Det blå postbud

Det blå postbud forleden morgen blev pludselig et meget håndgribeligt symbol på, hvordan new public management og DJØF’ernes hærgen i den offentlige sektor igennem 30 år radikalt har forandret Danmark og det, vi er og føler som nation, skriver Knud Aarup.

Danske postbude har siden 1700-tallet gået i røde uniformer. Det er ligesom med julemanden: Noget vi ved, hvordan ser ud. Men sådan er det ikke længere. Nu er det svenskerne, som leverer posten: PostNord skal køre i blå biler, og de røde postkasser ender som blå postkasser.

Alt dette er håndgribelige resultater af en styringstænkning, som hylder udlicitering og konkurrence på bekostning af identitet og kvalitet. Det har gennem årene fået langtrækkende konsekvenser på hele det offentlige område, og det påvirker den offentlige sektor i form af mistillid til de offentligt ansatte og manglende tillid til de danske velfærdsinstitutioner. Hvorfor har vi dog valgt at gå den vej?

”Vi kører ikke mod afgrundens rand, men vi kan se den!” Sådan formulerede den tidligere socialdemokratiske finansminister Knud Heinesen situationen i slutningen af 1979. Udviklingen op igennem 70’erne fra oliekrisen i 1973 og frem havde betydet, at det danske velfærdssamfund befandt sig i en dyb økonomisk krise. Udlandsgælden steg på grund af underskud på samhandlen med udlandet, væksten i de offentlige udgifter løb løbsk, og der var ikke politisk vilje til at sikre de nødvendige langsigtede finanspolitiske eller arbejdsmarkedspolitiske indgreb. I starten af 80’erne var der overalt i den vestlige verden en åbenhed over for nye måder at styre den offentlige sektor på. Og her spiller de nye forvaltningsuddannede cand.scient.pol.er en central rolle. Derfor har Kurt Klaudi Klausen og Ove K. Pedersen delvist ret i, at ”DJØF’erne har reddet os fra græske tilstande”.

Skal man forstå new public management (NPM) og DJØF’ernes indtog i Danmark, er det vigtigt også at medtage den energi og det engagement, hvormed store dele af embedsmandskorpset, mig selv inklusive, tog tankerne til sig. Der var i begyndelsen af 80’erne en oplevelse af at stå midt i et reelt samfundsmæssigt nybrud. Nu skulle der laves om på en stivnet offentlig sektor, og her var nogle ideer, som oplevedes anderledes og forfriskende. Der blev delt faglitteratur og lavet synopser af engelsksprogede managementbøger, som cirkulerede på Slotsholmen.

Jeg er ikke i tvivl om, at den store begejstring ikke mindst skyldtes, at NPM-tankegangen blev betragtet som noget universelt, der kunne flyttes mellem forskellige forvaltningskulturer, lige fra en meget centralistisk engelsk forvaltningskultur og til de nordiske landes meget decentrale kultur, men også mellem forskellige policy- og fagområder. En anden grund til begejstringen var, at NPM-tænkningen på en eller anden måde oplevedes som partineutral og dermed var ideel for netop et partineutralt embedsapparat.

Senere har det vist sig, at ingen af disse argumenter holder i virkeligheden. Sammenligner man den danske forvaltningsmodel i begyndelsen af 80’erne med i dag, er der sket en voldsom centralisering og topstyring, og på den måde har NPM forandret den danske forvaltningskultur. På samme måde er der flere træk ved NPM, som peger i retning af, at den fremmer og understøtter en liberalistisk tænkning, som er ødelæggende for det danske velfærdssamfund. Så i den forstand er den overhovedet ikke neutral. Den nyligt afdøde polske sociolog Zygmunt Bauman kalder ligefrem NPM for Reagan-Thatchers neoliberale statskup.

NPM undergraver grundlæggende danske værdier

Helt grundlæggende er og var brugen af en angelsaksisk styringstænkning i et dansk velfærdssamfund en forvaltningspolitisk fejl. Set i bakspejlet var vi mange, som ikke skulle have omfavnet tænkningen, som vi gjorde. Der skulle tidligt være stillet de kritiske spørgsmål, som igennem de sidste 10 år er blevet stillet i forskellige sammenhænge. Det samme kan man sige om udviklingen i EU. Også her var begejstringen for stor og en selvstændig forvaltningspolitisk tænkning for lille.

Nu ved vi, at NPM ikke har ført til en bedre og billigere offentlig sektor, men til en situation, som er lidt dårligere og lidt dyrere. Det har flere analyser vist rundt omkring i den vestlige verden og mest klart formuleret af professor Christopher Hood i 2015. Forklaringerne på den manglende succes for NPM er mange og komplekse. I forhold til Danmark og de nordiske lande ligger NPM’s filosofiske og især ontologiske udgangspunkt meget langt fra det, som har formet de nordiske velfærdssamfund: troen på fællesskab og fælles løsninger gennem den offentlige sektor; en meget høj grad af økonomisk lighed i samfundet og en lav magtdistance; samt en stor gensidig tillid mellem mennesker og til samfundets institutioner.

NPM ser derimod mennesket som grundlæggende egennytte-maksimerende. Derfor er der grund til at nære mistillid til de offentligt ansatte og til velfærdssamfundets institutioner – alene fordi de er offentlige. Derfor skal institutionerne og de ansatte konstant overvåges og kontrolleres. Omvendt er det godt, at opgaver udføres i privat regi, fordi markedet og konkurrencen er en neutral og billig måde at sikre velfærdsopgaver udført på. Sådan tænker Slotsholmen stadig, og det kan man forvisse sig om ved at læse det nyeste udspil om øget konkurrenceudsættelse af bl.a. sundhedsopgaver og sociale opgaver. Mistilliden og kontroltænkningen viser sig således på mange punkter, fra holdningen til staten som en problematisk størrelse, der skal kontrolleres helt overordnet, til opfattelsen af, hvad der styrer menneskelig adfærd.

NPM har især haft negativ betydning for velfærdssamfundets fagprofessioner og brugerorganisationer og har gennem de sidste 30 år negativt påvirket den professionsfaglige vidensudvikling. Frem til engang i løbet af 80’erne har de professionsfaglige organisationer og brugerorganisationerne spillet en afgørende rolle for udvikling af velfærdssamfundet og dets institutioner. Faglig viden var i centrum, og fokus var på muligheden for en bedre faglig kvalitet til gavn for de mennesker, som havde særlige behov. NPM ser omvendt fagprofessioner, fag- og brugerorganisationer som nogle, der bare meler deres egen kage. De repræsenterer særinteresser.

NPM har også negativt påvirket den forvaltningsmæssige udvikling. Danmark har siden midten af 1900-tallet været styret gennem en meget decentral forvaltningsstruktur med kommuner som omdrejningspunkt, og det kommunale selvstyre er i Danmark tilmed grundlovssikret som noget helt enestående i verden (Grundlovens § 82). Den decentrale selvforvaltningstradition er skridt for skridt blevet undergravet af NPM-tænkningen. Det første alvorlige skridt blev taget af Nyrup-regeringen i 1994, hvor man gik fra at se borgerne som aktører, der så på helheden for samfundet og deres lokale område, til at betragte dem som (for)brugere, der er kunder i velfærdssamfundets servicebutik og kun interesserer sig for egne institutioner og egne interesser.

Centraliseringen har også betydet, at der kun er én fællesnævner for politik og politisk udvikling, og det er økonomien. Politik handler ikke længere om at finde fælles løsninger, men om inden for en økonomisk ramme at fordele økonomi mellem særinteresser. Politik er reduceret til varianter af udgiftspolitik. Det fælles gode er forsvundet, og styringen handler alene om den økonomiske styring og ikke om, hvordan samfundet skal udvikle sig. Derfor er der heller ikke behov for domænefaglig viden på det centrale plan.

NPM har således virket negativt ind på den specifikke danske forvaltningstradition gennem mistillid til det offentlige som fællesskabsbærende, gennem mistillid til faglighed og dermed mistillid til såvel de faglige organisationer som brugerorganisationerne, gennem introduktion af private aktører på det offentlige område og gennem en meget høj grad af central styring og dermed underminering af det kommunale selvstyre.

Vi må finde frem til det fælles gode

Der er i den grad grund til et gennemgribende opgør med NPM. Det handler om, hvilken slags samfund Danmark vil være om 30 år. Den retning, vi nu bevæger os i, betyder, at vi til den tid mere vil ligne Storbritannien end det oprindelige danske velfærdssamfund i det 20. århundrede: et godt samfund, såfremt man har penge, men ellers ikke.

Et opgør kommer ikke af sig selv. Det forudsætter, at vi finder ind til det fælles, som gør Danmark til et samfund.

Hvad holder egentlig det danske samfund sammen? Er det de nationale grænser, Kongehuset, regeringsmagten, eller er der noget andet? Noget dybere, som ligger i hver enkelt, og som det ofte er vanskeligt at definere? Er der noget, som vi kan kalde det fælles gode, som holder os sammen og gør os til den nation, vi er? Det tror jeg, og det hænger uløseligt sammen med de værdier, som har båret udviklingen af det særlige danske velfærdssamfund: troen på fællesskabet til løsning af samfundsmæssige opgaver, den store vægt på lighed, og at der ikke bliver for langt fra top til bund i samfundet, samt den store gensidige tillid mellem danskerne.

