Laura Storms brune læderstøvler er plantet oven på en træstub, som til lejligheden er stillet frem. Stubben vrikker lidt under hende, mens hun taler og kigger rundt på de knap 200 ledere fra virksomheder, kommuner og faglige organisationer, der er mødt frem i praktisk, varmt tøj for at deltage i dagens arrangement 'Naturlig ledelse', arrangeret af Krifas Videncenter for God Arbejdslyst.  

Hvis du allerede selv mærker dit indre gøglerbarometer slå over i klingklang, vil jeg opfordre dig til at ignorere det et øjeblik og læse videre. Også selv om ordene biologi, natur og ledelse står i samme sætning.  

”Det er faktisk meget rørende at stå her foran jer alle sammen i dag. For efter mange år er det, som om der er noget, der er ved at ændre sig,” siger Laura Storm. 

Selvfølgelig foregår det hele udenfor. Vi befinder os på en åben plads i overgangen mellem by og skov, nærmere betegnet Trailcenter Silkeborg, som er samlingssted for områdets natursportsentusiaster. Dagen er indhyllet i en let røg fra et stort bål, der brænder i baggrunden.  

Hele Laura Storms mission er, at det er på tide at tænke mere biologisk og naturligt, når vi taler om ledelse. Og det har ”intet med gøgl og klingklang” at gøre, som der lidt demonstrativt står skrevet på et banner, der vajer i de høje graner over os. ”Det handler om fremtidens ledelse, uanset alder og køn,” lyder fortsættelsen. 

Hvis du allerede selv mærker dit indre gøglerbarometer slå over i klingklang, vil jeg opfordre dig til at ignorere det et øjeblik og læse videre. Også selv om ordene biologi, natur og ledelse står i samme sætning.  

For der er mange grunde til, at Laura Storm er værd at lytte til. Hun er internationalt anerkendt som en af verdens fremmeste thought leaders inden for regenerativ og bæredygtig ledelse. Hun er en del af World Economic Forums ekspertpanel. Hun rådgiver alt fra Vejle Kommune til store, internationale virksomheder. Faktisk kan hun næsten ikke følge med efterspørgslen på sine foredrag og lederuddannelser, og til april skal hun undervise i regenerativ ledelse på Cambridge Universitys MBA-uddannelse. 

Det er, som om hendes ledelsesfilosofi lige nu rammer et behov, en tidsånd og en samfundsudvikling på verdensplan, der gør hende eftertragtet fra Silkeborg til San José. Det havde hun ikke selv turdet tro på for fire år siden, da hun og Giles Hutchins udgav bogen ’Regenerative Leadership’ (2019). 

”Dengang var reaktionen lidt sådan, ‘hvad snakker damen om?’ Der var ingen forlag, som ville udgive bogen. Så vi udgav den selv. Men lige pludselig er den blevet en bestseller i flere lande i verden, og lige nu kan jeg næsten ikke tro, at selv kæmpestore, internationale virksomheder pludselig viser interesse for emnet. Det er, som om det hele tager fart,” fortæller Laura Storm fra træstubben. 

Du skal give mere, end du tager 

Pointen i den regenerative ledelsesfilosofi er på mange måde ret logisk. Det handler basalt set om, at alt, hvad du tager, skal du give tilbage. Og at det, du bryder ned, skal du genopbygge. Uanset om det handler om natur eller mennesker. Hvis du synes, at det lyder som bæredygtighed og cirkulær økonomi, så er det til dels rigtigt.  

”Bæredygtighed handler meget om at holde status quo. Inden for det regenerative handler det om at sætte ’det livgivende element’ ind i alting. Du skal ikke bare give tilbage, du skal give mere, end du tager. Det er nødvendigt for at råde bod på den skade, vi har gjort på planeten, og for at genoprette trivsel blandt mennesker,” forklarer Laura Storm.  

Et konkret eksempel på at give mere, end du tager, kunne være, at du skal designe dit produktionsapparat på en måde, så det vand, du bruger i din produktion, kommer ud renere, end da det kom ind. Eller at du behandler affald som næring og ikke bare et restprodukt. Inden for det regenerative paradigme findes affald simpelthen ikke, fordi det er et produkt i sig selv, der skal give næring og liv til noget andet. Til afgrøder, til energi eller til nye produkter. 

