Da fagligheden blev kørt ud i møget

Det er en tragedie, at Bæredygtigt Landbrug har så stor indflydelse i Venstre og Liberal Alliance, at man har fortrængt normalt snusfornuftige Landbrug & Fødevarer som landbrugets dominerende interesseorganisation. Og det er en lige så stor tragedie, at vi har en regering, som ikke tør stå ærligt ved deres landbrugs- og miljøpolitik, men i stedet sender løjtnanter i byen med tåkrummende søforklaringer.

At det politiske og faglige spil om regeringens landbrugspakke var en speget affære, er velkendt. Det er de færreste reformforhandlinger i Folketinget, der ender med at koste en minister taburetten, som det var tilfældet med miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

En grim stinker af en politisk rævekage, der udstillede, hvordan Bæredygtigt Landbrug aggressivt havde udmanøvreret Landbrug & Fødevarer som den dagsordensættende interesseorganisation i hønsegården.

Men netop som erindringen om det tåkrummende forløb var ved at glide i glemmebogen i mødet med juleudsalg, #metoo og borgmesterpostspolemik, rejser landbrugspakkens spøgelse sig fra graven igen, nu endnu mere stinkende end tidligere. 

Berlingskes gravergruppe har veloplagt beskrevet, hvorledes forskeren Bjørn Molt Petersen, cand.scient. i biologi og ph.d. fra Aarhus Universitet, gennemhuller hele det faglige beregningsgrundlag bag Landbrugspakken.

Kort fortalt viser det sig, at den afgørende regnemodel bag pakken regner forkert, at der er lavet regulære regnefejl, og at modellens validitet og usikkerhed aldrig er blevet testet eller dokumenteret.

Og der er, desværre, ikke tale om en enkelt marginaliseret forskers tågesnak eller konspirationsteori. Bjørn Molt Petersen nyder bred faglig anerkendelse, og Berlingske har forelagt hans analyse og konklusioner for seks professorer, der alle anerkender hans konklusioner.

Det gælder også de forskere fra Aarhus Universitet, som står bag de oprindelige beregninger, som blev brugt til at udforme Landbrugspakken.

Systematisk manipulation

Det er i sig selv vildt, at det faglige grundlag for en omfattende reform med vidtrækkende konsekvenser for miljø, natur og landbrugssektoren er fejlagtigt, og at vi reelt lovgiver og forvalter uden at kende konsekvenserne. Det gør ondt i sjælen på en gammel cand.scient.pol., når fagligheden er kørt så massivt i grøften.

Men historien vækker desværre grund til yderligere og langt mere alvorlige bekymringer:

”Hver af de fejlpræmisser bag landbrugspakken, som jeg har identificeret, får lovpakken til at fremstå mere miljøvenlig, end den i virkeligheden er,” udtaler Bjørn Molt Petersen til Berlingske.

Var der tale om ’almindeligt’ fagligt sjuskeri og fejlagtighed, måtte man forvente, at fejlene trak i tilfældige og forskellige retninger, hvor nogle undervurderede miljøpåvirkningerne, mens andre overvurderede dem. Men det er der ikke tale om her, hvis Bjørn Molt Petersen har ret.

Når alle fejl trækker ensidigt i samme retning, holder det op med at være fejltagelser. Så kaldes det for manipulation.

Eller for at skære det helt skarpt ud: Noget tyder på, at nogen har manipuleret med det faglige grundlag for en omfattende landbrugsreform for at vildlede Folketinget og offentligheden om omfanget af de reelle miljøkonsekvenser.   

Arrogant afvisning

Nu kunne man forvente og håbe på, at regeringen ville tage de nye oplysninger til efterretning. At man ville sætte pris på, at fejlene var blevet identificeret, og at regeringen ville arbejde for, at Landbrugspakken blev justeret med afsæt i det nye faglige grundlag, samt at man ville sikre, at tilsvarende fejl ikke kunne opstå i fremtiden.

Men det er åbenbart alt for meget at håbe på. I stedet har regeringen valgt at sende Liberal Alliances miljø- og landbrugsordfører, Carsten Bach, i byen med denne forklaring på vegne af regeringen:

”Vi har hele vejen igennem været klar over, at der er store usikkerheder forbundet med kvælstofudvaskningen i vores vandmiljø. Det har været en del af baggrunden for Landbrugspakken. Det, at en tilfældig forsker sidder og regner noget ud i en kælder og er betalt af Danmarks Naturfredningsforening, får ikke mig til overhovedet at overveje ændringer i reguleringen af landbruget.”

