Dansk blindflyvning på uddannelsesområdet

Fint nok, at der er lavet en trepartsaftale om efter- og videreuddannelse af primært faglærte og ufaglærte, men nu må Disruptionrådet tage sig sammen og skabe grundlaget for en mere langsigtet, gennemtænkt og helhedsorienteret indsats på uddannelses- og kompetenceområdet.

MM Special: Jagten på den digitale førerposition

Hvorfor skal vi flyve blindflyvning i Danmark, når det gælder en ordentlig kortlægning af fremtidens kompetencebehov?

Hvorfor bliver vi ved med at tale uden om at lave en ordentlig og kontinuerlig, årlig matchning af fremtidige jobmuligheder i Danmark og det kompetencebehov, de udløser?

Hvorfor har vi ikke en national strategi for livslang læring?

Hvornår får vi taget de nødvendige politiske skridt til en dybere reform af hele vores uddannelsessystem, så det passer til et Danmark, der gerne vil være i den digitale førertrøje?

Disse fire centrale spørgsmål vil vi på Mandag Morgen gerne sende videre til det næste møde i regeringens Disruptionråd, som finder sted den 4.-5. december.

Her skal der bl.a. tales uddannelse i lange baner med de to ansvarlige ministre på området, og der skal tales om fremtidens kompetencer. Og her kan man så endnu en gang slå hinanden på skuldrene over den seneste trepartsaftale, som har fokus på et kompetenceløft for de ufaglærte og faglærte.

Men der er flere problemer med den aftale. Den bærer i høj grad præg af forudsigelser om akut mangel på mere faglært arbejdskraft i industrien. Det er rigtig fint at gøre noget ved det, men det er kun en side af udviklingen, som fortjener opmærksomhed. Og en meget kortsigtet sådan.

Akademikernes opkvalificering og efteruddannelsesbehov er helt ude af regeringens og erhvervsorganisationernes fokus. Det må komme efterfølgende, siger man, og sagen er parkeret i en arbejdsgruppe. Men det duer ikke at kigge på fremtidens arbejdsmarked på den forenklede måde.

Arbejdsmarkedet vil ikke alene bliver karakteriseret ved en omfattende digital omstilling i alle brancher og på alle stillingsniveauer, men også af den intensiverede globalisering, øgede jobkonkurrence på tværs af grænserne, den nye dele- og platformsøkonomi, den ændrede demografi med langt flere ældre og helt nye strukturer og organisering med projekt- og freelance-ansættelser, netværk og partnerskaber.

Et godt match mellem kompetencer og job og dermed høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed er en hjørnesten i vores samfundsøkonomi og i vores sociale sammenhængskraft. Gamle job forsvinder og nye kommer til. Sådan har det altid været.

Det nye er tempoet og rækkevidden af forandringerne. Allerede i løbet af de næste fem-syv år vil vi se dramatiske forandringer. Vi har med andre ord travlt med at forstå, hvad der bliver fremtidens job og få justeret vores uddannelsessystem, så det kan levere de rigtige kompetencer.

I mange brancher eksisterede de aktuelt mest efterspurgte jobfunktioner og kompetencer slet ikke for ti eller bare fem år siden. Og ifølge World Economic Forum vil 65 pct. af de børn, der begynder i skole nu, ende i job, der slet ikke findes i dag.

Med andre ord: Aldrig har behovet for den rigtige uddannelses- og kompetenceudvikling været større. Og aldrig har kompetencekravene på arbejdsmarkedet været mere komplekse og foranderlige.

Allerede sidste efterår tog Mandag Morgen på rundtur til de store parter på det private og det offentlige arbejdsmarked med et konkret forslag til at etablere et Nationalt Kompetenceråd i stil med det uafhængige økonomiske vismandsråd.

Forslaget druknede i megen velvilje og pæne ord men ingen handling. Regeringens Disruptionråd kom på tværs, og det blev vældig let at henvise til, at nu ville debatten og løsningerne flytte ind i det. Det er bare ikke sket. På samme måde med trepartsforhandlingerne. Så skulle alt nok blive løst. Det er bare ikke sket.

Derfor kære Disruptionråd: Tag jer nu sammen og beslut det modige og langsigtede skridt at etablere et Nationalt Kompetenceråd med det formål løbende at belyse:

  • Hvor ligger fremtidens helt nye jobmuligheder i Danmark?
  • Hvordan tegner vi de mest sandsynlige scenarier for fremtidens arbejdsmarked på baggrund af udviklingstendenser og drivkræfter i vores samfund?
  • Hvad betyder fremtidsscenarierne for, hvad vi skal kunne og hvilke kompetencer, der er brug for i fremtiden?
  • Hvad betyder de nye kompetencekrav for indretningen af vores uddannelsessystem?Hvordan indretter vi det, så vi uddanner og dimensionerer til nye forventninger og konstante forandringer?
  • Hvad skal være vores nationale strategi for livslang læring?

Det er svarene på disse spørgsmål, vi skal finde. Og vi skal finde dem og justere dem konstant hvert år i tiden, der kommer.

Det Nationale Kompetenceråd bliver mindst lige så vigtigt for debatten om vores samfunds indretning, som de økonomiske vismænds bidrag er det. Vi drister os til at sige næsten mere.

Forrige artikel Varmepumpen er mere sexet end en Tesla Varmepumpen er mere sexet end en Tesla Næste artikel Sundhedsplatformen – godnat og sov godt Sundhedsplatformen – godnat og sov godt