Danske Bank bør reguleres fra Frankfurt

KOMMENTAR: Danske Bank, med en bestyrelse bestående af den danske forretningsverdens spidser, kan ikke på troværdig vis reguleres fra København. Hvidvaskskandalen bør føre Danmark ind i den europæiske bankunion, så et mere afpolitiseret tilsyn med den danske banksektor kan foregå fra ECB i Frankfurt.

Finanstilsynet accepterede ikke bestyrelsens interne kandidat, chef for wealth management Jacob Aarup-Andersen, som ny topchef i Danske Bank.

Uagtet mandens kvalifikationer og evne til efter bestyrelsens opfattelse at videreføre hvad der – inden hvidvaskskandalen i Estland dukkede op – har været gode år for Danske Bank, er det formentlig en klog beslutning. Nogle begivenheder er af en sådan kaliber, at et ’undskyld’ ikke er nok.

En ny udefrakommende chef samt en anseelig udskiftning i bestyrelsen ser ud til at være nødvendig, hvis Danske Bank på troværdig vis skal kunne lægge sagen bag sig. Af langt større betydning for Danmark er det imidlertid, hvilken effekt hvidvaskskandalen vil have for vores nationale forhold til resten af EU, til bankunionen og i sidste ende til den fælles valuta, euroen.

Sagen er nemlig den, at denne skandale blot er én i en række af begivenheder i de senere år, som gør det klart, at Danmark på sigt fortsætter i det samme (slæbe)spor i Europa.

10 år efter at staten måtte redde Danske Bank, illustrerer skandalen, at en bank af den størrelse og med en balance på flere gange Danmarks BNP og med en bestyrelse, der uvægerligt består af den danske forretningsverdens spidser, ikke på troværdig vis og i realtid kan reguleres fra København. Banken og dens bestyrelses politiske indflydelse i Danmark er for stor til, at Finanstilsynet i tide, og inden pressen (måske) via afsløringer skubber til den folkelige opinion og dermed politikernes fokus, kan forventes at kunne sige stop til topfolkene fra Holmens Kanal.

Derfor bør denne skandale give det sidste skub til, at Danmark i 2019 søger optagelse i den europæiske bankunion, hvorefter et mere afpolitiseret tilsyn med Danske Bank vil ske fra ECB i Frankfurt.

Det taler også for et hurtigt dansk medlemskab, at de seneste års bankkriser i eurozonen klart viser, at risikoen for, at skatteborgere i andre medlemslande kommer til at betale for et medlems bankkrak, er meget lav. Det er i altoverskyggende grad ejerne og kreditorernes penge, som står på spil i den europæiske banksektor.

Trump og Brexit peger samme vej

Det er imidlertid to andre internationale begivenheder, som gør, at danske politikere med interesse for regeringsansvar ikke længere kan fortsætte den danske forbeholdskurs i Europa: Valget af Donald Trump til amerikansk præsident og Brexit.

Donald Trumps mangel på hæmninger, moral og fokus på USA's historiske og langsigtede nationale interesser sætter i hidtil uset grad det regelbaserede system af internationale organisationer etableret efter Anden Verdenskrig under pres. Denne udvikling er specielt farlig for små åbne økonomier som den danske, der, nu hvor regulerede normer i international politik og økonomi tæller for mindre, nemmere vil kunne komme under pres fra store nationer som USA eller Kina.

I en global økonomi, hvor samhandlen i stigende grad foregår inden for tre store handelsblokke – EU, Nordamerika og Asien med Kina i centrum – vil et fuldgyldigt medlemskab af en fuldt regelbaseret klub med egen uafhængig domstol som netop EU være af stadig større værdi for et land som Danmark.

USA's enorme statsgæld, Donald Trumps hyppige politiske og økonomiske angreb på USA’s allierede og ikke mindst det faktum, at han i dag fortsat har omkring 85 pct. opbakning fra de republikanske vælgere, gør det samtidig klart, at Danmarks sikkerhedspolitiske hjørnesten siden 1949, nemlig NATO’s artikel 5, ikke længere har den værdi, den havde indtil november 2016. Små europæiske lande er i stigende grad nødt til at søge deres sikkerhed i nye regionale sikkerhedspolitiske strukturer. Det vil i realiteten sige fuldt medlemskab af EU’s nye militære klubber og projekter.

Indlysende politisk svar

Mens Donald Trump øger værdien af Danmarks EU-medlemskab markant, skaber Brexit en række fundamentale forandringer i EU’s interne magtbalancer og måde at fungere på.

Brexit vil betyde, at de 19 lande i eurozonen med nu omkring 85 pct. af EU's samlede BNP vil dominere EU økonomisk. Det vil specielt kunne mærkes i den finansielle sektor, hvor Londons finanscentrum ikke længere vil være så let tilgængeligt fra Danmark, og de mindre finanscentre i Frankfurt, Paris og andre byer i eurozonen pludselig vil spille en større rolle.

Brexit er derfor i sig selv endnu en grund til, at Danmark snarest bør melde sig ind i bankunionen, fordi det er i det forum, at danske mærkesager som vores realkreditmodel effektivt kan forsvares. Politisk vil 8 EU-medlemslande stadig stå uden for euroen efter Brexit, men de vil kun udgøre ca. 23 pct. af EU’s samlede befolkning og dermed langt under de krævede 35 pct. (fra mindst 4 medlemsstater), der kan blokere for beslutninger taget med kvalificeret flertal i EU’s ministerråd. Risikoen for, at ikke-euromedlemmerne stemmes ned langt oftere efter Brexit, er derfor forøget.

Derfor bør en ansøgning om dansk medlemskab af bankunionen være det indlysende politiske svar efter det kommende folketingsvalg. Danmark har behov for at søge tættere tilknytning til EU’s kernelande. På Christiansborg kan man ikke være blind for, at de seneste års begivenheder gør det stadig mere fordelagtigt for Danmark på mellemlangt sigt at melde sig ind i euroen.

Danmark kan ændre på EU’s kurs

Her er det vigtigt at forstå, at en eventuel dansk indtræden i euroen fundamentalt vil kunne ændre EU, idet Sverige (ganske som med bankunionen i øvrigt) relativt hurtigt ville følge efter. Da den danske krone allerede er låst fast til euroen, vil de makroøkonomiske effekter af en dansk adoption af euroen være minimale, hvorfor det synes naturligt, at den generelt stigende tiltrækning til den fælles valuta efter Brexit først viser sig i Danmark.

Hvis både Danmark og Sverige går med – og Storbritannien er ude – vil alle EU’s ’gamle’ medlemmer være med i den fælles valuta. Det forhold vil gøre det politisk uholdbart for Polen, det største ’nye’ medlemsland og ikke-euroland, at forblive udenfor. Og hvis først Polen går med, vil resten af de østeuropæiske EU-medlemmer hurtigt følge efter.

Et EU, hvor alle medlemmer om måske ti år er med i euroen, kan synes optimistisk i en tid, hvor ikke-eurolande som Ungarn, Polen og måske snart også Rumænien anklages for fundamentale brud på EU’s retssikkerhedsmæssige principper. Men her skal man huske, at den måske største effekt af Brexit er at vise alle, at man reelt ikke kan melde sig ud af EU (Grønlands relativt smertefrie afgang i 1985 var en enlig svale) uden meget store negative økonomiske konsekvenser.

Det er blevet forstået i både Warszawa og Budapest, hvor hverken Polens stærke mand, Jaroslaw Kaczynski, eller Ungarns premierminister, Viktor Orbán, taler om at melde sig ud af EU. Og hvis et EU-exit i praksis er politisk umulig, vil alle resterende ikke-euromedlemmer efter Brexit påvirkes af de samme pro-euroeffekter som Danmark. En euro med (mindst) 27 medlemmer er derfor mindre usandsynlig, end man skulle tro.

Kædereaktion vil styrke handlekraft

Samtidig vil Brexit som et startskud for yderligere udbredelse af eurozonen få stor betydning for de igangværende forhandlinger om institutionelle reformer – i ikke mindst netop eurozonen. Umiddelbart giver det stadig god mening at fuldende implementeringen af bankunionen, herunder at etablere en paneuropæisk indskudsgarantifond. Men det er åbenlyst, at diskussionerne om en ny finanspolitisk kapacitet i eurozonen vil blive overhalet indenom i et sådant scenario, hvor det pludselig giver mere mening at reformere EU’s eksisterende budget til bedre at understøtte den økonomiske udvikling i et EU, hvor alle benytter euroen.

Samtidig er det givet, at hvis Emmanuel Macrons tanker om ’et mere suverænt Europa’ skal blive til virkelighed, vil udbredelsen af eurozonen til hele EU udgøre det bedste politiske og institutionelle fundament. Det er således et absolut minimum for euroens mulighed for på et tidspunkt at blive et realistisk reservevalutaalternativ til den amerikanske dollar, at alle EU's eksisterende institutioner også er euroens.

Derfor skal man ikke blive overrasket, hvis Macron efter Brexit nedtoner sit reformkrav om et nyt eurozonebudget og i stedet satser på at udbrede euroen til hele EU.

En sådan strategi fra Élysée-palæet vil logisk inkludere, at man vælger en kommissionsformand fra et ikke-euroland – som f.eks. Danmark – for derigennem at øge den nødvendige folkelige opbakning til relativt hurtigt at tilslutte sig euroen. Det vil kunne starte en politisk kædereaktion henimod et nyt og mere handlekraftigt EU.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Jacob Funk Kirkegaard

Senior Fellow med speciale i europæisk økonomi ved tænketanken Peterson Institute for International Economics, Washington. Han har tidligere arbejdet for det danske forsvarsministerium, FN i Irak og i den private finansielle sektor.

LÆS MERE
Forrige artikel Danske kystbyer skal samarbejde om løsninger på stigende vandstand Danske kystbyer skal samarbejde om løsninger på stigende vandstand Næste artikel Hvidvask og svindel kalder på højere lønninger i det offentlige Hvidvask og svindel kalder på højere lønninger i det offentlige
  • Anmeld

    Sigurd Tjørnevig · Folkepensionist

    Danske Bank bør reguleres fra Frankfurt

    Hvad skulle det hjælpe, Tyskland blev,så vidt jeg ved, lænset for omkring 25 gange mere end DK.


Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.