Det er de værdier, som er det fælles gode for Danmark. Derfor skal vi ikke afvikle og konkurrenceudsætte mere af den offentlige sektor, men tværtimod gå i en modsat retning. Vi skal sikre en offentlig sektor, som bygger på professionsfaglig viden til gavn for netop de mennesker, som har særligt brug for fællesskabet. Derfor skal vi genskabe tilliden til velfærdssamfundets institutioner frem for at nedbryde den. Derfor skal vi have røde og ikke blå postbude.

Og det blå postbud repræsenterer i mere end én forstand mistro til almindelige mennesker. Det kan et af PostNords seneste initiativer i den grad illustrere. Man er nemlig i PostNord bange for, at folk vil snyde med porto og genbruge frimærkerne på kuverterne ved at lægge kuverten i vand og tage frimærket af og sætte det på et nyt brev. PostNord har derfor udviklet en ny lim til frimærkerne, som ikke kan opløses i vand. Behøver jeg at sige mere?

Kilder:

Christopher Hood og Ruth Dixon: ’A Government that Worked Better and Cost Less?’, Oxford University Press, 2015.

Økonomi, Indenrigs- og Erhvervsministeriet: ’Konkurrenceudsættelse – den bedst mulige service for pengene’, maj 2018.

Forrige artikel Rigmænd med dyrt legetøj Rigmænd med dyrt legetøj Næste artikel Kom op af skyttegraven og skab sammenhæng Kom op af skyttegraven og skab sammenhæng
Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Michael Ørnø anbefaler

Michael Ørnø anbefaler

KULTURANBEFALING Michael Ørnø hører til blandt de få, der stadig lytter til et album fra ende til anden. Og så anbefaler han bogen, der forklarer, hvordan en computer bygges op sådan helt fra bunden.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

DIGITAL OMSTILLING Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

GRØN OMSTILLING I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

GRØN OMSTILLING Kina har over de sidste 25 år etableret sig som den dominerende globale leverandør af sjældne jordarter, der er
uundværlige i produktionen af smartphones, elbiler, våbensystemer og utallige andre teknologier.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

DIGITAL OMSTILLING Siden 1990’erne er handlen i databaserede services vokset drastisk og udgør nu halvdelen af den totale globale handel i serviceydelser, viser en ny rapport fra Verdensbanken.

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

GRØN OMSTILLING Religionskrigen om CO2-fangst er slut. Selv de mest ambitiøse klimaforkæmpere mener nu, at Danmark og resten af verden ikke kommer uden om at indsamle og lagre CO2. Opgaven er enorm. Det samme er de fremtidige forretningsmuligheder.

Mange måder at opsuge og lagre CO2

Mange måder at opsuge og lagre CO2

GRØN OMSTILLING Efter regeringens seneste tiltag – energiøerne, støtte til el-biler, omlægning til varmepumper, stop for kulfyring osv. – mangler stadig løsninger, der kan adressere de sidste 13,7 millioner tons CO2.

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

GRØN OMSTILLING Forskning indenfor samspillet mellem biologi og kemi kan skabe et gennembrud for fangst og udnyttelse af CO2, mener Claus Felby, der er leder af Novo Nordisk Fondens biotek-aktiviteter. Fonden er klar med meget store beløb, der både skal gå til forskning og til at skalere og samarbejde i stor, industriel skala.

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

GRØN OMSTILLING Norge satser milliarder på at udvikle den industri, der kan fange CO2, transportere det i skibe og lagre det i undergrunden. Aker Carbon Capture er et privat norsk selskab, der sælger industrielt udstyr til teknologien. CEO Valborg Lundegaard ser store muligheder i Danmark, der med 70 procent-målet for 2030 har lagt tidligere skepsis over for teknologien på hylden og satser stort på at fange, lagre og udnytte CO2.

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

KOMMENTAR Hvordan ville vi organisere velfærdssamfundet, hvis vi gav os selv 10 år til at udvikle en ny model? Der er behov for langsigtede pejlemærker for udviklingen af den offentlige styring, som kan frigøre os fra vanetænkningen, skriver Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

Helle Øbo anbefaler

Helle Øbo anbefaler

KULTURANBEFALING Helle Øbo glæder sig til Skandinaviens største fotofestival, og så anbefaler hun en romantrilogi, der giver et indblik i Barcelonas mystik, passion og kultur.

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

GRØN OMSTILLING Når USA nu igen engagerer sig i kampen mod den globale opvarmning, skyldes det først og fremmest hensynet til egne interesser. Risikoen er, at Biden indleder en kold klimakrig med kineserne. 

Han skal fremtidssikre avisen

Han skal fremtidssikre avisen

NYT JOB Den tidligere general og forsvarschef Peter Bertram overtager posten som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus midt i en brydningstid, der byder på ny teknologi og nye brugerpræferencer.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.