Danske Bank bør reguleres fra Frankfurt

KOMMENTAR: Danske Bank, med en bestyrelse bestående af den danske forretningsverdens spidser, kan ikke på troværdig vis reguleres fra København. Hvidvaskskandalen bør føre Danmark ind i den europæiske bankunion, så et mere afpolitiseret tilsyn med den danske banksektor kan foregå fra ECB i Frankfurt.

Finanstilsynet accepterede ikke bestyrelsens interne kandidat, chef for wealth management Jacob Aarup-Andersen, som ny topchef i Danske Bank.

Uagtet mandens kvalifikationer og evne til efter bestyrelsens opfattelse at videreføre hvad der – inden hvidvaskskandalen i Estland dukkede op – har været gode år for Danske Bank, er det formentlig en klog beslutning. Nogle begivenheder er af en sådan kaliber, at et ’undskyld’ ikke er nok.

En ny udefrakommende chef samt en anseelig udskiftning i bestyrelsen ser ud til at være nødvendig, hvis Danske Bank på troværdig vis skal kunne lægge sagen bag sig. Af langt større betydning for Danmark er det imidlertid, hvilken effekt hvidvaskskandalen vil have for vores nationale forhold til resten af EU, til bankunionen og i sidste ende til den fælles valuta, euroen.

Sagen er nemlig den, at denne skandale blot er én i en række af begivenheder i de senere år, som gør det klart, at Danmark på sigt fortsætter i det samme (slæbe)spor i Europa.

10 år efter at staten måtte redde Danske Bank, illustrerer skandalen, at en bank af den størrelse og med en balance på flere gange Danmarks BNP og med en bestyrelse, der uvægerligt består af den danske forretningsverdens spidser, ikke på troværdig vis og i realtid kan reguleres fra København. Banken og dens bestyrelses politiske indflydelse i Danmark er for stor til, at Finanstilsynet i tide, og inden pressen (måske) via afsløringer skubber til den folkelige opinion og dermed politikernes fokus, kan forventes at kunne sige stop til topfolkene fra Holmens Kanal.

Derfor bør denne skandale give det sidste skub til, at Danmark i 2019 søger optagelse i den europæiske bankunion, hvorefter et mere afpolitiseret tilsyn med Danske Bank vil ske fra ECB i Frankfurt.

Det taler også for et hurtigt dansk medlemskab, at de seneste års bankkriser i eurozonen klart viser, at risikoen for, at skatteborgere i andre medlemslande kommer til at betale for et medlems bankkrak, er meget lav. Det er i altoverskyggende grad ejerne og kreditorernes penge, som står på spil i den europæiske banksektor.

Trump og Brexit peger samme vej

Det er imidlertid to andre internationale begivenheder, som gør, at danske politikere med interesse for regeringsansvar ikke længere kan fortsætte den danske forbeholdskurs i Europa: Valget af Donald Trump til amerikansk præsident og Brexit.

Donald Trumps mangel på hæmninger, moral og fokus på USA's historiske og langsigtede nationale interesser sætter i hidtil uset grad det regelbaserede system af internationale organisationer etableret efter Anden Verdenskrig under pres. Denne udvikling er specielt farlig for små åbne økonomier som den danske, der, nu hvor regulerede normer i international politik og økonomi tæller for mindre, nemmere vil kunne komme under pres fra store nationer som USA eller Kina.

I en global økonomi, hvor samhandlen i stigende grad foregår inden for tre store handelsblokke – EU, Nordamerika og Asien med Kina i centrum – vil et fuldgyldigt medlemskab af en fuldt regelbaseret klub med egen uafhængig domstol som netop EU være af stadig større værdi for et land som Danmark.

USA's enorme statsgæld, Donald Trumps hyppige politiske og økonomiske angreb på USA’s allierede og ikke mindst det faktum, at han i dag fortsat har omkring 85 pct. opbakning fra de republikanske vælgere, gør det samtidig klart, at Danmarks sikkerhedspolitiske hjørnesten siden 1949, nemlig NATO’s artikel 5, ikke længere har den værdi, den havde indtil november 2016. Små europæiske lande er i stigende grad nødt til at søge deres sikkerhed i nye regionale sikkerhedspolitiske strukturer. Det vil i realiteten sige fuldt medlemskab af EU’s nye militære klubber og projekter.

Indlysende politisk svar

Mens Donald Trump øger værdien af Danmarks EU-medlemskab markant, skaber Brexit en række fundamentale forandringer i EU’s interne magtbalancer og måde at fungere på.

Brexit vil betyde, at de 19 lande i eurozonen med nu omkring 85 pct. af EU's samlede BNP vil dominere EU økonomisk. Det vil specielt kunne mærkes i den finansielle sektor, hvor Londons finanscentrum ikke længere vil være så let tilgængeligt fra Danmark, og de mindre finanscentre i Frankfurt, Paris og andre byer i eurozonen pludselig vil spille en større rolle.

Brexit er derfor i sig selv endnu en grund til, at Danmark snarest bør melde sig ind i bankunionen, fordi det er i det forum, at danske mærkesager som vores realkreditmodel effektivt kan forsvares. Politisk vil 8 EU-medlemslande stadig stå uden for euroen efter Brexit, men de vil kun udgøre ca. 23 pct. af EU’s samlede befolkning og dermed langt under de krævede 35 pct. (fra mindst 4 medlemsstater), der kan blokere for beslutninger taget med kvalificeret flertal i EU’s ministerråd. Risikoen for, at ikke-euromedlemmerne stemmes ned langt oftere efter Brexit, er derfor forøget.

Derfor bør en ansøgning om dansk medlemskab af bankunionen være det indlysende politiske svar efter det kommende folketingsvalg. Danmark har behov for at søge tættere tilknytning til EU’s kernelande. På Christiansborg kan man ikke være blind for, at de seneste års begivenheder gør det stadig mere fordelagtigt for Danmark på mellemlangt sigt at melde sig ind i euroen.

Danmark kan ændre på EU’s kurs

Her er det vigtigt at forstå, at en eventuel dansk indtræden i euroen fundamentalt vil kunne ændre EU, idet Sverige (ganske som med bankunionen i øvrigt) relativt hurtigt ville følge efter. Da den danske krone allerede er låst fast til euroen, vil de makroøkonomiske effekter af en dansk adoption af euroen være minimale, hvorfor det synes naturligt, at den generelt stigende tiltrækning til den fælles valuta efter Brexit først viser sig i Danmark.

Hvis både Danmark og Sverige går med – og Storbritannien er ude – vil alle EU’s ’gamle’ medlemmer være med i den fælles valuta. Det forhold vil gøre det politisk uholdbart for Polen, det største ’nye’ medlemsland og ikke-euroland, at forblive udenfor. Og hvis først Polen går med, vil resten af de østeuropæiske EU-medlemmer hurtigt følge efter.

Et EU, hvor alle medlemmer om måske ti år er med i euroen, kan synes optimistisk i en tid, hvor ikke-eurolande som Ungarn, Polen og måske snart også Rumænien anklages for fundamentale brud på EU’s retssikkerhedsmæssige principper. Men her skal man huske, at den måske største effekt af Brexit er at vise alle, at man reelt ikke kan melde sig ud af EU (Grønlands relativt smertefrie afgang i 1985 var en enlig svale) uden meget store negative økonomiske konsekvenser.

Det er blevet forstået i både Warszawa og Budapest, hvor hverken Polens stærke mand, Jaroslaw Kaczynski, eller Ungarns premierminister, Viktor Orbán, taler om at melde sig ud af EU. Og hvis et EU-exit i praksis er politisk umulig, vil alle resterende ikke-euromedlemmer efter Brexit påvirkes af de samme pro-euroeffekter som Danmark. En euro med (mindst) 27 medlemmer er derfor mindre usandsynlig, end man skulle tro.

Kædereaktion vil styrke handlekraft

Samtidig vil Brexit som et startskud for yderligere udbredelse af eurozonen få stor betydning for de igangværende forhandlinger om institutionelle reformer – i ikke mindst netop eurozonen. Umiddelbart giver det stadig god mening at fuldende implementeringen af bankunionen, herunder at etablere en paneuropæisk indskudsgarantifond. Men det er åbenlyst, at diskussionerne om en ny finanspolitisk kapacitet i eurozonen vil blive overhalet indenom i et sådant scenario, hvor det pludselig giver mere mening at reformere EU’s eksisterende budget til bedre at understøtte den økonomiske udvikling i et EU, hvor alle benytter euroen.

Samtidig er det givet, at hvis Emmanuel Macrons tanker om ’et mere suverænt Europa’ skal blive til virkelighed, vil udbredelsen af eurozonen til hele EU udgøre det bedste politiske og institutionelle fundament. Det er således et absolut minimum for euroens mulighed for på et tidspunkt at blive et realistisk reservevalutaalternativ til den amerikanske dollar, at alle EU's eksisterende institutioner også er euroens.

Derfor skal man ikke blive overrasket, hvis Macron efter Brexit nedtoner sit reformkrav om et nyt eurozonebudget og i stedet satser på at udbrede euroen til hele EU.

En sådan strategi fra Élysée-palæet vil logisk inkludere, at man vælger en kommissionsformand fra et ikke-euroland – som f.eks. Danmark – for derigennem at øge den nødvendige folkelige opbakning til relativt hurtigt at tilslutte sig euroen. Det vil kunne starte en politisk kædereaktion henimod et nyt og mere handlekraftigt EU.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Jacob Funk Kirkegaard

Senior Fellow med speciale i europæisk økonomi ved tænketanken Peterson Institute for International Economics, Washington. Han har tidligere arbejdet for det danske forsvarsministerium, FN i Irak og i den private finansielle sektor.

LÆS MERE
Forrige artikel Danske kystbyer skal samarbejde om løsninger på stigende vandstand Danske kystbyer skal samarbejde om løsninger på stigende vandstand Næste artikel Hvidvask og svindel kalder på højere lønninger i det offentlige Hvidvask og svindel kalder på højere lønninger i det offentlige
  • Anmeld

    Sigurd Tjørnevig · Folkepensionist

    Danske Bank bør reguleres fra Frankfurt

    Hvad skulle det hjælpe, Tyskland blev,så vidt jeg ved, lænset for omkring 25 gange mere end DK.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.