Danmark har svært ved at følge med i kapløbet på det globale vækstmarked for internationale studerende på universiteterne, og Danmark har været ude af stand til at øge sin andel af internationale fuldtidsstuderende de seneste 10 år.

Kun 5,6 pct. af de fuldtidsstuderende på danske universiteter kan fremvise udenlandsk pas. Det er under niveauet i de lande, som er bedst til at internationalisere deres universiteter, og under gennemsnittet for de øvrige OECD-lande. Se figur 1, side 8.

Og ser man på, hvor gode danske universiteter er til at tiltrække de stadig flere internationale studerende, der rejser ud for at lære nyt, har der stort set ingen fremgang været siden år 2000. Universiteternes andel af det samlede globale marked for internationale studerende er faktisk gået tilbage fra 0,7 pct. til 0,6 pct.

Men der bliver brug for de internationale studerende for at sikre dansk vækst og velstand i fremtiden, mener forskningspolitisk chef i DI, Charlotte Rønhof:

“Over de næste 10 år kommer vi til at mangle omkring 30.000 højtuddannede, og det står klart, at vi ikke kan hente dem alle blandt de danske studerende. Derfor er vores evne til at tiltrække og fastholde særlige grupper af internationale studerende helt afgørende i forhold til at sikre dansk erhvervsliv adgang til den nødvendige arbejdskraft,” siger hun.

Virksomhedsledere i Danmark efterlyser i stigende grad åbenhed over for fremmede idéer og kulturer. Men udviklingen går den forkerte vej, viser DIs årlige globaliseringsredegørelse, hvor Danmark går 17 pladser ned fra en niendeplads til en 26. plads. Selv om tre af pladserne skyldes tilgangen af nye OECD-lande, så er det stadig en markant tilbagegang. Indien, Brasilien og Kina er præget af høj grad af åbenhed – og ligger på niveau med de bedst placerede OECD-lande.

Den danske situation står i skærende kontrast til lande som Kina og Singapore, der målrettet forfølger strategier for at sikre en større andel af udenlandske studerende.

I Singapore, der har lige så mange indbyggere som Danmark, har man allieret sig med en række af verdens mest prestigefyldte universiteter for at nå en målsætning om 150.000 udenlandske studerende i 2015. Tallet er i dag tæt på de 100.000. I Danmark er tallet til sammenligning 13.000 ud af 231.000.

I Kina, der i disse år slår hårdt på at være en international uddannelsesnation, er der lige så mange internationale studerende bænket i auditorier og undervisningslokaler, som der er studerende i hele Danmark: 230.000 udenlandske studerende er lige nu i gang med en universitetsuddannelse, og den kinesiske regering reserverer årligt 20.000 fripladser til studerende udefra.

Der findes en række forklaringer på, hvorfor Danmark  står så relativt svagt, når det gælder internationale studerende. Det gælder blandt andet manglen på private universiteter, der har en langt større frihedsgrad til at gå målrettet efter udenlandske studerende. Alligevel står det klart, at flere studerende udefra vil være til gavn for Danmark.

Der er veldokumenterede gavnlige effekter ved at tiltrække internationale studerende til landet og fastholde dem efter endte studier. Forskning fra CBS viser, at virksomheder, som ansætter udenlandsk arbejdskraft, kan høste en produktivitetsgevinst på op til 15 procent, mens beregninger fra Økonomi- og Erhvervsministeriet viser, at hver udenlandsk videnarbejder skaber to job i værtslandet.

Teknisk frontløber

Mandag Morgen har kortlagt de danske universiteters internationaliseringsgrad på en række centrale parametre. Kortlægningen viser, at der er meget store forskelle mellem de otte danske universiteter. Den viser også, at man mange steder ikke i tilstrækkelig grad tænker internationalisering med ind i den samlede strategi – i stedet ender det som et løst vedhæng til de øvrige aktiviteter.

Kortlægningens klare vinder – DTU – ligger i front på stort set alle parametre. Knap 20 pct. af DTUs samlede studenterbestand udgøres af internationale studerende, der enten er på udveksling eller læser en hel bachelor- kandidat- eller ph.d.-uddannelse.

Også Københavns handelshøjskole, CBS, er godt rangeret med en international studenterbestand på 14,5 pct. Til sammenligning skal man kigge noget længere efter udenlandske studerende på de brede universiteter som Aarhus Universitet og RUC, der kun har kun hhv. 7,4 og 6 pct. internationale studerende. Tallene ligger på grund af forskelle i opgørelsesmetoden en smule over OECDs tal, men tegner et tydeligt billede af top og bund inden for internationalisering blandt danske universiteter. Se figur 2.

En af forklaringerne på, at hver femte studerende på DTU kommer fra udlandet, er blandt andet en lang historisk betinget tradition for at operere internationalt i de tekniske videnskaber.

Men det alene kan ikke forklare førerpositionen. På DTU skyldes de høje andele af internationale studerende i lige så høj grad en uhyre bevidst rekrutteringsstrategi. DTU tager jævnligt på besøg i udvalgte lande og institutioner for at promovere sine uddannelser og har klare målsætninger om at have så mange nationaliteter som muligt repræsenteret på universitetet.

“Det gør vi ikke mindst for de danske studerendes skyld,” siger Martin Bendsøe, dekan for internationale relationer.

En høj andel af internationale studerende er ifølge ham forudsætningen for, at de danske studerende får de interkulturelle kompetencer, der skal til for at arbejde i det internationale miljø, ingeniørarbejdsmarkedet udgør. Dertil kommer, at internationale studerende virker som ambassadører for DTU i udlandet, der kan være med til at øge kendskabet til institutionen og dermed også de danske dimittenders jobmuligheder i udlandet.

På RUC, hvor kun cirka hver 17. studerende er udenlandsk, mener bestyrelsesformand Christian Nissen ikke, at man har et problem. Han mener ikke, at man skal være for forhippet på de overordnede procenttal og erklærer sig overordnet tilfreds med RUCs internationaliseringsniveau. Blandt andet de mange fag inden for offentlig forvaltning er ganske enkelt ikke relevante i internationalt perspektiv, fordi de i deres substans er rettet mod danske forhold.

“Det centrale er at udvikle nogle tilbud, som giver mening for de internationale studerende. Ikke bare at øge andelen,” siger Christian Nissen.

Anderledes står det til på CBS. Her ser bestyrelsesformand Anders Knutzen gerne endnu flere internationale studerende på sit universitet. Institutionen er efter dansk sammenligning godt med, men stod det til ham, skulle der inviteres flere indenfor i auditorierne – ikke mindst på grund af deres positive effekter på dansk økonomi.

“Udenlandske studerende er både med til at sikre rekruttering til dansk erhvervsliv og højne kvaliteten af universiteterne, fordi de internationale studerende generelt stiller højere krav til universiteterne, end de nationale studerende gør,” siger Anders Knutzen.

Internationalisering med venstre hånd

Det er imidlertid langt fra alle universiteter, der er så ambitiøse som CBS. Nok har alle en strategi for at tiltrække flere studerende udefra, men internationalisering er ikke noget, der, som f.eks. i Singapore, kan siges at udgøre et strategisk grundprincip.

I Singapore har tre ud af fire universiteter f.eks. en udenlandsk rektor. I Danmark er det kun svenske Johan Roos på CBS, der ikke har dansk pas. Samme billede tegner sig i universiteternes bestyrelser. Ud af de samlet 88 bestyrelsesmedlemmer har kun 4 udenlandsk baggrund. I alle tilfælde er der tale om repræsentanter fra vores svenske og norske broderfolk.

De fleste danske universiteter er ellers relativt godt med, når det gælder udbuddet af engelsksprogede kandidatuddannelser – en af de vigtigste forudsætninger for at have noget at tilbyde de tilrejsende studerende. Ifølge den seneste rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut udbydes der på de danske universiteter i alt 193 kandidatuddannelser på engelsk. 116 af de engelsksprogede kandidatuddannelser kan dog ændre undervisningssproget til dansk, hvis der ikke er studerende, som ønsker at undervisningen bliver gennemført på engelsk. Yderligere 41 udbydes både på dansk og engelsk.

Man kan dog stille spørgsmålstegn ved, om sprogkompetencerne i undervisningen på danske universiteter er gode nok til at udgøre et interessant tilbud i internationalt perspektiv. Danmarks Evalueringsinstitut har analyseret de engelske sprogkompetencer på universiteternes kandidatuddannelser, og selv om det overordnede billede er tilfredsstillende, er der stadig store grupper blandt både undervisere og studerende, der kæmper med at begå sig på engelsk.

F.eks. vurderer 70 pct. af de studerende, at flere af deres undervisere taler engelsk på et niveau, der påvirker niveauet af undervisningen i en negativ retning, mens 26 pct. af underviserne medgiver, at kvaliteten af deres undervisning falder, når der skal undervises på engelsk.

Rapporten viser også, at bortset fra Københavns Universitet, der har indført et undervisningsforløb, hvor underviserne certificeres i at kunne undervise på engelsk, arbejder ingen af de syv øvrige universiteter systematisk med at styrke sig på området.

Studenterbalancen

På Aalborg Universitet så man principielt også gerne, at andelen af internationale studerende var højere end i dag. Men universiteterne har også andre opgaver end at tiltrække studerende fra udlandet, understreger bestyrelsesformand for Aalborg Universitet, Lars Bonnerup Bjørn.

“Det ville ikke være noget problem, hvis en fjerdedel udenlandske studerende var den eneste målsætning, universitetet skulle arbejde på at indfri. Men lige nu er der jo pres på, at de få pladser, skal gå til danske studerende,” siger han.

Udvekslingen af studerende fra og til Danmark bygger på et balanceprincip, der kræver at en skal rejse ud, før en anden kan rejse ind. Det skal sikre, at de penge, der investeres i udenlandske studerende, kommer igen via undervisning af danske studerende i udlandet.

Men  ifølge tal fra Styrelsen for International Uddannelse valgte kun 2,7 pct. af de danske studerende sidste år at tage på studieophold i udlandet. Den manglende udlængsel hos de danske studerende betyder, at de fleste universiteter i dag har underskud på handelsbalancen: For syvende år i træk overstiger antallet af studerende, der kommer til Danmark, antallet af danskere, som søger ud. Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen har for nyligt bedt universiteterne om at sikre balance i regnskabet. Se også MM33, 2010.

“Den manglende udrejsevillighed hos de danske studerende er en af de største barrierer for større internationalisering,” lyder det fra Lars Bonnerup Bjørn, bestyrelsesformand for Aalborg Universitet.

Et andet afgørende forhold er kvaliteten af uddannelserne. Uden anerkendte universiteter er det svært at tiltrække internationale talenter. Ingen danske universiteter er med på Times Higher Educations anerkendte top 100-liste over verdens bedste universiteter. Det første danske navn på listen er landets mest internationaliserede universitet, DTU, på en 122.-plads.

Og her kan der være en sammenhæng mellem det globale udsyn og placeringen på listen. Top 10-universiteterne scorer i snit 65 point i kategorien internationalisering, der indgår som et parameter i den samlede rangering. Kun DTU når op mod dette niveau med en score på 64 point. Aarhus Universitet, der er nummer 167, får 34 point, og KU, der er placeret som nummer 177, får 45,8 point. Der er med andre ord langt op til den globale elite på dette punkt.

Obligatorisk udlandsophold

Med den seneste revidering af universitetsloven bliver det muligt for universiteterne at gøre udlandsophold til en obligatorisk del af uddannelsen. På den måde får de et redskab til at skabe bedre balance i regnskabet. Derfor håber Videnskabsministeren også, at det ikke bliver nødvendigt at straffe de universiteter, der ikke formår at overholde balanceprincippet med ekstraregninger.

“Med forenklingerne i universitetsloven er jeg sikker på, at universiteterne får lettere ved at skabe den nødvendige balance på egen hånd, uden at det er nødvendigt med flere indgreb,” siger Charlotte Sahl-Madsen.

Selv om internationalisering af universiteterne ifølge ministeren er en af de vigtigste dagsordner, mener hun ikke, der er grund til at lave en national målsætning for antallet af internationale studerende, som tilfældet er i f.eks. Singapore.

“Vi kan ikke sammenligne os med Singapore, der har en helt anden struktur med bl.a. betalingsuddannelser. Derfor giver det heller ikke mening at lave en samlet målsætning,” siger hun.

Videnskabsordfører for Socialdemokraterne, Rasmus Prehn, vil gerne lave en strategi, der sætter mere blus på ambitionerne end tilfældet er i dag.

“Hvis danske universiteter skal være internationale, har vi jo også brug for flere internationale studerende. Problemet ligger i balanceprincippet,” siger han, men afviser i øvrigt at ændre på strukturen med det samme.

“Lige nu er der stadig for mange danske talenter, der bliver afvist. Og der bliver selvfølgelig også nødt til at være en vis økonomisk balance Men når der er pladser nok, synes jeg bestemt, vi skal skrue op for andelen af internationale studerende,” siger han.

Han advarer derfor ministeriet om at vogte for nidkært over decimalerne. “Vi skal ikke til at afvise nogle, bare fordi tallet ikke går helt præcis op,” understreger han.

DTU er et af de universiteter, der har størst problemer med balancen. Her arbejder man målrettet på, at få flere studerende til at rejse udenlands. Men dekan på DTU Martin Bendsøe opfordrer kraftigt politikerne til at løsne op for balanceprincippet – også selv om det på papiret giver et økonomisk underskud at tage flere studerende ind end man sender ud:

“De internationale studerende er med til at fastholde kvaliteten af uddannelsen. Samtidig kan de dække et relevant arbejdskraftsbehov hos erhvervslivet. De her penge er ikke spildt, og udgiften er marginal i forhold til, hvad vi får ud af det på længere sigt,” siger han.