Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Claus KraghMikkel Lind Sorgenfrey

MM Special: Hvad er landbrugets fremtid?
  • Det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer
  • Kunstigt kød bliver big business: Reagensglasbøffer kommer på markedet i 2021
  • Danish Crown ser ikke en fremtid for sig uden kød fra dyr og sætter deres lid til et voksende kødforbrug i resten af verden
  • Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Planteprodukter vinder frem i supermarkederne

Erik Rasmussen: Hvad skal landbruget nu leve af?

Tyson Foods er USA’s største kødproducent. Med en omsætning på fire gange Danish Crowns producerer de en femtedel af alt kød i USA.

Virksomheden hører hjemme i byen Springdale i delstaten Arkansas i det amerikanske Midtvesten. Her er kød Gud, og al snak om klimaforandringer og vegansk livsstil har i mange år været noget djævelskab, som mest interesserede folk i kystbyer som Californien og New York.

Men i 2016 fik Tyson Foods en ny CEO, Tom Hayes, som frejdigt erklærede, at han havde taget jobbet i Springdale for at revolutionere det globale fødevaresystem. Udmeldingen var, at verdens aktuelle fødevareproduktion ikke er bæredygtig, og at Tyson Foods i fremtiden skal levere ”bæredygtige proteiner” og ”renere mad”.

Det betyder ikke, at kong Kød er død i Springdale, men det betyder, at ledelsen i verdens næststørste kødvirksomhed – den største er brasilianske JBS – ser med åbne øjne ind i en fødevarefremtid, hvor animalsk protein gradvist viger pladsen for vegetabilsk protein.

Sådan bliver det, fordi det klimapolitiske pres på verdens kødproducenter kommer til at vokse voldsomt, efterhånden som den grønne omstilling af den primære energiproduktion og af transporten ikke længere kan levere de nødvendige reduktioner i klimaskadelige drivhusgasser.

I Danmark har man set det i forbindelse med lanceringen af regeringens udspil til en dansk klimaplan for 2020-2030. Regeringen har reelt erkendt, at landbrugets klimabelastning udgør en stor udfordring, som man ikke adresserer. Se figur 1.

”Den eneste måde at løse det på er at skyde køerne, men det vil vi ikke,” har klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) sagt.

Jais Valeur, CEO i Danish Crown, kalder den klimapolitiske udvikling for ”en mega udfordring” for den danske kødindustri.

”Der er ingen tvivl om, at det her klima og bæredygtighed er en agenda, der er kommet for at blive. Derfor har vi sat os det mål, at vi vil være blandt de mest bæredygtige inden for kød i 2030. Det her får betydning over de næste 10, 20, 30 år, og derfor er det vigtigt, at vi kommer ud ad den rigtige tangent,” siger Valeur til Mandag Morgen.

Fra kødvirksomhed til proteinvirksomhed

Presset på den animalske fødevareindustri er langt fra kun politisk.

Forbrugere i store dele af verdens udviklede lande lægger i stor stil og højt tempo deres forbrugsvaner om, når det gælder fødevarer. Retningen er entydig: Mindre kød og flere grøntsager.

Det sker samtidig med, at efterspørgslen på kød- og mælkeprodukter fortsat vokser i udviklingslande i Asien, Afrika og Sydamerika. Se figur 2.

I USA – ikke mindst under Donald Trump – er det ikke skarp miljøregulering men derimod først og fremmest ændret forbrugeradfærd, der får en stor kødvirksomhed som Tyson Foods til at omdefinere sig selv fra at være en kødvirksomhed til at blive en proteinvirksomhed. Også efter at Hayes i september 2018 fratrådte med henvisning til personlige forhold.

I 2017 voksede den traditionelle amerikanske kødindustri med to procent og omsatte for 30 mia. dollar om året, mens den langt mindre industri for alternative kødprodukter ifølge Euromonitor voksede med 22 procent til 1,4 mia. dollar.

