Danmarks fossile giganter har valgt den grønne vej

Dongs salg af sine olieaktiviteter til en anden køber end Maersk markerer, at Danmarks succesrige statskontrollerede energiselskab og Maersk-koncernen har valgt at lægge den fossile æra bag sig og at gå all green.

Da Dong Energy i denne uge solgte sine olieaktiviteter til spotpris, blev det med syvtommersøm slået fast, at Danmark som land og som hjemsted for Dong Energy og Maersk-koncernen har truffet en strategisk beslutning om, at vedvarende energi er fremtiden.

Olie og gas er noget, vi overlader til andre som Schweiz-baserede INEOS, der nu køber Dongs olieaktiviteter, og til Gazprom, som i de kommende mange år skal levere gas til Danmark.

Dongs koncernchef Henrik Poulsen sagde lige ud, at salget markerer en milepæl i den strategi, som hans forgænger, Anders Eldrup, valgte, da han for 10 år siden lagde grunden til at gøre Dong Energy til verdens førende grønne energiselskab.

”Vores identitet er nu, at vi er et rendyrket vedvarende energiselskab. Vores omstilling fra at være et fossilt selskab for nogle få år siden til at være et rendyrket grønt selskab er tilendebragt,” sagde Dong-chefen og tilføjede, at vejen fremad handler om grøn vækst gennem en ekspansion af havvindforretningen og af bioenergien.

Endemålet er ifølge Henrik Poulsen, at Dong Energy skal have, hvad han kalder grønne sammenhængende energisystemer.

Danske erhvervskommentatorer hæftede sig ved to forhold i forbindelse med salget. For det første, at Dong fik en relativt lav pris på 8,7 mia. kroner for sine olieaktiviteter, som nu bliver en del af INEOS-koncernen med alt, hvad det indebærer af usikkerhed for de ansatte.

60 pct. af INEOS ejes fortsat af virksomhedens grundlægger, briten James Ratcliff, der er en omdiskuteret forretningsmand med smag for store handler, aggressiv skatteplanlægning og konsekvent omstrukturering af tilkøbte aktiver.

For det andet reagerede analytikere og kommentatorer med overraskelse over, at Maersk ikke købte Dongs olieaktiviteter. Det har i flere år været ventet, at Dong ville afhænde sine olieforretninger, og at disse aktiviteter ville lande hos Maersk.

Kursskiftet i Maersk

Men sådan gik det altså ikke. Og det skyldes formentlig, at Maersk-ledelsen med den kontrollerende ejerfamilie bagved har ladet sig inspirere af den udviklingstrend, som Mandag Morgen har beskrevet over de seneste år: At udvinding og salg af olie er blevet en risikabel industri præget af svingende priser og på langt sigt faldende efterspørgsel. I september 2016 skrev Mandag Morgen en analyse, som på baggrund af interviews med fem uafhængige eksperter indikerede, at Maersk er på vej ud af olieindustrien.

Selskabet er i realiteten en gigant på to lerfødder, eftersom både global containertransport og olieudvinding er forretningsområder under pres. I en tid, hvor verdenssamfundet er gået til kamp mod den globale opvarmning, og hvor Kina ikke længere kan levere de lave lønninger, som i årtier har gjort det til verdens gigantiske fabrikshal, er det ikke rart for Maersk at være engageret i olieudvinding og i transport af industrivarer fra Asien til Europa og USA.

Et par dage senere, i september 2016, meddelte Maersk, at man ville splitte det gamle konglomerat op i en transport-division og en energi-division omkring olieforretninger i Maersk Oil, som skulle koncentreres omkring selskabet nordeuropæiske forretninger, efter at man ikke havde fået profitable koncessioner i Qatar forlænget.

Når Maersk i maj 2017 siger nej tak til at købe Dongs aktiviteter, som Maersk i alle henseender vil være en oplagt køber af, kan det dårligt læses anderledes, end at Maersk-koncernen ser olieudvinding, som noget man vil ud af, og altså ikke som et attraktivt fremtidigt forretningsområde.

All green

Dong Energy og Maersk-koncernens strategiske fravalg af fossile energiforretninger er en understregning af de dybe forandringer, som i disse år finder sker i Danmarks energi- og industrimæssige konfiguration.

