Den Socialøkonomiske Investeringsmodel er ikke perfekt – men den er det bedste bud

KOMMENTAR: Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) er et stort skridt fremad, når det gælder viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser. Men modellen er ikke perfekt. Her er grundene til, at den ser ud, som den gør.

Af Rasmus Højbjerg Jacobsen og Hans Hummelgaard, hhv. projektchef og forsknings- og analysechef i VIVE

Karsten Storgaard Bjerre havde under overskriften 'Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende' tidligere i denne måned en kritisk kommentar om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), som VIVE og Incentive har udviklet for Socialstyrelsen.

I dette indlæg vil vi gerne fortælle om de faglige overvejelser, der ligger bag, at modellen ser ud, som den gør.

Målet med SØM er, som Karsten Storgaard Bjerre korrekt skriver, at give et bedre grundlag for at træffe klogere valg inden for socialpolitikken. Det er en vigtig pointe, når man diskuterer både modellen som helhed og dens præcise indhold.

Det er således vigtigt at påpege, at SØM ikke er tænkt til at være beslutningsgrundlag, men beslutningsstøtte i forbindelse med konkrete indsatser. En SØM-beregning bør således ikke stå alene, idet der er en række grunde ud over de økonomiske, der skal tages hensyn til i beslutningerne.

Vi mener, at det også er vigtigt at understrege, at vi med SØM har taget et stort skridt fremad, når det gælder viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser – en viden, som før SØM var stort set ikkeeksisterende. Dette faktum udelukker naturligvis ikke, at SØM kan og bør forbedres i de kommende år.

En af hovedpointerne i Karsten Storgaard Bjerres kommentar er, at den nuværende version af SØM vil skævvride de socialpolitiske beslutninger. Grunden hertil skulle være fravalg af målgrupper for helt unge børn (0-5 år) i SØM’s vidensdatabase.

I forhold til fravalg af de alleryngste målgrupper, så skyldes dette ikke, at vi anser sociale indsatser for børn under 6 år for ubetydelige, tværtimod. Derimod skyldes det, at datagrundlaget for at estimere de økonomiske konsekvenser af de sociale indsatser er for mangelfuldt og usikkert for de helt små børn. Der er to hovedårsager til det.

For det første er der ikke tilstrækkeligt detaljerede data for dagtilbudsområdet. Der findes ikke registerdata om det specialiserede dagtilbudsområde, brug af sundhedsplejerske eller pædagogisk psykologisk rådgivning.

For det andet er de fleste grupper af socialt udsatte børn under 6 år heldigvis meget små, og de bruger også de forskellige offentlige ydelser i et begrænset omfang. Det betyder, at det kun i ringe udstrækning er muligt at estimere konsekvenser for målgrupperne med den statistiske sikkerhed, der kræves i SØM.

VIVE har, som Karsten Storgaard Bjerre også fremhæver, i forskellige analyser set på risikofaktorer for at havne i sociale problemer. Det er korrekt, at det ville være teknisk muligt at definere målgrupper til SØM ud fra sådanne risikofaktorer og herefter gennemføre estimeringer på samme måde som for de eksisterende målgrupper i modellen.

Imidlertid mener vi ikke, at det vil være rimeligt at opfatte børn og unge som socialt udsatte, alene fordi de er behæftede med nogle risikofaktorer. Dertil kommer, at blot fordi man er udsat  for risikofaktorer, betyder det ikke nødvendigvis, at man rent faktisk havner i sociale problemer.

Faktisk er der mange, der er i stand til at bryde den sociale arv og opnå et livsforløb, der med hensyn til forbrug af offentlige ydelser ikke er dyrere end mange andre. Og omvendt er der også eksempler på, at mennesker ender som socialt udsatte uden at have haft en eneste af de såkaldte risikofaktorer.

En væsentlig inspirationskilde for SØM har været den økonomiske model udviklet af Washington State Institute of Public Policy (WSIPP). Karsten Storgaard Bjerre mener, at SØM i endnu højere grad burde have anvendt samme metoder som denne model. Han fremhæver for eksempel, at det kunne føre til en længere tidshorisont i beregningerne.

Vi anerkender, at der i sociale indsatser for udsatte børn og unge potentielt er mulighed for en livslang gavnlig effekt. Problemet med at medtage disse livslange effekter er, at der med dette tidsperspektiv kun er data til rådighed for ret få områder. Dertil kommer, at det ikke nødvendigvis vil være de rigtige personer, der ville være i målgruppen for en eventuel indsats. Man kunne eksempelvis forestille sig, at kriterierne for, hvilke børn og unge der bliver anbragt uden for hjemmet, har ændret sig over tid.

En sidste grund til, at WSIPP-modellens metode ikke direkte kan anvendes i SØM, handler om kontekst. WSIPP-modellen bruger estimater fra forskellige empiriske studier, for eksempel hvad det at få karakterer over et vist niveau i grundskolen betyder for at gennemføre en high school-eksamen, og hvad dette igen har af betydning for beskæftigelse og indkomst som voksen. Desværre findes der kun ret få af den type studier i dansk kontekst.

Som Karsten Storgaard Bjerre også anerkender, så er den nuværende version af SØM et resultat af et ganske omfattende udviklingsarbejde. Vi har undervejs truffet en række faglige valg, som sikrer, at modellen lever op til nogle kvalitetskrav med hensyn til statistisk signifikans, dækning af væsentlige offentlige udgiftsområder og præcision i afgrænsningen af målgrupperne.

Det har betydet, at nogle områder desværre endnu ikke er med i modellen. Heldigvis er SØM ikke en statisk størrelse, så det er oplagt, at der sker ændringer i modellens indhold, når der i fremtiden står yderligere data og viden om effekter til rådighed.

Vi ser også frem til videreudviklingen af modellen. 

Forrige artikel Sådan organiserer du den digitale innovation Sådan organiserer du den digitale innovation Næste artikel Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.