Dansk spilindustri: Nu skal vi lave store virksomheder

Fremtidens Angry Birds og Candy Crush kan sagtens komme fra Danmark med alt, hvad det fører med sig af job og vækst, lyder det fra skaberne af spilsucceserne Subway Surfers, Limbo og Hitman. Men det kræver politisk opmærksomhed og tæt branchesamarbejde, hvis branchen skal rykke til næste niveau.

”Væggene er stadig lidt nøgne at se på.”

Mathias Nørvig, adm. direktør i SYBO Games, undskylder de meterhøje og meget hvide flader, mens han viser rundt i virksomhedens lokaler, der ligger højt løftet over et sommerpulserende strøg i indre København.

Årsagen til de mange hvide vægge er gedigent vokseværk i virksomheden. SYBO Games, der sammen med Kiloo står bag Subway Surfers, verdens mest downloadede spil i Apples App Store, tæller i skrivende stund 65 ansatte. Og hver måned byder i snit på én ny medarbejder, fortæller Mathias Nørvig.

Spillet, hvor kække graffitimalere på flugt surfer hen over alverdens metrotog, mens de indsamler mønter, ligger i dag på mere end 1,5 mia. mobiltelefoner. Subway Surfers har rundet det samme beløb i omsætning og sikret mere end 300 mio. kr. i skatteindtægter til den danske stat, siden det kom på markedet for fem år siden. Den slags succeser skal vi have flere af, lyder ambitionen fra Mathias Nørvig, for det både kan og skal den danske spilbranche anno 2017 kunne levere.

”I både Finland og Sverige laver de store spilfirmaer, der kan betale sig. Det kan vi også i Danmark. Lige nu ligger vi rigtig lunt i svinget, og det skal vi udnytte til at lave mange flere som os,” siger Mathias Nørvig.

Han bakkes enstemmigt op i sin vurdering af potentialerne i spilbranchen af kolleger i branchen. Og måske endnu vigtigere af de investorer, der efter års kapitaltørke i branchen nu er begyndt at summe som bier om en honningmad om de danske spiludviklere, fordi de også kan se mulighederne for at gøre en forretning.

”Vi er der, hvor flere kan tage samme rejser som de succeser, vi allerede har set. Vi kan godt skabe spilvirksomheder med 100 medarbejder og store globale brands i Danmark. Succeserne har gødet vejen for hele branchen, og sandsynligheden for at skabe en stor succes er langt større i dag, end dengang IO Interactive nærmest var alene herhjemme,” siger Mikkel Weider, der er direktør for Nordisk Film Games, med henvisning til virksomheden, der skabte den første store danske spilsucces, Hitman.

Lige så fin som fødevareindustrien

En af skaberne af netop Hitman, Janos Flösser, er i dag investor og aktiv i ventureselskabet Promentum Equity Partners, der primært investerer i tech-startups.

”Jeg er helt enig i, at den danske spilbranche i dag kan præstere flere store globale succeser, men det er krævende og dyrt at bygge langtidsholdbare virksomheder. Det er ikke gjort med gode ideer og talent. Der skal både noget politisk medvind til, og måske skal vi investorer også finde sammen i større konsortier eller helt nye finansieringsmodeller,” siger Janos Flösser.

Konkret efterlyser han fra politisk side anerkendelse af, at spilindustrien er lige så fin og profitabel som både den danske fødevareproduktion og medicinalindustrien, også selv om eksport af spil endnu kun når de tungere eksporterhverv til sokkeholderne. Se figur 1.

Det spiller for spilindustrien

Figur 1 | Forstør   Luk

Den danske spilbranche omsatte i 2015 for 1,2 mia. kr. og eksporterede for 744 mio. kr. Der er dog stadig et pænt stykke vej til de tungere eksporterhverv som landbrug, fødevarer og medicinalprodukter.

Kilde: ‘Det interaktive Danmark i tal, 2015’, Interactive Denmark.

Og så skal kreative uddannelsesmiljøer og talent styrkes og støttes, og ikke begrænses, som det efter hans vurdering er tilfældet i øjeblikket, hvor bl.a. film- og designuddannelser har fået skåret i bevillingerne. For vil man kreativ vækst, skal der også investeres i uddannelse af de kreative talenter, som bl.a. spilbranchen er dybt afhængig af.

”Lige nu saver man fra politisk side i den gren, man selv sidder på,” lyder det fra Janos Flösser.

Han mener også, at branchen selv kan gøre mere for at sikre fremtiden for dansk spilindustri, bl.a. i forhold til investorerne.

”Vi skal også kunne være med, når potentialerne skal vokse sig store. Her kan man overveje et konsortium af investorer inden for spil, så vi får mere risikovillig kapital på bordet – en slags spillenes forlag til gavn for industrien,” siger Janos Flösser.

Også i brancheforeningen Interactive Denmark lyder det fra bestyrelsesformand Jan Neiiendam, at den danske spilbranche står foran et stort gennembrud. Han fremhæver det som en særlig dansk kompetence at kunne tænke kreativt og legende og siden omsætte det til digitale fortællinger af høj kvalitet. Den evne betyder, at også internationale investorer har fået øje på Danmark.

”Danmark står for et legende design, som er ret ikonisk. Det har skabt succeser, som betyder, at flere investorer er interesseret i Danmark,” siger han.

Ketchupeffekten

Det globale marked for elektroniske spil forventes i 2018 at runde 80 mia. dollars, og med en årlig vækst på godt 8 pct. er det et lukrativt marked at være en del af. Se figur 2. Udover de ’rene’ spil breder gaming og animation sig i øjeblikket også til en masse andre områder lige fra spillefilm til uddannelse, læring, sundhed og hjælpemidler. Ifølge Interactive Denmark har den danske spilindustri haft en årlig vækst i omsætningen på 4 pct. fra 2014-2015, hvilket er under den globale markedsvækst, så der ligger et stort potentiale for at erobre en større markedsandel.

En global milliardindustri

Figur 2 | Forstør   Luk

Det globale marked for gaming forventes at vokse til mere end 80 mia. dollars i 2018.

Kilde: ‘TEMA: Gaming – med fokus på spiludvikling i Danmark, Sverige og Finland’, Vækstfonden, juni 2016.

”Vi bør være mere ambitiøse. De ægte globale succeser som Subway Surfers, Hitman og Limbo (fra det danske selskab Playdead, red.) skal vi bruge som inspiration, så vi sikrer, at modet til at tænke stort og globalt bliver mere fremherskende. For mange er det stadig vigtigere at få et spil ud, end at skabe noget stort,” siger bestyrelsesformand Jan Neiiendam.

Flere danske iværksættere står dog allerede bag selskaber på den attraktive liste over unicorns, dvs. tech-selskaber til en værdi af mere end 1 mia. dollars. En af dem er David Helgason, som er stifter af Unity Technology, der dog ikke er et spil men en platform til udvikling af spil. Og når succesmagere som Helgason og Janos Flösser vender blikket mod Danmark for at investere i den danske underskov af tech- og spilvirksomheder, så booster det hele branchen, lyder det.

”Der begynder at være en række steder, hvor vækstlaget kan gå hen for at skaffe kapital. Og det er afgørende, for vi har brug for at få vækstlaget hurtigere frem, hvis vi skal konkurrere globalt,” siger Mathias Nørvig fra SYBO Games.

I årevis var det statsejede innovationsmiljø CAPNOVA stort set ene investor i branchen, og ellers skulle selskaberne gå i en mere kunstnerisk retning og nedtone det kommercielle, hvis der f.eks. skulle hentes midler fra det offentlige. Det udvandede det kommercielle sigte, eller efterlod mange i et finansielt dødvande, når de offentlige støttekroner var brugt op, og der stadig var langt op til de private investorers interesse.

Men succes avler succes, og i dag er flere private investorer kommet med, som f.eks. Nordisk Film, Promentum Equity Partners, Nordic Makers med David Helgason fra Unity Technology, og Dino Patti, som var medstifter af Playdead.

Bagud i forhold til England

Dino Patti er i dag medstifter af en spilvirksomhed med adresse i England, og selv om han er enig i, at det danske spilmiljø er modnet, og han personligt gerne ser det blive endnu stærkere, så oplever han, at det engelske spilmiljø er det danske overlegent i forhold til både størrelse og muligheder.

”Her kan man nemt finde både revisorer og advokater med speciale i spilbranchen, og erfarne folk her har 20-30 års erfaring, mens de erfarne i Danmark ofte kun har 10 år bag sig. Vi har et økosystem i Danmark med en masse fine elementer. Men vi er stadig bagud,” konstaterer Dino Patti.

Det samme gælder i en nordisk kontekst, fremgår det af rapporten ’Gaming – med fokus på spiludvikling i Danmark, Sverige og Finland’, som Vækstfonden udgav sidste sommer. Spil som Angry Birds, Hay Day, Clash of Clans og Boom Beach fra de to finske selskaber Rovio og Supercell har alene trukket trecifrede millioninvesteringer til den finske spilbranche. Den slags midler giver væksten et solidt skub frem.

Også svenskerne er med Minecraft fra selskabet Mojang og det vingummiknusende spil Candy Crush fra King godt med. Mange af de finske og svenske selskaber har opnået klassikerstatus med deres produkter, hvor figurer og brands er blevet til både film og merchandise.

Men Danmark kan sagtens være med, lyder det fra branchen og investorerne. På listen over alltime worldwide downloads i App Store ligger Subway Surfers således på topti-listen side om side med Candy Crush og Angry Birds. Og efter snart fem års ubrudt succes med Subway Surfers er SYBO Games også i fuld gang med at gøre spillets univers og figurer til klassikere på linje med Nintendos Super Mario. En Hollywoodproducent er i øjeblikket i gang med at omsætte spiluniverset til film, og designere er i fuld gang med at udvikle merchandise til både de helt unge spillere, teenagerne og de mere modne gamere.

LÆS OGSÅ: 

Spiliværksætter: Det er stadig for dyrt at fejle i Danmark

Medieklynge vil gøre digital fortællekunst til dansk erhvervseventyr

Tidligere britisk minister: Kreativ vækst kræver øremærkede skattefordele

Forrige artikel Alternativt nationalregnskab skal stoppe BNP-hysteri Alternativt nationalregnskab skal stoppe BNP-hysteri Næste artikel Spiliværksætter: Det er stadig for dyrt at fejle i Danmark Spiliværksætter: Det er stadig for dyrt at fejle i Danmark

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

KOMMENTAR: Kald det chokerende eller ej, at 28 procent af den danske befolkning ifølge en ny analyse vil sende muslimerne ud af landet. Man kan også kalde det et wakeupcall til os om at værdsætte og tro på vores egen kultur, religion og samfundsmodel. 

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Et bemærkelsesværdigt stort antal danskere erklærer sig enige i det synspunkt, at muslimske indvandrere skal ud af Danmark. Næsten fire af ti danskere vil også sende indvandrere ud af landet, hvis ikke de har et arbejde. Den nye undersøgelse ryster førende eksperter og placerer en del af ansvaret hos den politiske elite. Unge og ældre ser også meget forskelligt på, hvad indvandringen betyder.

Set, læst og hørt: Lene Espersen

Set, læst og hørt: Lene Espersen

Lene Espersen har hørt et interview om overvågningskapitalisme, set humor, der rammer under bæltestedet, og læst en bog fuld af fakta.