De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

I 2020 tager staten, regionerne og kommunerne første spadestik til nye, større byggerier for over 11 milliarder kroner. Kun seks procent af pengene går til byggeprojekter, hvor der stilles krav om certificering for bæredygtighed.  

Det viser tal fra Byggefakta A/S, som har lavet en opgørelse baseret på de fire brancheanerkendte bæredygtighedscertificeringer i Danmark: BREEAM, LEED, DGNB og Svanemærket. 

Hos Rådet for Grøn Omstilling er det en skuffende illustration af virkeligheden for det grønne byggeri: Det offentlige er langt fra at være frontløber i den grønne byggebølge. 

”Det er meget tydeligt, at de offentlige bygherrer mangler incitament til at tage fat på den her dagsorden,” siger Lars Køhler, der er rådets seniorrådgiver for byggeri og bæredygtighed. 

I 2019 lå det offentlige byggeri næsten lige så flot i statistikken over bæredygtighedscertificering som de private bygherrer. 31 procent mod 32 procent. Men dykker man ned i tallene, viser der sig, at sygehusene var næsten alene om at trække læsset: Skiller man hospitalsbyggerierne fra, blev kun 2 procent af det øvrige offentlige byggeri i 2019 udbudt med krav om certificering ud fra bæredygtighedskriterierne. 

I 2018 var det de danske kommuner, der drev bæredygtighedscertificeringerne frem, blandt andet med byggeriet af bæredygtige skoler og plejehjem. 

Men på listen over planlagte byggerier for 2020 er kravet om bæredygtighed dog stort set fraværende. Blot 6 procent af projektudbuddene indeholder krav om bæredygtighedscertificering i år. Se figur 1.

Derfor certificerer de private 

Når nogle af de største offentlige byggerier opføres uden bæredygtighedscertificering, går byggeriet glip af et milliardstort skub i den grønne retningTallene viser, at tre milliarder kroner ville være flyttet i en grøn retning alene i 2020, hvis det offentlige havde stillet samme krav til bæredygtighedscertificering, som de private bygherrer gjorde for de planlagte byggerier i år. 

Når de private bygger mere bæredygtigt, skyldes det i høj grad efterspørgslen fra kunderne. Ikke mindst pensionskasserne stiller i stigende grad krav om certificering af de byggerier, de finansierer. 

PensionDanmark er en af de private bygherrer, der har gjort en dyd ud af at bæredygtighedscertificere deres byggerier. For pensionsselskabet handler det om at sikre det langsigtede investeringsafkast for deres medlemmer. 

”Vi skal sikre, at de bygninger, vi opfører, bliver nogle produkter, der giver værdi for vores kunder og dermed bliver efterspurgt på lang sigt. Det giver en langsigtet sikkerhed i investeringerne,” fortæller direktør Marius MøllerPensionDanmark Ejendomme. 

Det offentlige er ikke på samme måde afhængig af, at byggeriet bliver attraktivt på det frie marked. Og det kan altså være en af forklaringerne på, at det offentlige halter efter det private byggeri på bæredygtighedscertificeringer. 

22 store byggerier uden krav til bæredygtighed 

Staten er en af de største bygherrer herhjemme  ofte gennem Bygningsstyrelsen, som er ansvarlig for nybyggerier af for eksempel universitetsbygninger, politistationer og retsbygninger 

I 2019 stod styrelsen for bygge- og renoveringsprojekter for i alt 3,7 milliarder kroner, viser tal fra Byggefakta A/S. Det gør Bygningsstyrelsen til den næststørste bygherre i Danmark det år.  

Men trods sin store indflydelse på dansk byggeri, så ser den statslige styrelse det ikke som sin opgave at stille krav om, at byggerierne tager hensyn til klima eller miljø ved at overholde kravene til de gængse bæredygtighedscertificeringer. 

Ingen af de 22 statslige byggeprojekter, som Bygningsstyrelsen stod bag i 2019, bliver bæredygtighedscertificeret.  

Og det er heller ikke noget, styrelsen vil – eller kan  kræve af projekterne for 2020, forklarer pressechef Carsten Engedal på vegne af Bygningsstyrelsen i en mail. 

“Grundlæggende bæredygtighedscertificerer Bygningsstyrelsen ikke byggerier af egen drift, fordi det er udgiftsdrivende. Det kræver med andre ord, at kunden ønsker at bæredygtighedscertificere et byggeri med de ekstra omkostninger, der følger med for kunden.”  

Der bliver med andre ord kun bygget bæredygtigoffentlige bygninger, hvis den institution, der skal bruge bygningen, kræver det. Og det gør de sjældent. For også her er øjnene først og fremmest rettet mod de stramme budgetter. 

Et eksempel er Udlændingestyrelsens nye kontor i Næstved, som Bygningsstyrelsen er bygherre for. 

Første spadestik blev taget i 2019 – også her uden krav til bæredygtighedenUdlændingestyrelsen har ingen ansvarlige, der ønsker at udtale sig om byggeriet til Mandag Morgenmen styrelsens pressefunktion oplyser i en mail om de manglende krav om bæredygtighed:  

“Som bruger af bygningen har Udlændingestyrelsen alene krav og ønsker til bygningens funktionalitet, indretning og pladsforhold for medarbejderne. Resten er op til Bygningsstyrelsen at definere, og vi må henvise til denne styrelse.” 

Universiteterne er i gang 

Men der findes også statslige institutioner, der på eget initiativ betaler ekstra for at bygge bæredygtigt.  

I 2019 tog Syddansk Universitet det første spadestik til et nyt, stort sundhedsfagligt fakultet. Det bliver sandsynligvis det sidste nybyggeri, der ikke er dokumenteret bæredygtigt. Universitetet har besluttet, at alt byggeri fremover skal certificeres. Første eksempel bliver Dream Lab, der skal bygges i 2021DGNB-certificeret. 

Danmarks Tekniske Universitet er en anden offentlige institution, der frivilligt har besluttet at bæredygtighedscertificere sit nybyggeri. En beslutning, som universitetet begrunder med et ønske om at fremme kvaliteten af det bæredygtige byggeri i Danmark. 

”Min oplevelse er, at det er svært at holde hånden på kogepladen uden et certificeringsprogram at følge, for det er et mindset mellem byggeriets aktører, der skal ændres,” fortæller bygherrechef på DTU Claus Møller Rasmussen og fortsætter: 

"DTU har som stor, offentlig bygherre en forpligtelse til at bygge mest bæredygtigt og vise resten af branchen, at man som bygherre kan påvirke markedet i en grøn retning. 

Claus Møller Rasmussen fremhæver, at ud fra et totaløkonomisk perspektiv, er det bæredygtighedscertificerede byggeri ikke dyrere end det konventionelle.

Bæredygtigt byggeri for alle andre end staten 

Mellem 2018 og 2020 blev 78 procent af det bæredygtige byggeri certificeret efter den standard, der hedder DGNB. Det gør den til den mest anvendte bæredygtighedscertificering i Danmark. 

DGNB-systemet blev lanceret i 2012 i en dansk version af nonprofitorganisationen Green Building Council Denmark. Systemet vurderebygningens bæredygtighed ud fra miljøpåvirkning, herunder CO2-udledning fra energiforbrug og materialer gennem bygningens livscyklus, den økonomiske bæredygtighed og den sociale bæredygtighed, herunder sundhed og komfort.  

Hos Green Building Council Denmark oplever man imidlertid, at efterspørgslen efter bæredygtighedscertificeringer fra statslige kunder er næsten ikkeeksisterende. Det fortæller teknisk direktør Lau Raffnsøe. 

Til gengæld er der stigende interesse fra både kommuner, regioner og private bygherrer,” fortsætter han. 