Du skal heller ikke tænke på dine medarbejdere som nogle, du skal trække energi, tid og viden ud af. Du skal tænke på, hvordan du designer din arbejdsplads og din ledelse, så medarbejderne bliver stærkere, sundere og derigennem kan udleve deres fulde potentiale – blandt andet gennem inkluderende fællesskaber og stærke relationer, som biologisk set er afgørende for trivsel. 

Det regenerative paradigme er på mange måder logisk, fordi det udspringer af biologi og en cyklisk tankegang, og vi mennesker er jo i grunden biologiske væsner, som bliver til muld, når vi dør, og dermed indgår i et økosystem som ny energi.  

Vi kan bare godt glemme det indimellem, når vi flyver rundt i jetfly, befinder os i Metaverset eller holder øje med vores hjerterytme på en lille skærm, vi har om håndleddet, i stedet for bare at holde en pause et øjeblik, trække vejret og mærke slagene i brystet. 

”Kling klang, hvad har det at gøre med ledelse,” lyder det måske igen inde i dit hoved. Og ligesom tusindvis af andre stiller du måske spørgsmålet: Hvordan får jeg taget hul på det i min virkelighed? Og det kan du læse mere om om lidt. Men først skal vi lige omkring døden. 

På en tærskel til noget nyt 

Måske er du allerede træt af at høre det, men klimaet lider, og mennesker lider. Det er et faktum, som viser sig i statistikkerne hvert eneste år. Og det er noget af det, den regenerative filosofi skal rette op på. Hvis vi altså kan nå det. 

Jeg har i arbejdet med bæredygtighed i mange år trænet mig selv til at se efter sprækkerne af lys. Det har været svært, men nu er det, som om lyset strømmer ind i højere grad end nogensinde før.

Laura Storm
Stifter af Regenerators

”Vi er som kålormen, der har ædt alt på sin vej, og nu er vi ved at sprænges,” siger Laura Storm til de 200 ledere, der skutter sig i den fugtige januarkulde.  

”Vi ser sammenbrud af systemer, og folk kollapser for øjnene af os. Helt bogstaveligt. Vi har aldrig været så stressede og udbrændte og deprimerede, som vi er i dag. Og kurven går opad, år efter år. Samtidig er vi midt i den sjette masseudryddelse, biologer eller forskere er uenige, om det er 600 eller 1.000 dyre- og plantearter om dagen. Det er en voldsom og brutal tid, vi lever i.” 

Bortset fra lyden af knitrende GoreTex er flokken helt stille, og Laura Storm bliver spurgt til, hvad der egentlig giver hende håb om, at vi kan vende udviklingen til det bedre. 

”Jeg har i arbejdet med bæredygtighed i mange år trænet mig selv til at se efter sprækkerne af lys. Det har været svært, men nu er det, som om lyset strømmer ind i højere grad end nogensinde før. I mange år har jeg talt til næsten ingen mennesker, men bare her i dag er vi 200, og der har aldrig før været en større interesse for det her i hele verden. Det giver mig håb.”  

Dagen inden naturarrangementet i Silkeborg stod Laura Storm over for 120 ledere i Vejle Kommune, som netop har lanceret kommunens nye vision, som er inspireret af de regenerative principper. Og i morgen er der endnu et oplæg på programmet her i Danmark.

Samtidig taler andre stemmer som den internationalt anerkendte erhvervsleder, Paul Polman, tidligere direktør for den globale fødevarekoncern, Unilever, om behovet for det regenerative.

Derfor håber hun, at vi er ved at krydse tærsklen til det berømte transformative punkt, som sociologer taler om, hvor en mobilisering har spredt sig til at omfatte 10-12 procent af befolkningen – og så begynder det at rykke for alvor. 

Det er et hospice og en fødegang 

Da arrangementet er slut, går Laura Storm og jeg ind i et lokale bagerst i trailcenteret for at snakke videre. Op til interviewet har jeg læst mange artikler om Laura Storm og den regenerative ledelse, og det er, som om det er de samme spørgsmål, der går igen. Hvad handler regenerativ ledelse om, hvor realistisk er det, hvordan kommer man i gang og så videre. Så jeg beslutter mig for at starte et andet sted. 

Hvis du nu selv kunne bestemme et spørgsmål om regenerativ ledelse, hvad ville du så gerne have, at vi talte om? 

Laura Storms ellers meget alvorlige ansigt klarer op i et grin. Men hurtigt bliver hun alvorlig igen og læner sig frem over plankebordet. 

”Døden. Jeg er meget optaget af døden for tiden,” svarer hun. 

Hun begynder med at forklare, hvordan hun først og fremmest møder en bekymring, ja, nærmest en sorg over, hvad det er, vi står i som mennesker og samfund: Hvad er det for et samfund, vi har skabt, hvordan er det, vi bruger vores tid, og hvor ender vi? Hun oplever også det, hun kalder for ”noter af frygt”. Både den frygt, der kommer, når man bliver mindet om sin egen dødelighed, men også frygten for, at man måske må sige farvel til det samfund, man kender, og det, man har lært indtil nu.  

”Jeg møder tit de her ledere til mine forløb, som kommer ind med en meget operationel tilgang: ‘Nu skal jeg forstå det her regenerative. Hvad er sammenhængen, hvor sætter jeg ind, bum, bum.’ Men når vi så når et stykke ind i forløbet, bliver de ramt af sådan en… ’Shit, mand. Står det så slemt til? Hvad kan vi dog gøre?’ Det har slet ikke været min intention at udløse den følelse, men jeg kan se, at det sker hver gang,” fortæller Laura Storm. 

Hun tror derfor, at vi er nødt til at skabe et rum og en tid, hvor vi kan erkende det, vi har gjort, og sørge over det, vi er nødt til at tage afsked med. Det er nødvendigt for at komme videre.  

Jeg møder også tit ledere, hvis børn har spurgt dem, hvad deres virksomhed egentlig gør ved problemerne. Det trigger virkelig noget i folk. Det hele er voldsomt at se i øjnene lige nu.

Laura Storm
Stifter af Regenerators

”Det er lidt som at arbejde på et hospice og være jordemor på samme tid,” forklarer hun. 

Laura Storm oplever, at erkendelsen af skadernes omfang blandt de ledere, der deltager i forløbene, i høj grad er med til at sætte ledelsesrollen i perspektiv. For hvis vi skal rette op på skaderne, hvordan leder du så? Hvilken arv giver du videre? Og hvordan giver det overhovedet værdi at være leder?  

”Dét er der virkelig en anden resonans over for nu, end der har været før.” 

Hun ser selv noget naturligt, smukt og cyklisk ved døden. Ved det, at noget går bort, men i den proces giver næring til, at noget nyt vokser frem. Derfor synes hun, der er noget fascinerende ved at ”se døden i øjnene” – også når vi taler om ledelse.  

For døden er kommet tættere på. Sandsynligheden for menneskets uddøen som art er kommet nærmere i takt med klimaforandringerne. Eller som minimum; døden af det samfund og den verden, vi kender. Det er blevet ’for real’. Så hvorfor ikke tale om døden? 

Jeg har selv en datter på 14 år. Hun har luftet tanken om ikke at få børn, fordi hun er bekymret for, om de kommer til at leve i en verden, som ikke længere er særligt rar. 

”Ja, jeg møder også tit ledere, hvis børn har spurgt dem, hvad deres virksomhed egentlig gør ved problemerne. Det trigger virkelig noget i folk. Det hele er voldsomt at se i øjnene lige nu,” siger Laura Storm. 

Vi skal ikke dø. Noget skal dø

”Jeg mener det nu faktisk ikke så bogstaveligt, som at ’vi skal dø’. Men jeg mener, at der er noget, der skal dø. Noget, vi skal turde give slip på, for at vi kan komme videre. Gør vi ikke det, kan vi ikke lukke ny styrke og kapacitet ind. Så kan vi ikke overgive os til en tillid til, at det nye, vi går ind i, er bedre.” 

En af grundene til, at udviklingen inden for bæredygtighed og den regenerative tilgang til ledelse ikke går hurtigere, er ifølge Laura Storm netop angsten for at give slip. Det er angstprovokerende, fordi vi alle sammen har brugt årtier – århundreder – på at opbygge vores positioner, og pludselig skal vi give slip og bevæge os ind i et territorie, hvor vi ikke længere har alle svarene og bare kan løse alting.  

”Hvem er vi så? Slapsvanse? Grønskollinger? For mange ledere er det helt utænkelig at sige, at de ikke har svarene, men at vi må udforske dem sammen.” 

Det må føles taberagtigt at skulle give afkald på sin magt- og vidensposition. Det er der vel ikke ret mange, der har lyst til? 

