Den Socialøkonomiske Investeringsmodel er ikke perfekt – men den er det bedste bud

KOMMENTAR: Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) er et stort skridt fremad, når det gælder viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser. Men modellen er ikke perfekt. Her er grundene til, at den ser ud, som den gør.

Af Rasmus Højbjerg Jacobsen og Hans Hummelgaard, hhv. projektchef og forsknings- og analysechef i VIVE

Karsten Storgaard Bjerre havde under overskriften 'Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende' tidligere i denne måned en kritisk kommentar om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), som VIVE og Incentive har udviklet for Socialstyrelsen.

I dette indlæg vil vi gerne fortælle om de faglige overvejelser, der ligger bag, at modellen ser ud, som den gør.

Målet med SØM er, som Karsten Storgaard Bjerre korrekt skriver, at give et bedre grundlag for at træffe klogere valg inden for socialpolitikken. Det er en vigtig pointe, når man diskuterer både modellen som helhed og dens præcise indhold.

Det er således vigtigt at påpege, at SØM ikke er tænkt til at være beslutningsgrundlag, men beslutningsstøtte i forbindelse med konkrete indsatser. En SØM-beregning bør således ikke stå alene, idet der er en række grunde ud over de økonomiske, der skal tages hensyn til i beslutningerne.

Vi mener, at det også er vigtigt at understrege, at vi med SØM har taget et stort skridt fremad, når det gælder viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser – en viden, som før SØM var stort set ikkeeksisterende. Dette faktum udelukker naturligvis ikke, at SØM kan og bør forbedres i de kommende år.

En af hovedpointerne i Karsten Storgaard Bjerres kommentar er, at den nuværende version af SØM vil skævvride de socialpolitiske beslutninger. Grunden hertil skulle være fravalg af målgrupper for helt unge børn (0-5 år) i SØM’s vidensdatabase.

I forhold til fravalg af de alleryngste målgrupper, så skyldes dette ikke, at vi anser sociale indsatser for børn under 6 år for ubetydelige, tværtimod. Derimod skyldes det, at datagrundlaget for at estimere de økonomiske konsekvenser af de sociale indsatser er for mangelfuldt og usikkert for de helt små børn. Der er to hovedårsager til det.

For det første er der ikke tilstrækkeligt detaljerede data for dagtilbudsområdet. Der findes ikke registerdata om det specialiserede dagtilbudsområde, brug af sundhedsplejerske eller pædagogisk psykologisk rådgivning.

For det andet er de fleste grupper af socialt udsatte børn under 6 år heldigvis meget små, og de bruger også de forskellige offentlige ydelser i et begrænset omfang. Det betyder, at det kun i ringe udstrækning er muligt at estimere konsekvenser for målgrupperne med den statistiske sikkerhed, der kræves i SØM.

VIVE har, som Karsten Storgaard Bjerre også fremhæver, i forskellige analyser set på risikofaktorer for at havne i sociale problemer. Det er korrekt, at det ville være teknisk muligt at definere målgrupper til SØM ud fra sådanne risikofaktorer og herefter gennemføre estimeringer på samme måde som for de eksisterende målgrupper i modellen.

Imidlertid mener vi ikke, at det vil være rimeligt at opfatte børn og unge som socialt udsatte, alene fordi de er behæftede med nogle risikofaktorer. Dertil kommer, at blot fordi man er udsat  for risikofaktorer, betyder det ikke nødvendigvis, at man rent faktisk havner i sociale problemer.

Faktisk er der mange, der er i stand til at bryde den sociale arv og opnå et livsforløb, der med hensyn til forbrug af offentlige ydelser ikke er dyrere end mange andre. Og omvendt er der også eksempler på, at mennesker ender som socialt udsatte uden at have haft en eneste af de såkaldte risikofaktorer.

En væsentlig inspirationskilde for SØM har været den økonomiske model udviklet af Washington State Institute of Public Policy (WSIPP). Karsten Storgaard Bjerre mener, at SØM i endnu højere grad burde have anvendt samme metoder som denne model. Han fremhæver for eksempel, at det kunne føre til en længere tidshorisont i beregningerne.

Vi anerkender, at der i sociale indsatser for udsatte børn og unge potentielt er mulighed for en livslang gavnlig effekt. Problemet med at medtage disse livslange effekter er, at der med dette tidsperspektiv kun er data til rådighed for ret få områder. Dertil kommer, at det ikke nødvendigvis vil være de rigtige personer, der ville være i målgruppen for en eventuel indsats. Man kunne eksempelvis forestille sig, at kriterierne for, hvilke børn og unge der bliver anbragt uden for hjemmet, har ændret sig over tid.

En sidste grund til, at WSIPP-modellens metode ikke direkte kan anvendes i SØM, handler om kontekst. WSIPP-modellen bruger estimater fra forskellige empiriske studier, for eksempel hvad det at få karakterer over et vist niveau i grundskolen betyder for at gennemføre en high school-eksamen, og hvad dette igen har af betydning for beskæftigelse og indkomst som voksen. Desværre findes der kun ret få af den type studier i dansk kontekst.

Som Karsten Storgaard Bjerre også anerkender, så er den nuværende version af SØM et resultat af et ganske omfattende udviklingsarbejde. Vi har undervejs truffet en række faglige valg, som sikrer, at modellen lever op til nogle kvalitetskrav med hensyn til statistisk signifikans, dækning af væsentlige offentlige udgiftsområder og præcision i afgrænsningen af målgrupperne.

Det har betydet, at nogle områder desværre endnu ikke er med i modellen. Heldigvis er SØM ikke en statisk størrelse, så det er oplagt, at der sker ændringer i modellens indhold, når der i fremtiden står yderligere data og viden om effekter til rådighed.

Vi ser også frem til videreudviklingen af modellen. 

Forrige artikel Sådan organiserer du den digitale innovation Sådan organiserer du den digitale innovation Næste artikel Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.