Kun få personer i Danmark og har så indgående og detaljeret kendskab til velfærdssamfundets maskinrum som Torben K. Andersen. Han beskæftiger sig med et bredt felt af områder som sundhed, økonomi, arbejdsmarked, socialpolitik, forebyggelse, offentlig innovation og andre dele af velfærdssamfundet. Torben har arbejdet i 30 år som politisk journalist og redaktør på forskellige medier som Aktuelt, Dagen, Jyllands-Posten, Mandat og siden 2006 hos Mandag Morgen.
Jens Reiermann har arbejdet som journalist, redaktionssekretær og redaktør siden 1985. Han har været redaktør på flere fagblade, været politisk reporter på Dagbladet Information, dækket EU og været redaktionssekretær på Orientering i P1.
Siden september 2008 har han arbejdet for Mandag Morgen, hvor han særligt dækker innovation, it, politik og velfærd. Ved siden af det journalistiske arbejde har han været medforfatter på to bøger, debatbogen Borgerlige Ord Efter Revolutionen og en undervisningsbog om euroen, ’eurofact.dk’. Han har været kursusleder på Update, Center for Journalistisk Kompetenceudvikling og udarbejdet informationsmateriale om EU for Folketinget og for Folketingets EU-Oplysning.
Jens er uddannet i samfundsfag fra Københavns Universitet i 1985.
Dansk Folkepartis storhed og fald
ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.
En af valgets helt store historier ser ud til at blive Dansk Folkepartis enorme nedtur.
Når historikerne skal skrive fortællingen om folketingsvalget i 2019, vil partiet få et helt særligt kapitel. For sjældent har et ellers så succesrigt parti tabt så mange vælgere på så kort tid, som Dansk Folkeparti ifølge meningsmålingerne står til.
Historien om Dansk Folkeparti har ellers siden partiets fødsel i 1995 været en af de største politiske succeshistorier. Partiets valgstatistik er helt unik. 17 gange har partiet været i valgkamp. 14 af dem er vundet. Kun tre af dem er tabt. Det fjerde nederlag kommer i aften. Men det bliver til gengæld partiets tredje i træk. Se figur 1.
Nederlagets størrelse afgør dybden af partiets krise.
For bare få uger siden satte ingen spørgsmålstegn ved, om Kristian Thulesen Dahl var den rette til at stå i spidsen for partiet. Ender partiet med at blive halveret, som meningsmålingerne forudser, vil spekulationerne om formandens fremtid tage til.
Der står ikke en oplagt kronprins(esse) klar i kulissen. Det kan blive Kristian Thulesen Dahls redningskrans. Men det er bemærkelsesværdigt, at gruppemedlemmer åbent retter kritik mod formanden, som det er sket under valgkampen.
Bløder til højre og venstre
Partiet står i meningsmålingerne til at tabe knap 280.000 vælgere ved valget ifølge en analyse af vælgervandringer, som professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet har lavet for Altinget.
En stor del af de tabte vælgere, over 100.000, ryger over til de to nye partier på den yderste højrefløj, Stram Kurs og Nye Borgerlige. Næsten to ud af tre af Nye Borgerliges vælgere er tidligere DF’ere.
Over 70.000 vælgere er gået den anden vej, til Socialdemokratiet. Det er også her, vi skal finde den væsentligste forklaring på, at Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, er favorit til at vinde valget, og at Danmark skifter politisk farve.
I hele syv ud af landets ti storkredse vil et flertal af vælgerne sætte kryds ved et af de røde partier. I Bornholms Storkreds vil der være et lille blåt flertal, mens de blå partier stadig kan mønstre et solidt flertal i Sydjylland og Vestjylland.
Dermed vender vælgerne op og ned på det danmarkskort, der karakteriserede valget i 2015. Her var billedet lige nøjagtig det omvendte. Ved valget i 2015 var der blåt flertal i seks storkredse og rødt flertal i fire storkredse. Se figur 2.
Det var dengang, det vakte særlig stor opmærksomhed, at Dansk Folkeparti blev det største parti i hele Sydjyllands Storkreds, og Kristian Thulesen Dahl blev valgets suveræne topscorer med hele 57.371 personlige stemmer. Men DF fik også et kanonvalg i specielt sydlige og vestlige kommuner på Sjælland. Derfor blev store dele af landkortet malet gult, når man så på, hvilket parti der var det største i de enkelte kredse.
Sådan kommer det ikke til at gå denne gang.
Sydjylland er godt nok stadig blå, men det skyldes Venstres stærke position i storkredsen. Dansk Folkepartis forventede tilbagegang vil betyde, at Socialdemokratiet overtager positionen som det største parti i Sydjylland. Det vil i givet fald være første gang i mange år.