Helt almindelige danske familier står lige nu bag private milliardinvesteringer i solceller. Med en nærmest eksplosiv udvikling siden nytår har de private investeringer i solceller nu rundet 2 milliarder kr. Fortsætter udviklingen, kan beløbet nå op på 2,5 eller måske 3 milliarder kr. inden årets udgang. Det er en investering, der tåler sammenligning med offentlige prestigesatsninger inden for energiproduktion, f.eks. havvindmølleparken ved Anholt og udbygningen af Amagerforbrændingen. Se figur 1.

“Jeg kan ikke huske, hvornår private borgere tidligere har investeret så mange penge i bæredygtig energi,” siger Niels Jørgen Hansen, der er direktør for Tekniq, brancheorganisationen for de mange installatører, der monterer solcelleanlæggene.

Den folkelige interesse for solceller har udviklet sig hurtigt. Ved årsskiftet havde mindre end 4.000 danske familier solceller på tagene. Siden er antallet af installationer seksdoblet, mens energiproduktionen fra solcellerne er næsten tidoblet. Se figur 2.

En række af Danmarks førende energiforskere hilser udviklingen velkommen. Solcellerne udgør et vigtigt supplement til vindmøller og biomasse, der er tildelt en nøglerolle i den energiaftale, som regeringen i marts indgik med alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance, og som skal forberede omstilingen af Danmarks energiforsyning fra kul, olie og gas til vedvarende energi.

Fra pionererne til børnefamilierne

Familien Danmarks investeringer sker ikke primært for klimaets skyld. “Vi har hele tiden gerne villet tage hensyn til miljøet og klimaet, men det er først nu, solcellerne er kommet så langt ned i pris, at det også kan betale sig. Så miljø og økonomi skal hænge sammen,” siger Helena Celander.

Det er nyt, at danskere som Helena Celander og Michael Reinhard Nielsen interesserer sig for solceller. For bare et år siden var det first movers, der købte solceller – nu er det menigmand. “Både pensionister og børnefamilier ser på solceller nu,” siger en forhandler.

Det indtryk bekræfter Flemming Kristensen, der som en af de meget få har fulgt udviklingen i den folkelige solcelle-bevægelse siden den spæde start i begyndelsen af 1990’erne.

“Jeg var med til at sætte nogle af de første anlæg op i Danmark i 1993. Solcellerne var virkelig dyre. Men allerede dengang steg energipriserne, og sådan har det været lige siden. Jeg har altid troet på solcellerne, og det synes jeg udviklingen har bekræftet mig i.”

Flemming Kristensen er i dag forretningschef i Energi Midt – et af de energiselskaber, der mest aktivt har bidraget til udbredelsen af solceller fra de første meget små test-anlæg.

“Vi har aldrig haft problemer med at få borgerne til at deltage i vores projekter. Jeg tror godt, at folk kan lide tanken om, at de selv producerer deres elektricitet. Men i de første mange år spillede idealisterne en stor rolle, og der skulle være et vist råderum i økonomien, for at man kunne være med,” siger han.

Dramatiske prisfald tænder Familien Danmark

Tusindvis af danskere kan konstatere det samme: Priserne på solceller falder nu meget hurtigt. Bare på de seneste to år er priserne halveret. Bag de store prisfald ligger først og fremmest Kinas overraskende hurtige udbygning af solcelleproduktionen. Den betyder, at produktionskapaciteten nu overstiger efterspørgslen. Se figur 4.

Solceller er dog endnu ikke konkurrencedygtige med andre energiformer. I en analyse fra solcelleindustriens europæiske brancheorganisation, EPIA, vurderes, at solcellerne næste år vil blive konkurrencedygtige i dele af Italien. Og derefter går det slag i slag. Fra 2017 vil solceller være billigere for den gennemsnitlige europæiske husstand. Se figur 5.

Samtidig vil de gennemsnitlige markedspriser nærme sig niveauet i Tyskland, hvor priserne i dag er lavest. Priserne i Danmark ligger i dag godt 50 pct. over det tyske niveau, og solcellerne er kun konkurrencedygtige i kraft af den offentlige støtte. Se også tekstboks.

Etableringstilskud og afgiftsfritagelse for solcelle-strømmen koster hvert år statskassen 135 millioner kr. Og beløbet vil stige i takt med udbredelsen af solceller. Klimaminister Martin Lidegaard vil derfor undersøge, om støtten skal ændres. “Lige nu er støtten meget høj, og derfor ser vi på, om vi kan justere den – uden at slå solcellerne ihjel,” siger Martin Lidegaard til Mandag Morgen.

Dermed bevæger ministeren sig ind på et følsomt område. Både i Danmark og resten af Europa er solcellemarkedet helt afhængigt af forskellige tilskudsordninger. Og ifølge en analyse fra EPIA viser erfaringerne fra bl.a. Tjekkiet og Spanien, at alt for håndfaste eller hyppige ændringer af tilskudsordningerne kan underminere investorernes tiltro til markedet og bremse udbygningen. Ministeren skal altså undgå at stramme garnet så meget, at branchen bliver kvalt.