Derfor har Tyson Foods over de senere år investeret i en række førende startup-virksomheder, som udvikler storskala-alternativer til den højintensive kyllinge-, okse- og svinekødsproduktion, der er boomet siden Anden Verdenskrig, og som i dag udpeges som en af klodens helt store klimasyndere.

Tyson har således købt sig ind i israelske Future Meat Technologies og amerikanske Memphis Meats, der laver kød i laboratorier, samt i Beyond Meat, der laver kødlignende produkter på basis af planteprotein.

En af de nye ledere, som Hayes bragte ind i Tyson Foods, er Justin Whitmore, strategichef og chief sustainabilty officer. Han forklarede den nye Tyson-filosofi ved en paneldebatNorthwestern Universitys Kellogg School of Management i februar i år således: ”Vi vil ikke ende med at blive disruptet; vi vil være en del af disruptionen.”

I Europa har den franske mejerigigant, Danone, i de senere år forfulgt en strategi, der minder om Tyson Foods, mens der er fortsat ikke meget, der tyder på, at Danmarks to store fødevaregiganter inden for animalskbaserede fødevarer, Danish Crown og Arla, for alvor har taget hul på den klimavenlige fødevarerevolution.

Og dét selv om advarslerne mod klimabelastningerne fra det kød- og mælkebaserede landbrug i dag kommer i byger af rapporter fra såvel klimaeksperter i FN som økonomiske eksperter i OECD, World Economic Forum og de førende globale konsulenthuse McKinsey, Boston Consulting Group og Oliver Wyman. Se boks.

Fire rapporter om fremtidens landbrug og fødevarer

Verdens førende tænketanke og konsulenthuse konstaterer, at verdens landbrug og fødevareindustrier står over for store forandringer som konsekvens af politiske ønsker om at bekæmpe den globale opvarmning.

Rapporterne fastslår samstemmende, at den kommende udvikling indebærer både betydelige trusler og muligheder for de berørte aktører og industrier.

Growing the Good – The case for Low-Carbon Transition in the Food Sector, the Changing Markets Foundation, oktober, 2018

Meat: the Future Time for a Protein Portfolio to Meet Tomorrow’s Demand, World Economic Forum, 2018

Agriculture 4.0, The Future of Farming Technology, Oliver Wyman, 2018

The New Climate Economy, September 2018, kapitel om landbrug og fødevarer

De økonomiske eksperter konstaterer, at risici forbundet med klimaforandringer og ikke mindst forbundet med de politikker, der udvikles for at begrænse dem, skal tages dybt alvorligt i alle virksomheder og finansministerier.

De konstaterer også, at et nyt bæredygtigt fødevareparadigme indebærer forretningsmuligheder for innovative virksomheder og lande.

”Der er en klar økonomisk case for at løse problemet: Nye analyser viser, at der vil kunne udvikles nye modeller for bæredygtige fødevarer og bæredygtigt landbrug til en værdi af 2.300 mia. dollar og over 70 millioner nye job i 2030. Kort sagt udgør omstillingen til bæredygtige fødevarer en mulighed, som intet land og som verden som helhed ikke har råd til at ignorere. Hvis man ikke gennemfører denne omstilling, vil det samtidig indebære risici, som ingen ansvarlig leder bør løbe,” hedder det i den nye rapport fra The Global Commission on the Economy and Climate, hvor den britiske topøkonom, Nicholas Stern, er en central figur.

Et dansk Kodak-moment?

Ifølge Jarl Krausing, international chef i tænketanken Concito, står verden over for en fremtid, hvor man ikke kan se eller smage forskel på almindeligt kød og laboratorieproduceret kød.

Og det er en fremtid, som Danmark – med fødevaresektoren som en succesrig eksportindustri – bør forholde sig konkret til.

”Det nye kød bruges på samme måde som traditionelt kød, men det har et langt lavere CO2- og vandaftryk. Danmark er udfordret på fødevareområdet, fordi dansk landbrug i det store hele handler kød og mejeriprodukter. Hvis ikke vi er med på vognen i en sådan fødevarerevolution, kan Danmarks fødevaresektor blive alvorligt udfordret,” siger Jarl Krausing.

