Det grønlandske dilemma

Hvad der umiddelbart skulle ligne en velsignelse for Grønlands og hele Rigsfællesskabets økonomi – en undergrund, der bugner af værdifulde råstoffer – truer med at udvikle sig til et mareridt for regeringen, der med statsminister Helle Thorning-Schmidt i spidsen er havnet i et alvorligt dilemma. 

Med Selvstyreaftalen i 2009 hjemtog Grønland rettighederne til sin egen råstofpolitik og dermed også til at indgå aftaler med kommercielle aktører om efterforskning og udvinding. De seneste år har selvstyret accelereret processen for at tiltrække udenlandske investorer, og i disse uger forhandles den første storskalakontrakt på plads med selskabet London Mining, der har kinesiske investorer i ryggen. 

Den danske regering bakker op om indsatsen og har gennem længere tid arbejdet på udkast til en særlov, der skal gøre det muligt for selvstyret at importere udenlandsk arbejdskraft uden om den danske udlændingelovgivning. “Når man har Selvstyreloven, er hele spørgsmålet om råstoffer, løn og arbejdsvilkår noget grønlænderne tager sig af selv,” lød det fra statsministeren, da hun den 10. januar mødte pressen sammen med landsstyreformand Kuupik Kleist.

Med et BNP pr. indbygger, der ligger mere end 40 pct. under Danmarks, er den grønlandske økonomi under enormt pres. Og det er forståeligt, at regeringen stiller sig positiv over for Selvstyrets forsøg på at opdyrke nye erhvervsområder, der kan bidrage med flere indtægter og arbejdspladser. 

Problemet er bare, at det ikke er tekstiler eller turisme, som selvstyret er ved at sætte på eksportformel, men derimod strategisk betydningsfulde råstoffer som olie, sjældne jordarter og uran, der spiller en stadig større rolle i de globale stormagters kamp om at positionere sig i det økonomiske og militære magtspil. 

Uanset hvordan man vender og drejer det, er Selvstyrets beslutning om at opbygge en råstofindustri mere end en isoleret erhvervspolitisk beslutning, der kun vedrører Grønland. Det er starten på en udvikling, der i betydeligt omfang griber ind i den udenrigs- og sikkerhedspolitik, der favner hele Rigsfællesskabet og styres fra København.

Globalt magtspil

Som Mandag Morgen tidligere har beskrevet, udgør råstofsektoren en stærk geopolitisk magtfaktor, der vil skabe nye spændinger og konflikter de kommende årtier. Ressourcerne koncentreres på stadig færre hænder. Mens Rusland i dag er den største producent af råolie og naturgas, sidder Kina tungt på kulproduktionen og har, trods stor kritik fra OECD, opbygget et reelt monopol på udvindingen af flere sjældne jordarter.

Sidste sommer advarede EU’s industrikommissær, Antonio Tajani, direkte om, at kineserne havde fået et uheldigt forspring i kampen om de grønlandske råstoffer, herunder især de sjældne mineraler, der er af kritisk betydning for bl.a. den europæiske cleantech-sektor.

“De er allerede deroppe – de købte et britisk selskab og sendte bud efter 2.000 kinesiske arbejdere,” udtalte han til AP. 

Det er langtfra et tilfælde, at de investorer, der har været hurtigst til at vise økonomisk interesse for den grønlandske undergrund, kommer fra Kina, Australien, Canada og Sydkorea. Det er nationer, der i forvejen har store investeringer på spil i den globale magtkamp om råstofferne.

Selv har landsstyreformand Kuupik Kleist givet udtryk for, at de storpolitiske analyser er overdrevne. I et interview, som Weekendavisen bragte i sidste uge, skød han bekymringen til hjørne med den ironiske kommentar: “Jeg er rystende nervøs.” 

I samme ånd har han for nylig afvist et ønske fra EU om at begrænse kinesernes adgang til de grønlandske ressourcer.   

Mange ubekendte 

Regeringen kan ikke i længden slippe for at forholde sig til de udenrigspolitiske spørgsmål, der følger med at være råstofeksporterende nation.

I sidste uge kunne Mandag Morgen således berette, at Grønland er langt med et storskalaprojekt, der kan gøre Danmark til uraneksportør, med de store sikkerhedspolitiske udfordringer, det skaber. Men rolle- og ansvarsfordelingen blæser i vinden. Hvem skal forhandle kontrakterne? Og hvem skal kontrollere, at de overholdes?

Danmark har ingen erfaring med at administrere udvinding, kontrol og salg af radioaktivt materiale, der – hvis der opstår svigt – kan ende med at blive anvendt til fremstilling af kernevåben eller falde i hænderne på fjendtlige stater. Fordi Grønland har selvstyrestatus og bl.a. står uden for EU, er det desuden uklart, om de ikke-spredningsaftaler, som Danmark har tilsluttet sig, også gælder for Grønland. 

Et andet åbent spørgsmål handler om, hvem der skal træde til i tilfælde af ulykker, og det gælder ikke kun projekter med radioaktivt materiale. 

Råstofudvinding er i det hele taget forbundet med store miljø- og sundhedsrisici. Med realiseringen af det grønlandske råstofeventyr følger også en betydelig stigning i tung skibstrafik til bl.a. Kina. Imidlertid er det grønlandske hav- og landbaserede sikkerhedsberedskab begrænset og ikke afstemt til at kunne håndtere en situation, hvor et skib forulykker og udleder olie eller andet skadeligt materiale i de grønlandske farvande. 

I den situation bliver det svært for Danmark at fralægge sig ansvaret for evakuering og den teknisk meget besværlige oprydning, der kendetegner miljøkatastrofer i arktiske farvande. Også selv om projekterne som udgangspunkt var selvstyrets eget ansvar. 

En tiltrængt debat

I kølvandet på den ophedede debat i forbindelse med storskalalovens vedtagelse i det grønlandske landsting i december, har Venstre og Enhedslisten indkaldt til intet mindre end seks samråd og en forespørgselsdebat. Den første finder sted 1. februar, hvor beskæftigelsesminister Mette Frederiksen skal forsvare Danmarks støtte til den grønlandske storskalalov trods risikoen for social dumping. Derefter følger samråd i udenrigs-, erhvervs-, forsvars- og sundhedsudvalget. 

De mange samråd har fået Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, til at anklage Venstre for at gå i selvsving og udnytte situationen til at få medvind i meningsmålingerne. 

Men uanset oppositionens motiver, er det tiltrængt med en diskussion om de mange ubekendte, der knytter sig til de grønlandske råstofprojekter. Og regeringen bør anstrenge sig for at sikre, at spørgsmålene bliver besvaret så præcist og detaljeret som muligt. Debatterne vil uden tvivl blive fulgt med stor interesse fra både dansk og grønlandsk side og i sidste ende blive afgørende for, hvorvidt regeringen får flertal for den særlov, der skal gøre det muligt for Selvstyret at importere udenlandsk arbejdskraft. 

Sovet i timen

Når det er sagt, klinger det lidt hult, når Venstres Lars Løkke Rasmussen er “dybt, dybt bekymret”, idet kuglerne til den storskalalov, som han nu kritiserer, blev støbt i hans egen regeringstid.

Beslutningen om, at Grønland skal hjemtage råstofområdet, kom i stand i forbindelse med Selvstyreloven, der blev stemt igennem i 2009 af et stort flertal i Folketinget. Kun Dansk Folkeparti var imod. Venstre var altså selv med til at lave de rammer for grønlandsk råstofaktiviteter, som regeringen nu skal stå på mål for.

Samtidig tyder flere ting på, at Venstre i sine ti år ved regeringsmagten ignorerede den udvikling, der foregik på Grønland, hvad angår råstofudvinding. Op gennem 00’erne er der udstedt adskillige prøveboringslicenser til udenlandske selskaber, herunder en licens til at efterforske en forekomst med store mængder uran. Det skete, uden at den daværende regering på noget tidspunkt tog initiativ til at indlede en dialog med selvstyret om, hvordan dansk erhvervsliv og investeringer kunne blive bragt i spil. 

Da råstofområdet overgik til selvstyret i 2009, undlod regeringen at nedsætte en arbejdsgruppe, der kunne følge udviklingen på tættere hold. Det var først, da den siddende regering trådte til, at Danmark fik sin første arktiske ambassadør. Og ifølge Mandag Morgens oplysninger er det også først inden for det seneste år, at Udenrigsministeriet er begyndt at kortlægge de udenrigs- og sikkerhedsmæssige udfordringer, der opstår, hvis Grønland f.eks. vælger at bryde med sin hidtidige nultolerance over for udvinding af uran. 

Ingen lykkelig slutning

Debatten om, hvorvidt Danmark skal blande sig i de grønlandske råstofprojekter eller ej, er dybt ubehagelig for regeringen, der hurtigt kan blive anklaget for koloniherrementalitet. I det grønlandske landsting hersker en stærk ambition om at få styr på økonomien og skabe et projekt, der kan gøre Grønland attraktiv i omverdenens øjne. 

Skulle regeringen, f.eks. under pres fra EU, få kolde fødder, er det svært at se, hvordan man kan bremse processen, uden at det tager sig ud som et brutalt forsøg på at sabotere selvstyrets vej til økonomisk uafhængighed.  

Hvis et flertal skulle vælge at stemme nej til den omstridte særlov, kan Grønland sagtens vælge at gå videre. Godt nok bliver det besværligt, når omkring 3.000 arbejdstilladelser skal sagsbehandles enkeltvis, men arbejdsbyrden bliver nok værst for den danske Udlændingestyrelse. Også i det tilfælde lander problemerne i sidste ende på Danmarks bord.   

Kuupik Kleists opfordring til at bringe danske virksomheder og investorer i spil er sympatisk. Problemet er bare, at løbet i høj grad allerede er kørt, dels med den licensuddeling, der har fundet sted de seneste årtier, dels med vedtagelsen af Storskalaloven og Råstofloven, der giver grønlandske, men ikke danske, virksomheder og arbejdstagere visse fordele. Danske virksomheder, medarbejdere og investorer, der måtte have relevante kompetencer eller risikovillig kapital, må konkurrere på samme betingelser som kinesiske.   

Selv om mulighederne for at rette op på mere end 10 års dansk søvngængeri synes udtømte, bliver regeringen nødt til at gøre op med den reaktive holdning, der har kendetegnet statsministerens håndtering af Storskalaloven.  Den officielle linje – at Danmark først tager stilling, når Grønland henvender sig – er farlig for samarbejdet i Rigsfællesskabet. 

Hvis Grønland vælger at bryde med sin nultolerance over for uran, vil det uundgåeligt blive Danmarks hovedpine i sidste ende. Det virker helt uforståeligt, at Danmark frivilligt vælger at sidde i baghånd på et område, hvor vi har store udenrigs-, sikkerheds- og miljøpolitiske interesser på spil – interesser, som vi har opbygget et dygtigt og omfattende diplomatisk apparat til at varetage i resten af verden. 

I sidste ende kan det heller ikke være i Grønlands interesse at stå alene med ansvaret for beslutninger, der kan få vidtrækkende konsekvenser for hele Rigsfællesskabets interesser. 

Forrige artikel Gyldent årti venter fødevaresektoren Gyldent årti venter fødevaresektoren Næste artikel Frankrig fører Europas ressourcekrig i Afrika
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.