Det undrer Rådet for Grøn Omstilling, at staten ikke bruger sine store byggeprojekter til at drive den grønne omstilling fremad: 

”Det er jo nærmest omvendt af, hvad vi normalt ser, hvor staten går foran. Der sidder rigtig mange grønne sjæle rundtomkring i kommunerne, regionerne og staten, der alle er klar på den her dagsorden, men der er for meget og for låst fokus på bundlinjen. Vi kan bare konkludere, at staten endnu ikke er tilstrækkeligt med på den grønne bølge på det her område,” konstaterer Lars Køhler. 

De statslige byggeprojekter kan dog meget vel rumme visse krav om bæredygtighed, selvom de ikke bruger branchens certificeringsordningerBygningsstyrelsens udbudshåndbog til offentligt byggeri kræver nemlig ikke kun, at tilbudsgiverne overholder byggelovgivningen, men også, at der stilles visse konkrete krav til bæredygtighed – for eksempel til totaløkonomiske beregninger og krav om brug af bæredygtigt træ. Samtidig kan der også være krav om, at byggeriet er energieffektivt.  

Der er dog lang vej fra kravene i udbudshåndbogen til de langt mere omfattende krav i certificeringsordningerne. Se figur 2. 

Energiklasse versus bæredygtighedscertificering 

Selv om de statslige bygherrer lige nu halter bagud i forhold til at certificere efter bæredygtighedskriterier, så hører det med til historien, at offentlige byggerier i flere år har haft stor fokus på at bygge bæredygtigt i forhold til energiforbruget i bygningerneSe figur 3. 

 

Mellem 2018 og 2020 er næsten halvdelen af det offentlige byggeri bygget efter den energistandard, der hedder BK2020, som er statens frivillige standardiseringsordning. Kun 16 procent af det private byggeri følger den standard.  

Der er altså historisk præcedens for, at staten går foran for at fremme den grønne omstilling.  

Energiklassen går ud på at reducere energiforbruget i bygningen, mens den i brug. Og standarden er i mange år blevet opfattet som lig bæredygtighed i det offentlige, fordi et mindre energiforbrug alt andet lige giver mindre CO2-udledning. 

Den udgør dog kun en lille del af de krav, der skal opfyldes, hvis et byggeri skal regnes som bæredygtigt efter de nye standarder.   

Mens energiklassificering alene har fokus på energiforbrug i driften, har bæredygtighedscertificeringen et livscyklusperspektiv, hvor der regnes både på energiforbrug og CO2-udledning fra produktion, opførelse og udskiftning af byggematerialer. Og den forskel kan have konsekvenser for, hvad der viser sig at være den bedste løsning. 

Lovgivning versus frivillighed 

For at fremme det mere holistiske syn på bæredygtighed er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i gang med at udvikle en bæredygtighedsklassificering, der ligesom DGNB tager udgangspunkt i både miljø, økonomi og sociale faktorer. Det er et projekt, der har været undervejs siden 2014 og har til formål at skabe en ensrettet diskurs i branchen om, hvad bæredygtigt byggeri er. Tanken er, at standarden – i hvert fald i første omgang – skal være frivillig at følge. 

Det undrer Lars Køhler fra Rådet for Grøn Omstilling: 

”Når de her certificeringer er frivillige, som de er i dag, så fortager bygherrerne dem kun, når de kan se, at der er noget i det for dem. Vi kan tydeligt se, også på mængden af certificeringsordninger, at vi har brug for statsligt ensrettede krav – der er ikke tid til at gå ad den frivillige vej,” siger han. 

Boligministeren oplyser da også, at den frivillige klassificering, som forventes udgivet før sommerferien, skal lede til lovmæssige krav efter for to års evaluering - det vil sige i 2023Se interview med ministeren her. 



Rebecca Holck Rosenberg

LÆS MERE

Forrige artikel Boligminister: Om to år klapper klimafælden Boligminister: Om to år klapper klimafælden Næste artikel En radikal vision om et cirkulært Ikea En radikal vision om et cirkulært Ikea

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

POLITIK OG VELFÆRD Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes.