Skal nøjsomhed eller turbovækst redde klimaet?

Mandag Morgen bringer dig argumenterne fra klimadebattens yderpoler. Og masser af løsninger.

I denne uge folder Mandag Morgen de bedste argumenter og den tungeste dokumentation ud for begge yderpoler af klimadebattens dogmatiske positioner.

Vi har først og fremmest fokus på løsningerne. Uanset om de kommer fra vækstglade tech-optimister eller fra vækstkritikerne i Degrowth-bevægelsen.

For i sidste ende får vi nok brug for at lytte til begge lejre.

Derfor får du ikke én, men to kommentarer fra redaktionschefen i denne uge, som du finder længere nede på denne side.

Argumenterne på begge sider er gode. Det eneste uholdbare standpunkt er bare at lade stå til.

God læselyst.

Vækst i meningsfulde liv – ikke i økonomi

”Jeg tør ikke aflyse væksten,” sagde Mette Frederiksen i en af de sidste debatter før valget.

”… men vi står et sted, hvor vi ikke bare kan sige ’vækst for enhver pris’, for den bliver nødt til at være mere bæredygtig. Og jeg er ikke i tvivl om, at vi bliver nødt til at skulle omlægge vores livsstil, for vi forbruger for meget, og vi forbruger forkert.”

Nogle gange er det sande budskab det, der har ringest ørenlyd. Budskab om mådehold for eksempel. Eller budskabet om, at vi allerede har forspildt chancen for at redde millioner af mennesker fra tørke, vandmangel og malaria.

Den sandhed var forskerne bag FN’s Emissions Gap Report pinligt bevidste om, da de for nyligt mødtes i Berlin og diskuterede, hvordan de i givet fald skulle fortælle verden, at målet om halvanden grad allerede ser ud til at være forpasset. Uanset hvilke regnemodeller de 70 forskere brugte, så det ikke længere realistisk ud at holde verdens temperaturstigninger nede på halvanden grad. Måske to grader Men så skal der handles nu. Og det handler ikke om at gøre mere af det samme.

Dette er – for første gang i verdenshistorien – ikke en krise, vi kan vækste os ud af. Klimakrisen er en ressourcekrise, og derfor kan den ikke løses ved at malke kloden i et stadigt mere afsindigt tempo.

Klimakrisen kræver et ryk i nødbremsen og en omstilling, hvor vi begynder at måle og skabe vækst på helt andre værdier. Skal det lykkes at samles om den omstilling, så må budskabet ikke handle om pietistiske pinsler, men om en ny og meget mere meningsfuld vækst.

Væksten skal ske i menneskers velfærd og meningsfulde liv. I naturens diversitet. I kortere arbejdsdage, mere nærvær og et tættere bånd til den jord, vi lever af. Klimaet belastes ikke af givende fællesskaber, udviklende børneliv og en alderdom uden ensomhed. Alt det, der egentlig er noget værd, men som vi har haft så svært ved at måle og derfor også svært ved at sætte mål for.

Er det umuligt at forestille sig en verden uden økonomisk vækst? Nej, men det er fantastisk svært, for det er helt ny grund for verdens økonomer og politikere. Men det er ikke længere en tankegang, der kun bor i halmhuse på heden. På universiteter verden over diskuterer økonomer ’økologisk økonomi’, og New Zealand har netop som det første land indført et nationalregnskab, der har borgernes trivsel som mål.

Er det helt umuligt at forestille sig en større lykke ved at skifte Mallorca-kartoflerne ud med lokale kartofler, fylde garderoben med noget, der holder lidt længere eller spare den lange flyvetur til London og klare det næste forretningsmøde på Skype i stedet?

Eller er det muligt, at det, der giver minus på det økonomiske BNP, giver plus på lykkekontoen? Samtidig med at det redder kloden fra klimaforandringer, der med sikkerhed vil sprede død og ulykke?

Det handler ikke om at ”aflyse væksten”, men om at vækste lykken. Den sandhed er det måske lidt lettere at få ørenlyd for.

Hvis du lige nu sidder og nikker, så vil jeg alligevel anbefale dig at læse den næste kommentar og artiklerne om vækst. For der er også gode argumenter for, at vi ikke kan spare os ud af denne krise, men at vi tværtimod har brug for at sætte turbo på investeringerne i løsninger, der kan skabe den nødvendige omstillingtil et bæredygtigt liv. Argumenterne på begge sider er gode.

Det eneste uholdbare standpunkt er bare at lade stå til.

 

Vi skal vækste os ud af klimakrisen

Der er en revolution i gang. Ikke på gaden, men på de bonede gulve, på fabriksgulvene og i udviklingsafdelingerne i verdens største og mindste virksomheder. Den klimakrise, som først for alvor nu har fået den plads, den fortjener, i dansk politik, har længe haft fast sæde i bestyrelseslokalerne.

Strategisk tænkende topchefer er i gang med at omlægge forretningen til en fremtid, hvor virksomheder, der er afhængige af fossile brændstoffer, transport på tværs af kloden eller massivt ressourceforbrug, bliver udkonkurreret. Herhjemme er Dongs forvandling til Ørsted det tydeligste eksempel på, at en fremsynet ledelse så, at det kunne lade sig gøre.

Desværre for Jakob Baruël Poulsen og Anders Eldrup, der havde udtænkt den storstilede satsning på havvind sammen med danske pensionskasser i et separat selskab, som internt gik under navnet Project Red, havde deres ejere i Finansministeriet svært ved at forestille sig at statens olie- og naturgasselskab med tiden skulle gå helt ud af fossile brændstoffer for at satse endnu mere massivt på havvind.

”Project Red blev ikke valgt, fordi det var det samlede Dong Energy, der ville komme til at mangle penge - og ikke vindmølledivisionen isoleret,” som den politisk udpegede bestyrelsesformand Fritz Schur senere har forklaret til Jyllands-Posten.

Project Red blev som bekendt lagt på hylden, og Eldrup og hans guldfugle i ledelsen blev fyret og skammet ud. 

Først senere gennemførte Dong under de nye medejere – blandt dem Goldman Sachs – en omfattende omlægning til havvind og resten er historie.

Dongs forvandling til Ørsted og frasalg af olien er i dag en realitet, og værdien af selskabet er vokset så meget, at landets finansminister i december kunne takke Ørsted for, at den danske stats formue var gået i plus, og at vi som land ejer mere, end vi skylder.

Hvis ikke politikerne for snart et halvt århundrede siden havde vedtaget strengere krav til energieffektivitet i nybyggerier, så havde vi næppe haft Rockwool i dag. Uden høje afgifter på varmeregningen havde Danfoss ikke haft rammerne til at udvikle termostater, der kan hjælpe hele verden med at spare på det varme vand.

Måske er der ingen anden vej end at vækste sig ud af krisen. For uden investeringer i ny teknologi, er det svært at se, hvordan verden på rekordfart kan blive bæredygtig. Hvis du lige nu sidder og nikker i enighed, så vil jeg alligevel anbefale dig at læse forrige kommentar og artiklerne om Degrowth. For der er også gode argumenter for, at det netop er dette vækstregime, der lige nu presser temperaturer, ressourcer og natur faretruende.
Argumenterne på begge sider er gode.

Det eneste uholdbare standpunkt er bare at lade stå til.  

Artiklen her er rettet den 28/6 2019 med en uddybende beskrivelse af Project Red.

Tema: Gentænk økonomien

Forrige artikel Degrowth: En verden uden vækst Degrowth: En verden uden vækst Næste artikel Lær af dine fejl – men også af din succes Lær af dine fejl – men også af din succes

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.