Dansk Industri skal disrupte sig selv

KOMMENTAR: Erhvervsorganisationen Dansk Industri skal nytænke sin rolle i et samfund med markant ændrede udfordringer – og dermed også en ny direktørs profil.

Det vigtigste ledige topjob, der skal besættes i 2019, er ikke stillingen som administrerende direktør i Danske Bank. 

Med al respekt for den indflydelse, der forbindes med den position, overstråles den af jobbet som Dansk Industris førstemand. At stå i spidsen for Danmarks måske største og stærkeste lobbyvirksomhed har altid været ensbetydende med magt og prestige.

Men DI’s betydning kan blive langt større de kommende år, alt afhængig af hvem der udpeges til stillingen. Det skyldes, at Danmark – på linje med andre nationer – befinder sig midt i en dramatisk transformation, hvor vi skal omstille os til markant anderledes vilkår.

Politiske institutioner og værdier er i opbrud; demokratierne er under pres. Klimaforandringer og FN’s verdensmål varsler opbrud med gængse økonomiske teorier og forretningsmodeller, og virksomhederne skal nytænke deres rolle og ansvar for udviklingen i samfundet og bl.a. forsvare sig over for en stigende mistillid til erhvervslivet, forstærket af en næsten endeløs serie af bankskandaler.

Det er de udfordringer, DI skal forholde sig til og bidrage med løsninger på. Det stiller helt andre krav til den nye direktør end dem, forgængerne skulle leve op til. 

Inden navnelegen om mulige og umulige kandidater går i gang, ville det være formålstjenligt at nytænke organisationens rolle og ansvar. Organisationen repræsenterer virksomheder, der skal ’disruptes’ indefra for at overleve det næste årti eller to. Derfor er det også naturligt, at DI indtager samme medicin.

Der er med andre behov for at disrupte, hvad en stor interesseorganisation som DI skal leve af. Hvad er dens fremtidige kerneydelser, og over for hvem? Hvilken forskel skal DI gøre?

Ny relation til fagbevægelsen

Der har været megen debat om fagbevægelsens evne til at forny sig, herunder om risikoen for at ende som arbejdsmarkedets forstenede dinosaur, fordi man ikke i tide omstillede sig til nye behov.

Det samme kan også blive en trussel for virksomhedernes interesseorganisation. Derfor ville det være spændende, nyttigt og innovativt, hvis DI benyttede anledningen til at nytænke sin strategi og position i samfundet – hvilke nye dagsordener og mål organisationen skal forfølge, f.eks. de næste fem år.

Det ville være skuffende og uforståeligt, hvis man ikke kom med nye bud. Måske har man allerede gjort det, men så skylder DI at fortælle det.

Organisationen skal afspejle, at erhvervslivet nødvendigvis må spille en langt mere fremtrædende rolle i udviklingen af morgendagens samfund og løfte et bredere samfundsansvar.

Når det årlige VL-døgn i juni 2019 handler om, hvordan FN’s verdensmål skal forme fremtidens konkurrenceparametre, er det vel udtryk for samme erkendelse. Hvis den erkendelse signalerer erhvervsledernes seriøse engagement, bør DI samtidig udvide sin interessesfære og ikke kun varetage virksomhedernes snævre interesser men se sig selv som en central katalysator for en ny, konkurrencedygtig samfundsmodel. 

Det ville ikke alene forny og forstærke DI’s rolle og position men også forny relationerne til en fagbevægelse, der har den samme egeninteresse, blot set fra medarbejdersiden. Tænk, hvis så stærke parter kunne finde sammen om en fælles dagsorden, der var vigtigere og  mere fremsynet end at bruge alle ressourcer på udmarvende kampe om marginale forbedringer på overenskomsterne.

Hvor vigtige de aftaler end måtte være, ville store og langsigtede samfundsgevinster kunne høstes, hvis landets toneangivende interesseorganisationer på alle sider af bordet ville sætte sig sammen om at forme overbygningen på den berømmede danske arbejdsmarkedsmodel, nemlig “Samfundsmodel 2030”, med inspiration fra bl.a. verdensmålene.

Men det forudsætter, at DI udvider og fortolker, hvad konkurrenceevne dybest set handler om, på ny og indser, at der er andre veje end blot at sænke skatter og afgifter og skære ned på velfærdssamfundet.

