De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

I 2020 tager staten, regionerne og kommunerne første spadestik til nye, større byggerier for over 11 milliarder kroner. Kun seks procent af pengene går til byggeprojekter, hvor der stilles krav om certificering for bæredygtighed.  

Det viser tal fra Byggefakta A/S, som har lavet en opgørelse baseret på de fire brancheanerkendte bæredygtighedscertificeringer i Danmark: BREEAM, LEED, DGNB og Svanemærket. 

Hos Rådet for Grøn Omstilling er det en skuffende illustration af virkeligheden for det grønne byggeri: Det offentlige er langt fra at være frontløber i den grønne byggebølge. 

”Det er meget tydeligt, at de offentlige bygherrer mangler incitament til at tage fat på den her dagsorden,” siger Lars Køhler, der er rådets seniorrådgiver for byggeri og bæredygtighed. 

I 2019 lå det offentlige byggeri næsten lige så flot i statistikken over bæredygtighedscertificering som de private bygherrer. 31 procent mod 32 procent. Men dykker man ned i tallene, viser der sig, at sygehusene var næsten alene om at trække læsset: Skiller man hospitalsbyggerierne fra, blev kun 2 procent af det øvrige offentlige byggeri i 2019 udbudt med krav om certificering ud fra bæredygtighedskriterierne. 

I 2018 var det de danske kommuner, der drev bæredygtighedscertificeringerne frem, blandt andet med byggeriet af bæredygtige skoler og plejehjem. 

Men på listen over planlagte byggerier for 2020 er kravet om bæredygtighed dog stort set fraværende. Blot 6 procent af projektudbuddene indeholder krav om bæredygtighedscertificering i år. Se figur 1.

Derfor certificerer de private 

Når nogle af de største offentlige byggerier opføres uden bæredygtighedscertificering, går byggeriet glip af et milliardstort skub i den grønne retningTallene viser, at tre milliarder kroner ville være flyttet i en grøn retning alene i 2020, hvis det offentlige havde stillet samme krav til bæredygtighedscertificering, som de private bygherrer gjorde for de planlagte byggerier i år. 

Når de private bygger mere bæredygtigt, skyldes det i høj grad efterspørgslen fra kunderne. Ikke mindst pensionskasserne stiller i stigende grad krav om certificering af de byggerier, de finansierer. 

PensionDanmark er en af de private bygherrer, der har gjort en dyd ud af at bæredygtighedscertificere deres byggerier. For pensionsselskabet handler det om at sikre det langsigtede investeringsafkast for deres medlemmer. 

”Vi skal sikre, at de bygninger, vi opfører, bliver nogle produkter, der giver værdi for vores kunder og dermed bliver efterspurgt på lang sigt. Det giver en langsigtet sikkerhed i investeringerne,” fortæller direktør Marius MøllerPensionDanmark Ejendomme. 

Det offentlige er ikke på samme måde afhængig af, at byggeriet bliver attraktivt på det frie marked. Og det kan altså være en af forklaringerne på, at det offentlige halter efter det private byggeri på bæredygtighedscertificeringer. 

22 store byggerier uden krav til bæredygtighed 

Staten er en af de største bygherrer herhjemme  ofte gennem Bygningsstyrelsen, som er ansvarlig for nybyggerier af for eksempel universitetsbygninger, politistationer og retsbygninger 

I 2019 stod styrelsen for bygge- og renoveringsprojekter for i alt 3,7 milliarder kroner, viser tal fra Byggefakta A/S. Det gør Bygningsstyrelsen til den næststørste bygherre i Danmark det år.  

Men trods sin store indflydelse på dansk byggeri, så ser den statslige styrelse det ikke som sin opgave at stille krav om, at byggerierne tager hensyn til klima eller miljø ved at overholde kravene til de gængse bæredygtighedscertificeringer. 

Ingen af de 22 statslige byggeprojekter, som Bygningsstyrelsen stod bag i 2019, bliver bæredygtighedscertificeret.  

Og det er heller ikke noget, styrelsen vil – eller kan  kræve af projekterne for 2020, forklarer pressechef Carsten Engedal på vegne af Bygningsstyrelsen i en mail. 

“Grundlæggende bæredygtighedscertificerer Bygningsstyrelsen ikke byggerier af egen drift, fordi det er udgiftsdrivende. Det kræver med andre ord, at kunden ønsker at bæredygtighedscertificere et byggeri med de ekstra omkostninger, der følger med for kunden.”  

Der bliver med andre ord kun bygget bæredygtigoffentlige bygninger, hvis den institution, der skal bruge bygningen, kræver det. Og det gør de sjældent. For også her er øjnene først og fremmest rettet mod de stramme budgetter. 

Et eksempel er Udlændingestyrelsens nye kontor i Næstved, som Bygningsstyrelsen er bygherre for. 

Første spadestik blev taget i 2019 – også her uden krav til bæredygtighedenUdlændingestyrelsen har ingen ansvarlige, der ønsker at udtale sig om byggeriet til Mandag Morgenmen styrelsens pressefunktion oplyser i en mail om de manglende krav om bæredygtighed:  

“Som bruger af bygningen har Udlændingestyrelsen alene krav og ønsker til bygningens funktionalitet, indretning og pladsforhold for medarbejderne. Resten er op til Bygningsstyrelsen at definere, og vi må henvise til denne styrelse.” 

Universiteterne er i gang 

Men der findes også statslige institutioner, der på eget initiativ betaler ekstra for at bygge bæredygtigt.  

I 2019 tog Syddansk Universitet det første spadestik til et nyt, stort sundhedsfagligt fakultet. Det bliver sandsynligvis det sidste nybyggeri, der ikke er dokumenteret bæredygtigt. Universitetet har besluttet, at alt byggeri fremover skal certificeres. Første eksempel bliver Dream Lab, der skal bygges i 2021DGNB-certificeret. 

Danmarks Tekniske Universitet er en anden offentlige institution, der frivilligt har besluttet at bæredygtighedscertificere sit nybyggeri. En beslutning, som universitetet begrunder med et ønske om at fremme kvaliteten af det bæredygtige byggeri i Danmark. 

”Min oplevelse er, at det er svært at holde hånden på kogepladen uden et certificeringsprogram at følge, for det er et mindset mellem byggeriets aktører, der skal ændres,” fortæller bygherrechef på DTU Claus Møller Rasmussen og fortsætter: 

"DTU har som stor, offentlig bygherre en forpligtelse til at bygge mest bæredygtigt og vise resten af branchen, at man som bygherre kan påvirke markedet i en grøn retning. 

Claus Møller Rasmussen fremhæver, at ud fra et totaløkonomisk perspektiv, er det bæredygtighedscertificerede byggeri ikke dyrere end det konventionelle.

Bæredygtigt byggeri for alle andre end staten 

Mellem 2018 og 2020 blev 78 procent af det bæredygtige byggeri certificeret efter den standard, der hedder DGNB. Det gør den til den mest anvendte bæredygtighedscertificering i Danmark. 

DGNB-systemet blev lanceret i 2012 i en dansk version af nonprofitorganisationen Green Building Council Denmark. Systemet vurderebygningens bæredygtighed ud fra miljøpåvirkning, herunder CO2-udledning fra energiforbrug og materialer gennem bygningens livscyklus, den økonomiske bæredygtighed og den sociale bæredygtighed, herunder sundhed og komfort.  

Hos Green Building Council Denmark oplever man imidlertid, at efterspørgslen efter bæredygtighedscertificeringer fra statslige kunder er næsten ikkeeksisterende. Det fortæller teknisk direktør Lau Raffnsøe. 

Til gengæld er der stigende interesse fra både kommuner, regioner og private bygherrer,” fortsætter han. 

