Danske Bank bør reguleres fra Frankfurt

KOMMENTAR: Danske Bank, med en bestyrelse bestående af den danske forretningsverdens spidser, kan ikke på troværdig vis reguleres fra København. Hvidvaskskandalen bør føre Danmark ind i den europæiske bankunion, så et mere afpolitiseret tilsyn med den danske banksektor kan foregå fra ECB i Frankfurt.

Finanstilsynet accepterede ikke bestyrelsens interne kandidat, chef for wealth management Jacob Aarup-Andersen, som ny topchef i Danske Bank.

Uagtet mandens kvalifikationer og evne til efter bestyrelsens opfattelse at videreføre hvad der – inden hvidvaskskandalen i Estland dukkede op – har været gode år for Danske Bank, er det formentlig en klog beslutning. Nogle begivenheder er af en sådan kaliber, at et ’undskyld’ ikke er nok.

En ny udefrakommende chef samt en anseelig udskiftning i bestyrelsen ser ud til at være nødvendig, hvis Danske Bank på troværdig vis skal kunne lægge sagen bag sig. Af langt større betydning for Danmark er det imidlertid, hvilken effekt hvidvaskskandalen vil have for vores nationale forhold til resten af EU, til bankunionen og i sidste ende til den fælles valuta, euroen.

Sagen er nemlig den, at denne skandale blot er én i en række af begivenheder i de senere år, som gør det klart, at Danmark på sigt fortsætter i det samme (slæbe)spor i Europa.

10 år efter at staten måtte redde Danske Bank, illustrerer skandalen, at en bank af den størrelse og med en balance på flere gange Danmarks BNP og med en bestyrelse, der uvægerligt består af den danske forretningsverdens spidser, ikke på troværdig vis og i realtid kan reguleres fra København. Banken og dens bestyrelses politiske indflydelse i Danmark er for stor til, at Finanstilsynet i tide, og inden pressen (måske) via afsløringer skubber til den folkelige opinion og dermed politikernes fokus, kan forventes at kunne sige stop til topfolkene fra Holmens Kanal.

Derfor bør denne skandale give det sidste skub til, at Danmark i 2019 søger optagelse i den europæiske bankunion, hvorefter et mere afpolitiseret tilsyn med Danske Bank vil ske fra ECB i Frankfurt.

Det taler også for et hurtigt dansk medlemskab, at de seneste års bankkriser i eurozonen klart viser, at risikoen for, at skatteborgere i andre medlemslande kommer til at betale for et medlems bankkrak, er meget lav. Det er i altoverskyggende grad ejerne og kreditorernes penge, som står på spil i den europæiske banksektor.

Trump og Brexit peger samme vej

Det er imidlertid to andre internationale begivenheder, som gør, at danske politikere med interesse for regeringsansvar ikke længere kan fortsætte den danske forbeholdskurs i Europa: Valget af Donald Trump til amerikansk præsident og Brexit.

Donald Trumps mangel på hæmninger, moral og fokus på USA's historiske og langsigtede nationale interesser sætter i hidtil uset grad det regelbaserede system af internationale organisationer etableret efter Anden Verdenskrig under pres. Denne udvikling er specielt farlig for små åbne økonomier som den danske, der, nu hvor regulerede normer i international politik og økonomi tæller for mindre, nemmere vil kunne komme under pres fra store nationer som USA eller Kina.

I en global økonomi, hvor samhandlen i stigende grad foregår inden for tre store handelsblokke – EU, Nordamerika og Asien med Kina i centrum – vil et fuldgyldigt medlemskab af en fuldt regelbaseret klub med egen uafhængig domstol som netop EU være af stadig større værdi for et land som Danmark.

USA's enorme statsgæld, Donald Trumps hyppige politiske og økonomiske angreb på USA’s allierede og ikke mindst det faktum, at han i dag fortsat har omkring 85 pct. opbakning fra de republikanske vælgere, gør det samtidig klart, at Danmarks sikkerhedspolitiske hjørnesten siden 1949, nemlig NATO’s artikel 5, ikke længere har den værdi, den havde indtil november 2016. Små europæiske lande er i stigende grad nødt til at søge deres sikkerhed i nye regionale sikkerhedspolitiske strukturer. Det vil i realiteten sige fuldt medlemskab af EU’s nye militære klubber og projekter.

Indlysende politisk svar

Mens Donald Trump øger værdien af Danmarks EU-medlemskab markant, skaber Brexit en række fundamentale forandringer i EU’s interne magtbalancer og måde at fungere på.

Brexit vil betyde, at de 19 lande i eurozonen med nu omkring 85 pct. af EU's samlede BNP vil dominere EU økonomisk. Det vil specielt kunne mærkes i den finansielle sektor, hvor Londons finanscentrum ikke længere vil være så let tilgængeligt fra Danmark, og de mindre finanscentre i Frankfurt, Paris og andre byer i eurozonen pludselig vil spille en større rolle.

