De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

I 2020 tager staten, regionerne og kommunerne første spadestik til nye, større byggerier for over 11 milliarder kroner. Kun seks procent af pengene går til byggeprojekter, hvor der stilles krav om certificering for bæredygtighed.  

Det viser tal fra Byggefakta A/S, som har lavet en opgørelse baseret på de fire brancheanerkendte bæredygtighedscertificeringer i Danmark: BREEAM, LEED, DGNB og Svanemærket. 

Hos Rådet for Grøn Omstilling er det en skuffende illustration af virkeligheden for det grønne byggeri: Det offentlige er langt fra at være frontløber i den grønne byggebølge. 

”Det er meget tydeligt, at de offentlige bygherrer mangler incitament til at tage fat på den her dagsorden,” siger Lars Køhler, der er rådets seniorrådgiver for byggeri og bæredygtighed. 

I 2019 lå det offentlige byggeri næsten lige så flot i statistikken over bæredygtighedscertificering som de private bygherrer. 31 procent mod 32 procent. Men dykker man ned i tallene, viser der sig, at sygehusene var næsten alene om at trække læsset: Skiller man hospitalsbyggerierne fra, blev kun 2 procent af det øvrige offentlige byggeri i 2019 udbudt med krav om certificering ud fra bæredygtighedskriterierne. 

I 2018 var det de danske kommuner, der drev bæredygtighedscertificeringerne frem, blandt andet med byggeriet af bæredygtige skoler og plejehjem. 

Men på listen over planlagte byggerier for 2020 er kravet om bæredygtighed dog stort set fraværende. Blot 6 procent af projektudbuddene indeholder krav om bæredygtighedscertificering i år. Se figur 1.

Derfor certificerer de private 

Når nogle af de største offentlige byggerier opføres uden bæredygtighedscertificering, går byggeriet glip af et milliardstort skub i den grønne retningTallene viser, at tre milliarder kroner ville være flyttet i en grøn retning alene i 2020, hvis det offentlige havde stillet samme krav til bæredygtighedscertificering, som de private bygherrer gjorde for de planlagte byggerier i år. 

Når de private bygger mere bæredygtigt, skyldes det i høj grad efterspørgslen fra kunderne. Ikke mindst pensionskasserne stiller i stigende grad krav om certificering af de byggerier, de finansierer. 

PensionDanmark er en af de private bygherrer, der har gjort en dyd ud af at bæredygtighedscertificere deres byggerier. For pensionsselskabet handler det om at sikre det langsigtede investeringsafkast for deres medlemmer. 

”Vi skal sikre, at de bygninger, vi opfører, bliver nogle produkter, der giver værdi for vores kunder og dermed bliver efterspurgt på lang sigt. Det giver en langsigtet sikkerhed i investeringerne,” fortæller direktør Marius MøllerPensionDanmark Ejendomme. 

Det offentlige er ikke på samme måde afhængig af, at byggeriet bliver attraktivt på det frie marked. Og det kan altså være en af forklaringerne på, at det offentlige halter efter det private byggeri på bæredygtighedscertificeringer. 

22 store byggerier uden krav til bæredygtighed 

Staten er en af de største bygherrer herhjemme  ofte gennem Bygningsstyrelsen, som er ansvarlig for nybyggerier af for eksempel universitetsbygninger, politistationer og retsbygninger 

I 2019 stod styrelsen for bygge- og renoveringsprojekter for i alt 3,7 milliarder kroner, viser tal fra Byggefakta A/S. Det gør Bygningsstyrelsen til den næststørste bygherre i Danmark det år.  

Men trods sin store indflydelse på dansk byggeri, så ser den statslige styrelse det ikke som sin opgave at stille krav om, at byggerierne tager hensyn til klima eller miljø ved at overholde kravene til de gængse bæredygtighedscertificeringer. 

Ingen af de 22 statslige byggeprojekter, som Bygningsstyrelsen stod bag i 2019, bliver bæredygtighedscertificeret.  

