Danmarks velfærd afhænger af frivillige

Det frivillige Danmark har medvind i øjeblikket, og det særligt opløftende er, at der blandt unge er en stigende lyst til at gøre en forskel.

Mandag Morgen har iværksat kampagnen "Gør det #forDanmark" som en hyldest og opfordring til den hjælpsomhed og medmenneskelighed, som er dybt forankret i den danske folkesjæl. Kampagnen fokuserer på fortællingen om de danskere, der i øjeblikket hjælper til på flygtningeområdet, som initiativet Venligboerne, der har spredt sig med raketfart til samtlige kommuner.

Det er en prisværdig kampagne, som jeg gerne så udbredt til andre områder, hvor danskerne er frivillige. For sagen er, at store dele af det danske samfund afhænger helt og aldeles af frivillige danskere. Voksne, ældre og unge, der vedvarende stiller op for at gøre en forskel for andre.

Jeg støder ind imellem på holdningen, at her i Danmark tager staten sig af det hele, eller det burde staten gøre, ”for vi har jo betalt vores skat”. Og det er jo rigtigt, at det stærke danske velfærdssamfund kan få os til at tro, at staten ordner det hele. Det er bare ikke tilfældet.

Tag bare folkeskolereformen, hvor en væsentlig del handler om inddragelse af tusindvis af frivillige fra foreningslivet i flere af de nye aktiviteter, som blev pålagt skolerne. Tag ældreområdet, hvor eksempelvis TrygFonden organiserer frivillige hundeejere, der sammen med deres hunde besøger ældre og demente. Eller tag ungdomsområdet, hvor Ungdommens Røde Kors arrangerer lektiehjælp for udfordrede børn og unge.

 Det kræver naturligvis overskud – både tidsmæssigt og socialt – men jeg kan for egen regning tilføje, at det også er givende at række en hjælpende hånd ud.

Uanset om det sker i relation til Foreningen Nydansker, hvor man som mentor kan hjælpe en nydansker i job, eller i Lær for Livet, hvor vi hjælper udsatte unge og gør en afgørende forskel for deres fremtid gennem regelmæssig lektiehjælp.

Heldigvis virker det, som om frivilligt arbejde har medvind på cykelstien. De unge, jeg møder både i mit arbejde som frivillig og på Niels Brock, er optagede af at gøre en forskel. De tilhører generation Z, er født efter Berlinmurens fald og før terrorangrebet i USA i 2001. De har været udskældte som en zappergeneration, der fik mobiltelefoner og internet ind med modermælken og bare isolerede sig bag en eller anden form for elektronisk skærm. De er blevet kaldt kedelige og alt for målrettede.

Men jeg oplever, at der netop blandt generation Z er en stigende interesse for at kere sig. De vil gerne gå forrest, og de vil gerne selv bidrage. Og så har de klare forventninger til virksomhederne om, at de skal walk the talk og udvise socialt ansvar.

 Måske skyldes udviklingen den ’nødvendighedens politik’, som de seneste to regeringer har argumenteret for, når de har forsvaret ofte benhårde økonomiske stramninger og underfinansierede reformer.

Måske har det født en ny generation af danskere, der oplever, at skal ting ske, skal de ske ved egen hjælp.

Og måske er det i virkeligheden ligegyldigt hvorfor. Det vigtige er, at hvis vi skal bevare sammenhængskraften i Danmark og klare de fælles udfordringer, vi står over for, både demografisk og økonomisk, ja så er endnu flere af os, der kan, nødt til at investere tid og kræfter i at løfte med. Hvor og hvordan er mindre vigtigt.

Der er brug for alle, der vil være med til at gøre en forskel, og derfor er kampagnen Gør det #forDanmark egentlig også en hyldest til alle frivillige i hele Danmark.

Forrige artikel Et civilsamfund på overførselsindkomst er uholdbart Næste artikel Vi vil være politiske medfortællere