Det grønlandske dilemma

Hvad der umiddelbart skulle ligne en velsignelse for Grønlands og hele Rigsfællesskabets økonomi – en undergrund, der bugner af værdifulde råstoffer – truer med at udvikle sig til et mareridt for regeringen, der med statsminister Helle Thorning-Schmidt i spidsen er havnet i et alvorligt dilemma. 

Med Selvstyreaftalen i 2009 hjemtog Grønland rettighederne til sin egen råstofpolitik og dermed også til at indgå aftaler med kommercielle aktører om efterforskning og udvinding. De seneste år har selvstyret accelereret processen for at tiltrække udenlandske investorer, og i disse uger forhandles den første storskalakontrakt på plads med selskabet London Mining, der har kinesiske investorer i ryggen. 

Den danske regering bakker op om indsatsen og har gennem længere tid arbejdet på udkast til en særlov, der skal gøre det muligt for selvstyret at importere udenlandsk arbejdskraft uden om den danske udlændingelovgivning. “Når man har Selvstyreloven, er hele spørgsmålet om råstoffer, løn og arbejdsvilkår noget grønlænderne tager sig af selv,” lød det fra statsministeren, da hun den 10. januar mødte pressen sammen med landsstyreformand Kuupik Kleist.

Med et BNP pr. indbygger, der ligger mere end 40 pct. under Danmarks, er den grønlandske økonomi under enormt pres. Og det er forståeligt, at regeringen stiller sig positiv over for Selvstyrets forsøg på at opdyrke nye erhvervsområder, der kan bidrage med flere indtægter og arbejdspladser. 

Problemet er bare, at det ikke er tekstiler eller turisme, som selvstyret er ved at sætte på eksportformel, men derimod strategisk betydningsfulde råstoffer som olie, sjældne jordarter og uran, der spiller en stadig større rolle i de globale stormagters kamp om at positionere sig i det økonomiske og militære magtspil. 

Uanset hvordan man vender og drejer det, er Selvstyrets beslutning om at opbygge en råstofindustri mere end en isoleret erhvervspolitisk beslutning, der kun vedrører Grønland. Det er starten på en udvikling, der i betydeligt omfang griber ind i den udenrigs- og sikkerhedspolitik, der favner hele Rigsfællesskabet og styres fra København.

Globalt magtspil

Som Mandag Morgen tidligere har beskrevet, udgør råstofsektoren en stærk geopolitisk magtfaktor, der vil skabe nye spændinger og konflikter de kommende årtier. Ressourcerne koncentreres på stadig færre hænder. Mens Rusland i dag er den største producent af råolie og naturgas, sidder Kina tungt på kulproduktionen og har, trods stor kritik fra OECD, opbygget et reelt monopol på udvindingen af flere sjældne jordarter.

Sidste sommer advarede EU’s industrikommissær, Antonio Tajani, direkte om, at kineserne havde fået et uheldigt forspring i kampen om de grønlandske råstoffer, herunder især de sjældne mineraler, der er af kritisk betydning for bl.a. den europæiske cleantech-sektor.

“De er allerede deroppe – de købte et britisk selskab og sendte bud efter 2.000 kinesiske arbejdere,” udtalte han til AP. 

Det er langtfra et tilfælde, at de investorer, der har været hurtigst til at vise økonomisk interesse for den grønlandske undergrund, kommer fra Kina, Australien, Canada og Sydkorea. Det er nationer, der i forvejen har store investeringer på spil i den globale magtkamp om råstofferne.

Selv har landsstyreformand Kuupik Kleist givet udtryk for, at de storpolitiske analyser er overdrevne. I et interview, som Weekendavisen bragte i sidste uge, skød han bekymringen til hjørne med den ironiske kommentar: “Jeg er rystende nervøs.” 

I samme ånd har han for nylig afvist et ønske fra EU om at begrænse kinesernes adgang til de grønlandske ressourcer.   

Mange ubekendte 

Regeringen kan ikke i længden slippe for at forholde sig til de udenrigspolitiske spørgsmål, der følger med at være råstofeksporterende nation.

I sidste uge kunne Mandag Morgen således berette, at Grønland er langt med et storskalaprojekt, der kan gøre Danmark til uraneksportør, med de store sikkerhedspolitiske udfordringer, det skaber. Men rolle- og ansvarsfordelingen blæser i vinden. Hvem skal forhandle kontrakterne? Og hvem skal kontrollere, at de overholdes?

Danmark har ingen erfaring med at administrere udvinding, kontrol og salg af radioaktivt materiale, der – hvis der opstår svigt – kan ende med at blive anvendt til fremstilling af kernevåben eller falde i hænderne på fjendtlige stater. Fordi Grønland har selvstyrestatus og bl.a. står uden for EU, er det desuden uklart, om de ikke-spredningsaftaler, som Danmark har tilsluttet sig, også gælder for Grønland. 

Et andet åbent spørgsmål handler om, hvem der skal træde til i tilfælde af ulykker, og det gælder ikke kun projekter med radioaktivt materiale. 

Råstofudvinding er i det hele taget forbundet med store miljø- og sundhedsrisici. Med realiseringen af det grønlandske råstofeventyr følger også en betydelig stigning i tung skibstrafik til bl.a. Kina. Imidlertid er det grønlandske hav- og landbaserede sikkerhedsberedskab begrænset og ikke afstemt til at kunne håndtere en situation, hvor et skib forulykker og udleder olie eller andet skadeligt materiale i de grønlandske farvande. 

I den situation bliver det svært for Danmark at fralægge sig ansvaret for evakuering og den teknisk meget besværlige oprydning, der kendetegner miljøkatastrofer i arktiske farvande. Også selv om projekterne som udgangspunkt var selvstyrets eget ansvar. 

En tiltrængt debat

I kølvandet på den ophedede debat i forbindelse med storskalalovens vedtagelse i det grønlandske landsting i december, har Venstre og Enhedslisten indkaldt til intet mindre end seks samråd og en forespørgselsdebat. Den første finder sted 1. februar, hvor beskæftigelsesminister Mette Frederiksen skal forsvare Danmarks støtte til den grønlandske storskalalov trods risikoen for social dumping. Derefter følger samråd i udenrigs-, erhvervs-, forsvars- og sundhedsudvalget. 

De mange samråd har fået Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, til at anklage Venstre for at gå i selvsving og udnytte situationen til at få medvind i meningsmålingerne. 

Men uanset oppositionens motiver, er det tiltrængt med en diskussion om de mange ubekendte, der knytter sig til de grønlandske råstofprojekter. Og regeringen bør anstrenge sig for at sikre, at spørgsmålene bliver besvaret så præcist og detaljeret som muligt. Debatterne vil uden tvivl blive fulgt med stor interesse fra både dansk og grønlandsk side og i sidste ende blive afgørende for, hvorvidt regeringen får flertal for den særlov, der skal gøre det muligt for Selvstyret at importere udenlandsk arbejdskraft. 

Sovet i timen

Når det er sagt, klinger det lidt hult, når Venstres Lars Løkke Rasmussen er “dybt, dybt bekymret”, idet kuglerne til den storskalalov, som han nu kritiserer, blev støbt i hans egen regeringstid.

Beslutningen om, at Grønland skal hjemtage råstofområdet, kom i stand i forbindelse med Selvstyreloven, der blev stemt igennem i 2009 af et stort flertal i Folketinget. Kun Dansk Folkeparti var imod. Venstre var altså selv med til at lave de rammer for grønlandsk råstofaktiviteter, som regeringen nu skal stå på mål for.

Samtidig tyder flere ting på, at Venstre i sine ti år ved regeringsmagten ignorerede den udvikling, der foregik på Grønland, hvad angår råstofudvinding. Op gennem 00’erne er der udstedt adskillige prøveboringslicenser til udenlandske selskaber, herunder en licens til at efterforske en forekomst med store mængder uran. Det skete, uden at den daværende regering på noget tidspunkt tog initiativ til at indlede en dialog med selvstyret om, hvordan dansk erhvervsliv og investeringer kunne blive bragt i spil. 

Da råstofområdet overgik til selvstyret i 2009, undlod regeringen at nedsætte en arbejdsgruppe, der kunne følge udviklingen på tættere hold. Det var først, da den siddende regering trådte til, at Danmark fik sin første arktiske ambassadør. Og ifølge Mandag Morgens oplysninger er det også først inden for det seneste år, at Udenrigsministeriet er begyndt at kortlægge de udenrigs- og sikkerhedsmæssige udfordringer, der opstår, hvis Grønland f.eks. vælger at bryde med sin hidtidige nultolerance over for udvinding af uran. 

Ingen lykkelig slutning

Debatten om, hvorvidt Danmark skal blande sig i de grønlandske råstofprojekter eller ej, er dybt ubehagelig for regeringen, der hurtigt kan blive anklaget for koloniherrementalitet. I det grønlandske landsting hersker en stærk ambition om at få styr på økonomien og skabe et projekt, der kan gøre Grønland attraktiv i omverdenens øjne. 

Skulle regeringen, f.eks. under pres fra EU, få kolde fødder, er det svært at se, hvordan man kan bremse processen, uden at det tager sig ud som et brutalt forsøg på at sabotere selvstyrets vej til økonomisk uafhængighed.  

Hvis et flertal skulle vælge at stemme nej til den omstridte særlov, kan Grønland sagtens vælge at gå videre. Godt nok bliver det besværligt, når omkring 3.000 arbejdstilladelser skal sagsbehandles enkeltvis, men arbejdsbyrden bliver nok værst for den danske Udlændingestyrelse. Også i det tilfælde lander problemerne i sidste ende på Danmarks bord.   

Kuupik Kleists opfordring til at bringe danske virksomheder og investorer i spil er sympatisk. Problemet er bare, at løbet i høj grad allerede er kørt, dels med den licensuddeling, der har fundet sted de seneste årtier, dels med vedtagelsen af Storskalaloven og Råstofloven, der giver grønlandske, men ikke danske, virksomheder og arbejdstagere visse fordele. Danske virksomheder, medarbejdere og investorer, der måtte have relevante kompetencer eller risikovillig kapital, må konkurrere på samme betingelser som kinesiske.   

Selv om mulighederne for at rette op på mere end 10 års dansk søvngængeri synes udtømte, bliver regeringen nødt til at gøre op med den reaktive holdning, der har kendetegnet statsministerens håndtering af Storskalaloven.  Den officielle linje – at Danmark først tager stilling, når Grønland henvender sig – er farlig for samarbejdet i Rigsfællesskabet. 

Hvis Grønland vælger at bryde med sin nultolerance over for uran, vil det uundgåeligt blive Danmarks hovedpine i sidste ende. Det virker helt uforståeligt, at Danmark frivilligt vælger at sidde i baghånd på et område, hvor vi har store udenrigs-, sikkerheds- og miljøpolitiske interesser på spil – interesser, som vi har opbygget et dygtigt og omfattende diplomatisk apparat til at varetage i resten af verden. 

I sidste ende kan det heller ikke være i Grønlands interesse at stå alene med ansvaret for beslutninger, der kan få vidtrækkende konsekvenser for hele Rigsfællesskabets interesser. 

Forrige artikel Gyldent årti venter fødevaresektoren Gyldent årti venter fødevaresektoren Næste artikel Frankrig fører Europas ressourcekrig i Afrika

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.