Det skal du kunne på arbejdsmarkedet i 2020

Sensemaking, design-mindset og simplexity. Hvis du ikke allerede har tilegnet dig disse evner, så se at komme i gang. Sammen med seks andre kompetencer vil de definere dine jobmuligheder om føje år.

Verden er i hastig forandring. Det hører vi hele tiden, og selv skeptikerne må erkende, at der er nogle stærke kræfter i spil i disse år.

Vi lever længere. Smarte maskiner og systemer vinder frem og eliminerer job præget af gentagelser. Computernes stadig mere kraftfulde processorer gør verden programmerbar, og nye kommunikationskanaler stiller krav til at kunne formidle igennem andet end udelukkende tekst.
Læg dertil globaliseringen, som har bragt os tættere sammen, men samtidig har brudt USA’s og Europas monopol på at være skabende og innovative. Vi er i konkurrence med hele verden.

Ovenstående scenarie har du formentlig hørt før, men hvor stiller det så dig? Hvad skal du – uanset om du er leder eller menig medarbejder – kunne i en nær fremtid, og hvordan kan du bedst muligt fremtidssikre, at du ikke blot kan få et job, men også et meningsfyldt arbejde, om fem eller ti år fra nu?

Mit bud, baseret på over 20 års erfaring som iværksætter, leder og innovationschef, er nedenstående kernekompetencer. Det er de ni kompetencer, du skal træne og udvikle frem mod arbejdsmarkedet anno 2020:


  • Sensemaking – eller på dansk meningsskabelse: Det er evnen til, på et dybere niveau, at forstå betydningen af det, der bliver sagt og kommunikeret. Kernen er altså at forstå, hvorfor folk handler, som de gør. Den proces, som sker, når du indimellem bliver forvirret over det uventede, til du igen har skabt et tilstrækkeligt entydigt billede af, hvad der foregår, til at kunne fortsætte med at handle. Sensemaking er altså den proces, hvorigennem du og dine kolleger hele tiden skaber mening.

  • Social intelligens: Social intelligens er evnen til at skabe relationer til andre mennesker på en dyb og direkte måde. Social intelligens er stadig mere efterspurgt på arbejdsmarkedet – navnlig hos ledere. Hvis man er i stand til at lytte, kommunikere, samarbejde, udvise tolerance og godt humør samt løse konflikter på en hensigtsmæssig måde, opnår man højere motivation hos medarbejderne.

  • Tilpasningsdygtig tænkning: På engelsk kalder man dette novel and adaptive thinking. Pointen er, at uanset om du er softwareudvikler, tømrer eller leder, så er din evne til at tilpasse dig afgørende. Tilpasningsdygtig tænkning handler om, at du er villig til at lære hele tiden, at du tør fejle, at du er nysgerrig, at du lytter til andre, og at du stiller gode spørgsmål.

  • Simplexity: Det er ofte et diskussionspunkt, hvad man egentlig lærer på universiteterne. Som en, der har læst humaniora, kan jeg på afstand se, at jeg i hvert fald lærte én ting, som bliver helt central i fremtiden: evnen til at oversætte store mængder af data og information til konkrete koncepter og helheder, samt evnen til at oversætte data baseret på fornuftslogikker og argumentation. Det handler altså om en evne til at forstå kompleksitet og siden gøre dette simpelt for modtageren.

  • Tværkulturelle kompetencer: På fremtidens arbejdsmarked vil stadig flere forskellige kulturer, religioner og baggrunde være samlet. Det kræver en evne til at kunne fungere i forskellige kulturelle miljøer og sammenhænge samt møde disse med et åbent og nysgerrigt sind.

  • Forståelse af nye medier: At forstå og kommunikere på nye medier er en evne, som langt flere vil skulle besidde på fremtidens arbejdsmarked. Det handler i første omgang om at blive fortrolig med disse medier og dernæst at kunne formidle og føre samtaler på dem på en effektiv måde. Du kan begynde med at oprette en profil på LinkedIn, Facebook, Instagram, Twitter og Snapchat i dag, hvis du ikke allerede har det.

  • Design-mindset: Evnen til at forstå og igangsætte opgaver og arbejdsprocesser bliver central i fremtiden. Dette kræver forståelsen af, hvordan man arbejder med processer hen imod ønskede resultater. På engelsk kalder man dette design mindset thinking, og det må ikke forveksles med konkrete designmetoder som eksempelvis design thinking. Det er nærmere din evne til at finde nye måder at løse problemer på, der er tale om. Dette er en kompetence, som er relevant, uanset om du arbejder med markedsføring, produktudvikling, salg etc.

  • Cognitive load management: Der er ikke rigtig en god dansk term for denne kompetence, men det handler om evnen til at filtrere information og udvælge den vigtigste viden og indsigt derfra. Vi lever i et overload af information, og vores arbejdshukommelse er begrænset. Derfor handler det om, at du skal blive stadig bedre til at overskue større mængder af information og kunne udvælge det, der er relevant, og skille dig af med resten.

  • Virtuelt samarbejde: Der er meget effektivitet at hente ved at gøre op med traditionelt samarbejde, gøre videndeling til ’rigtigt’ arbejde og motivere medarbejderne til at vælge nye former for kommunikation. It gør det muligt at arbejde effektivt sammen adskilt af tid og sted. Fænomenet kaldes virtuelt samarbejde, og globale virksomheder som Cisco, HP, IBM etc. dyrker det i stor stil. De er motiveret af imponerende ROI, effektive arbejdsprocesser, bedre work-life-balance, sikkerhed og effektiv videndeling.

Forrige artikel Glem lige disruptionen et øjeblik Næste artikel Vanvittigt at lave fælles uddannelse for alle skoleledere
Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland. 

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

En ny supermillionærskat og fire andre forslag fra Socialdemokratiet skal skaffe 3 mia. kroner ekstra til velfærdsforbedringer. Men selv med de ekstra penge er der ikke plads til de store forbedringer af velfærden, lyder vurderingen fra eksperter.