Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Hvad skal der til, for at de nye superhospitaler også er super om 10, 20 og 30 år?

I byggeriet af Nordsjællands nye hospital søger vi ofte svar i nye teknologier og krydsningen imellem dem. Men de nye ”hårde” tendenser kalder også på ”bløde” modreaktioner, og det er temaet for dette blogindlæg.

Natur, helende arkitektur og kunst vækker noget i os. Det er bløde elementer, der giver os en følelse af ro og balance. Noget, som mennesker altid har haft brug for. Især i vanskelige situationer.

Når vi er indlagt på hospitalet, bruger vi ca. 90 procent af tiden alene uden personale. Her venter vi på at blive tilset, på at få svar eller måske på at blive opereret.

Hvis den tid skal være behagelig, kræver det meget af omgivelserne. Alligevel er hospitaler stadig lige institutionelle, imens resten af samfundet efterhånden har indrettet sig hjemligt. Hvem ønsker i dag at bo ligesom på et hospital?

På Nyt Hospital Nordsjælland har økonomiske prioriteringer medført, at vi forrige år måtte vinke farvel til nogle af de midler, der var øremærket til ting, der gør bygninger rare at være i, som kunst og udsmykning. 39 mio. kr. blev til 13. Nu arbejder vi på at få støtte til kunst via fonde.

For vi står fast på værdien af bløde elementer og på vores ambition: at skabe et hospital, der hverken ligner eller føles som et hospital. Men det slogan kan have svære vilkår i trange tider.

Rum til de svære tanker

I den sundhedspolitiske logik er det ting som behandlingsgarantier, diagnosegarantier og second opinions, der ofte slår igennem som mærkesager.

Dels bidder medierne på dem, fordi det er konkrete enkeltsager, hvor der kan optegnes skæbner og udpeges syndebukke. Dels indebærer de et løfte om, at det hele nok skal gå. At vi som vælgere kan forsikre os mod risici. Og det vil vi gerne.

For det ligger i menneskets natur, at vi vægter tab tungere end gevinster. Det ved vi fra adfærdsvidenskaben. På et hospital bidrager den risikobias til overforbrug af undersøgelser, overdiagnosticering og overbehandling. Og til garantier imod det meste.

Men virkeligheden er, at uanset hvor dygtige læger og sygeplejersker vi møder, så undslipper de færreste mennesker sygdom – og ingen døden. Det er faktisk den eneste garanti, vi har.

Men ingen af os kan lide at tale om døden. Heller ikke politikere. Ifølge Kirkegaard er døden dog det mest alvorlige, der findes. ”Vil man nævne ret en Gjenstand for Alvor, da nævner man Døden, og ’Dødens alvorlige Tanke’”, skriver han.

Den alvor rammer ofte mig som vicedirektør på et hospital, ligesom den rammer os alle, når vi er pårørende eller selv bliver alvorligt syge. Det skal et hospital kunne rumme.

Derfor skal vi skabe omgivelser, der indbyder til ro og refleksion, så vi kommer patienter, pårørende og personale i møde som hele mennesker. Og tager deres situation alvorligt.

Design forandrer hospitalsoplevelsen

Forskere har dokumenteret, at gode designoplevelser på et hospital kan mindske stress og angst samt behovet for medicin. Faktisk kan omgivelserne medvirke til at forkorte indlæggelsestiden med flere dage.

I et amerikansk studie sammenlignede forsker og psykolog Roger S. Ulrich to grupper af patienter: én med udsigt til træer og én med udsigt til nøgne vægge. Med klinisk data viste han, at patienter med kig til naturen lå kortere tid på hospitalet efter operationen.

De oplevede bedre feedback fra sygeplejerskerne, tog mindre moderat til stærk smertestillende medicin og havde færre, mindre komplikationer efter operationen. Et andet studie fra University of Berkeley viste, at 95 pct. af mennesker, der passerede en hospitalshave, mærkede en positiv terapeutisk effekt.

Et tredje studie, her fra Danmark, har dokumenteret effekterne af kunst. I en tid, hvor ensomhed er blevet en folkesygdom, har hospitalerne i Hjørring og Glostrup vist, at kunst på væggene fik patienterne til at føle sig velkomne.

Termiske kameraer, målinger af hjerneaktivitet og interviews viste, at patienterne kom hinanden mere ved og oplevede, at det var lettere at tale om andre ting end sygdom. Mødet med kunsten fik dem med andre ord til at føle sig som hele mennesker, ikke ’gemt væk’ eller umyndiggjort.

I Nordsjælland har vi samme ambition om at nedbryde grænserne mellem hospitalet og resten af samfundet. Målet er at skabe en bygning og et område, der med kunst, materialer og helende arkitektur også kan lokke folk til på en søndagsudflugt.

For arkitektur, design og kunst har netop dokumenterede effekter på et hospital. Eller rettere videnskabelige effekter, for de tæller ikke nødvendigvis i et system drevet af new public management.

Dertil udelukker systemet, at noget har værdi sig selv. F.eks. at kunne dø i eget hjem eller have glimt til naturen og rolige omgivelser på sin sengestue.

Tid til at stå fast

Men nu står vi altså med hospitalsprojekter til en samlet sum af 50 mia. kr. og en særlig mulighed for at gøre noget helt andet, lære af andre brancher og nytænke gamle dyder.

Vælger vi mere af det samme, forspilder vi årtiers chance for at skabe fremtidens velfærdsinstitutioner.

Da vi for syv år siden præsenterede visionen for det nye hospital i Nordsjælland, var det med en klar ambition om at bygge et hospital, der både i form og funktion bryder med oplevelsen af et hospital i traditionel forstand. Et sted, der føles mere som en kolonihave eller et sommerhus end som end en institution.

Det var et stort øjeblik at se begejstringen fra et enigt dommerpanel for et projekt med en klar vægtning af brugernes behov for funktionalitet og korte gåafstande, men også for æstetik og valg af materialer. Et helt nyt hospitalsparadigme på tegnebrættet med anerkendelse af bløde, gamle dyder. Ideen om det helende hospital.

Et sted, der er rart være, og hvor patienterne et kort sekund kan glemme, de er på hospitalet. Med uvurderlig opbakning fra regionens politikere gør vi alt, hvad vi kan, for at give borgerne i Nordsjælland sådan et sted.

Og håber, at vi sammen holder fast. Uanset at vi ikke har nogen garantier at tilbyde vælgerne.



Henrik Schødts

Projektdirektør for Nyt Hospital Nordsjælland - et af de nye supersygehuse. Skriver i Mandag Morgen om de overvejelser, dilemmaer og beslutninger, der ligger bag indrettelsen af fremtidens velfærdsbygning.

LÆS MERE
Forrige artikel Her foregår den digitale jobjagt Her foregår den digitale jobjagt Næste artikel Dansk Industri skal disrupte sig selv Dansk Industri skal disrupte sig selv
  • Anmeld

    Inger Ravn; V2C · Advisor

    Omgivelser påvirker mennesker

    Kan kunst, design og god indretning medvirke til at forkorte patienters indlæggelsestid på hospitalet? Svaret er selvfølgelig ja. Omgivelserne påvirker os mennesker, og de rigtige indretningsløsninger har dokumenterede positive effekter på patienterne. Der er for mig at se ingen logik eller økonomiske rationaler i at spare på den front...
    Spændende kommentar fra projektdirektør for Nordsjællands nye superhospital Henrik Schødts.


Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.