Seks råd til klimavenlig fødevareproduktion
  • Opdater klimamål til at inkludere reduktioner fra animalsk landbrug.
  • Opdater skatte- og afgiftspolitik til at omfatte kød på linje med tobak, alkohol, sukker og kul.
  • Lav strategier for sundere fødevarer – særligt på skoler og offentlige institutioner.
  • Udfas statsstøtte til intensivt husdyrhold og adresser de reelle omkostninger ved animalsk landbrug.
  • Skab incitamenter for produktion i underudnyttede proteinkilder.
  • Støt forskning og udvikling i alternativer til kød – både plantebaserede og kunstigt kød.

Kilde: Growing the Good – The case for Low-Carbon Transition in the Food Sector, the Changing Markets Foundation, oktober, 2018

Ifølge Krausing finder den afgørende innovation på fødevareområdet i dag sted i USA og Holland, hvor en håndfuld selskaber er i færd med at forberede storskala-produktion af fødevarer uden kød og mælk, som for alvor vil komme på markedet i løbet af tre til fire år.

”Danmark er slet ikke med her. Og dybest set er det et spørgsmål, om dansk landbrug står over for et Kodak-moment,” siger Jarl Krausing.

Der er her ikke tale om udtrykkets oprindelige betydning – et særlig godt og uforglemmeligt billede – men tværtimod om nedturen for virksomheden Kodak, hvis forretningsmodel var så dybt forankret i traditionel fotografiteknologi, at de totalt missede den digitale revolution på området.

Jarl Krausing påpeger, at omstillingen af dansk landbrug og fødevareindustri samtidig hæmmes af de aktuelle økonomiske tilstande.

”Landbrugets store problem er den meget store gældsbyrde. Den betyder, at det er svært at se, hvordan man skal finansiere omstillingen. Det er ikke nemt for landbruget at finde en løsningsvej, der er omkostningseffektiv. Men de er bare ikke fritaget fra at skulle bidrage,” siger Krausing.

Gældsbyrden i dansk landbrug har også fået Nationalbankdirektør Lars Rohdes bevågenhed.

”I andre sektorer har man for længst fået ryddet op efter finanskrisen. Det har man ikke i landbruget. Her har omkring en tredjedel af bedrifterne mere eller mindre permanent underskud og tilmed en lav egenkapital. Der er ikke mange andre erhverv, hvor man ser så stor en andel af virksomheder med høj gæld og lav indtjening,” sagde Rohde forleden ved den danske svinesektors årskongres i Herning.

Danish Crown: Vores fremtid er kød fra dyr

Hos Danish Crown maner topchef Jais Valeur til besindelse og konstaterer, at hans selskab har det godt med en omsætning på over 62 mia. kroner og hele fire procent af Danmarks samlede valutaindtjening.

Han afviser samtidig, at den danske kødgigant skulle begynde at investere i virksomheder, der fremstiller kød i laboratorier, eller køderstatningsprodukter af vegetabilske råvarer.

”Vi i Danish Crown og landmændene er meget dygtige til at styre en vanvittig kompliceret værdikæde fra genetik til slagtning. Men hvad var det, der skulle gøre, at Danish Crown var særligt dygtige til at producere kød i et laboratorium og til at sælge det som mærkevarer?” spørger Valeur og fortsætter:

”Min fantasi rækker lige for øjeblikket ikke til, at vi skulle gå ud og købe sådan et selskab.”

Danish Crown-chefen konstaterer, at folk i dag spiser grøntsagsprodukter den ene dag og en stor bøf den næste.

”Sandheden er jo, at kødmarkedet globalt set er i vækst. Vi skal som Danish Crown ikke være noget andet, end det vi er. Vi bidrager betydeligt til Danmarks valutaindtjening, fordi vi er dygtige til at dyrke korn, som vi giver til svinene, som vi så slagter og sælger til hele verden.”

Hvad angår klimaudfordringen, påpeger han, at den danske kødindustri, når det gælder svineproduktionen, allerede har leveret relativt store CO2-reduktioner gennem energi- og foderoptimering.

”Grisene er faktisk relativt ok i en kødkontekst. Klimaaftrykket fra grisene er markant lavere, end det er fra rødt kød,” siger Valeur, der konstaterer, at Danmark med i dag kun 2000 svineproducenter, som alle er højt digitaliserede, har gode forudsætninger for at lave verdens mest klimavenlige svinekød.

I sidste ende følger Danish Crown naturligvis med i, hvad der sker i den globale fødevaresektor. Jais Valeur vil da heller ikke fuldstændig udelukke fremtidige investeringer i alternativ kødproduktion.

”Det er ikke sådan, at vi siger, at det her bliver aldrig til noget. Det var også derfor, vi i september holdt konferencen Meat2030 i København, hvor vi inviterede folk, som vi ikke nødvendigvis er enige med, til at tale. Det nytter ikke noget, at vi lever i et ekkokammer,” siger Valeur.

Landbruget behandles med politiske fløjlshandsker

Mens de langsigtede perspektiver kan se truende ud for Danmarks dyrebaserede landbrug, er der ikke udsigt til nævneværdige politiske udfordringer for dansk landbrug og fødevareindustri på den korte bane.

Stort set alle eksperter er enige om, at regeringens udspil til klimaplanen for perioden 2020-2030 tager med fløjlshandsker på landbruget.

Det kan Danmark gøre, fordi man reelt fik en tredjedel af de nødvendige reduktioner af drivhusgasser for perioden foræret, da EU-landene i 2017 vedtog nye regler for indregning af CO2-optag i skove og på jorde.

Det manglende tryk på landbruget kritiseres både af venstrefløjen og af eksperter som Jarl Krausing fra Concito, der pointerer, at det ofte er strengere regulering, der skaber den nødvendige innovation.

Men læser man Socialdemokratiets udmeldinger, er der intet, der tyder på, at der lægges op til et større klimaopgør med landbruget. Det strækker sig til, at partiet, ifølge klimaordfører Jens Joel, efterlyser en plan for, hvordan landbruget kan reducere sin klimabelastning, og at man vil have afdækket potentialet for en jordfordelingsreform, der kan tage den mest klimaskadelige landbrugsjord ud af drift.

Resultatet bliver, at landbruget på kort sigt ser ud til at slippe relativt let, mens både Socialdemokratiet og Venstre er ved at forberede sig på, hvordan man på mellemlangt sigt får taget hul på en omstilling af sektoren.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) er den politiske nøgleperson i denne proces. På det taktiske plan bruges han tydeligvis af statsministeren til at forsøge at give Venstre ny popularitet i storbyerne, og på det miljø- og fødevarepolitiske plan har Ellemann-Jensen travlt med en række tiltag, der har til formål at fremme den grønne omstilling i landbruget.

Det gælder både fremlæggelsen af en ny bioøkonomisk handlingsplan, indsatser mod madspild og en strategi for cirkulær økonomi. Sidstnævnte har samtidig givet anledning til, at Danmark har indgået en aftale med World Economic Forum om at deltage i et samarbejde om udvikling af en global strategi for cirkulær økonomi.

Mens ministeren således har travlt med at bane vejen for en mental grøn omstilling i den danske landbrugssektor, er han ikke blevet vegetar. Det stod klart, da han for rullende kameraer blev passet op af en vegansk aktivist i forbindelse med Folketingets åbning i begyndelsen af oktober.

”Jeg kan simpelthen ikke udtrykke med ord, hvor vild jeg er med bacon,” lød det engageret fra ministeren, der understregede sit synspunkt med en knyttet næve.

Et sådan udsagn fra en Venstre-fødevareminister er der ikke meget nyt i. Det er der til gengæld i, at Ellemann-Jensen efterfølgende på tv undskyldte for sin kommentar, som han beskrev som ”dumsmart”.

Det har Jais Valeur fra Danish Crown lidt svært ved at forstå.

”Jeg synes ikke, at man skal sige undskyld for godt at kunne lide bacon.”

 

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu