bedre logistik i lufthavnene. Men der er også en strukturel komponent. Det behøver jo ikke at være sådan, at det nogle dage er billigere at flyve fra København til Aalborg end at tage toget. Skulle vi ikke tage og bruge den vækst, vi traditionelt har, til at ændre på de strukturer, så det bliver mere attraktivt at gøre brug af alternativet?” spørger Connie Hedegaard.

Det kræver for eksempel tog med højere hastigheder, der er behagelige, og som man kan regne med kommer, mener hun. 

”Og samtidig kunne vi bruge prismekanismen. Der, hvor der er reelle alternativer, kan man gå ind og bruge afgifter til at dreje forbruget. Hvis fru Hansen skal besøge sit barnebarn i London, så flyver hun. Men mange ville næppe flyve til Aalborg, hvis det var dyrere, og der var et ordentligt alternativ – og det samme kunne gælde for Berlin eller Hamborg,” foreslår hun.

Du var konservativ, da du var politiker. Hvordan passer borgerlig politik med indsatsen for at redde klimaet?

”Jeg er ikke liberalist, jeg er konservativ. Jeg prøver at finde balancen mellem privat og offentlig, mellem marked og politik. Vi har i dén grad brug for markedet, men vi har også brug for politik. Hvis man trækker fløjene meget hårdt op, er der på den ene side nogle, der siger, vi alle sammen skal være fattigere og gå ned i levestandard, så skal det nok gå alt sammen. Og på den anden side er der nogle, der er meget liberalistiske og mener, at markedet nok skal klare det hele. Men her er den gyldne middelvej virkelig at foretrække,” siger den tidligere konservative miljøminister.  

Hendes balance mellem marked og politik lyder sådan her:

”Markedet er godt til at folde ting ud, finde på nyt og sprede det, og markedet er godt til den kortsigtede gevinst. Men når det handler om at handle på længere sigt, så det hænger sammen for os alle og for helheden og ikke bare om den enkeltes markedsinteresse her og nu, så skal der også politik til.”

Men ligesom markedet skal også politikerne tøjles, understreger Connie Hedegaard.

”Det er en hårfin balancegang, for vi vil ikke kvæle initiativ og innovation. Vi skal ikke hen i, at politikere i mindste detaljer planlægger præcist, at det her skal vi udvikle og ikke alt muligt andet. Den model har været prøvet; det dur ikke. Men vi kan også se, at hvis det ikke koster noget at handle til ugunst for fremtiden, så bliver der ved med at blive truffet rigtig mange beslutninger, der strider fuldstændigt mod klimaet.

Det har ikke kunnet betale sig at tage hensyn til det fremtidige miljø, og der kan det hjælpe, hvis man konsekvent sætter en pris på forurening. Hvis man tænker afgifts- og skattesystemet igennem, så det virkelig tager højde for alle de fine ting, vi går og siger om klimaet og det grønne.

Hvis man laver begavet regulering og sætter nogle langsigtede standarder, ikke sådan over natten og hov, nu kom vi lige til at lave en ny regel, men ud fra en langsigtet overvejelse om, hvor vi skal være henne om ti år, og i en dialog med markedet.

Man kan også bruge den offentlige sektors indkøbsmagt til at trække innovative produkter ud hurtigere, end de ellers ville komme for tidsfaktoren betyder noget, når vi snakker klima.”

Vil man ikke ud fra en liberal holdning ønske så lidt regulering som muligt for at lade folk selv finde nye løsninger og tage de mest relevante beslutninger?

”I teorien kan liberalisterne have ret i, at markedet selv kan finde ud af at bringe de nye løsninger ud, men vi har ikke ubegrænset tid. Der er behov for at accelerere processen, i forhold til hvad der bare ville ske af sig selv. I Cepos tror de stadigvæk, at erhvervslivet ikke vil have regulering, men det er slående, at meget af erhvervslivet er begyndt at bede Christiansborg om begavet regulering,” påpeger Connie Hedegaard, og fortsætter:

”Man kan jo se, at erhvervsledere for de største virksomheder med titusinder af arbejdspladser siger: ’Kære politikere, giv os noget regulering, giv os en ramme, nogle klare prissignaler og nogle standarder for energieffektivisering, som vi kan konkurrere indenfor’.” 

Klimalov

I Connie Hedegaards optik har Danmark allerede gode erfaringer, vi kan bygge på. For grunden til, at vi er nået så langt med energipolitikken i Danmark, er, at man hen over midten har kunnet enes om en balanceret politik, mener hun.

”Ved det seneste energiforlig var alle politikere enige om hovedsporet. Det er præcist det, jeg håber, der vil være basis for med en ny klimalov efter valget, hvor klimaet i den grad har været i højsædet.”

Efter valget skal ordene omsættes til konkrete mål. Men det er heller ikke urealistisk, mener Hedegaard.

”Man kan se konturerne af en klimalov med en balanceret holdning, der burde kunne få Folketingets brede opbakning, med femårige delmål, der blev tænkt fuldstændigt ind i Finansministeriets beregninger, hvor afgifter og skatter skaber en incitamentsstruktur, der opmuntrer dem, der skal levere løsninger til markedet, og med højere prioritering af grøn forskning og udvikling. ”

Hvad med individets ansvar? Det er vel en del af den borgerlige holdning?

”Ja, det er vigtigt. Mennesker har også et ansvar. Virksomhedsledere og medarbejdere og borgere har et ansvar. Det er ikke kun politikernes ansvar at løse det her. Men politikerne skal sørge for, at når jeg som borger tager ansvar og begynder at tænke over min personlige adfærd, så bliver jeg ikke behandlet som en økonomisk idiot. Her spiller de forskellige niveauer sammen.”

Man kan se, at det virker, når forbrugerne stiller krav og handler på nye måder, mener Connie Hedegaard.

”Da Danish Crown for nylig meldte ud, at de vil være CO2-neutrale i 2050, blev direktøren Jais Valeur spurgt, hvorfor gør I det først nu, hvorfor gjorde I det ikke for fem år siden? Og hans svar var, at dengang var efterspørgslen der ikke.

Det er et eksempel på, at markedet reagerer, når mennesker begynder at forbruge anderledes. Uden at vi er blevet reguleret til det, er mange begyndt at forholde sig til, hvad det egentlig er, de køber ind til aftensmaden, og der er kommet en langt større bevidsthed om madspild. Det sender et signal, men det betyder ikke, at markedet kan klare det alene.”

Vækst er nødvendigt

”For mig er det et vilkår i det demokratiske samfund, at der vil være vækst, men vækst kan være mange ting. Der er en chance for at gentænke væksten, så det ikke handler om at producere mere og mere på den klassiske måde, men også at gøre det bedre, mere holdbart.

Der kan være vækst i den kvalitative dimension, og jeg tror, det er et værdisæt, som unge er med på. Sløseri og spild af ressourcer er ikke trendy. Ting behøver ikke at være helt nye, det er fint, at de har en historie. Vi kan se delekoncepter, hvor digitalisering og nye teknologier spiller sammen med bæredygtighed og klimadagsorden, så man for eksempel godt kan opnå mobilitet uden at have en bil til en kvart million stående ved kantstenen.”

Men når man deles om bilerne og genbruger, fjerner man også omsætning og måske arbejdspladser. Hvor er så drivkraften for folk til at satse på den grønne økonomi?

”Det svære ved klimaudfordringen er, at vindere og tabere ikke er de samme én til én. Ved valget i Australien for nylig var et af temaerne, om man skal fortsætte med at åbne nye kulminer. På den ene sider er der klimaaktivister, der vil bremse projekterne, og så er der lokale, der vil have jobs til området. Det er et godt eksempel på, hvor svært det er.

Det er den slags håndgribelige omstillinger, samfundet skal igennem, men vi er nødt til at gøre det på en måde, der skaber accept hos borgerne. Der er noget, vi skal fase ud, men vi skal også fase noget andet ind. Så hvad skal der være af omskolingstilbud? Hvor skal der investeres i en overgangsperiode?

Vi er nødt til at lære af de bedste eksempler på, hvordan man laver den form for omstilling. I tilfældet med kul kan man se på, hvordan kulminerne i Essen i Ruhr-distriktet er blevet til miljøer for hightech-udvikling. Den erfaring skal man sørge for at overføre til Schlesien i Polen, hvor der stadig er 100.000 mennesker, der arbejder med at udvinde kul. Det tager tid at lave den konkrete omstilling og det er derfor, det er så sindssygt vigtigt at komme i gang. ”

For Connie Hedegaard er det indlysende, at den grønne omstilling også er en mulighed for at forny dansk industri: 

”Det har vi vist. Vi har på kort tid skabt 71.000 jobs inden for cleantech. Førhen var der meget få i den sektor. Det danske samfund har sagt, vi vil prioritere omlægning af energi til fjernvarme og vind, og så satte man mål og hjalp det frem med en forskningsindsats og støtteordninger i perioder.

Jeg tror, der kunne være et potentiale i at koble den grønne dagsorden med digitalisering og kunstig intelligens, så de to ting spiller mere konsekvent sammen. Vi er stærke inden for robotter og kunstig intelligens, og vi er stærke på miljøteknologi. Tænk, hvis vi kunne finde ud af at udnytte de to styrkepositioner sammen, for eksempel til energistyringssystemer. Jeg tror, der er et kæmpe potentiale for at skabe vækst og jobs og samtidig være med til at løse verdens problemer."

Omtalte personer

Connie Hedegaard

Formand, Concito & KR Foundation, OECD’s Round Table for Sustainable Development
cand.mag. i historie og litteraturvidenskab (Københavns Uni. 1991)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu