Dansk politik er ikke et House of Cards

Mens det politiske arbejde på Christiansborg ofte fremstilles som et spil, er vores tillid til politikerne historisk lav. Det efterlader store muligheder for den politiker, der hæver sig over slagsmålet, og giver sin støtte til den bedste ide – også selv om den skulle komme fra en modstander.

Politik er intet andet end et spil, der handler om at vælte modstanderens korthus og i stedet bygge sit eget så stabilt som muligt. Lovforslag er noget man handler med, og folkets skæbne afgøres af intrigante strateger, hvis eneste mål er at sætte sig på de mest magtfulde taburetter. Sådan portrætteres det politiske liv i hvert fald i den meget populære dramaserie House of Cards, der har trukket alle med hang til politiske intriger hen foran skærmene.

Men er det den virkelige politiske verden, serien viser? Flere har peget på, at serien har mange genkendelige aspekter fra virkeligheden, men som tidligere særlig rådgiver med daglig gang på Borgen kan jeg sige, at der trods alt er langt fra dansk politik til House of Cards.

Danske politikere bliver ikke rige, og den enorme magt, som hovedpersonerne i den amerikanske serie tillægges, har meget få i den virkelige verden – i hvert fald i Danmark.

Samtidig har danske politikere, når deres politiske karriere afsluttes, ikke udpræget let ved at finde nye prangende job. Så det er trods alt ikke grådighed efter penge og magt, der driver vores hjemlige folkevalgte frem. Min oplevelse er, at idealer og troen på, at de kan gøre verden bedre, spiller en afgørende rolle for et altovervejende flertal af de danske politikere. Det er vælgerne dog langtfra klar over, fordi politikerne sjældent trænger igennem med denne side af dem selv.

I den politiske verden, som de fleste danskere præsenteres for, huserer derimod korthusene. Her bruges skatte- og bilagssager som kasteskyts, der kæmpes for at uddele næser nok til at vælte ministre, og mærkesager fordufter i bytte med den rette taburet. Det, alle snakker om, er alt andet end indhold.

Følg Peter Goll

Medierne og folketingsmedlemmerne går i selvsving over Den Hemmelige Socialdemokrat, mens erhvervsuddannelsesreformen forhandles i baggrunden, da gættelegen om den nye Mefisto giver flere læserklik end den politiske diskussion.

Stor opbakning til fløjene

Politikerne hopper med på legen, fordi meningsmålingerne ofte er det, der står tilbage, i en politisk hverdag, hvor de reelle holdninger ligger tæt op ad hinanden. Det skyldes ikke, at politikerne ikke længere er idealistiske, eller at journalisterne ikke er interesserede i at oplyse befolkningen. Der er bare få, der bryder fri og skaber rum til refleksion – dels fordi det kræver mod til at gøre noget andet end alle andre, dels fordi kampen om tallene presser både politikere og medier.

Det gamificerede portræt af det politiske liv påvirker tilliden til vores politikere, der er på sit laveste siden jordskredsvalget i 1973. Det viser en netop offentliggjort undersøgelse, som Wilke har foretaget for Jyllands-Posten.

Mistilliden afspejler sig i befolkningens holdning til de politiske forslag, der virker til at overlade mere magt til politikerne. Vi ser eksempelvis en voksende modstand mod EU’s nye patentdomstol, fordi folk hellere vil have ”mere demokratisk kontrol med domstolene end mere magt til EU-politikerne,” som der står på Facebook-siden Nej til EU’s patentdomstol. Her udtrykkes en generel frustration over ikke at kunne gennemskue tingene – en frustration, som måske spiller en større rolle end selve patentdomstolen.

[quote align="right" author=""]Den, der har modet og tør sætte sig ud over slagsmålet, har vælgere at vinde, fordi han eller hun kan vise, at politik stadig handler om idealer og visioner for samfundet.[/quote]

Derfor er der også en sjældent stor opbakning til de partier, der positionerer sig i opposition til magteliten – især Dansk Folkeparti og Enhedslisten og i lidt mindre grad Liberal Alliance. Dansk Folkeparti står i den nyeste meningsmåling fra YouGov på vegne af Metroxpress til at høste 23,8 pct. af stemmerne og 42 mandater i Folketinget. De er således kun marginale 0,5 procentpoint fra at overhale Venstre som Danmarks største parti.

Lad den bedste ide vinde – og vind vælgerne

Opbakningen kommer blandt andet, fordi Dansk Folkeparti i øjeblikket er det parti, der mest konsekvent viser vilje til pragmatisk at samle gode ideer op fra begge sider af det politiske spektrum og samtidig udtrykker klar protest mod etablerede magtbastioner som f.eks. økonomiske eksperter eller EU. Denne form for pragmatisme ser vi ikke fra de etablerede partier på midten.

De nuværende vælgerstrømninger efterlader muligheder for de politikere på midten, som trods deres placering har lyst til at udfordre strukturerne og gamificeringen af dansk politik. Den, der har modet og tør sætte sig ud over slagsmålet, har vælgere at vinde, fordi han eller hun kan vise, at politik stadig handler om idealer og visioner for samfundet.

Bill Clinton gjorde det i 1991, da han kæmpede for at nå præsidentposten i primærvalgene. I en debat i New Hampshire roste han sin modstanders ide med en pointe om, at man i politik ikke må afvise de bedste ideer, bare fordi man ikke selv fik dem.

Nok blev Clinton ikke præsident i to valgperioder på grund af den udmelding, men hans præsidenttid var kendetegnet ved, at han gang på gang viste, at han som leder først og fremmest søgte gode løsninger og var åben for andres ideer – uanset hvilken politisk side ideerne kom fra.

I Danmark vil vælgerne være lige så lydhøre over for en politiker, der viser det samme mod. For det kræver mod at give sin modstander ret. Man skal turde tage førerhatten på og alliere sig med dem, der har de bedste ideer uanset partifarve. Men den politiker, der tør bryde med den nuværende spil-logik og de evige kampe om selvprofilering på andres bekostning, kan vise, at politik stadig handler om sagerne og ikke om politiske point.

Spørgsmålet er, om der er nogen i den lune midte, der for alvor tør sætte sig ud over spillet og melde sig ind i kampen for de bedste løsninger. Det er ikke sikkert, at det vil være populært internt i partierne – men det vil til gengæld være det hos befolkningen.

Læs flere af Peter Golls indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Intet nyt er godt nyt Næste artikel Konkurrencestat på skoleskemaet

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

LEDELSE ’Wokeness’ og ’cancel-kultur’ er voksende sociale fænomener, der sætter organsiationer i et krydspres mellem aktivistiske grupper og deres modstandere. Og det er ikke længere et sikkert træk bare at holde lav profil, da passivitet i stigende grad også opfattes som implicit stillingtagen, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

CEPOS’ Martin Ågerup lyttede til podcasts, før det rigtigt var en ting. Han anbefaler her sine favoritter, og så opsummerer han kort en vigtig lære fra Matt Ridleys forfatterskab.

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

LEDELSE Mette Frederiksens oprustning med flere særlige rådgivere vil givetvis styrke det politiske lederskab. Men det må ikke fortrænge den faglige ekspertise, der findes i embedsværket, og de input, man kan få hos kritiske borgere og samfundsaktører, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

GRØN OMSTILLING Det er ikke mange år siden, at idéen om den cirkulære økonomi var noget, kun de mere fanatiske miljøforkæmpere talte om. I dag er begrebet blevet mainstream, og store og små virksomheder har travlt med at lægge deres forretningsmodeller om. Et stort nordisk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan man kan gøre i praksis.

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

KOMMENTAR Den sydtyske delstat Baden-Württemberg er den region i Europa, der investerer mest i forskning og innovation. Hele 5,6 procent af BNP anvendes på F&U, fortæller Innovation Centre Denmark i München.

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.