Det skulle være så godt. Men tilli­den til politikerne har det faktisk skidt.

Selv om beskæftigelsen stiger, væksten i dansk økonomi så småt er vendt tilbage, og forbrugernes optimisme blomstrer, smitter den gode stemning ikke af på vælgernes forhold til politikerne. Nærmest tværti­mod.

Tilliden til politikerne er nu lavere end før valget. Statsminister Lars Løkke Rasmussen er ikke blevet mødt med en stigning i vælgernes tillid, som man ellers kunne forvente efter en lang valgkamp og et regeringsskifte. Statsministeren og hans smalle V-regering er derimod blevet mødt med en tilbagegang i tilliden. Se figur 1.

Det viser den hidtil mest omfattende undersøgelse af folketingsvalget den 18. juni i år. Undersøgelsen bygger på svar fra over 5.000 personer og er foretaget af YouGov i samarbejde med en af landets fø­rende valgforskere, professor Jørgen Goul Andersen fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet. 

“Valgkampen og valget i 2011 førte til, at vælgernes tillid til politikerne steg. Den­ne gang er det gået lige omvendt. Tilliden til politikerne er nu lavere, end den var før valget. Det er opsigtsvækkende,” siger Jør­gen Goul Andersen.

Valget i juni adskiller sig ikke bare ved vælgernes lave tillid til den nye regering. Den lave tillid til politikerne er formentlig også en af årsagerne til, at historisk mange vælgere har skiftet parti.

Det kommer dog ikke bag på ham, at socialdemokratiske vælgere har mindre til­lid til, at politikerne træffer de rigtige be­slutninger, når “deres” parti lige har tabt regeringsmagten. Men denne gang falder de socialdemokratiske og de radikale vælgeres tillid mere end ellers. Dertil kommer, at også tilliden blandt vælgere, der har stemt på SF og Enhedslisten, er faldende.

Når de “røde” vælgere i særlig grad mister tillid efter valgkamp, valg og regeringsdan­nelse, kunne en tilsvarende fremgang blandt de “blå” vælgere kompensere for den falden­de tillid. Det er imidlertid ikke tilfældet. De blå vælgeres tillid til Løkke Rasmussen og hans regering er ikke steget tilsvarende, og det er overraskende.

Selv om blå blok vandt regeringsmagten, har De Konservatives og Liberal Alliances vælgere paradoksalt nok nærmest mindre tillid til, at politikerne træffer de rigtige be­slutninger, end de havde før valget. Og ikke engang Venstres egne vælgere tror for alvor på deres egne politikere. Se figur 2.

“Der er sket et tydeligt fald i den samlede tillid fra juni til juli. Det er særligt bemær­kelsesværdigt, at Socialdemokraternes høje tillid til deres egne politikere før valget ikke er blevet afløst af en tilsvarende høj tillid til politikerne fra Venstre-vælgernes side. De blå vælgeres lave tillid overrasker mig,” siger Jørgen Goul Andersen.

Han forklarer, at når de røde vælgeres mistillid er steget så meget, samtidig med at de blå vælgere ikke rigtig tror på Løkke Rasmussen og hans smalle regering, så kan det skyldes, at “vælgerne ikke synes, at valgkamp, valg og regeringsdannelse gav dem det, de havde håbet på”.

Gennem de seneste 30 år har tilliden til politikerne svinget, men Jørgen Goul An­dersens analyser viser, at svingningerne i det store og hele følger den økonomiske udvikling. Udviklingen under VK-regerin­gen i 00’erne er et eksempel på denne sam­menhæng.

“Økonomien var fantastisk god i be­gyndelsen af 00’erne, folk fik stort set den velfærd, de ønskede, og samtidig fik væl­gerne som ønsket en stramning af ind­vandrerpolitikken. Der var tilsyneladende heller ingen uro over økonomien. Alt i alt var der ingen grund til at mangle tillid til politikerne,” siger han.

Skandalesager rokker ikke tilliden

Aktuelt er tilliden nu så lav, at Jørgen Goul Andersen må helt tilbage til begyndelsen af 1990’erne for at finde et tilsvarende niveau. Det var på det tidspunkt, Tamil-sagen sled på statsminister Poul Schlüters og hans mi­nistres personlige troværdighed.

Selv om der dengang var sammenfald i tid mellem Tamil-sagen og den meget lave vælgertillid, påvirker politiske skandaler normalt kun tilliden til enkelte ministre – ofte uopretteligt – men normalt ikke til politikerstanden generelt.

“Den høje mistillid ved valget i 1990 skyldtes ikke så meget Tamil-sagen som vælgernes utilfredshed med, at regering og opposition ikke kunne enes om løsninger på den økonomiske krise, som de selv hav­de udråbt til tidens største problem,” siger Goul Andersen.

Vælgerne kan med andre ord godt have mistro til den enkelte politiker midt i en skandalesag, som for eksempel den konser­vative justitsminister Erik Ninn-Hansen i forbindelse med Tamil-sagen, men det smitter normalt ikke af på andre politikere og heller ikke på vælgernes samlede tiltro til, at politikerne tager de rigtige beslut­ninger. Det store “men” i den ligning er, at hvis økonomien går skidt, og politikerne ikke kan gøre noget, som vælgerne tror på, så påvirker det vælgernes tillid til de folke­valgte.

Løkkes håb

Selv om skandalesager altså typisk kun rammer den enkelte politiker, kan Lars Løkke Rasmussens mange sager måske have påvirket vælgernes tillid, ikke bare til ham, men også til hans regering.

“Jeg vil ikke udelukke, at Løkkes per­sonlige troværdighed kan påvirke både stemmetal og tillid. Det betyder normalt ikke meget – men måske er Løkke undta­gelsen, der bekræfter reglen,” siger Goul Andersen.

Uanset om bilagssagerne sætter sig va­rige spor eller ej, så siger Jørgen Goul An­dersen, at Løkke Rasmussens bedste kort til en genopretning af vælgernes tillid lig­ger i at føre en konsensusorienteret poli­tik. Et greb tilbage til 00’ernes blokpolitik vil derimod ikke være så hjælpsomt.

“Opskriften på tillid er økonomisk genopretning på en måde, der ikke ligger for langt fra vælgerflertallets præferencer. Og så tror jeg, at der er en slags politisk umami – det sidste smagsstof, som det tog lang tid at erkende. Vi har ikke rigtig tal på det, men der er en efterspørgsel i tiden efter oprigtighed, ærlighed, problemorienterethed,” siger Goul Andersen.

Lars Løkke Rasmussen skal med an­dre ord smøge ærmerne op og indrette sin politik og kommunikation, så den bidra­ger til opbygningen af vælgernes tillid og ikke bare, så den kan gennemføres med 90 mandater mod 89.