Behovet for en ny profil

Hvis man tager et hurtigt og overordnet blik på organisationen Dansk Industris rolle og udvikling det sidste halve århundrede – tilbage til omkring 1970 – har de gradvist, men sikkert, opbygget en stadig stærkere position for i dag at være den helt dominerende erhvervsorganisation. 

I spidsen for den udvikling har stået fire markante direktører, der hver til sin tid og hver på deres måde har bidraget til den succes. Det gælder Wigo Theilgaard, Ove Munch, Hans Skov Christensen og nu senest Karsten Dybvad. Trods deres eventuelle forskelligheder er der enkelte vigtige fællestræk.

De har bygget DI’s position på en håndhævelse af de klassiske erhvervsøkonomiske dyder og et entydigt fokus på at styrke virksomhedernes konkurrenceevne her og nu. Her har netop lavere skatter, mindre offentligt forbrug, styrkelsen af Danmark som produktionsland osv. været kardinalpunkter.

Det er og har været vigtige dagsordener, men mange af disse dyder fortjener at blive udfordret og i hvert fald nyfortolket og udvidet. Lidt forenklet kan det siges, at de klassiske dagsordener er de fundamentale men ikke de vindende forudsætninger for at udvikle morgendagens konkurrenceevne.

Hvad dén så handler om, bliver det DI’s og den kommende direktørs opgave at identificere og udfolde. Her kunne der også være behov for at bryde med et fællestræk hos de tidligere direktører. De er alle rekrutteret fra og formet af organisatoriske og offentlige bureaukratier, det være sig arbejdsgiverorganisationer eller departementer. Måske er tiden inde til også at bryde det mønster.

Navnelegen er i fuld gang, og stort set alle kandidater har det til fælles, at de enten er tidligere politikere eller sidder i departementerne. Der er ingen tvivl om, at de alle har stærke kvalifikationer, imponerende netværk og kan cementere DI’s hidtidige position som vogter af de traditionelle erhvervsøkonomiske dyder.

Men spørgsmålet er, om de også evner at disrupte og forny DI’s rolle ud fra de krav, som morgendagens markant anderledes vilkår stiller til en organisation, der skal være en dominerende katalysator for omstillingen af vores samfund.

Her skal ikke tilføjes nye navne, blot påpeges at det kunne være en ide at udvide det potentielle søgefelt til andre græsgange, f.eks. til markante og nytænkende ledere fra den private sektor.

Start med topmødet

Det første udtryk for en ny direktørs evne til at nytænke sin egen og DI’s rolle kunne være det årlige topmøde i september.

Topmødet er blevet en stærk tradition, der år efter år fylder de største konferencecentre med medlemmer og inviterede politikere og andre indflydelsesrige gæster. Men med al respekt for det arrangement er det stort set altid skåret efter samme traditionelle og forudsigelige læst:

Indlæg af den siddende statsminister og oppositionsleder, udenlandsk gæst, paneler med indbudte eksperter m.v. – alt sammen indrammet af et overordnet tema, der fortolkes bredt.

Det er ikke just en begivenhed, der udfordrer holdninger, ændrer mindset eller sætter nye fremadrettede dagsordener. Her er der rum for kreative forbedringer. Det kunne blive et interessant signaturprojekt for en ny direktør, hvis DI tør.

Af ovennævnte grunde bliver valget af en ny direktør også DI’s valg af organisationens fremtidige rolle og profil – et valg, der signalerer, om organisationen blot ønsker mere af det samme, eller om man har læst udviklingen i omverdenen og er indstillet på at udfordre og disrupte den traditionelle kerneydelse.

DI ved sikkert godt, at de medlemsvirksomheder, der ikke evner at nytænke kerneydelsen, næppe er medlemmer om 5-10 år. Spørgsmålet er, hvilke refleksioner det giver anledning til på Rådhuspladsen.



Erik Rasmussen

Grundlægger og formand for Sustainia. Grundlægger og frem til 2016 direktør for Mandag Morgen. Tidl. chefredaktør for Børsen. Modtager af Den Store Publicistpris i 2016.

LÆS MERE
Forrige artikel Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital Næste artikel Vi stoler ikke på nogen, men vi tror på alt Vi stoler ikke på nogen, men vi tror på alt

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling