De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Rebecca Holck Rosenberg

I 2020 tager staten, regionerne og kommunerne første spadestik til nye, større byggerier for over 11 milliarder kroner. Kun seks procent af pengene går til byggeprojekter, hvor der stilles krav om certificering for bæredygtighed.  

Det viser tal fra Byggefakta A/S, som har lavet en opgørelse baseret på de fire brancheanerkendte bæredygtighedscertificeringer i Danmark: BREEAM, LEED, DGNB og Svanemærket. 

Hos Rådet for Grøn Omstilling er det en skuffende illustration af virkeligheden for det grønne byggeri: Det offentlige er langt fra at være frontløber i den grønne byggebølge. 

”Det er meget tydeligt, at de offentlige bygherrer mangler incitament til at tage fat på den her dagsorden,” siger Lars Køhler, der er rådets seniorrådgiver for byggeri og bæredygtighed. 

I 2019 lå det offentlige byggeri næsten lige så flot i statistikken over bæredygtighedscertificering som de private bygherrer. 31 procent mod 32 procent. Men dykker man ned i tallene, viser der sig, at sygehusene var næsten alene om at trække læsset: Skiller man hospitalsbyggerierne fra, blev kun 2 procent af det øvrige offentlige byggeri i 2019 udbudt med krav om certificering ud fra bæredygtighedskriterierne. 

I 2018 var det de danske kommuner, der drev bæredygtighedscertificeringerne frem, blandt andet med byggeriet af bæredygtige skoler og plejehjem. 

Men på listen over planlagte byggerier for 2020 er kravet om bæredygtighed dog stort set fraværende. Blot 6 procent af projektudbuddene indeholder krav om bæredygtighedscertificering i år. Se figur 1.

Derfor certificerer de private 

Når nogle af de største offentlige byggerier opføres uden bæredygtighedscertificering, går byggeriet glip af et milliardstort skub i den grønne retningTallene viser, at tre milliarder kroner ville være flyttet i en grøn retning alene i 2020, hvis det offentlige havde stillet samme krav til bæredygtighedscertificering, som de private bygherrer gjorde for de planlagte byggerier i år. 

Når de private bygger mere bæredygtigt, skyldes det i høj grad efterspørgslen fra kunderne. Ikke mindst pensionskasserne stiller i stigende grad krav om certificering af de byggerier, de finansierer. 

PensionDanmark er en af de private bygherrer, der har gjort en dyd ud af at bæredygtighedscertificere deres byggerier. For pensionsselskabet handler det om at sikre det langsigtede investeringsafkast for deres medlemmer. 

”Vi skal sikre, at de bygninger, vi opfører, bliver nogle produkter, der giver værdi for vores kunder og dermed bliver efterspurgt på lang sigt. Det giver en langsigtet sikkerhed i investeringerne,” fortæller direktør Marius MøllerPensionDanmark Ejendomme. 

Det offentlige er ikke på samme måde afhængig af, at byggeriet bliver attraktivt på det frie marked. Og det kan altså være en af forklaringerne på, at det offentlige halter efter det private byggeri på bæredygtighedscertificeringer. 

22 store byggerier uden krav til bæredygtighed 

Staten er en af de største bygherrer herhjemme  ofte gennem Bygningsstyrelsen, som er ansvarlig for nybyggerier af for eksempel universitetsbygninger, politistationer og retsbygninger 

I 2019 stod styrelsen for bygge- og renoveringsprojekter for i alt 3,7 milliarder kroner, viser tal fra Byggefakta A/S. Det gør Bygningsstyrelsen til den næststørste bygherre i Danmark det år.  

Men trods sin store indflydelse på dansk byggeri, så ser den statslige styrelse det ikke som sin opgave at stille krav om, at byggerierne tager hensyn til klima eller miljø ved at overholde kravene til de gængse bæredygtighedscertificeringer. 

Ingen af de 22 statslige byggeprojekter, som Bygningsstyrelsen stod bag i 2019, bliver bæredygtighedscertificeret.  

Og det er heller ikke noget, styrelsen vil – eller kan  kræve af projekterne for 2020, forklarer pressechef Carsten Engedal på vegne af Bygningsstyrelsen i en mail. 

“Grundlæggende bæredygtighedscertificerer Bygningsstyrelsen ikke byggerier af egen drift, fordi det er udgiftsdrivende. Det kræver med andre ord, at kunden ønsker at bæredygtighedscertificere et byggeri med de ekstra omkostninger, der følger med for kunden.”  

Der bliver med andre ord kun bygget bæredygtigoffentlige bygninger, hvis den institution, der skal bruge bygningen, kræver det. Og det gør de sjældent. For også her er øjnene først og fremmest rettet mod de stramme budgetter. 

Et eksempel er Udlændingestyrelsens nye kontor i Næstved, som Bygningsstyrelsen er bygherre for. 

Første spadestik blev taget i 2019 – også her uden krav til bæredygtighedenUdlændingestyrelsen har ingen ansvarlige, der ønsker at udtale sig om byggeriet til Mandag Morgenmen styrelsens pressefunktion oplyser i en mail om de manglende krav om bæredygtighed:  

“Som bruger af bygningen har Udlændingestyrelsen alene krav og ønsker til bygningens funktionalitet, indretning og pladsforhold for medarbejderne. Resten er op til Bygningsstyrelsen at definere, og vi må henvise til denne styrelse.” 

Universiteterne er i gang 

Men der findes også statslige institutioner, der på eget initiativ betaler ekstra for at bygge bæredygtigt.  

I 2019 tog Syddansk Universitet det første spadestik til et nyt, stort sundhedsfagligt fakultet. Det bliver sandsynligvis det sidste nybyggeri, der ikke er dokumenteret bæredygtigt. Universitetet har besluttet, at alt byggeri fremover skal certificeres. Første eksempel bliver Dream Lab, der skal bygges i 2021DGNB-certificeret. 

Danmarks Tekniske Universitet er en anden offentlige institution, der frivilligt har besluttet at bæredygtighedscertificere sit nybyggeri. En beslutning, som universitetet begrunder med et ønske om at fremme kvaliteten af det bæredygtige byggeri i Danmark. 

”Min oplevelse er, at det er svært at holde hånden på kogepladen uden et certificeringsprogram at følge, for det er et mindset mellem byggeriets aktører, der skal ændres,” fortæller bygherrechef på DTU Claus Møller Rasmussen og fortsætter: 

"DTU har som stor, offentlig bygherre en forpligtelse til at bygge mest bæredygtigt og vise resten af branchen, at man som bygherre kan påvirke markedet i en grøn retning. 

Claus Møller Rasmussen fremhæver, at ud fra et totaløkonomisk perspektiv, er det bæredygtighedscertificerede byggeri ikke dyrere end det konventionelle.

Bæredygtigt byggeri for alle andre end staten 

Mellem 2018 og 2020 blev 78 procent af det bæredygtige byggeri certificeret efter den standard, der hedder DGNB. Det gør den til den mest anvendte bæredygtighedscertificering i Danmark. 

DGNB-systemet blev lanceret i 2012 i en dansk version af nonprofitorganisationen Green Building Council Denmark. Systemet vurderebygningens bæredygtighed ud fra miljøpåvirkning, herunder CO2-udledning fra energiforbrug og materialer gennem bygningens livscyklus, den økonomiske bæredygtighed og den sociale bæredygtighed, herunder sundhed og komfort.  

Hos Green Building Council Denmark oplever man imidlertid, at efterspørgslen efter bæredygtighedscertificeringer fra statslige kunder er næsten ikkeeksisterende. Det fortæller teknisk direktør Lau Raffnsøe. 

Til gengæld er der stigende interesse fra både kommuner, regioner og private bygherrer,” fortsætter han. 

Det undrer Rådet for Grøn Omstilling, at staten ikke bruger sine store byggeprojekter til at drive den grønne omstilling fremad: 

”Det er jo nærmest omvendt af, hvad vi normalt ser, hvor staten går foran. Der sidder rigtig mange grønne sjæle rundtomkring i kommunerne, regionerne og staten, der alle er klar på den her dagsorden, men der er for meget og for låst fokus på bundlinjen. Vi kan bare konkludere, at staten endnu ikke er tilstrækkeligt med på den grønne bølge på det her område,” konstaterer Lars Køhler. 

De statslige byggeprojekter kan dog meget vel rumme visse krav om bæredygtighed, selvom de ikke bruger branchens certificeringsordningerBygningsstyrelsens udbudshåndbog til offentligt byggeri kræver nemlig ikke kun, at tilbudsgiverne overholder byggelovgivningen, men også, at der stilles visse konkrete krav til bæredygtighed – for eksempel til totaløkonomiske beregninger og krav om brug af bæredygtigt træ. Samtidig kan der også være krav om, at byggeriet er energieffektivt.  

Der er dog lang vej fra kravene i udbudshåndbogen til de langt mere omfattende krav i certificeringsordningerne. Se figur 2. 

Energiklasse versus bæredygtighedscertificering 

Selv om de statslige bygherrer lige nu halter bagud i forhold til at certificere efter bæredygtighedskriterier, så hører det med til historien, at offentlige byggerier i flere år har haft stor fokus på at bygge bæredygtigt i forhold til energiforbruget i bygningerneSe figur 3. 

 

Mellem 2018 og 2020 er næsten halvdelen af det offentlige byggeri bygget efter den energistandard, der hedder BK2020, som er statens frivillige standardiseringsordning. Kun 16 procent af det private byggeri følger den standard.  

Der er altså historisk præcedens for, at staten går foran for at fremme den grønne omstilling.  

Energiklassen går ud på at reducere energiforbruget i bygningen, mens den i brug. Og standarden er i mange år blevet opfattet som lig bæredygtighed i det offentlige, fordi et mindre energiforbrug alt andet lige giver mindre CO2-udledning. 

Den udgør dog kun en lille del af de krav, der skal opfyldes, hvis et byggeri skal regnes som bæredygtigt efter de nye standarder.   

Mens energiklassificering alene har fokus på energiforbrug i driften, har bæredygtighedscertificeringen et livscyklusperspektiv, hvor der regnes både på energiforbrug og CO2-udledning fra produktion, opførelse og udskiftning af byggematerialer. Og den forskel kan have konsekvenser for, hvad der viser sig at være den bedste løsning. 

Lovgivning versus frivillighed 

For at fremme det mere holistiske syn på bæredygtighed er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i gang med at udvikle en bæredygtighedsklassificering, der ligesom DGNB tager udgangspunkt i både miljø, økonomi og sociale faktorer. Det er et projekt, der har været undervejs siden 2014 og har til formål at skabe en ensrettet diskurs i branchen om, hvad bæredygtigt byggeri er. Tanken er, at standarden – i hvert fald i første omgang – skal være frivillig at følge. 

Det undrer Lars Køhler fra Rådet for Grøn Omstilling: 

”Når de her certificeringer er frivillige, som de er i dag, så fortager bygherrerne dem kun, når de kan se, at der er noget i det for dem. Vi kan tydeligt se, også på mængden af certificeringsordninger, at vi har brug for statsligt ensrettede krav – der er ikke tid til at gå ad den frivillige vej,” siger han. 

Boligministeren oplyser da også, at den frivillige klassificering, som forventes udgivet før sommerferien, skal lede til lovmæssige krav efter for to års evaluering - det vil sige i 2023Se interview med ministeren her. 

Omtalte personer

Carsten Engedal

Pressechef, Bygningsstyrelsen
Cand. oecon. (Aalborg Universitet, 1995), Den journalistiske tillægsuddannelse (Danmarks Journalisthøjskole, 1994)

Lars Køhler

fhv. klima- og energirådgiver, Rådet for Grøn Omstilling
Cand.arch i bygningskunst (Kunstakademiets Arkitektskole 2001)

Marius Møller

Direktør, PensionDanmark Ejendomme, fhv. adm. direktør, NCC Property Development
HD i organisation (Handelshøjskolen i København. 1985), akademiingeniør (DTH. 1983)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu