Dansk blindflyvning på uddannelsesområdet

Fint nok, at der er lavet en trepartsaftale om efter- og videreuddannelse af primært faglærte og ufaglærte, men nu må Disruptionrådet tage sig sammen og skabe grundlaget for en mere langsigtet, gennemtænkt og helhedsorienteret indsats på uddannelses- og kompetenceområdet.

MM Special: Jagten på den digitale førerposition

Hvorfor skal vi flyve blindflyvning i Danmark, når det gælder en ordentlig kortlægning af fremtidens kompetencebehov?

Hvorfor bliver vi ved med at tale uden om at lave en ordentlig og kontinuerlig, årlig matchning af fremtidige jobmuligheder i Danmark og det kompetencebehov, de udløser?

Hvorfor har vi ikke en national strategi for livslang læring?

Hvornår får vi taget de nødvendige politiske skridt til en dybere reform af hele vores uddannelsessystem, så det passer til et Danmark, der gerne vil være i den digitale førertrøje?

Disse fire centrale spørgsmål vil vi på Mandag Morgen gerne sende videre til det næste møde i regeringens Disruptionråd, som finder sted den 4.-5. december.

Her skal der bl.a. tales uddannelse i lange baner med de to ansvarlige ministre på området, og der skal tales om fremtidens kompetencer. Og her kan man så endnu en gang slå hinanden på skuldrene over den seneste trepartsaftale, som har fokus på et kompetenceløft for de ufaglærte og faglærte.

Men der er flere problemer med den aftale. Den bærer i høj grad præg af forudsigelser om akut mangel på mere faglært arbejdskraft i industrien. Det er rigtig fint at gøre noget ved det, men det er kun en side af udviklingen, som fortjener opmærksomhed. Og en meget kortsigtet sådan.

Akademikernes opkvalificering og efteruddannelsesbehov er helt ude af regeringens og erhvervsorganisationernes fokus. Det må komme efterfølgende, siger man, og sagen er parkeret i en arbejdsgruppe. Men det duer ikke at kigge på fremtidens arbejdsmarked på den forenklede måde.

Arbejdsmarkedet vil ikke alene bliver karakteriseret ved en omfattende digital omstilling i alle brancher og på alle stillingsniveauer, men også af den intensiverede globalisering, øgede jobkonkurrence på tværs af grænserne, den nye dele- og platformsøkonomi, den ændrede demografi med langt flere ældre og helt nye strukturer og organisering med projekt- og freelance-ansættelser, netværk og partnerskaber.

Et godt match mellem kompetencer og job og dermed høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed er en hjørnesten i vores samfundsøkonomi og i vores sociale sammenhængskraft. Gamle job forsvinder og nye kommer til. Sådan har det altid været.

Det nye er tempoet og rækkevidden af forandringerne. Allerede i løbet af de næste fem-syv år vil vi se dramatiske forandringer. Vi har med andre ord travlt med at forstå, hvad der bliver fremtidens job og få justeret vores uddannelsessystem, så det kan levere de rigtige kompetencer.

I mange brancher eksisterede de aktuelt mest efterspurgte jobfunktioner og kompetencer slet ikke for ti eller bare fem år siden. Og ifølge World Economic Forum vil 65 pct. af de børn, der begynder i skole nu, ende i job, der slet ikke findes i dag.

Med andre ord: Aldrig har behovet for den rigtige uddannelses- og kompetenceudvikling været større. Og aldrig har kompetencekravene på arbejdsmarkedet været mere komplekse og foranderlige.

Allerede sidste efterår tog Mandag Morgen på rundtur til de store parter på det private og det offentlige arbejdsmarked med et konkret forslag til at etablere et Nationalt Kompetenceråd i stil med det uafhængige økonomiske vismandsråd.

Forslaget druknede i megen velvilje og pæne ord men ingen handling. Regeringens Disruptionråd kom på tværs, og det blev vældig let at henvise til, at nu ville debatten og løsningerne flytte ind i det. Det er bare ikke sket. På samme måde med trepartsforhandlingerne. Så skulle alt nok blive løst. Det er bare ikke sket.

Derfor kære Disruptionråd: Tag jer nu sammen og beslut det modige og langsigtede skridt at etablere et Nationalt Kompetenceråd med det formål løbende at belyse:

  • Hvor ligger fremtidens helt nye jobmuligheder i Danmark?
  • Hvordan tegner vi de mest sandsynlige scenarier for fremtidens arbejdsmarked på baggrund af udviklingstendenser og drivkræfter i vores samfund?
  • Hvad betyder fremtidsscenarierne for, hvad vi skal kunne og hvilke kompetencer, der er brug for i fremtiden?
  • Hvad betyder de nye kompetencekrav for indretningen af vores uddannelsessystem?Hvordan indretter vi det, så vi uddanner og dimensionerer til nye forventninger og konstante forandringer?
  • Hvad skal være vores nationale strategi for livslang læring?

Det er svarene på disse spørgsmål, vi skal finde. Og vi skal finde dem og justere dem konstant hvert år i tiden, der kommer.

Det Nationale Kompetenceråd bliver mindst lige så vigtigt for debatten om vores samfunds indretning, som de økonomiske vismænds bidrag er det. Vi drister os til at sige næsten mere.

Forrige artikel Varmepumpen er mere sexet end en Tesla Varmepumpen er mere sexet end en Tesla Næste artikel Sundhedsplatformen – godnat og sov godt Sundhedsplatformen – godnat og sov godt

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.