Og det er heller ikke noget, styrelsen vil – eller kan  kræve af projekterne for 2020, forklarer pressechef Carsten Engedal på vegne af Bygningsstyrelsen i en mail. 

“Grundlæggende bæredygtighedscertificerer Bygningsstyrelsen ikke byggerier af egen drift, fordi det er udgiftsdrivende. Det kræver med andre ord, at kunden ønsker at bæredygtighedscertificere et byggeri med de ekstra omkostninger, der følger med for kunden.”  

Der bliver med andre ord kun bygget bæredygtigoffentlige bygninger, hvis den institution, der skal bruge bygningen, kræver det. Og det gør de sjældent. For også her er øjnene først og fremmest rettet mod de stramme budgetter. 

Et eksempel er Udlændingestyrelsens nye kontor i Næstved, som Bygningsstyrelsen er bygherre for. 

Første spadestik blev taget i 2019 – også her uden krav til bæredygtighedenUdlændingestyrelsen har ingen ansvarlige, der ønsker at udtale sig om byggeriet til Mandag Morgenmen styrelsens pressefunktion oplyser i en mail om de manglende krav om bæredygtighed:  

“Som bruger af bygningen har Udlændingestyrelsen alene krav og ønsker til bygningens funktionalitet, indretning og pladsforhold for medarbejderne. Resten er op til Bygningsstyrelsen at definere, og vi må henvise til denne styrelse.” 

Universiteterne er i gang 

Men der findes også statslige institutioner, der på eget initiativ betaler ekstra for at bygge bæredygtigt.  

I 2019 tog Syddansk Universitet det første spadestik til et nyt, stort sundhedsfagligt fakultet. Det bliver sandsynligvis det sidste nybyggeri, der ikke er dokumenteret bæredygtigt. Universitetet har besluttet, at alt byggeri fremover skal certificeres. Første eksempel bliver Dream Lab, der skal bygges i 2021DGNB-certificeret. 

Danmarks Tekniske Universitet er en anden offentlige institution, der frivilligt har besluttet at bæredygtighedscertificere sit nybyggeri. En beslutning, som universitetet begrunder med et ønske om at fremme kvaliteten af det bæredygtige byggeri i Danmark. 

”Min oplevelse er, at det er svært at holde hånden på kogepladen uden et certificeringsprogram at følge, for det er et mindset mellem byggeriets aktører, der skal ændres,” fortæller bygherrechef på DTU Claus Møller Rasmussen og fortsætter: 

"DTU har som stor, offentlig bygherre en forpligtelse til at bygge mest bæredygtigt og vise resten af branchen, at man som bygherre kan påvirke markedet i en grøn retning. 

Claus Møller Rasmussen fremhæver, at ud fra et totaløkonomisk perspektiv, er det bæredygtighedscertificerede byggeri ikke dyrere end det konventionelle.

Bæredygtigt byggeri for alle andre end staten 

Mellem 2018 og 2020 blev 78 procent af det bæredygtige byggeri certificeret efter den standard, der hedder DGNB. Det gør den til den mest anvendte bæredygtighedscertificering i Danmark. 

DGNB-systemet blev lanceret i 2012 i en dansk version af nonprofitorganisationen Green Building Council Denmark. Systemet vurderebygningens bæredygtighed ud fra miljøpåvirkning, herunder CO2-udledning fra energiforbrug og materialer gennem bygningens livscyklus, den økonomiske bæredygtighed og den sociale bæredygtighed, herunder sundhed og komfort.  

Hos Green Building Council Denmark oplever man imidlertid, at efterspørgslen efter bæredygtighedscertificeringer fra statslige kunder er næsten ikkeeksisterende. Det fortæller teknisk direktør Lau Raffnsøe. 

Til gengæld er der stigende interesse fra både kommuner, regioner og private bygherrer,” fortsætter han. 

