Danske Bank vil være iværksætternes favoritbank

Med The Hub har Danske Bank skabt en agil og entreprenant startup, der kan give banken en tæt relation til et attraktivt nyt kundesegment: de nordiske højvækstvirksomheder.
Marianne Kristensen Schacht

Danske Bank vil være de nordiske startup-kometers foretrukne bankforbindelse. Forbilledet er Silicon Valley Bank i USA, der har specialiseret sig i højteknologiske startups, og som har hjulpet mere end 30.000 startups med finansiering. Præcis som den amerikanske iværksætterbank vil Danske Bank skabe tætte bånd til de kommende vækstvirksomheder, mens de stadig er små, og udbygge relationen, efterhånden som selskaberne vokser sig store.

Det er umiddelbart en ambition, der kan virke fjern, da Danske Bank traditionelt har afvist iværksættere på jagt efter finansiering. Omvendt har banken besluttet at arbejde med en såkaldt moonshot-tankegang på sine nye innovative udviklingsprojekter. Begrebet er hentet fra USA’s Apollo 11-rumfartsprojekt, der i 1969 havde succes med at gøre det umulige, nemlig at sende det første menneske til månen. I en erhvervsmæssig kontekst dækker begrebet over projekter, der forsøger at adressere store problemer med radikale løsninger typisk baseret på avanceret teknologi, og det betyder, at der skal sigtes højt fra starten. Så hvorfor skulle Danmarks største bank med mere end hundred år gamle historiske rødder ikke kunne blive Nordens svar på Silicon Valley Bank?

”Når virkeligheden nu er, at flere virksomheder bliver store hurtigt, så er det da ærgerligt, at man som bank har meldt sig ud i forhold til at have relationer med de kommende vækstvirksomheder,” Klavs Hjort, Danske Banks Head of Business Innovation.

Han erkender, at der kan være langt fra en digital jobportal for startups til målet om at blive Nordens iværksætterbank nummer 1. Men portalen er ikke desto mindre et vigtigt skridt på vejen, også selv om man skal se godt efter for at finde Danske Bank-logoet på The Hub. Men det er der, cirka tre skærmbilleder nede på portalens forside, og det underspillede ejerskab er helt bevidst.

”Hvis man har et relativt unbrandet site, så er det begrænset, hvor meget skade på moderbrandet selv massiv kritik kan forårsage. Og måske vil brugerne heller ikke tage sitet til sig, hvis det var Danske Bank-blåt over det hele. Jeg vil hellere stå med et aktiv, hvor vi skal arbejde med synlighed og branding end at stå med noget, der ikke tiltrækker brugerne,” siger Klavs Hjort.

80.000 besøg på en måned

Sammen med Sophie Grønbæk fra konsulent- og startup-hubben Rainmaking Loft står han i spidsen for det initiativ, der skal bringe Danske Bank tættere på kommende vækstvirksomheder i Norden. Opdraget fra banken lød, at man ville tættere på et segment, som man før har været nødt til at afvise, fordi finansiering af startups ikke rimer på almindelige banklån. Små virksomheder med vækstambitioner er ikke noget, banken har haft fokus på hidtil.

”Lån er baseret på, at de bliver betalt tilbage, og 50 pct. af alle startups dør inden for de første 5 år. Derfor har vi stået i en uheldig situation, hvor vi måtte afvise de startups, der kom til os, uden at vi havde alternativer at tilbyde. Men vi kan jo godt se, at der er noget, der hedder Facebook, Google og Spotify, og så er det altså ærgerligt ikke at have en relation til dem,” siger Klavs Hjort.

Løsningen på bankens manglende relationer til vækstvirksomhederne blev derfor en jobportal, der henvender sig til alle former for startups, og som gik i luften sidste år – blot tre måneder efter beslutningen om at lave en portal blev truffet. På The Hub kan startups fra Norden slå ledige stillinger op, ligesom de kan gå på opdagelse blandt de mange opslag fra jobsøgende.

The Hub havde i sidste måned godt 80.000 unikke besøgende i Norden, og mere end 500 startups har en aktiv profil på portalen i Danmark, hvor de siden lanceringen har haft mere end 1.000 ledige job slået op. Hovedsigtet er en skræddersyet rekrutteringsplatform for nordiske startups. Men sitet tilbyder også hjælp til at skaffe finansiering og en værktøjskasse, hvor der bl.a. er adgang til en juridisk hotline.

Der er ingen umiddelbar forretning i portalen for Danske Bank. Klavs Hjort kalder det en presales platform, og han fortæller, at Danske Bank er i fuld gang med at uddanne rådgivere, der skal forsøge at få de mest lovende vækstvirksomheder til at blive kunder i Danske Bank.

”Hidtil har Danske Bank haft en passiv rolle over for det her segment. Nu skaber vi værdi for dem, mens vi får indsigt i, hvordan de tænker, og hvordan deres forretningsmodeller er. Især softwarevirksomheder kan være svære at forstå, fordi de ikke har aktiver, som vi ellers kender det. Det er den verden, vores nye rådgivere skal forstå,” siger Klavs Hjort og vurderer, at der i Norden er omkring 500 top-startups, som rådgiverne skal have særligt fokus på.

Startup i den gamle bank

The Hubs sekretariat ligger fysisk i inkubatormiljøet hos Rainmaking Loft på Holmen i København. Selskabet er bevidst trukket ud af Danske Banks hovedkontor for at gøre det fri af de rammer, der automatisk eksisterer i en stor, traditionsbunden virksomhed. Hvis man vil være vækstvirksomhedernes foretrukne bank, må man også selv være i stand til at flytte sig hurtigt og ikke lade sig bremse af langsommelige organisationsprocesser.

Klavs Hjort kunne i den sammenhæng have talt for, at Danske Bank skulle investere i eksterne startups gennem en corporate venture-enhed. Han kunne også have kørt en konkurrence eller et acceleratorforløb, men tilgangen med at bygge en ny startup med en ekstern partner åbnede bredere for alle typer løsninger, lød vurderingen.

”Jeg leder ikke efter fintech-løsninger. Jeg leder efter noget, der giver gevinst og værdi for kommende vækstvirksomheder. Og det må gerne give mere værdi for de kommende kunder end for banken. Derfor valgte vi denne tilgang,” siger han.

Bankens Head of Business Innovation fortæller begejstret om måden, The Hub er blevet til og stadig udvikler sig på, som er radikalt anderledes end den traditionelle måde, hvorpå en virksomhed som Danske Bank udvikler nyt.

”Normalt ville vi analysere, designe og udvikle, før vi lancerer. Vi ville bruge lang tid og investere mange penge, før vi går ud med noget, som vi først sent i processen ved, om der er en reel efterspørgsel efter. Det her handler om at udkomme så hurtigt som muligt og så billigt som muligt. Sådan bør man arbejde, uanset om man er stor eller lille, for ellers risikerer man at investere fem millioner kr. i et år og så finde ud af, at markedet har flyttet sig. Den her arbejdsmetode er sund, og den breder sig nu i resten af banken,” fortæller Klavs Hjort.

Sophie Grønbæk, der til daglig har ansvaret for ændringer og beslutninger for The Hub, folder arbejdsmetoden ud. Nøglebegrebet er minimum viable product. Det indebærer, at man smider den tidligste version af sit produkt ud i markedet og monitorerer en masse på, hvordan folk bruger produktet. Derfra justerer og forfiner man løbende.

”Man går hurtigt ud med noget, der nok har en pæn fernis. Men inde bagved er alt holdt sammen af snor og tape. Vi bruger ikke tid på at bygge en masse infrastruktur. Brugerne kan alligevel ikke se, at alt er håndholdt. Det minder meget om den proces, som startups bruger,” fortæller hun.

Beslutningerne for produktets fremtid tages undervejs, efterhånden som feedbacken kommer ind.

”Vi har altid et bevidst formål med at udkomme. Afhængig af svaret beslutter vi, hvad der derefter skal ske,” fortsætter Sophie Grønbæk.

Klavs Hjort sammenligner processen med det at bygge en bil, hvor man traditionelt laver hver enkelt del for sig og først samler det hele til sidst. Med The Hub har man i stedet lavet et skateboard eller noget andet, der kører på hjul, hvor brugerne kan få en fornemmelse af, hvad løsningen kan. Men måske skal det slet ikke ende med at blive til en bil, fordi markedet til den tid har rykket sig.

”Jeg er parat til at træffe hurtige beslutninger selv eller ændre markant på produktet, hvis det er det, der skal til, for at vi kan overholde vores deadlines. Det er det muliges kunst,” siger Klavs Hjort.

Danske Bank har allerede en del erfaring med at rykke de mest innovative projekter ud af moderselskabet. Det er bl.a. sket med MobilePay, og forbilledet er bl.a. Googles arbejde med moonshot-strategien.

”Når du skal forbedre med ikke bare 10 pct., men med faktor ti, så tvinger det folk til at søge nye løsninger og acceptere andre måder at arbejde på. Men uden moonshot-tilgangen, som kommer fra vores øverste ledelse, var The Hub nok aldrig blevet lanceret. Jeg er parat til at acceptere andre ledelsesstrukturer og tage andre chancer, end vi normalt gør i banken, for jeg kan ikke vente på, at alt godkendes i et stort system først,” fortæller han.

Jo flere af den type projekter Danske Bank har, jo mere smitter det af på hele organisationen. Og når man først én gang har arbejdet på startup-måden, så giver det ikke mening at gå tilbage, lyder hans vurdering.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu