Det vil Obama gøre for klimaet, hvis han vinder

For første gang har vi fået et troværdigt bud på, hvordan Obamas klimapolitik vil forme sig, hvis han vinder over Romney. Glem alle drømme om en mammut-lov, der indfører cap-and-trade i USA – og dermed en COP-agtig, global klimaaftale med USA.

Denne blog har ofte beskæftiget sig med republikanernes kulørte klima- og miljøpolitik og de rædselsscenarier, det vil medføre, hvis Romney vinder. Men hvad hvis Obama kommer først over målstregen? Hvad vil han gøre på klimafronten?

Det har indtil videre været en velbevaret hemmelighed, eftersom klima og miljø har fyldt endog meget lidt i valgkampen. Selv ikke på Demokraternes nylige konvent blev der talt meget om det. Dog mere end på Republikanernes, hvor Romney – til de grønnes forargelse – reducerede klimapolitik til en vits med sætningen:

”Obama lovede, at han ville bremse stigende vandstand i havene. Og hele planeten. Mit løfte er at hjælpe dig og din familie”.

Romney gjorde nar af Obamas forfejlede klimapolitik på Republikanernes konvent – til stor moro for tilskuerne.

 

Obama replicerede i sin tale på Demokraternes konvent, at klimaændringer ikke er en joke, men handler om tørke, skovbrande, storme – og vores børns fremtid.

 

 

 

 

 

 

 

Nu har en af Obamas nærmeste klimarådgivere, den tidligere ”klimazar” Carol Browner, imidlertid løftet sløret i et interview med miljøsitet Grist.

Carol Browners udtalelser faldt på Demokraternes Konvent, hvor hun optrædte som uafhængig talskvinde for valgkampagen. Browner er ikke fru hvemsomhelst. Hun var i otte år en meget højt profileret direktør for Miljøstyrelsen i USA, og havde en fremtrædende post som direktør for klima- og energipolitik i Obamas administration fra 2008 til 2011. Hun forlod sin post i 2011, da det stod klart, at klimapolitikken ikke ville være et større indsatsområde for Obama.

Browner er ligeså populær blandt ”de grønne”, som hun er upopulær blandt republikanerne i kongressen og senatet, hvor hun personificerer Obamas forsøg på at indføre en cap-and-trade-lovgivning. Hun tilhører dog fortsat den absolutte inderkreds omkring præsidenten hans energimister, fysiker og nobelpristager Steven Chu.

Hendes seneste udmelding indeholder interessant nyt.

Obama vil i de første to år sætte klima- og energipolitik højere på dagsordenen, men han dropper ideen om en cap-and-trade-lov. En sådan mammut-lov, som vil påvirke store dele af USA’s erhvervsliv, er ganske simpelt utænkelig efter balladen om den sidste mammut-lov, nemlig Obamacare.

Læs tidligere blogs om valgkampen her

Obama vil i stedet for søge at sætte mål og loft over udledningerne sektor for sektor, hvor hver lov tilpasses f.eks. energisektoren, industrien, bygninger osv. Det, mener Browner, vil få klimamålene til at glide nemmere ned uden at udløse det ramaskrig, som cap-and-trade pr. automatik gør i Repræsentanternes Hus og industrien. Læs f.eks. her The New Yorkers gennemgang af Obamas lidelser, da han forsøgte at presse sin store klimalov igennem i 2009-2010.

Denne trinvise tilgang lover ikke umiddelbart godt for Europas drømme om en global klimaaftale med klare målsætninger og loft over nationale emissioner. I hvert fald ikke i den form, som p.t. diskuteres i regi af COP-forhandlingerne. En sektor-for-sektor-tilgang vil formentlig tage tid. Lang tid. Og den vil gøre det svært for Obama at forpligte sig til en specifik, national målsætning.

Obama vil også i sin anden periode være oppe imod en kongres, hvor Demokraterne er i mindretal. Derfor vil han være tvunget til at gennemføre visse tiltag gennem såkaldte ”executive orders”. Og et vil han gøre, siger Browner, med henvisning til, at han gentagne gange før har gjort det på klimaområdet.

Debatten om naturgas og ”fracking”, dvs. udvinding af naturgas i porøse lag i undergrunden gennem højtryksspuling med vand og kemikalier, kører på høje nagler i USA. Obama har tydeligvis skiftet standpunkt her, efter at det i de seneste par år er blevet klart, at USA råder over enorme naturgasreserver, hvis fracking tillades. Og Obama vil tilade fracking – dog under skarp myndighedskontrol fra Miljøstyrelsen.

[quote align="left" author=""]At naturgas er et fossilt brændstof, der medfører CO2-udledning, er fortsat en bekymring for Obama, men ikke en stor nok bekymring til ikke at udnytte ressourcerne.[/quote]

Fracking er særdeles kontroversielt - ikke kun i et amerikansk perspektiv. De naturgasreserver, der hermed bliver tilgængelige, vil solidt undergrave den nuværende businesscase for vedvarende energi. Hvis både USA og Kina udnytter bare nogle af deres reserver vil investeringer i vindkraft, solenergi og geotermi blive voldsomt konkurrenceudsat.
 
I USA debatteres det, hvor store reseverne er. Olie- og gasindustrien taler om forsyninger, der svarer til 100 års forbrug af naturgas på det nuværende niveau. Kritikere siger, at der nærmere er tale om 20 års forbrug. Men under alle omstændigheder er der tale om gigantiske mængder.

Samtidig er der store miljømæssige spørgsmålstegn ved fracking-teknologien. Bl.a. frygter mange miljøforkæmpere, at de kemikalier, der benyttes vil trænge ind i drikkevandsreserver, ligesom de frygter, at intensiv fracking vil medføre små jordskælv. I England er to jordskælv i Blackpool-området således sat i forbindelse med fracking-projekter i nærheden.

Romney har lagt op til et historisk skifte i amerikansk miljøpolitik ved at foreslå, at flytte myndigheden over ressourceudnyttelse fra den føderale regering til staterne. Det vil, mener demokraterne, resultere i et uhæmmet ”oil and gas rush”, hvor lokale erhvervsinteresser sættes over naturbeskyttelse.

At naturgas er et fossilt brændstof, der medfører CO2-udledning, er fortsat en bekymring for Obama, men ikke en stor nok bekymring til ikke at udnytte ressourcerne. Naturgas vil være ”en bro” frem mod USA’s fremtidige udnyttelse af alternativ energi, siger Browner, der fremhæver Obamas hidtidige succes med mål for bedre brændstofudnyttelse i biler, energibesparelser i offentlige bygninger samt milliardtilskud til grønne teknologier og alternativ energi.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Tre bud på en intelligent offentlig sektor Næste artikel Kooperativer: en gammel model for fremtiden

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.