”Nej, men der må jeg konstatere, at de fora, jeg bliver inviteret ind til for tiden, dem havde jeg ikke turdet forestille mig for tre år siden. Kæmpestore virksomheder, pensionsselskaber, investeringsfonde. Alle sammen nysgerrige på at udforske det faktum, at god ledelse også er at erkende, at her har jeg ikke selv svarene, men jeg er villig til, at vi udforsker nye veje sammen: At tage ind, hvad det kræver af mig for at være en god leder, der kan navigere min virksomhed, portefølje og medarbejdere gennem sådan en kaotisk tid, som vi er i, og som kun vil intensiveres fremover.” 

Jeg mener det nu faktisk ikke så bogstaveligt, som at ’vi skal dø’. Men jeg mener, at der er noget, der skal dø. Noget, vi skal turde give slip på, for at vi kan komme videre. Gør vi ikke det, kan vi ikke lukke ny styrke og kapacitet ind.

Laura Storm
Stifter af Regenerators

Men det kræver mod, understreger hun. Ikke sådan et alfahan-mod, men et mere nysgerrigt, ydmygt og lyttende mod, og ikke mindst modet til at stoppe op. Især det sidste er der desværre sjældent tid til blandt ledere.  

Allerede for ti år siden kunne man læse i Harvard Business Review, at langt de fleste topdirektører ikke sov nok, ikke spiste rigtigt, ikke havde tid til pauser, ikke følte, de havde nok tid til deres familier og venner, og ikke trænede regelmæssigt. Resultatet var, at 80 procent af dem ikke følte, at de havde tid til at tænke kreativt og strategisk. De følte sig ofte irriterede og havde svært ved at fokusere på mere end én ting ad gangen.  

Det er en god lille illustration af, hvad der sker med menneskets biologi, når man presser det uhensigtsmæssigt. Desværre er det netop sådanne topledere, der skal navigere i og optimalt set løse de kriser, vi står over for lige nu. De har bare ikke tid og overskud til det, ligesom hjernen i en så presset tilstand heller ikke har adgang til empati og omsorg, forklarer Laura Storm. 

”Der er så mange, der ikke kan absorbere mere lige nu, og derfor kollapser de. Ligesom naturen omkring os kollapser. Så vi skal gøre noget andet. Mere af det samme bringer os bare ikke et bedre sted hen. Det kan man jo se,” siger Laura Storm.  

Og nu nærmer vi os det, du måske har ventet på. Hvordan kommer vi i gang med den regenerative ledelse i praksis? 

Du behøver ikke at vente på noget 

Den gode nyhed er, at du faktisk ikke behøver at vente på nogen eller noget for at skabe en forandring. Du kan gå i gang lige nu, uanset hvor du sidder i en organisation. Du behøver ikke engang være leder. Alt efter hvor du er i organisationen, skal du starte med at skabe dig et overblik over, hvilke muligheder du har, og hvad du har til rådighed, og så er det bare om at gå i gang, forklarer Laura Storm. 

”Jeg har set fascinerende eksempler på, at en enkelt ildsjæl i en virksomhed har læst min bog og efterfølgende har samlet en gruppe i en diskussionsklub, hvor man en gang om ugen konkret har diskuteret, hvordan små regenerative initiativer kunne tages i organisationen,” forklarer Laura Storm. 

Hun har også oplevet at blive inviteret til at tale på en konference hos Decathlon, som er verdens største forhandler af sportsgrej med cirka 100.000 ansatte og over 1.700 butikker i 60 lande. Her vakte hendes oplæg så stor begejstring blandt medarbejderne, at de pressede på for, at ledelsen skulle nedsætte en taskforce, der kunne undersøge, hvordan Decathlon kunne arbejde mere med det regenerative. I dag er den regenerative dimension et centralt element i Decathlons vision.  

”Jeg oplever absolut en efterspørgsel, ja, nærmest en længsel efter, hvordan vi kan stræbe efter noget dybere og… ja, visere. Enten kan du slå det hen, fordi det er for uoverskueligt eller for voldsomt at se realiteterne i øjnene. Eller også kan du bare gå i gang. Du vil helt sikkert opleve en skepsis til at starte med. Men jeg møder også mange, som føler, at når de først har fået øjnene op for at praktisere det regenerative, så kan de ikke gå tilbage, og når de deler deres tanker med venner og kollegaer, så oplever de, at de slet ikke er alene.”  

Du kan læse mere om naturlig ledelse i bogen "Naturlig ledelse - på vej mod et mere menneskeligt arbejdsliv", og du kan få Laura Storms gode råd her nedenfor.