Danmarks fossile giganter har valgt den grønne vej

Dongs salg af sine olieaktiviteter til en anden køber end Maersk markerer, at Danmarks succesrige statskontrollerede energiselskab og Maersk-koncernen har valgt at lægge den fossile æra bag sig og at gå all green.

Da Dong Energy i denne uge solgte sine olieaktiviteter til spotpris, blev det med syvtommersøm slået fast, at Danmark som land og som hjemsted for Dong Energy og Maersk-koncernen har truffet en strategisk beslutning om, at vedvarende energi er fremtiden.

Olie og gas er noget, vi overlader til andre som Schweiz-baserede INEOS, der nu køber Dongs olieaktiviteter, og til Gazprom, som i de kommende mange år skal levere gas til Danmark.

Dongs koncernchef Henrik Poulsen sagde lige ud, at salget markerer en milepæl i den strategi, som hans forgænger, Anders Eldrup, valgte, da han for 10 år siden lagde grunden til at gøre Dong Energy til verdens førende grønne energiselskab.

”Vores identitet er nu, at vi er et rendyrket vedvarende energiselskab. Vores omstilling fra at være et fossilt selskab for nogle få år siden til at være et rendyrket grønt selskab er tilendebragt,” sagde Dong-chefen og tilføjede, at vejen fremad handler om grøn vækst gennem en ekspansion af havvindforretningen og af bioenergien.

Endemålet er ifølge Henrik Poulsen, at Dong Energy skal have, hvad han kalder grønne sammenhængende energisystemer.

Danske erhvervskommentatorer hæftede sig ved to forhold i forbindelse med salget. For det første, at Dong fik en relativt lav pris på 8,7 mia. kroner for sine olieaktiviteter, som nu bliver en del af INEOS-koncernen med alt, hvad det indebærer af usikkerhed for de ansatte.

60 pct. af INEOS ejes fortsat af virksomhedens grundlægger, briten James Ratcliff, der er en omdiskuteret forretningsmand med smag for store handler, aggressiv skatteplanlægning og konsekvent omstrukturering af tilkøbte aktiver.

For det andet reagerede analytikere og kommentatorer med overraskelse over, at Maersk ikke købte Dongs olieaktiviteter. Det har i flere år været ventet, at Dong ville afhænde sine olieforretninger, og at disse aktiviteter ville lande hos Maersk.

Kursskiftet i Maersk

Men sådan gik det altså ikke. Og det skyldes formentlig, at Maersk-ledelsen med den kontrollerende ejerfamilie bagved har ladet sig inspirere af den udviklingstrend, som Mandag Morgen har beskrevet over de seneste år: At udvinding og salg af olie er blevet en risikabel industri præget af svingende priser og på langt sigt faldende efterspørgsel. I september 2016 skrev Mandag Morgen en analyse, som på baggrund af interviews med fem uafhængige eksperter indikerede, at Maersk er på vej ud af olieindustrien.

Selskabet er i realiteten en gigant på to lerfødder, eftersom både global containertransport og olieudvinding er forretningsområder under pres. I en tid, hvor verdenssamfundet er gået til kamp mod den globale opvarmning, og hvor Kina ikke længere kan levere de lave lønninger, som i årtier har gjort det til verdens gigantiske fabrikshal, er det ikke rart for Maersk at være engageret i olieudvinding og i transport af industrivarer fra Asien til Europa og USA.

Et par dage senere, i september 2016, meddelte Maersk, at man ville splitte det gamle konglomerat op i en transport-division og en energi-division omkring olieforretninger i Maersk Oil, som skulle koncentreres omkring selskabet nordeuropæiske forretninger, efter at man ikke havde fået profitable koncessioner i Qatar forlænget.

Når Maersk i maj 2017 siger nej tak til at købe Dongs aktiviteter, som Maersk i alle henseender vil være en oplagt køber af, kan det dårligt læses anderledes, end at Maersk-koncernen ser olieudvinding, som noget man vil ud af, og altså ikke som et attraktivt fremtidigt forretningsområde.

All green

Dong Energy og Maersk-koncernens strategiske fravalg af fossile energiforretninger er en understregning af de dybe forandringer, som i disse år finder sker i Danmarks energi- og industrimæssige konfiguration.

Nye energikilder bygger på nye teknologier, som leveres af nye og af omstillingsparate gamle virksomheder. Det stiller nye krav til uddannelse, innovation og forskning, og det skaber ny vækst i nye sektorer.

Mens Dong melder klart ud, at man går all green, har Maersk-koncernen endnu ikke meldt andet ud, end at transportforretningen er kerneforretningen, og at det er energiforretningerne ikke. Men med valget af Jim Hagemann Snabe som bestyrelsesformand har Maersk-familien markeret, at man er på vej ind i en ny tidsalder. Snabe, der er tidligere global topleder i tyske SAP og også kommende bestyrelsesformand i Siemens, er it-mand og stærkt optaget af begreber som digitalisering og bæredygtighed. Det rimer rigtig dårlig med olieudvinding, men er til gengæld bærende søjler i den grønne omstilling.

Hverken hos Dong eller Maersk vil man formentlig bryde sig om at indrømme det. Men begge steder synes man at have indset, at vindkraftavantgarden hos Tvind og Socialdemokraternes tidligere formand, Svend Auken, havde ret, da de i 1970’erne råbte: ”Hvad skal ind? Sol og vind!”.

LÆS OGSÅ:

Danmark lægger planer for den sidste olie

Efter PSO-forliget skal regeringen nu have styr på rammevilkårene for de næste tre-fire årtiers udvinding af olie og gas, inden Danmarks fossile guldæg i Nordsøen går på pension. Det er i det perspektiv, man skal se den aktuelle armlægning mellem Mærsk og Finansministeriet om det meget omtalte Tyra-felt.

Kursen er sat: Maersk på vej ud af olieindustrien

Maersk er en stenrig kæmpe på to lerfødder. Global containertransport og olieudvinding er begge solnedgangsindustrier truet af disruptive kræfter. Industrikonglomeratet vil inden 2025 være ude af olieindustrien og i stedet satse på bæredygtige erhvervssektorer, vurderer eksperter.

Oliekollaps truer finansgiganter

Den faldende oliepris går på kort sigt ud over olieindustriens indtjening, og på længere sigt er verden på vej mod en omstilling til grøn energi, som helt kan trække tæppet væk under oliegiganterne. Der er risiko for, at værdierne i olieindustrien nedsmelter, og markedsværdien for olie- og gasselskaber risikerer at falde med op til 50 pct. Det vurderer de europæiske eksperter i European Systemic Risk Board. I Danmark ses der allerede nu milliardnedskrivninger hos DONG Energy og A.P. Møller-Mærsk.

Oliens magt rinder ud

Det geopolitiske fornuftsægteskab mellem USA og Saudi-Arabien, der siden 1930’erne har garanteret USA rigelige olieforsyninger og Saudi-Arabien amerikansk militær beskyttelse, er under opbrud. Bag kulisserne er de to lande reelt engageret i en indbyrdes krig om markedsandele og priser på det globale oliemarked, der har sendt prisen på olie helt ned i 30 dollar per tønde.

Forrige artikel Hvem vil kæmpe for dankortets ejer, Nets? Hvem vil kæmpe for dankortets ejer, Nets? Næste artikel Trump forsøger at splitte Europa Trump forsøger at splitte Europa

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.