Nye energikilder bygger på nye teknologier, som leveres af nye og af omstillingsparate gamle virksomheder. Det stiller nye krav til uddannelse, innovation og forskning, og det skaber ny vækst i nye sektorer.

Mens Dong melder klart ud, at man går all green, har Maersk-koncernen endnu ikke meldt andet ud, end at transportforretningen er kerneforretningen, og at det er energiforretningerne ikke. Men med valget af Jim Hagemann Snabe som bestyrelsesformand har Maersk-familien markeret, at man er på vej ind i en ny tidsalder. Snabe, der er tidligere global topleder i tyske SAP og også kommende bestyrelsesformand i Siemens, er it-mand og stærkt optaget af begreber som digitalisering og bæredygtighed. Det rimer rigtig dårlig med olieudvinding, men er til gengæld bærende søjler i den grønne omstilling.

Hverken hos Dong eller Maersk vil man formentlig bryde sig om at indrømme det. Men begge steder synes man at have indset, at vindkraftavantgarden hos Tvind og Socialdemokraternes tidligere formand, Svend Auken, havde ret, da de i 1970’erne råbte: ”Hvad skal ind? Sol og vind!”.

LÆS OGSÅ:

Danmark lægger planer for den sidste olie

Efter PSO-forliget skal regeringen nu have styr på rammevilkårene for de næste tre-fire årtiers udvinding af olie og gas, inden Danmarks fossile guldæg i Nordsøen går på pension. Det er i det perspektiv, man skal se den aktuelle armlægning mellem Mærsk og Finansministeriet om det meget omtalte Tyra-felt.

Kursen er sat: Maersk på vej ud af olieindustrien

Maersk er en stenrig kæmpe på to lerfødder. Global containertransport og olieudvinding er begge solnedgangsindustrier truet af disruptive kræfter. Industrikonglomeratet vil inden 2025 være ude af olieindustrien og i stedet satse på bæredygtige erhvervssektorer, vurderer eksperter.

Oliekollaps truer finansgiganter

Den faldende oliepris går på kort sigt ud over olieindustriens indtjening, og på længere sigt er verden på vej mod en omstilling til grøn energi, som helt kan trække tæppet væk under oliegiganterne. Der er risiko for, at værdierne i olieindustrien nedsmelter, og markedsværdien for olie- og gasselskaber risikerer at falde med op til 50 pct. Det vurderer de europæiske eksperter i European Systemic Risk Board. I Danmark ses der allerede nu milliardnedskrivninger hos DONG Energy og A.P. Møller-Mærsk.

Oliens magt rinder ud

Det geopolitiske fornuftsægteskab mellem USA og Saudi-Arabien, der siden 1930’erne har garanteret USA rigelige olieforsyninger og Saudi-Arabien amerikansk militær beskyttelse, er under opbrud. Bag kulisserne er de to lande reelt engageret i en indbyrdes krig om markedsandele og priser på det globale oliemarked, der har sendt prisen på olie helt ned i 30 dollar per tønde.

Forrige artikel Hvem vil kæmpe for dankortets ejer, Nets? Hvem vil kæmpe for dankortets ejer, Nets? Næste artikel Trump forsøger at splitte Europa Trump forsøger at splitte Europa

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

LEDELSE Mette Frederiksens oprustning med flere særlige rådgivere vil givetvis styrke det politiske lederskab. Men det må ikke fortrænge den faglige ekspertise, der findes i embedsværket, og de input, man kan få hos kritiske borgere og samfundsaktører, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

GRØN OMSTILLING Det er ikke mange år siden, at idéen om den cirkulære økonomi var noget, kun de mere fanatiske miljøforkæmpere talte om. I dag er begrebet blevet mainstream, og store og små virksomheder har travlt med at lægge deres forretningsmodeller om. Et stort nordisk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan man kan gøre i praksis.

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

KOMMENTAR Den sydtyske delstat Baden-Württemberg er den region i Europa, der investerer mest i forskning og innovation. Hele 5,6 procent af BNP anvendes på F&U, fortæller Innovation Centre Denmark i München.

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.