Det undrer Rådet for Grøn Omstilling, at staten ikke bruger sine store byggeprojekter til at drive den grønne omstilling fremad: 

”Det er jo nærmest omvendt af, hvad vi normalt ser, hvor staten går foran. Der sidder rigtig mange grønne sjæle rundtomkring i kommunerne, regionerne og staten, der alle er klar på den her dagsorden, men der er for meget og for låst fokus på bundlinjen. Vi kan bare konkludere, at staten endnu ikke er tilstrækkeligt med på den grønne bølge på det her område,” konstaterer Lars Køhler. 

De statslige byggeprojekter kan dog meget vel rumme visse krav om bæredygtighed, selvom de ikke bruger branchens certificeringsordningerBygningsstyrelsens udbudshåndbog til offentligt byggeri kræver nemlig ikke kun, at tilbudsgiverne overholder byggelovgivningen, men også, at der stilles visse konkrete krav til bæredygtighed – for eksempel til totaløkonomiske beregninger og krav om brug af bæredygtigt træ. Samtidig kan der også være krav om, at byggeriet er energieffektivt.  

Der er dog lang vej fra kravene i udbudshåndbogen til de langt mere omfattende krav i certificeringsordningerne. Se figur 2. 

Energiklasse versus bæredygtighedscertificering 

Selv om de statslige bygherrer lige nu halter bagud i forhold til at certificere efter bæredygtighedskriterier, så hører det med til historien, at offentlige byggerier i flere år har haft stor fokus på at bygge bæredygtigt i forhold til energiforbruget i bygningerneSe figur 3. 

 

Mellem 2018 og 2020 er næsten halvdelen af det offentlige byggeri bygget efter den energistandard, der hedder BK2020, som er statens frivillige standardiseringsordning. Kun 16 procent af det private byggeri følger den standard.  

Der er altså historisk præcedens for, at staten går foran for at fremme den grønne omstilling.  

Energiklassen går ud på at reducere energiforbruget i bygningen, mens den i brug. Og standarden er i mange år blevet opfattet som lig bæredygtighed i det offentlige, fordi et mindre energiforbrug alt andet lige giver mindre CO2-udledning. 

Den udgør dog kun en lille del af de krav, der skal opfyldes, hvis et byggeri skal regnes som bæredygtigt efter de nye standarder.   

Mens energiklassificering alene har fokus på energiforbrug i driften, har bæredygtighedscertificeringen et livscyklusperspektiv, hvor der regnes både på energiforbrug og CO2-udledning fra produktion, opførelse og udskiftning af byggematerialer. Og den forskel kan have konsekvenser for, hvad der viser sig at være den bedste løsning. 

Lovgivning versus frivillighed 

For at fremme det mere holistiske syn på bæredygtighed er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i gang med at udvikle en bæredygtighedsklassificering, der ligesom DGNB tager udgangspunkt i både miljø, økonomi og sociale faktorer. Det er et projekt, der har været undervejs siden 2014 og har til formål at skabe en ensrettet diskurs i branchen om, hvad bæredygtigt byggeri er. Tanken er, at standarden – i hvert fald i første omgang – skal være frivillig at følge. 

Det undrer Lars Køhler fra Rådet for Grøn Omstilling: 

”Når de her certificeringer er frivillige, som de er i dag, så fortager bygherrerne dem kun, når de kan se, at der er noget i det for dem. Vi kan tydeligt se, også på mængden af certificeringsordninger, at vi har brug for statsligt ensrettede krav – der er ikke tid til at gå ad den frivillige vej,” siger han. 

Boligministeren oplyser da også, at den frivillige klassificering, som forventes udgivet før sommerferien, skal lede til lovmæssige krav efter for to års evaluering - det vil sige i 2023Se interview med ministeren her. 



Rebecca Holck Rosenberg

LÆS MERE

Forrige artikel Boligminister: Om to år klapper klimafælden Boligminister: Om to år klapper klimafælden Næste artikel En radikal vision om et cirkulært Ikea En radikal vision om et cirkulært Ikea

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.