Det undrer Rådet for Grøn Omstilling, at staten ikke bruger sine store byggeprojekter til at drive den grønne omstilling fremad: 

”Det er jo nærmest omvendt af, hvad vi normalt ser, hvor staten går foran. Der sidder rigtig mange grønne sjæle rundtomkring i kommunerne, regionerne og staten, der alle er klar på den her dagsorden, men der er for meget og for låst fokus på bundlinjen. Vi kan bare konkludere, at staten endnu ikke er tilstrækkeligt med på den grønne bølge på det her område,” konstaterer Lars Køhler. 

De statslige byggeprojekter kan dog meget vel rumme visse krav om bæredygtighed, selvom de ikke bruger branchens certificeringsordningerBygningsstyrelsens udbudshåndbog til offentligt byggeri kræver nemlig ikke kun, at tilbudsgiverne overholder byggelovgivningen, men også, at der stilles visse konkrete krav til bæredygtighed – for eksempel til totaløkonomiske beregninger og krav om brug af bæredygtigt træ. Samtidig kan der også være krav om, at byggeriet er energieffektivt.  

Der er dog lang vej fra kravene i udbudshåndbogen til de langt mere omfattende krav i certificeringsordningerne. Se figur 2. 

Energiklasse versus bæredygtighedscertificering 

Selv om de statslige bygherrer lige nu halter bagud i forhold til at certificere efter bæredygtighedskriterier, så hører det med til historien, at offentlige byggerier i flere år har haft stor fokus på at bygge bæredygtigt i forhold til energiforbruget i bygningerneSe figur 3. 

 

Mellem 2018 og 2020 er næsten halvdelen af det offentlige byggeri bygget efter den energistandard, der hedder BK2020, som er statens frivillige standardiseringsordning. Kun 16 procent af det private byggeri følger den standard.  

Der er altså historisk præcedens for, at staten går foran for at fremme den grønne omstilling.  

Energiklassen går ud på at reducere energiforbruget i bygningen, mens den i brug. Og standarden er i mange år blevet opfattet som lig bæredygtighed i det offentlige, fordi et mindre energiforbrug alt andet lige giver mindre CO2-udledning. 

Den udgør dog kun en lille del af de krav, der skal opfyldes, hvis et byggeri skal regnes som bæredygtigt efter de nye standarder.   

Mens energiklassificering alene har fokus på energiforbrug i driften, har bæredygtighedscertificeringen et livscyklusperspektiv, hvor der regnes både på energiforbrug og CO2-udledning fra produktion, opførelse og udskiftning af byggematerialer. Og den forskel kan have konsekvenser for, hvad der viser sig at være den bedste løsning. 

Lovgivning versus frivillighed 

For at fremme det mere holistiske syn på bæredygtighed er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i gang med at udvikle en bæredygtighedsklassificering, der ligesom DGNB tager udgangspunkt i både miljø, økonomi og sociale faktorer. Det er et projekt, der har været undervejs siden 2014 og har til formål at skabe en ensrettet diskurs i branchen om, hvad bæredygtigt byggeri er. Tanken er, at standarden – i hvert fald i første omgang – skal være frivillig at følge. 

Det undrer Lars Køhler fra Rådet for Grøn Omstilling: 

”Når de her certificeringer er frivillige, som de er i dag, så fortager bygherrerne dem kun, når de kan se, at der er noget i det for dem. Vi kan tydeligt se, også på mængden af certificeringsordninger, at vi har brug for statsligt ensrettede krav – der er ikke tid til at gå ad den frivillige vej,” siger han. 

Boligministeren oplyser da også, at den frivillige klassificering, som forventes udgivet før sommerferien, skal lede til lovmæssige krav efter for to års evaluering - det vil sige i 2023Se interview med ministeren her. 



Rebecca Holck Rosenberg

LÆS MERE

Forrige artikel Boligminister: Om to år klapper klimafælden Boligminister: Om to år klapper klimafælden Næste artikel En radikal vision om et cirkulært Ikea En radikal vision om et cirkulært Ikea
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.