Det er lige præcis, hvad Michael Stadi frygter. Han er administrerende direktør for Gaia Solar A/S, den ene af Danmarks to producenter af solcellepaneler.

[graph title="Prisen halveret på to år" caption="Figur 5  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/63e5b-jre_solceller_fig03_prisenhalveret.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3d572-jre_solceller_fig03_prisenhalveret.png" text="Priserne på solceller er halveret siden 2009, hvor produktionen langt overstiger efterspørgslen. De danske priser følger de tyske nedad, men ligger stadig 50 pct. over det tyske niveau."]Kilde: BSW, Bundesverband Solarwirtschaft. [/graph]

“Alene truslen om at ændre systemet er gift for solcelleindustrien. Selv har jeg fornøjelsen af at lede en solcellevirksomhed, som skaber grøn vækst og beskæftigelse. Men jeg kender ganske enkelt ikke de rammebetingelser, som jeg skal navigere ud fra i fremtiden. Det eneste, vi ved, er, at vores mest centrale rammevilkår vil blive ændret. Det siger sig selv, at dette skaber en meget uheldig stop-go-effekt,” siger han.

Det gælder særligt, fordi solcellerne bliver stadigt mere konkurrencedygtige på pris, lyder budskabet fra Danfoss, der producerer de invertere, som omformer jævnstrømmen fra solcellerne til den vekselstrøm, der skal bruges i stikkontakterne.

“Prisen på solenergien falder meget hurtigere end på vind, og der er ingen dyre tårne eller andre konstruktioner, men tværtimod en industriel produktion, der hele tiden bliver billigere. Om to eller tre år kan strømmen fra solceller konkurrere på prisen med strømmen fra vindmøller,” siger Morten Buhl Sørensen, adm. direktør i Danfoss Solar Inverters.

Solcellerne – et plus for Danmark

Ny forskning viser, at solceller er det perfekte supplement til vindenergi, når den danske energiforsyning skal omstilles til vedvarende kilder. “Vindmøller og solceller udgør tilsammen det mix, der passer bedst med det danske elforbrug, “ siger post.doc. Gorm Andresen fra Aarhus Universitet. Sammen med professor Martin Greiner har han analyseret et omfattende datamateriale, der kortlægger vindens bevægelser og solens styrke i en periode på omkring 70.000 timer – svarende til over 8 år.

Resultaterne viser, at der er store gevinster at hente ved at kombinere disse to energikilder. Solcellerne producerer mest strøm på de tidspunkter af døgnet og året, hvor vindmøllerne producerer mindst, og hvor forbruget faktisk er højt. Og dermed kan de to kilder tilsammen reducere behovet for at lagre strøm.

“Hvis man udbygger sol og vind sammen, kan det tidspunkt, hvor vi for alvor får brug for lagerkapacitet, udskydes. Samtidig vil de lagre, vi vælger at bygge, kunne fungere væsentlig mere effektivt, end hvis vi alene satser på vind,” siger Gorm Andresen.

Solcellerne kan reducere behovet for at bruge kraftværkerne i de solrige, men vindfattige sommermåneder, siger Brian Vad, lektor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet. “Solen passer rigtig godt ind i den danske energiforsyning, fordi den bl.a. kan erstatte energi fra kraftværkerne om sommeren, hvor vindmøllerne ikke producerer ret meget,” siger han.

Han advarer mod, at Danmark låser sig fast på teknologier, som man ikke har brug for i fremtiden, hvor vinden skal levere en stadigt større del af energien.

Samtidig påviser ny forskning, at omstillingen af kraftværkerne fra kul og gas til biomasse såsom halm og særligt træpiller langtfra er et plus i CO2-regnskabet. En rapport fra den grønne tænketank Concito viser, at kraftværkerne tværtimod kan øge CO2-udledningen ved at fyre med træpiller.

Når træerne vokser, binder de CO2, og det er denne CO2, der udledes i atmosfæren ved afbrænding. Selv hvis man udplanter nye træer til erstatning for de fældede, vil der gå mange år, før de har bundet samme mængde CO2. I den mellemliggende periode vil fyring med træpiller medføre højere CO2-udledning end fyring med kul.

Når Martin Lidegaard beder sine embedsmænd om at gå støtteordningerne til solceller efter i sømmene, er der altså tale om et særdeles kompliceret regnskab. Han skal bl.a. afveje det løbende tab, når familien Danmark ikke længere betaler energiafgifter, med de fordele, forskere som Gorm Andresen og Brian Vad peger på.

“Vi skal have vurderet de forskellige energikilders rolle i det danske energisystem. Det er en meget vanskelig opgave, men vi er i gang og arbejder på at finde det mest optimale samspil,” siger Martin Lidegaard.

Kilder

• “Global Market Outlook for Photovoltaics until 2016”, European Photovoltaic Industry Association 2012.
• “Solar Photovoltaics competing in the energy sector – On the road to competitiveness”, European Photovoltaic Industry Association, 2011.
• Brian Vad m.fl.: “Solceller i fremtidens energisystem”, 2012.
• “Solbyen i Brædstrup. Opfølgning”, Energi Midt, 2007.