Danske Bank bør reguleres fra Frankfurt

KOMMENTAR: Danske Bank, med en bestyrelse bestående af den danske forretningsverdens spidser, kan ikke på troværdig vis reguleres fra København. Hvidvaskskandalen bør føre Danmark ind i den europæiske bankunion, så et mere afpolitiseret tilsyn med den danske banksektor kan foregå fra ECB i Frankfurt.

Finanstilsynet accepterede ikke bestyrelsens interne kandidat, chef for wealth management Jacob Aarup-Andersen, som ny topchef i Danske Bank.

Uagtet mandens kvalifikationer og evne til efter bestyrelsens opfattelse at videreføre hvad der – inden hvidvaskskandalen i Estland dukkede op – har været gode år for Danske Bank, er det formentlig en klog beslutning. Nogle begivenheder er af en sådan kaliber, at et ’undskyld’ ikke er nok.

En ny udefrakommende chef samt en anseelig udskiftning i bestyrelsen ser ud til at være nødvendig, hvis Danske Bank på troværdig vis skal kunne lægge sagen bag sig. Af langt større betydning for Danmark er det imidlertid, hvilken effekt hvidvaskskandalen vil have for vores nationale forhold til resten af EU, til bankunionen og i sidste ende til den fælles valuta, euroen.

Sagen er nemlig den, at denne skandale blot er én i en række af begivenheder i de senere år, som gør det klart, at Danmark på sigt fortsætter i det samme (slæbe)spor i Europa.

10 år efter at staten måtte redde Danske Bank, illustrerer skandalen, at en bank af den størrelse og med en balance på flere gange Danmarks BNP og med en bestyrelse, der uvægerligt består af den danske forretningsverdens spidser, ikke på troværdig vis og i realtid kan reguleres fra København. Banken og dens bestyrelses politiske indflydelse i Danmark er for stor til, at Finanstilsynet i tide, og inden pressen (måske) via afsløringer skubber til den folkelige opinion og dermed politikernes fokus, kan forventes at kunne sige stop til topfolkene fra Holmens Kanal.

Derfor bør denne skandale give det sidste skub til, at Danmark i 2019 søger optagelse i den europæiske bankunion, hvorefter et mere afpolitiseret tilsyn med Danske Bank vil ske fra ECB i Frankfurt.

Det taler også for et hurtigt dansk medlemskab, at de seneste års bankkriser i eurozonen klart viser, at risikoen for, at skatteborgere i andre medlemslande kommer til at betale for et medlems bankkrak, er meget lav. Det er i altoverskyggende grad ejerne og kreditorernes penge, som står på spil i den europæiske banksektor.

Trump og Brexit peger samme vej

Det er imidlertid to andre internationale begivenheder, som gør, at danske politikere med interesse for regeringsansvar ikke længere kan fortsætte den danske forbeholdskurs i Europa: Valget af Donald Trump til amerikansk præsident og Brexit.

Donald Trumps mangel på hæmninger, moral og fokus på USA's historiske og langsigtede nationale interesser sætter i hidtil uset grad det regelbaserede system af internationale organisationer etableret efter Anden Verdenskrig under pres. Denne udvikling er specielt farlig for små åbne økonomier som den danske, der, nu hvor regulerede normer i international politik og økonomi tæller for mindre, nemmere vil kunne komme under pres fra store nationer som USA eller Kina.

I en global økonomi, hvor samhandlen i stigende grad foregår inden for tre store handelsblokke – EU, Nordamerika og Asien med Kina i centrum – vil et fuldgyldigt medlemskab af en fuldt regelbaseret klub med egen uafhængig domstol som netop EU være af stadig større værdi for et land som Danmark.

USA's enorme statsgæld, Donald Trumps hyppige politiske og økonomiske angreb på USA’s allierede og ikke mindst det faktum, at han i dag fortsat har omkring 85 pct. opbakning fra de republikanske vælgere, gør det samtidig klart, at Danmarks sikkerhedspolitiske hjørnesten siden 1949, nemlig NATO’s artikel 5, ikke længere har den værdi, den havde indtil november 2016. Små europæiske lande er i stigende grad nødt til at søge deres sikkerhed i nye regionale sikkerhedspolitiske strukturer. Det vil i realiteten sige fuldt medlemskab af EU’s nye militære klubber og projekter.

Indlysende politisk svar

Mens Donald Trump øger værdien af Danmarks EU-medlemskab markant, skaber Brexit en række fundamentale forandringer i EU’s interne magtbalancer og måde at fungere på.

Brexit vil betyde, at de 19 lande i eurozonen med nu omkring 85 pct. af EU's samlede BNP vil dominere EU økonomisk. Det vil specielt kunne mærkes i den finansielle sektor, hvor Londons finanscentrum ikke længere vil være så let tilgængeligt fra Danmark, og de mindre finanscentre i Frankfurt, Paris og andre byer i eurozonen pludselig vil spille en større rolle.

Brexit er derfor i sig selv endnu en grund til, at Danmark snarest bør melde sig ind i bankunionen, fordi det er i det forum, at danske mærkesager som vores realkreditmodel effektivt kan forsvares. Politisk vil 8 EU-medlemslande stadig stå uden for euroen efter Brexit, men de vil kun udgøre ca. 23 pct. af EU’s samlede befolkning og dermed langt under de krævede 35 pct. (fra mindst 4 medlemsstater), der kan blokere for beslutninger taget med kvalificeret flertal i EU’s ministerråd. Risikoen for, at ikke-euromedlemmerne stemmes ned langt oftere efter Brexit, er derfor forøget.

Derfor bør en ansøgning om dansk medlemskab af bankunionen være det indlysende politiske svar efter det kommende folketingsvalg. Danmark har behov for at søge tættere tilknytning til EU’s kernelande. På Christiansborg kan man ikke være blind for, at de seneste års begivenheder gør det stadig mere fordelagtigt for Danmark på mellemlangt sigt at melde sig ind i euroen.

Danmark kan ændre på EU’s kurs

Her er det vigtigt at forstå, at en eventuel dansk indtræden i euroen fundamentalt vil kunne ændre EU, idet Sverige (ganske som med bankunionen i øvrigt) relativt hurtigt ville følge efter. Da den danske krone allerede er låst fast til euroen, vil de makroøkonomiske effekter af en dansk adoption af euroen være minimale, hvorfor det synes naturligt, at den generelt stigende tiltrækning til den fælles valuta efter Brexit først viser sig i Danmark.

Hvis både Danmark og Sverige går med – og Storbritannien er ude – vil alle EU’s ’gamle’ medlemmer være med i den fælles valuta. Det forhold vil gøre det politisk uholdbart for Polen, det største ’nye’ medlemsland og ikke-euroland, at forblive udenfor. Og hvis først Polen går med, vil resten af de østeuropæiske EU-medlemmer hurtigt følge efter.

Et EU, hvor alle medlemmer om måske ti år er med i euroen, kan synes optimistisk i en tid, hvor ikke-eurolande som Ungarn, Polen og måske snart også Rumænien anklages for fundamentale brud på EU’s retssikkerhedsmæssige principper. Men her skal man huske, at den måske største effekt af Brexit er at vise alle, at man reelt ikke kan melde sig ud af EU (Grønlands relativt smertefrie afgang i 1985 var en enlig svale) uden meget store negative økonomiske konsekvenser.

Det er blevet forstået i både Warszawa og Budapest, hvor hverken Polens stærke mand, Jaroslaw Kaczynski, eller Ungarns premierminister, Viktor Orbán, taler om at melde sig ud af EU. Og hvis et EU-exit i praksis er politisk umulig, vil alle resterende ikke-euromedlemmer efter Brexit påvirkes af de samme pro-euroeffekter som Danmark. En euro med (mindst) 27 medlemmer er derfor mindre usandsynlig, end man skulle tro.

Kædereaktion vil styrke handlekraft

Samtidig vil Brexit som et startskud for yderligere udbredelse af eurozonen få stor betydning for de igangværende forhandlinger om institutionelle reformer – i ikke mindst netop eurozonen. Umiddelbart giver det stadig god mening at fuldende implementeringen af bankunionen, herunder at etablere en paneuropæisk indskudsgarantifond. Men det er åbenlyst, at diskussionerne om en ny finanspolitisk kapacitet i eurozonen vil blive overhalet indenom i et sådant scenario, hvor det pludselig giver mere mening at reformere EU’s eksisterende budget til bedre at understøtte den økonomiske udvikling i et EU, hvor alle benytter euroen.

Samtidig er det givet, at hvis Emmanuel Macrons tanker om ’et mere suverænt Europa’ skal blive til virkelighed, vil udbredelsen af eurozonen til hele EU udgøre det bedste politiske og institutionelle fundament. Det er således et absolut minimum for euroens mulighed for på et tidspunkt at blive et realistisk reservevalutaalternativ til den amerikanske dollar, at alle EU's eksisterende institutioner også er euroens.

Derfor skal man ikke blive overrasket, hvis Macron efter Brexit nedtoner sit reformkrav om et nyt eurozonebudget og i stedet satser på at udbrede euroen til hele EU.

En sådan strategi fra Élysée-palæet vil logisk inkludere, at man vælger en kommissionsformand fra et ikke-euroland – som f.eks. Danmark – for derigennem at øge den nødvendige folkelige opbakning til relativt hurtigt at tilslutte sig euroen. Det vil kunne starte en politisk kædereaktion henimod et nyt og mere handlekraftigt EU.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Jacob Funk Kirkegaard

Senior Fellow med speciale i europæisk økonomi ved tænketanken Peterson Institute for International Economics, Washington. Han har tidligere arbejdet for det danske forsvarsministerium, FN i Irak og i den private finansielle sektor.

LÆS MERE
Forrige artikel Danske kystbyer skal samarbejde om løsninger på stigende vandstand Danske kystbyer skal samarbejde om løsninger på stigende vandstand Næste artikel Hvidvask og svindel kalder på højere lønninger i det offentlige Hvidvask og svindel kalder på højere lønninger i det offentlige
  • Anmeld

    Sigurd Tjørnevig · Folkepensionist

    Danske Bank bør reguleres fra Frankfurt

    Hvad skulle det hjælpe, Tyskland blev,så vidt jeg ved, lænset for omkring 25 gange mere end DK.


Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.