Det var bemærkelsesværdigt, at Socialdemokratiet i torsdags ikke flankerede repræsentanterne fra blå blok, da regeringen flankeret af Dansk Folkeparti præsenterede den politiske aftale for et nyt erhvervsfremmesystem i Danmark.

Hele vejen igennem har det været erhvervsminister Brian Mikkelsens (K) ambition at skabe en bred politisk aftale. Indtil i onsdags sad Socialdemokratiet med ved forhandlingsbordet.

Men da erhvervsministeren under præsentationen af den politiske aftale i Erhvervsministeriet blev spurgt om den fraværende opposition, svarede han, at det var en kamp for eller imod regionernes fortsatte virke i erhvervsfremmesystemet, der skilte parterne. Sandheden er dog den, at der var flere substantielle ting, der skilte parterne, erfarer Mandag Morgen. Her er tre af dem.

1. Usikkerhed om nyt it-system:

Først og fremmest herskede der i forhandlingslokalet en dyb usikkerhed om regeringens planer om en “gennemgribende digitalisering af erhvervsfremmen”. Pointen med digitaliseringen af systemet er nemlig helt afgørende. Virksomhederne skal fremover kunne hente deres rådgivning online, når nu de nu ikke længere blot kan slå vejen forbi kommunekontoret, men i stedet skal bevæge sig hen til et af de syv tværkommunale erhvervshuse, som fremover skal overtage en række kommunale erhvervsfremmeopgaver.

I den politiske aftale lyder det lovende og yderst ambitiøst. “Platformen skal blandt andet – med godkendelse fra de enkelte virksomheder – indsamle og indhente relevante data om virksomhederne, der kan bruges til at skræddersy information og ydelser på platformen til den enkelte virksomheds behov.”

Men virksomhederne skal nok belave sig på en pæn portion tålmodighed. Ifølge et notat, som Mandag Morgen er kommet i besiddelse af, vil systemets første ud af tre faser ganske vist være klar i sommeren 2019. Der vil på det tidspunkt være tale om et system, der “vil samle basal information og vejledning knyttet til opstart og drift af virksomhed”.

Men den tredje og sidste fase, den, der vil fuldbyrde it-systemet, vil først være i mål i 2021 eller senere, og notatet peger også på, at “de tidsmæssige perspektiver særligt ift. 2. og 3. fase er estimerede”.

Den usikkerhed og de senere års historie med it-skandaler, med inddrivelsessystemet EFI hos Skat som kronen på værket, fik oppositionspolitikerne til at rejse en stribe spørgsmål. Her ville man gerne være sikker på, at man ikke sælger skindet, før bjørnen er skudt.

2. Involvering af EU eller mangel på samme:

For det andet har der været rejst en stribe spørgsmål til grundigheden af forarbejdet. Eksempelvis har det været et kernespørgsmål, om EU-Kommissionen overhovedet kan godkende den nye erhvervsfremmemodel, hvor det bliver en national bestyrelse, der skal udmønte de EU-midler, der er afsat til regional udvikling, frem for som i det nuværende system, hvor den opgave ligger i de seks regionale vækstfora.

Så sent som fredag i sidste uge kom vi en smule tættere på EU-Kommissionens syn på den sag. Udmøntningen af strukturfondsmidlerne i en ny konstruktion skal ifølge EU forhandles og godkendes, således at man sikrer intentionen om, at det sker i et “partnerskab med de kompetente regionale og lokale myndigheder”. Det fastslog kontorchef Lena Andersson Pench fra EU-Kommissionens generaldirektorat for støtte til regioner og byer, DG Regio, der afventer en konkret model fra regeringens side.

Brian Mikkelsen er dog overbevist om, at EU-Kommissionen vil godkende den nye model, oplyste han på pressemødet i torsdags til Altinget:

“Det er vi helt sikre på. Det har vi også fået bekræftet fra Kommissionens side,” sagde han uden dog at gå dybere ind i, hvad der præcist ligger i den bekræftelse.

3. Kritik fra tunge danske virksomheder:

For det tredje har oppositionen opfordret Erhvervsministeriet til at lytte en ekstra gang til argumenterne fra de virksomheder, som det nye system er skabt til og for, men som alligevel har kritiseret det. Der har ikke bare været tale om en mild kritik. Tunge virksomheder som Danfoss, Grundfos og Man Diesel har udtrykt bekymring for den nye model. De har kaldt den “en centralistisk oven-fra-og-ned-model”, som “ikke vil være i stand til at udnytte de lokale og regionale styrkepositioner”, og som bygger på en “misforstået opfattelse af, hvad der er enkelt og effektivt”.

Det er pointer, som aldrig er blevet adresseret godt nok, vurderede man i oppositionen.

Kun én ting har alle været enige om i forløbet frem mod den politiske aftale, der landede i torsdags: Erhvervsfremmesystemet skal og bør forenkles.

Bliver det nye system så et mesterværk eller et misfoster, en nødvendig forenkling eller en unødig centralisering? Som med så meget andet kender vi først svaret om nogle år. Men én ting står klart. Selv efter et tilsyneladende grundigt forløb med et forenklingsudvalg på arbejde i ni måneder og en måneds politiske forhandlinger og heftig kamp om avisernes debatspalter, er det stadig ikke lykkedes at gøre alle – herunder nogle af de virksomheder, der burde løbe rundt med armene i vejret – trygge ved den model, der blev aftalt torsdag.