Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Hvad skal der til, for at de nye superhospitaler også er super om 10, 20 og 30 år?

I byggeriet af Nordsjællands nye hospital søger vi ofte svar i nye teknologier og krydsningen imellem dem. Men de nye ”hårde” tendenser kalder også på ”bløde” modreaktioner, og det er temaet for dette blogindlæg.

Natur, helende arkitektur og kunst vækker noget i os. Det er bløde elementer, der giver os en følelse af ro og balance. Noget, som mennesker altid har haft brug for. Især i vanskelige situationer.

Når vi er indlagt på hospitalet, bruger vi ca. 90 procent af tiden alene uden personale. Her venter vi på at blive tilset, på at få svar eller måske på at blive opereret.

Hvis den tid skal være behagelig, kræver det meget af omgivelserne. Alligevel er hospitaler stadig lige institutionelle, imens resten af samfundet efterhånden har indrettet sig hjemligt. Hvem ønsker i dag at bo ligesom på et hospital?

På Nyt Hospital Nordsjælland har økonomiske prioriteringer medført, at vi forrige år måtte vinke farvel til nogle af de midler, der var øremærket til ting, der gør bygninger rare at være i, som kunst og udsmykning. 39 mio. kr. blev til 13. Nu arbejder vi på at få støtte til kunst via fonde.

For vi står fast på værdien af bløde elementer og på vores ambition: at skabe et hospital, der hverken ligner eller føles som et hospital. Men det slogan kan have svære vilkår i trange tider.

Rum til de svære tanker

I den sundhedspolitiske logik er det ting som behandlingsgarantier, diagnosegarantier og second opinions, der ofte slår igennem som mærkesager.

Dels bidder medierne på dem, fordi det er konkrete enkeltsager, hvor der kan optegnes skæbner og udpeges syndebukke. Dels indebærer de et løfte om, at det hele nok skal gå. At vi som vælgere kan forsikre os mod risici. Og det vil vi gerne.

For det ligger i menneskets natur, at vi vægter tab tungere end gevinster. Det ved vi fra adfærdsvidenskaben. På et hospital bidrager den risikobias til overforbrug af undersøgelser, overdiagnosticering og overbehandling. Og til garantier imod det meste.

Men virkeligheden er, at uanset hvor dygtige læger og sygeplejersker vi møder, så undslipper de færreste mennesker sygdom – og ingen døden. Det er faktisk den eneste garanti, vi har.

Men ingen af os kan lide at tale om døden. Heller ikke politikere. Ifølge Kirkegaard er døden dog det mest alvorlige, der findes. ”Vil man nævne ret en Gjenstand for Alvor, da nævner man Døden, og ’Dødens alvorlige Tanke’”, skriver han.

Den alvor rammer ofte mig som vicedirektør på et hospital, ligesom den rammer os alle, når vi er pårørende eller selv bliver alvorligt syge. Det skal et hospital kunne rumme.

Derfor skal vi skabe omgivelser, der indbyder til ro og refleksion, så vi kommer patienter, pårørende og personale i møde som hele mennesker. Og tager deres situation alvorligt.

Design forandrer hospitalsoplevelsen

Forskere har dokumenteret, at gode designoplevelser på et hospital kan mindske stress og angst samt behovet for medicin. Faktisk kan omgivelserne medvirke til at forkorte indlæggelsestiden med flere dage.

I et amerikansk studie sammenlignede forsker og psykolog Roger S. Ulrich to grupper af patienter: én med udsigt til træer og én med udsigt til nøgne vægge. Med klinisk data viste han, at patienter med kig til naturen lå kortere tid på hospitalet efter operationen.

De oplevede bedre feedback fra sygeplejerskerne, tog mindre moderat til stærk smertestillende medicin og havde færre, mindre komplikationer efter operationen. Et andet studie fra University of Berkeley viste, at 95 pct. af mennesker, der passerede en hospitalshave, mærkede en positiv terapeutisk effekt.

Et tredje studie, her fra Danmark, har dokumenteret effekterne af kunst. I en tid, hvor ensomhed er blevet en folkesygdom, har hospitalerne i Hjørring og Glostrup vist, at kunst på væggene fik patienterne til at føle sig velkomne.

Termiske kameraer, målinger af hjerneaktivitet og interviews viste, at patienterne kom hinanden mere ved og oplevede, at det var lettere at tale om andre ting end sygdom. Mødet med kunsten fik dem med andre ord til at føle sig som hele mennesker, ikke ’gemt væk’ eller umyndiggjort.

I Nordsjælland har vi samme ambition om at nedbryde grænserne mellem hospitalet og resten af samfundet. Målet er at skabe en bygning og et område, der med kunst, materialer og helende arkitektur også kan lokke folk til på en søndagsudflugt.

For arkitektur, design og kunst har netop dokumenterede effekter på et hospital. Eller rettere videnskabelige effekter, for de tæller ikke nødvendigvis i et system drevet af new public management.

Dertil udelukker systemet, at noget har værdi sig selv. F.eks. at kunne dø i eget hjem eller have glimt til naturen og rolige omgivelser på sin sengestue.

Tid til at stå fast

Men nu står vi altså med hospitalsprojekter til en samlet sum af 50 mia. kr. og en særlig mulighed for at gøre noget helt andet, lære af andre brancher og nytænke gamle dyder.

Vælger vi mere af det samme, forspilder vi årtiers chance for at skabe fremtidens velfærdsinstitutioner.

Da vi for syv år siden præsenterede visionen for det nye hospital i Nordsjælland, var det med en klar ambition om at bygge et hospital, der både i form og funktion bryder med oplevelsen af et hospital i traditionel forstand. Et sted, der føles mere som en kolonihave eller et sommerhus end som end en institution.

Det var et stort øjeblik at se begejstringen fra et enigt dommerpanel for et projekt med en klar vægtning af brugernes behov for funktionalitet og korte gåafstande, men også for æstetik og valg af materialer. Et helt nyt hospitalsparadigme på tegnebrættet med anerkendelse af bløde, gamle dyder. Ideen om det helende hospital.

Et sted, der er rart være, og hvor patienterne et kort sekund kan glemme, de er på hospitalet. Med uvurderlig opbakning fra regionens politikere gør vi alt, hvad vi kan, for at give borgerne i Nordsjælland sådan et sted.

Og håber, at vi sammen holder fast. Uanset at vi ikke har nogen garantier at tilbyde vælgerne.



Henrik Schødts

Projektdirektør for Nyt Hospital Nordsjælland - et af de nye supersygehuse. Skriver i Mandag Morgen om de overvejelser, dilemmaer og beslutninger, der ligger bag indrettelsen af fremtidens velfærdsbygning.

LÆS MERE
Forrige artikel Her foregår den digitale jobjagt Her foregår den digitale jobjagt Næste artikel Dansk Industri skal disrupte sig selv Dansk Industri skal disrupte sig selv
  • Anmeld

    Inger Ravn; V2C · Advisor

    Omgivelser påvirker mennesker

    Kan kunst, design og god indretning medvirke til at forkorte patienters indlæggelsestid på hospitalet? Svaret er selvfølgelig ja. Omgivelserne påvirker os mennesker, og de rigtige indretningsløsninger har dokumenterede positive effekter på patienterne. Der er for mig at se ingen logik eller økonomiske rationaler i at spare på den front...
    Spændende kommentar fra projektdirektør for Nordsjællands nye superhospital Henrik Schødts.


Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.