Skal nøjsomhed eller turbovækst redde klimaet?

Mandag Morgen bringer dig argumenterne fra klimadebattens yderpoler. Og masser af løsninger.

I denne uge folder Mandag Morgen de bedste argumenter og den tungeste dokumentation ud for begge yderpoler af klimadebattens dogmatiske positioner.

Vi har først og fremmest fokus på løsningerne. Uanset om de kommer fra vækstglade tech-optimister eller fra vækstkritikerne i Degrowth-bevægelsen.

For i sidste ende får vi nok brug for at lytte til begge lejre.

Derfor får du ikke én, men to kommentarer fra redaktionschefen i denne uge, som du finder længere nede på denne side.

Argumenterne på begge sider er gode. Det eneste uholdbare standpunkt er bare at lade stå til.

God læselyst.

Vækst i meningsfulde liv – ikke i økonomi

”Jeg tør ikke aflyse væksten,” sagde Mette Frederiksen i en af de sidste debatter før valget.

”… men vi står et sted, hvor vi ikke bare kan sige ’vækst for enhver pris’, for den bliver nødt til at være mere bæredygtig. Og jeg er ikke i tvivl om, at vi bliver nødt til at skulle omlægge vores livsstil, for vi forbruger for meget, og vi forbruger forkert.”

Nogle gange er det sande budskab det, der har ringest ørenlyd. Budskab om mådehold for eksempel. Eller budskabet om, at vi allerede har forspildt chancen for at redde millioner af mennesker fra tørke, vandmangel og malaria.

Den sandhed var forskerne bag FN’s Emissions Gap Report pinligt bevidste om, da de for nyligt mødtes i Berlin og diskuterede, hvordan de i givet fald skulle fortælle verden, at målet om halvanden grad allerede ser ud til at være forpasset. Uanset hvilke regnemodeller de 70 forskere brugte, så det ikke længere realistisk ud at holde verdens temperaturstigninger nede på halvanden grad. Måske to grader Men så skal der handles nu. Og det handler ikke om at gøre mere af det samme.

Dette er – for første gang i verdenshistorien – ikke en krise, vi kan vækste os ud af. Klimakrisen er en ressourcekrise, og derfor kan den ikke løses ved at malke kloden i et stadigt mere afsindigt tempo.

Klimakrisen kræver et ryk i nødbremsen og en omstilling, hvor vi begynder at måle og skabe vækst på helt andre værdier. Skal det lykkes at samles om den omstilling, så må budskabet ikke handle om pietistiske pinsler, men om en ny og meget mere meningsfuld vækst.

Væksten skal ske i menneskers velfærd og meningsfulde liv. I naturens diversitet. I kortere arbejdsdage, mere nærvær og et tættere bånd til den jord, vi lever af. Klimaet belastes ikke af givende fællesskaber, udviklende børneliv og en alderdom uden ensomhed. Alt det, der egentlig er noget værd, men som vi har haft så svært ved at måle og derfor også svært ved at sætte mål for.

Er det umuligt at forestille sig en verden uden økonomisk vækst? Nej, men det er fantastisk svært, for det er helt ny grund for verdens økonomer og politikere. Men det er ikke længere en tankegang, der kun bor i halmhuse på heden. På universiteter verden over diskuterer økonomer ’økologisk økonomi’, og New Zealand har netop som det første land indført et nationalregnskab, der har borgernes trivsel som mål.

Er det helt umuligt at forestille sig en større lykke ved at skifte Mallorca-kartoflerne ud med lokale kartofler, fylde garderoben med noget, der holder lidt længere eller spare den lange flyvetur til London og klare det næste forretningsmøde på Skype i stedet?

Eller er det muligt, at det, der giver minus på det økonomiske BNP, giver plus på lykkekontoen? Samtidig med at det redder kloden fra klimaforandringer, der med sikkerhed vil sprede død og ulykke?

Det handler ikke om at ”aflyse væksten”, men om at vækste lykken. Den sandhed er det måske lidt lettere at få ørenlyd for.

Hvis du lige nu sidder og nikker, så vil jeg alligevel anbefale dig at læse den næste kommentar og artiklerne om vækst. For der er også gode argumenter for, at vi ikke kan spare os ud af denne krise, men at vi tværtimod har brug for at sætte turbo på investeringerne i løsninger, der kan skabe den nødvendige omstillingtil et bæredygtigt liv. Argumenterne på begge sider er gode.

Det eneste uholdbare standpunkt er bare at lade stå til.

 

Vi skal vækste os ud af klimakrisen

Der er en revolution i gang. Ikke på gaden, men på de bonede gulve, på fabriksgulvene og i udviklingsafdelingerne i verdens største og mindste virksomheder. Den klimakrise, som først for alvor nu har fået den plads, den fortjener, i dansk politik, har længe haft fast sæde i bestyrelseslokalerne.

Strategisk tænkende topchefer er i gang med at omlægge forretningen til en fremtid, hvor virksomheder, der er afhængige af fossile brændstoffer, transport på tværs af kloden eller massivt ressourceforbrug, bliver udkonkurreret. Herhjemme er Dongs forvandling til Ørsted det tydeligste eksempel på, at en fremsynet ledelse så, at det kunne lade sig gøre.

Desværre for Jakob Baruël Poulsen og Anders Eldrup, der havde udtænkt den storstilede satsning på havvind sammen med danske pensionskasser i et separat selskab, som internt gik under navnet Project Red, havde deres ejere i Finansministeriet svært ved at forestille sig at statens olie- og naturgasselskab med tiden skulle gå helt ud af fossile brændstoffer for at satse endnu mere massivt på havvind.

”Project Red blev ikke valgt, fordi det var det samlede Dong Energy, der ville komme til at mangle penge - og ikke vindmølledivisionen isoleret,” som den politisk udpegede bestyrelsesformand Fritz Schur senere har forklaret til Jyllands-Posten.

Project Red blev som bekendt lagt på hylden, og Eldrup og hans guldfugle i ledelsen blev fyret og skammet ud. 

Først senere gennemførte Dong under de nye medejere – blandt dem Goldman Sachs – en omfattende omlægning til havvind og resten er historie.

Dongs forvandling til Ørsted og frasalg af olien er i dag en realitet, og værdien af selskabet er vokset så meget, at landets finansminister i december kunne takke Ørsted for, at den danske stats formue var gået i plus, og at vi som land ejer mere, end vi skylder.

Hvis ikke politikerne for snart et halvt århundrede siden havde vedtaget strengere krav til energieffektivitet i nybyggerier, så havde vi næppe haft Rockwool i dag. Uden høje afgifter på varmeregningen havde Danfoss ikke haft rammerne til at udvikle termostater, der kan hjælpe hele verden med at spare på det varme vand.

Måske er der ingen anden vej end at vækste sig ud af krisen. For uden investeringer i ny teknologi, er det svært at se, hvordan verden på rekordfart kan blive bæredygtig. Hvis du lige nu sidder og nikker i enighed, så vil jeg alligevel anbefale dig at læse forrige kommentar og artiklerne om Degrowth. For der er også gode argumenter for, at det netop er dette vækstregime, der lige nu presser temperaturer, ressourcer og natur faretruende.
Argumenterne på begge sider er gode.

Det eneste uholdbare standpunkt er bare at lade stå til.  

Artiklen her er rettet den 28/6 2019 med en uddybende beskrivelse af Project Red.

Tema: Gentænk økonomien

Forrige artikel Degrowth: En verden uden vækst Degrowth: En verden uden vækst Næste artikel Lær af dine fejl – men også af din succes Lær af dine fejl – men også af din succes

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Regeringen er under stort pres fra vælgerne blandt sine støttepartier for at hæve den økonomiske hjælp til flygtninge og indvandrere. S-vælgerne er mere lunkne. Regeringen gjorde klogt i at parkere spørgsmålet i en kommission til efter valget, men nu venter et stort politisk slagsmål.

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, overrasker med skarpe ord i EU’s debat om asyl og migration. Mette Frederiksen kan glæde sig over, at hendes udlændingepolitiske linje nu har sejret i EU.

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.