Det er en søforklaring, som er passende for en skoledreng, der er taget med hele næven nede i kagedåsen. Man benægter, at der overhovedet er en sag, man forsøger at forfægte kritikkens troværdighed, og man nægter at tage ansvar for noget som helst.

Og som altid, når det handler om at undvige møgsager, har man sendt en underordnet løjtnant i byen i stedet for de reelle hovedpersoner – fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Kære Julemand …

Denne møgsag, i både direkte og overført forstand, giver anledning til mange spørgsmål og bekymringer. Dem er jeg sikker på, at Berlingske og andre godtfolk vil grave videre i i den kommende tid.

I stedet vil jeg benytte juletiden til at komme med et par håbefulde ønsker til fremtiden:

  • Kære Julemand, jeg ønsker mig, at vi får lidt faglighed tilbage, og at djøf’erne får lov til at være djøf’ere, og at forskerne får lov til at forske. Jeg har ikke megen fidus til store konspirationsteorier, og jeg tror grundlægende på, at langt de fleste folk oprigtigt prøver at gøre det rigtige. Men det ’rigtige’ kræver tillid, samt klare rammer og rollefordelinger. Derfor er der brug for, at politikerne får genopfrisket spillereglerne for deres samspil med den uafhængige forskning og for et embedsværk med tid til god forvaltningsskik og dyb faglighed.

 

  • Hvis det ikke er for meget at forlange, ønsker jeg mig også, at vores folkevalgte bliver lidt mere oprigtige i deres holdninger. Der er ingen skam i at prioritere landbrugets interesser højere end miljøhensyn. Al politik handler om hårde valg og prioriteringer. Men stå dog ærligt ved jeres holdninger frem for at forsøge at foregøgle befolkningen, at f.eks. Landbrugspakken gør noget andet end det, den er designet til. Man kan så håbe, at når politikerne spiller med mere åbne kort, bliver det også lidt lettere for dem at lytte oprigtigt til fakta og tilpasse deres politik efter virkeligheden, i stedet for at forfalde til udenomssnak, som vi har set det med Carsten Bach i denne sag.

 

  • Mit sidste ønske gælder vores kære landmænd. Jeg drømmer om at vende tilbage til fortids pragmatisme og faglighed, hvor branchen blev repræsenteret på Axelborg af lidt mere snusfornuftige folk fra Landbrug & Fødevarer frem for ekstremisterne i Bæredygtigt Landbrug. Bæredygtigt Landbrugs positioner strider mod alt, hvad vi normalt forstår ved bæredygtighed, og er en gusten lobbyorganisation, der med bøllemetoder ensidigt forsøger at fremme det konventionelle industrielle landbrugs økonomiske interesser. Det er en tragedie, at Bæredygtigt Landbrug har formået at få så voldsom indflydelse på politikken hos både Venstre og Liberal Alliance. Kære Julemand, kan du ikke få gårdnisserne til at nudge de gode bønder tilbage mod fornuftens land?
Forrige artikel Innovation dør i mødelokaler Innovation dør i mødelokaler Næste artikel Industrisamfundets katastrofale ledelsesparadigme Industrisamfundets katastrofale ledelsesparadigme
  • Anmeld

    Erik Høgh-Sørensen · Regionsrådsmedlem i Nordjylland for Dansk Folkeparti

    Forskere uden troværdighed - ditto med Berlingske

    Jeg kunne nok ikke være mere uenig, end tilfældet er, med forfatteren af ovennævnte indlæg. Danmark er præget af smask-utroværdige såkaldte "forskere" bl.a. ved KU, og byjournalister som Berlingskes "gravergruppe", som ganske uværdigt for journaliststanden fik den seneste Cavlingpris (jeg er selv journalist).
    Hvad angår Bæredygtigt Landbrug, så er denne organisation mere troværdig end L&F, der i de seneste år ved nogle lejligheder har prøvet at tage æren for Bæredygtigt Landbrugs banebrydende arbejde.
    Og sidst men ikke mindst: Jeg er i dag regionsrådsmedlem for Dansk Folkeparti, så forfatteren burde også anse DF med som et parti, der lytter til ALLE parter.
    I stedet bærer ovenstående indlæg præg af endnu flere kloge-Åge betragtninger fra de danske storbyer. I storbyerne har eliten for vane at nedgøre og stigmatisere halvdelen af danske planteavlere (BL).
    I det konkrete tilfælde har Danmarks Naturfredningsforening fået fremstillet en rapport og pænt afleveret den for Berlingskes såkaldte "gravergruppe". Troværdigt? Ja, døm selv.

  • Anmeld

    Erik Høgh-Sørensen · Regionsrådsmedlem i Nordjylland for Dansk Folkeparti

    Berlingskes såkaldte "gravergruppe":

    Jeg kan tilføje, at jeg som DF'er ikke er løjtnant for andre end mig selv, og at jeg tidligere på min blog på Børsen.dk har redegjort for, hvorfor Berlingske aldrig skulle have haft en Cavling for "gyllegate":

    http://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/4464/cavlings_krystere.html

  • Anmeld

    Henrik Seider · Ingeniør

    DF og deres populistiske mavefornemmelser

    Erik Høgh-Sørensens kommentarer er uden én eneste faktuel stillingtagen. En rigtig nordjysk politiker hvis retspraksis tilsyneladende er baseret på Janteloven og med afsæt i det sædvanlige "du skal ikke tro du er noget" synliggører sit eget mindreværkskompleks overfor forskere der rent faktisk ved noget. Ventre's hofsnog, teolog og bondesøn Esben Lunde Larsen er fra samme geografi og kalder marker for "natur". Jeg vil anbefale at man i DF og Venstre sætter en globus på juleønske-listen og opdager at flade marker ikke nødvendigvis betyder at jorden også er det :-)

  • Anmeld

    Gorm Hald · Fisk

    Såkaldte politikere

    Nu det velkendt, at Erik Høgh-Sørensen er en af BL’s støtter, profit frem for alt.

  • Anmeld

    N Skovbo · Selvstændig

    Meget troværdig journalistik

    Dansk Folkepartis Erik Høgh-Sørensen (EHS) giver voldsom kritik, af en artikel i Berlingske Tidende.

    Han stiller ganske simpelt spørgsmål til lødigheden af journalistikken.

    Det er voldsom kritik af en der også er journalist.

    Jeg er selv en del af Journaliststanden og har været lektor på Danmarks Journalisthøjskole og kender indgående til de kriterier der bør ligge til grund for god, saglig, kritisk og objektiv journalistik.

    Samtlige af disse kriterier er til fulde indfriet og faglig set, er der ikke en finger at sætte på dette journalistiske arbejde i omtalte artikel. Tvært om.

    Det der dog springer i øjet er, at EHS åbenbart ikke er enige i hvad disse landets forskere har undersøgt.

    Fair nok, men det er ligesom ikke noget der har med journalistik at gøre. Altså journalistens personlige holdninger.

    Lad mig belærer dig Erik Høgh-Sørensen om journalistikkens mest elementære hovedkrav. Objektivitet og fravalg af personlige holdninger.

    Dette har du åbenbart helt glemt fra din tid som journalist.

    Dine meget liden kønne benævnelser af "smask-utroværdige såkaldte forskere" ! og benævnelsen " byjournalister" og "uværdigt for journaliststanden" eller "kloge-Åge betragtninger fra de danske storbyer", er alle udtryk, som jeg på ingen måde bryder mig om fra en folkevalgt. Du sætter mange i samme bås, du skitsere sort og hvid, du gør "os og dem" til dit mantra.

    Lad mig komme med et godt råd, selv om du sikkert ikke har lyst til at lytte :-) Men sørg nu for at være bare lidt rimelig og sober i din retorik.

    Du vil gerne være politiker. Derfor bør du vise vejen og tale et ordentligt sprog og ikke mindst sørge for, at politikerleden ikke bliver forværet. Tak !

  • Anmeld

    Chris Halling. · Logistikchef.

    En folkevalgt der nedgør folket ?

    Erik Høgh-Sørensen kommer ikke overraskende her med en farverig overhaling af både skribent af dette blog indlæg og alle der med blot mindste ros for sagligt arbejde, nævnes såsom seriøse og fagligt kompetente mennesker.

    For selv om den konstante benægtelse af det helt åbentlyse parforhold til organisationen BL, bliver opretholdt af EHS, så langes der igen ud, efter enhver der blot lufter en tanke om, at modsige denne organisations ofte tvivlsomme ageren i den danske miljødebat.

    Der gives verbale lussinger til landets fremmeste forskere, Cavling pris vindere, journalister, byboere, politikere og alt og alle der i et af EHS defineret svagt øjeblik, stille spørgsmål omkring landbrugserhvervets mest hårdt talende organ BL.
    Vi andre kalder dem som EHS revser for almindelige miljøbekymrede borgere i et land ledet af en regering, som med al tydelighed ikke prioriterer miljø særlig højt.
    Altså de borgere, som EHS vel egentlig burde repræsentere, når man nu påstår man lytter til ALLE.

    Men det passer jo ikke Erik.
    Du har jo aldrig lyttet til nogen der havde en bekymring omkring miljøspørgsmål.
    Og hvis Deres bekymring ovenikøbet har med BL at gøre, så må der jo direkte være tale om hjernevaskede DN lakajer eller folk fra byerne, som jo helt naturligt ingen forstand har på landbrug.

    Du vil gerne i folketinget Erik.
    Sidde ved beslutningstagernes bord.
    Et bord hvorfra du kan håne de intetvidende og ligegyldige miljøbekymrede. Altså hovedparten af landets befolkning.
    Du vil gerne vælges af folket Erik.
    Har du helt glemt de værktøjer, du blev givet på journalistuddannelsen ?
    Du vil vælges....... Af det folk du gang på gang nedgør i følelsesladede kommentarer i diverse fora.

    Godt valg den dag det kommer.

  • Anmeld

    Svend Aage Nielsen · Fhv. sognepræst, forfatter og formand for www.kennedysociety.dk

    Om bæredygtigt landbrug

    Det er bestemt ikke troværdigt, når man ikke bruger et sagligt sprog i sine indlæg. "Høflighed er ikke et tegn på svaghed" sagde i 1961 præsident Svend John F. Kennedy. Jo mere uhøfligt man udtaler sig, jo mindre troværdighed er der i det udtalte.

  • Anmeld

    Erik Høgh-Sørensen · Regionsrådsmedlem i Nordjylland for Dansk Folkeparti

    Tak for de mange bemærkninger :-)

    Det er sjovt at se, hvordan det jeg vil betegne som eliten optræder fornærmet i disse spalter:

    Til Skoubo m.fl. der beklikker mit journalistiske fundament: Mine 25 års erfaring fra dansk og international journalistik, herunder BBC-reportager, taler for sig selv. Eller tag som eksempel min lille-Cavling for afsløringen af ustraffede krigsforbrydere (Søren Kam bl.a.).
    Jeg ved godt, hvad god journalistik handler om, og kan derfor med rette kritisere Berlingskes "Cavling"-arbejde som partisk og utroværdigt.

    Til dem, der beklikker min tone: Lær at leve med det. Sådan er både politik og journalistik.
    Jeg kan i øvrigt godt se svagheder ved BL, men ingen nævneværdige i forhold til L&F og det indspiste forskermiljø på KU og andre steder i den "akademiske" verden (PS: Jeg er selv djøffer).

    Til Halling: Hvad du skriver om mig er lodret og faktuelt forkert, f.eks. "Du har jo aldrig lyttet til nogen der havde en bekymring omkring miljøspørgsmål."

    Til Seider: Jeg vedstår med glæde, at jeg er DF'er og populist. Ordet udspringer nemlig af "folket", jvfr. "populus".
    Dvs. en populist er en god demokrat, som lytter til folket. De, der bruger ordet "populist" negativt, er gerne dem, der er mavesure over selv at have mistet folkets gunst.

    Fortsat god aften!

  • Anmeld

    Lars Røssell · Organist

    "indspiste forskermiljø på KU og andre steder i den "akademiske" verden"

    Erik, hvis du ikke bryder dig om forskere og deres resultater synes jeg du skal holde op med at gå til læge, undgå at bruge metallurgernes forskning (altså undgå alt lavet af metal), undgå EDB (lavet af indspiste forskere), og hylde Anders Fogh for hans destabilisering af Mellemøsten

    Fortsat god aften!

  • Anmeld

    Erik Høgh-Sørensen · Regionsrådsmedlem i Nordjylland for Dansk Folkeparti

    Gak alle "forskere" frem på rad:

    Lad os tage udgangspunkt i den konkrete sag:
    Bjørn Molt Petersen regner med majs på 80 procent af arealet. Majs er en ekstremt N-holdig afgrøde, men færdes man uden for København, vil man vide, at majs kun udgør en meget lille del af det dyrkede areal, ca. 5-7 procent.
    Dermed leverer Petersen det "miljøproblem", som Danmarks Naturfredningsforening sikkert har bedt om.
    (DNs "forsvar": Andre forskere har lavet samme fejl....)

    Konklusion 1: En "søgt" og "købt" undersøgelse, garneret med indspist opbakning fra en håndfuld professorer, er blevet doneret til en i forvejen partisk københavner-avis (Berlingske). Utroværdigt.

    Konklusion 2: Der skal være liv på landet, og har vi ikke et effektivt, profitabelt og bæredygtigt landbrug, vil flere huse komme til at stå tomme, og flere folk vil fraflytte, fordi arbejdspladser og dyrkningsmuligheder forsvinder.

    Bonusoplysning: København udleder mere nitrat per kvadratmeter end landbruget. http://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/3955/kjoevenhavnske_gyllespredere_iii.html

    Fortsat god aften!


Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.