Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Hvad skal der til, for at de nye superhospitaler også er super om 10, 20 og 30 år?

I byggeriet af Nordsjællands nye hospital søger vi ofte svar i nye teknologier og krydsningen imellem dem. Men de nye ”hårde” tendenser kalder også på ”bløde” modreaktioner, og det er temaet for dette blogindlæg.

Natur, helende arkitektur og kunst vækker noget i os. Det er bløde elementer, der giver os en følelse af ro og balance. Noget, som mennesker altid har haft brug for. Især i vanskelige situationer.

Når vi er indlagt på hospitalet, bruger vi ca. 90 procent af tiden alene uden personale. Her venter vi på at blive tilset, på at få svar eller måske på at blive opereret.

Hvis den tid skal være behagelig, kræver det meget af omgivelserne. Alligevel er hospitaler stadig lige institutionelle, imens resten af samfundet efterhånden har indrettet sig hjemligt. Hvem ønsker i dag at bo ligesom på et hospital?

På Nyt Hospital Nordsjælland har økonomiske prioriteringer medført, at vi forrige år måtte vinke farvel til nogle af de midler, der var øremærket til ting, der gør bygninger rare at være i, som kunst og udsmykning. 39 mio. kr. blev til 13. Nu arbejder vi på at få støtte til kunst via fonde.

For vi står fast på værdien af bløde elementer og på vores ambition: at skabe et hospital, der hverken ligner eller føles som et hospital. Men det slogan kan have svære vilkår i trange tider.

Rum til de svære tanker

I den sundhedspolitiske logik er det ting som behandlingsgarantier, diagnosegarantier og second opinions, der ofte slår igennem som mærkesager.

Dels bidder medierne på dem, fordi det er konkrete enkeltsager, hvor der kan optegnes skæbner og udpeges syndebukke. Dels indebærer de et løfte om, at det hele nok skal gå. At vi som vælgere kan forsikre os mod risici. Og det vil vi gerne.

For det ligger i menneskets natur, at vi vægter tab tungere end gevinster. Det ved vi fra adfærdsvidenskaben. På et hospital bidrager den risikobias til overforbrug af undersøgelser, overdiagnosticering og overbehandling. Og til garantier imod det meste.

Men virkeligheden er, at uanset hvor dygtige læger og sygeplejersker vi møder, så undslipper de færreste mennesker sygdom – og ingen døden. Det er faktisk den eneste garanti, vi har.

Men ingen af os kan lide at tale om døden. Heller ikke politikere. Ifølge Kirkegaard er døden dog det mest alvorlige, der findes. ”Vil man nævne ret en Gjenstand for Alvor, da nævner man Døden, og ’Dødens alvorlige Tanke’”, skriver han.

Den alvor rammer ofte mig som vicedirektør på et hospital, ligesom den rammer os alle, når vi er pårørende eller selv bliver alvorligt syge. Det skal et hospital kunne rumme.

Derfor skal vi skabe omgivelser, der indbyder til ro og refleksion, så vi kommer patienter, pårørende og personale i møde som hele mennesker. Og tager deres situation alvorligt.

Design forandrer hospitalsoplevelsen

Forskere har dokumenteret, at gode designoplevelser på et hospital kan mindske stress og angst samt behovet for medicin. Faktisk kan omgivelserne medvirke til at forkorte indlæggelsestiden med flere dage.

I et amerikansk studie sammenlignede forsker og psykolog Roger S. Ulrich to grupper af patienter: én med udsigt til træer og én med udsigt til nøgne vægge. Med klinisk data viste han, at patienter med kig til naturen lå kortere tid på hospitalet efter operationen.

De oplevede bedre feedback fra sygeplejerskerne, tog mindre moderat til stærk smertestillende medicin og havde færre, mindre komplikationer efter operationen. Et andet studie fra University of Berkeley viste, at 95 pct. af mennesker, der passerede en hospitalshave, mærkede en positiv terapeutisk effekt.

Et tredje studie, her fra Danmark, har dokumenteret effekterne af kunst. I en tid, hvor ensomhed er blevet en folkesygdom, har hospitalerne i Hjørring og Glostrup vist, at kunst på væggene fik patienterne til at føle sig velkomne.

Termiske kameraer, målinger af hjerneaktivitet og interviews viste, at patienterne kom hinanden mere ved og oplevede, at det var lettere at tale om andre ting end sygdom. Mødet med kunsten fik dem med andre ord til at føle sig som hele mennesker, ikke ’gemt væk’ eller umyndiggjort.

I Nordsjælland har vi samme ambition om at nedbryde grænserne mellem hospitalet og resten af samfundet. Målet er at skabe en bygning og et område, der med kunst, materialer og helende arkitektur også kan lokke folk til på en søndagsudflugt.

For arkitektur, design og kunst har netop dokumenterede effekter på et hospital. Eller rettere videnskabelige effekter, for de tæller ikke nødvendigvis i et system drevet af new public management.

Dertil udelukker systemet, at noget har værdi sig selv. F.eks. at kunne dø i eget hjem eller have glimt til naturen og rolige omgivelser på sin sengestue.

Tid til at stå fast

Men nu står vi altså med hospitalsprojekter til en samlet sum af 50 mia. kr. og en særlig mulighed for at gøre noget helt andet, lære af andre brancher og nytænke gamle dyder.

Vælger vi mere af det samme, forspilder vi årtiers chance for at skabe fremtidens velfærdsinstitutioner.

Da vi for syv år siden præsenterede visionen for det nye hospital i Nordsjælland, var det med en klar ambition om at bygge et hospital, der både i form og funktion bryder med oplevelsen af et hospital i traditionel forstand. Et sted, der føles mere som en kolonihave eller et sommerhus end som end en institution.

Det var et stort øjeblik at se begejstringen fra et enigt dommerpanel for et projekt med en klar vægtning af brugernes behov for funktionalitet og korte gåafstande, men også for æstetik og valg af materialer. Et helt nyt hospitalsparadigme på tegnebrættet med anerkendelse af bløde, gamle dyder. Ideen om det helende hospital.

Et sted, der er rart være, og hvor patienterne et kort sekund kan glemme, de er på hospitalet. Med uvurderlig opbakning fra regionens politikere gør vi alt, hvad vi kan, for at give borgerne i Nordsjælland sådan et sted.

Og håber, at vi sammen holder fast. Uanset at vi ikke har nogen garantier at tilbyde vælgerne.



Henrik Schødts

Projektdirektør for Nyt Hospital Nordsjælland - et af de nye supersygehuse. Skriver i Mandag Morgen om de overvejelser, dilemmaer og beslutninger, der ligger bag indrettelsen af fremtidens velfærdsbygning.

LÆS MERE
Forrige artikel Her foregår den digitale jobjagt Her foregår den digitale jobjagt Næste artikel Dansk Industri skal disrupte sig selv Dansk Industri skal disrupte sig selv
  • Anmeld

    Inger Ravn; V2C · Advisor

    Omgivelser påvirker mennesker

    Kan kunst, design og god indretning medvirke til at forkorte patienters indlæggelsestid på hospitalet? Svaret er selvfølgelig ja. Omgivelserne påvirker os mennesker, og de rigtige indretningsløsninger har dokumenterede positive effekter på patienterne. Der er for mig at se ingen logik eller økonomiske rationaler i at spare på den front...
    Spændende kommentar fra projektdirektør for Nordsjællands nye superhospital Henrik Schødts.


1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.