Brexit er derfor i sig selv endnu en grund til, at Danmark snarest bør melde sig ind i bankunionen, fordi det er i det forum, at danske mærkesager som vores realkreditmodel effektivt kan forsvares. Politisk vil 8 EU-medlemslande stadig stå uden for euroen efter Brexit, men de vil kun udgøre ca. 23 pct. af EU’s samlede befolkning og dermed langt under de krævede 35 pct. (fra mindst 4 medlemsstater), der kan blokere for beslutninger taget med kvalificeret flertal i EU’s ministerråd. Risikoen for, at ikke-euromedlemmerne stemmes ned langt oftere efter Brexit, er derfor forøget.

Derfor bør en ansøgning om dansk medlemskab af bankunionen være det indlysende politiske svar efter det kommende folketingsvalg. Danmark har behov for at søge tættere tilknytning til EU’s kernelande. På Christiansborg kan man ikke være blind for, at de seneste års begivenheder gør det stadig mere fordelagtigt for Danmark på mellemlangt sigt at melde sig ind i euroen.

Danmark kan ændre på EU’s kurs

Her er det vigtigt at forstå, at en eventuel dansk indtræden i euroen fundamentalt vil kunne ændre EU, idet Sverige (ganske som med bankunionen i øvrigt) relativt hurtigt ville følge efter. Da den danske krone allerede er låst fast til euroen, vil de makroøkonomiske effekter af en dansk adoption af euroen være minimale, hvorfor det synes naturligt, at den generelt stigende tiltrækning til den fælles valuta efter Brexit først viser sig i Danmark.

Hvis både Danmark og Sverige går med – og Storbritannien er ude – vil alle EU’s ’gamle’ medlemmer være med i den fælles valuta. Det forhold vil gøre det politisk uholdbart for Polen, det største ’nye’ medlemsland og ikke-euroland, at forblive udenfor. Og hvis først Polen går med, vil resten af de østeuropæiske EU-medlemmer hurtigt følge efter.

Et EU, hvor alle medlemmer om måske ti år er med i euroen, kan synes optimistisk i en tid, hvor ikke-eurolande som Ungarn, Polen og måske snart også Rumænien anklages for fundamentale brud på EU’s retssikkerhedsmæssige principper. Men her skal man huske, at den måske største effekt af Brexit er at vise alle, at man reelt ikke kan melde sig ud af EU (Grønlands relativt smertefrie afgang i 1985 var en enlig svale) uden meget store negative økonomiske konsekvenser.

Det er blevet forstået i både Warszawa og Budapest, hvor hverken Polens stærke mand, Jaroslaw Kaczynski, eller Ungarns premierminister, Viktor Orbán, taler om at melde sig ud af EU. Og hvis et EU-exit i praksis er politisk umulig, vil alle resterende ikke-euromedlemmer efter Brexit påvirkes af de samme pro-euroeffekter som Danmark. En euro med (mindst) 27 medlemmer er derfor mindre usandsynlig, end man skulle tro.

Kædereaktion vil styrke handlekraft

Samtidig vil Brexit som et startskud for yderligere udbredelse af eurozonen få stor betydning for de igangværende forhandlinger om institutionelle reformer – i ikke mindst netop eurozonen. Umiddelbart giver det stadig god mening at fuldende implementeringen af bankunionen, herunder at etablere en paneuropæisk indskudsgarantifond. Men det er åbenlyst, at diskussionerne om en ny finanspolitisk kapacitet i eurozonen vil blive overhalet indenom i et sådant scenario, hvor det pludselig giver mere mening at reformere EU’s eksisterende budget til bedre at understøtte den økonomiske udvikling i et EU, hvor alle benytter euroen.

Samtidig er det givet, at hvis Emmanuel Macrons tanker om ’et mere suverænt Europa’ skal blive til virkelighed, vil udbredelsen af eurozonen til hele EU udgøre det bedste politiske og institutionelle fundament. Det er således et absolut minimum for euroens mulighed for på et tidspunkt at blive et realistisk reservevalutaalternativ til den amerikanske dollar, at alle EU's eksisterende institutioner også er euroens.

Derfor skal man ikke blive overrasket, hvis Macron efter Brexit nedtoner sit reformkrav om et nyt eurozonebudget og i stedet satser på at udbrede euroen til hele EU.

En sådan strategi fra Élysée-palæet vil logisk inkludere, at man vælger en kommissionsformand fra et ikke-euroland – som f.eks. Danmark – for derigennem at øge den nødvendige folkelige opbakning til relativt hurtigt at tilslutte sig euroen. Det vil kunne starte en politisk kædereaktion henimod et nyt og mere handlekraftigt EU.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Jacob Funk Kirkegaard

Senior Fellow med speciale i europæisk økonomi ved tænketanken Peterson Institute for International Economics, Washington. Han har tidligere arbejdet for det danske forsvarsministerium, FN i Irak og i den private finansielle sektor.

LÆS MERE
Forrige artikel Danske kystbyer skal samarbejde om løsninger på stigende vandstand Danske kystbyer skal samarbejde om løsninger på stigende vandstand Næste artikel Hvidvask og svindel kalder på højere lønninger i det offentlige Hvidvask og svindel kalder på højere lønninger i det offentlige
  • Anmeld

    Sigurd Tjørnevig · Folkepensionist

    Danske Bank bør reguleres fra Frankfurt

    Hvad skulle det hjælpe, Tyskland blev,så vidt jeg ved, lænset for omkring 25 gange mere end DK.


Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.