At det politiske og faglige spil om regeringens landbrugspakke var en speget affære, er velkendt. Det er de færreste reformforhandlinger i Folketinget, der ender med at koste en minister taburetten, som det var tilfældet med miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

En grim stinker af en politisk rævekage, der udstillede, hvordan Bæredygtigt Landbrug aggressivt havde udmanøvreret Landbrug & Fødevarer som den dagsordensættende interesseorganisation i hønsegården.

Men netop som erindringen om det tåkrummende forløb var ved at glide i glemmebogen i mødet med juleudsalg, #metoo og borgmesterpostspolemik, rejser landbrugspakkens spøgelse sig fra graven igen, nu endnu mere stinkende end tidligere. 

Berlingskes gravergruppe har veloplagt beskrevet, hvorledes forskeren Bjørn Molt Petersen, cand.scient. i biologi og ph.d. fra Aarhus Universitet, gennemhuller hele det faglige beregningsgrundlag bag Landbrugspakken.

Kort fortalt viser det sig, at den afgørende regnemodel bag pakken regner forkert, at der er lavet regulære regnefejl, og at modellens validitet og usikkerhed aldrig er blevet testet eller dokumenteret.

Og der er, desværre, ikke tale om en enkelt marginaliseret forskers tågesnak eller konspirationsteori. Bjørn Molt Petersen nyder bred faglig anerkendelse, og Berlingske har forelagt hans analyse og konklusioner for seks professorer, der alle anerkender hans konklusioner.

Det gælder også de forskere fra Aarhus Universitet, som står bag de oprindelige beregninger, som blev brugt til at udforme Landbrugspakken.

Systematisk manipulation

Det er i sig selv vildt, at det faglige grundlag for en omfattende reform med vidtrækkende konsekvenser for miljø, natur og landbrugssektoren er fejlagtigt, og at vi reelt lovgiver og forvalter uden at kende konsekvenserne. Det gør ondt i sjælen på en gammel cand.scient.pol., når fagligheden er kørt så massivt i grøften.

Men historien vækker desværre grund til yderligere og langt mere alvorlige bekymringer:

”Hver af de fejlpræmisser bag landbrugspakken, som jeg har identificeret, får lovpakken til at fremstå mere miljøvenlig, end den i virkeligheden er,” udtaler Bjørn Molt Petersen til Berlingske.

Var der tale om ’almindeligt’ fagligt sjuskeri og fejlagtighed, måtte man forvente, at fejlene trak i tilfældige og forskellige retninger, hvor nogle undervurderede miljøpåvirkningerne, mens andre overvurderede dem. Men det er der ikke tale om her, hvis Bjørn Molt Petersen har ret.

Når alle fejl trækker ensidigt i samme retning, holder det op med at være fejltagelser. Så kaldes det for manipulation.

Eller for at skære det helt skarpt ud: Noget tyder på, at nogen har manipuleret med det faglige grundlag for en omfattende landbrugsreform for at vildlede Folketinget og offentligheden om omfanget af de reelle miljøkonsekvenser.   

Arrogant afvisning

Nu kunne man forvente og håbe på, at regeringen ville tage de nye oplysninger til efterretning. At man ville sætte pris på, at fejlene var blevet identificeret, og at regeringen ville arbejde for, at Landbrugspakken blev justeret med afsæt i det nye faglige grundlag, samt at man ville sikre, at tilsvarende fejl ikke kunne opstå i fremtiden.

Men det er åbenbart alt for meget at håbe på. I stedet har regeringen valgt at sende Liberal Alliances miljø- og landbrugsordfører, Carsten Bach, i byen med denne forklaring på vegne af regeringen:

”Vi har hele vejen igennem været klar over, at der er store usikkerheder forbundet med kvælstofudvaskningen i vores vandmiljø. Det har været en del af baggrunden for Landbrugspakken. Det, at en tilfældig forsker sidder og regner noget ud i en kælder og er betalt af Danmarks Naturfredningsforening, får ikke mig til overhovedet at overveje ændringer i reguleringen af landbruget.”

Det er en søforklaring, som er passende for en skoledreng, der er taget med hele næven nede i kagedåsen. Man benægter, at der overhovedet er en sag, man forsøger at forfægte kritikkens troværdighed, og man nægter at tage ansvar for noget som helst.

Og som altid, når det handler om at undvige møgsager, har man sendt en underordnet løjtnant i byen i stedet for de reelle hovedpersoner – fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Kære Julemand …

Denne møgsag, i både direkte og overført forstand, giver anledning til mange spørgsmål og bekymringer. Dem er jeg sikker på, at Berlingske og andre godtfolk vil grave videre i i den kommende tid.

I stedet vil jeg benytte juletiden til at komme med et par håbefulde ønsker til fremtiden:

• Kære Julemand, jeg ønsker mig, at vi får lidt faglighed tilbage, og at djøf’erne får lov til at være djøf’ere, og at forskerne får lov til at forske. Jeg har ikke megen fidus til store konspirationsteorier, og jeg tror grundlægende på, at langt de fleste folk oprigtigt prøver at gøre det rigtige. Men det ’rigtige’ kræver tillid, samt klare rammer og rollefordelinger. Derfor er der brug for, at politikerne får genopfrisket spillereglerne for deres samspil med den uafhængige forskning og for et embedsværk med tid til god forvaltningsskik og dyb faglighed.

• Hvis det ikke er for meget at forlange, ønsker jeg mig også, at vores folkevalgte bliver lidt mere oprigtige i deres holdninger. Der er ingen skam i at prioritere landbrugets interesser højere end miljøhensyn. Al politik handler om hårde valg og prioriteringer. Men stå dog ærligt ved jeres holdninger frem for at forsøge at foregøgle befolkningen, at f.eks. Landbrugspakken gør noget andet end det, den er designet til. Man kan så håbe, at når politikerne spiller med mere åbne kort, bliver det også lidt lettere for dem at lytte oprigtigt til fakta og tilpasse deres politik efter virkeligheden, i stedet for at forfalde til udenomssnak, som vi har set det med Carsten Bach i denne sag.

• Mit sidste ønske gælder vores kære landmænd. Jeg drømmer om at vende tilbage til fortids pragmatisme og faglighed, hvor branchen blev repræsenteret på Axelborg af lidt mere snusfornuftige folk fra Landbrug & Fødevarer frem for ekstremisterne i Bæredygtigt Landbrug. Bæredygtigt Landbrugs positioner strider mod alt, hvad vi normalt forstår ved bæredygtighed, og er en gusten lobbyorganisation, der med bøllemetoder ensidigt forsøger at fremme det konventionelle industrielle landbrugs økonomiske interesser. Det er en tragedie, at Bæredygtigt Landbrug har formået at få så voldsom indflydelse på politikken hos både Venstre og Liberal Alliance. Kære Julemand, kan du ikke få gårdnisserne til at nudge de gode bønder tilbage mod fornuftens land?