Det skal du kunne på arbejdsmarkedet i 2020

Sensemaking, design-mindset og simplexity. Hvis du ikke allerede har tilegnet dig disse evner, så se at komme i gang. Sammen med seks andre kompetencer vil de definere dine jobmuligheder om føje år.

Verden er i hastig forandring. Det hører vi hele tiden, og selv skeptikerne må erkende, at der er nogle stærke kræfter i spil i disse år.

Vi lever længere. Smarte maskiner og systemer vinder frem og eliminerer job præget af gentagelser. Computernes stadig mere kraftfulde processorer gør verden programmerbar, og nye kommunikationskanaler stiller krav til at kunne formidle igennem andet end udelukkende tekst.
Læg dertil globaliseringen, som har bragt os tættere sammen, men samtidig har brudt USA’s og Europas monopol på at være skabende og innovative. Vi er i konkurrence med hele verden.

Ovenstående scenarie har du formentlig hørt før, men hvor stiller det så dig? Hvad skal du – uanset om du er leder eller menig medarbejder – kunne i en nær fremtid, og hvordan kan du bedst muligt fremtidssikre, at du ikke blot kan få et job, men også et meningsfyldt arbejde, om fem eller ti år fra nu?

Mit bud, baseret på over 20 års erfaring som iværksætter, leder og innovationschef, er nedenstående kernekompetencer. Det er de ni kompetencer, du skal træne og udvikle frem mod arbejdsmarkedet anno 2020:


  • Sensemaking – eller på dansk meningsskabelse: Det er evnen til, på et dybere niveau, at forstå betydningen af det, der bliver sagt og kommunikeret. Kernen er altså at forstå, hvorfor folk handler, som de gør. Den proces, som sker, når du indimellem bliver forvirret over det uventede, til du igen har skabt et tilstrækkeligt entydigt billede af, hvad der foregår, til at kunne fortsætte med at handle. Sensemaking er altså den proces, hvorigennem du og dine kolleger hele tiden skaber mening.

  • Social intelligens: Social intelligens er evnen til at skabe relationer til andre mennesker på en dyb og direkte måde. Social intelligens er stadig mere efterspurgt på arbejdsmarkedet – navnlig hos ledere. Hvis man er i stand til at lytte, kommunikere, samarbejde, udvise tolerance og godt humør samt løse konflikter på en hensigtsmæssig måde, opnår man højere motivation hos medarbejderne.

  • Tilpasningsdygtig tænkning: På engelsk kalder man dette novel and adaptive thinking. Pointen er, at uanset om du er softwareudvikler, tømrer eller leder, så er din evne til at tilpasse dig afgørende. Tilpasningsdygtig tænkning handler om, at du er villig til at lære hele tiden, at du tør fejle, at du er nysgerrig, at du lytter til andre, og at du stiller gode spørgsmål.

  • Simplexity: Det er ofte et diskussionspunkt, hvad man egentlig lærer på universiteterne. Som en, der har læst humaniora, kan jeg på afstand se, at jeg i hvert fald lærte én ting, som bliver helt central i fremtiden: evnen til at oversætte store mængder af data og information til konkrete koncepter og helheder, samt evnen til at oversætte data baseret på fornuftslogikker og argumentation. Det handler altså om en evne til at forstå kompleksitet og siden gøre dette simpelt for modtageren.

  • Tværkulturelle kompetencer: På fremtidens arbejdsmarked vil stadig flere forskellige kulturer, religioner og baggrunde være samlet. Det kræver en evne til at kunne fungere i forskellige kulturelle miljøer og sammenhænge samt møde disse med et åbent og nysgerrigt sind.

  • Forståelse af nye medier: At forstå og kommunikere på nye medier er en evne, som langt flere vil skulle besidde på fremtidens arbejdsmarked. Det handler i første omgang om at blive fortrolig med disse medier og dernæst at kunne formidle og føre samtaler på dem på en effektiv måde. Du kan begynde med at oprette en profil på LinkedIn, Facebook, Instagram, Twitter og Snapchat i dag, hvis du ikke allerede har det.

  • Design-mindset: Evnen til at forstå og igangsætte opgaver og arbejdsprocesser bliver central i fremtiden. Dette kræver forståelsen af, hvordan man arbejder med processer hen imod ønskede resultater. På engelsk kalder man dette design mindset thinking, og det må ikke forveksles med konkrete designmetoder som eksempelvis design thinking. Det er nærmere din evne til at finde nye måder at løse problemer på, der er tale om. Dette er en kompetence, som er relevant, uanset om du arbejder med markedsføring, produktudvikling, salg etc.

  • Cognitive load management: Der er ikke rigtig en god dansk term for denne kompetence, men det handler om evnen til at filtrere information og udvælge den vigtigste viden og indsigt derfra. Vi lever i et overload af information, og vores arbejdshukommelse er begrænset. Derfor handler det om, at du skal blive stadig bedre til at overskue større mængder af information og kunne udvælge det, der er relevant, og skille dig af med resten.

  • Virtuelt samarbejde: Der er meget effektivitet at hente ved at gøre op med traditionelt samarbejde, gøre videndeling til ’rigtigt’ arbejde og motivere medarbejderne til at vælge nye former for kommunikation. It gør det muligt at arbejde effektivt sammen adskilt af tid og sted. Fænomenet kaldes virtuelt samarbejde, og globale virksomheder som Cisco, HP, IBM etc. dyrker det i stor stil. De er motiveret af imponerende ROI, effektive arbejdsprocesser, bedre work-life-balance, sikkerhed og effektiv videndeling.

Forrige artikel Glem lige disruptionen et øjeblik Næste artikel Vanvittigt at lave fælles uddannelse for alle skoleledere

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.