Dansk Industri skal disrupte sig selv

KOMMENTAR: Erhvervsorganisationen Dansk Industri skal nytænke sin rolle i et samfund med markant ændrede udfordringer – og dermed også en ny direktørs profil.

Det vigtigste ledige topjob, der skal besættes i 2019, er ikke stillingen som administrerende direktør i Danske Bank. 

Med al respekt for den indflydelse, der forbindes med den position, overstråles den af jobbet som Dansk Industris førstemand. At stå i spidsen for Danmarks måske største og stærkeste lobbyvirksomhed har altid været ensbetydende med magt og prestige.

Men DI’s betydning kan blive langt større de kommende år, alt afhængig af hvem der udpeges til stillingen. Det skyldes, at Danmark – på linje med andre nationer – befinder sig midt i en dramatisk transformation, hvor vi skal omstille os til markant anderledes vilkår.

Politiske institutioner og værdier er i opbrud; demokratierne er under pres. Klimaforandringer og FN’s verdensmål varsler opbrud med gængse økonomiske teorier og forretningsmodeller, og virksomhederne skal nytænke deres rolle og ansvar for udviklingen i samfundet og bl.a. forsvare sig over for en stigende mistillid til erhvervslivet, forstærket af en næsten endeløs serie af bankskandaler.

Det er de udfordringer, DI skal forholde sig til og bidrage med løsninger på. Det stiller helt andre krav til den nye direktør end dem, forgængerne skulle leve op til. 

Inden navnelegen om mulige og umulige kandidater går i gang, ville det være formålstjenligt at nytænke organisationens rolle og ansvar. Organisationen repræsenterer virksomheder, der skal ’disruptes’ indefra for at overleve det næste årti eller to. Derfor er det også naturligt, at DI indtager samme medicin.

Der er med andre behov for at disrupte, hvad en stor interesseorganisation som DI skal leve af. Hvad er dens fremtidige kerneydelser, og over for hvem? Hvilken forskel skal DI gøre?

Ny relation til fagbevægelsen

Der har været megen debat om fagbevægelsens evne til at forny sig, herunder om risikoen for at ende som arbejdsmarkedets forstenede dinosaur, fordi man ikke i tide omstillede sig til nye behov.

Det samme kan også blive en trussel for virksomhedernes interesseorganisation. Derfor ville det være spændende, nyttigt og innovativt, hvis DI benyttede anledningen til at nytænke sin strategi og position i samfundet – hvilke nye dagsordener og mål organisationen skal forfølge, f.eks. de næste fem år.

Det ville være skuffende og uforståeligt, hvis man ikke kom med nye bud. Måske har man allerede gjort det, men så skylder DI at fortælle det.

Organisationen skal afspejle, at erhvervslivet nødvendigvis må spille en langt mere fremtrædende rolle i udviklingen af morgendagens samfund og løfte et bredere samfundsansvar.

Når det årlige VL-døgn i juni 2019 handler om, hvordan FN’s verdensmål skal forme fremtidens konkurrenceparametre, er det vel udtryk for samme erkendelse. Hvis den erkendelse signalerer erhvervsledernes seriøse engagement, bør DI samtidig udvide sin interessesfære og ikke kun varetage virksomhedernes snævre interesser men se sig selv som en central katalysator for en ny, konkurrencedygtig samfundsmodel. 

Det ville ikke alene forny og forstærke DI’s rolle og position men også forny relationerne til en fagbevægelse, der har den samme egeninteresse, blot set fra medarbejdersiden. Tænk, hvis så stærke parter kunne finde sammen om en fælles dagsorden, der var vigtigere og  mere fremsynet end at bruge alle ressourcer på udmarvende kampe om marginale forbedringer på overenskomsterne.

Hvor vigtige de aftaler end måtte være, ville store og langsigtede samfundsgevinster kunne høstes, hvis landets toneangivende interesseorganisationer på alle sider af bordet ville sætte sig sammen om at forme overbygningen på den berømmede danske arbejdsmarkedsmodel, nemlig “Samfundsmodel 2030”, med inspiration fra bl.a. verdensmålene.

Men det forudsætter, at DI udvider og fortolker, hvad konkurrenceevne dybest set handler om, på ny og indser, at der er andre veje end blot at sænke skatter og afgifter og skære ned på velfærdssamfundet.

Behovet for en ny profil

Hvis man tager et hurtigt og overordnet blik på organisationen Dansk Industris rolle og udvikling det sidste halve århundrede – tilbage til omkring 1970 – har de gradvist, men sikkert, opbygget en stadig stærkere position for i dag at være den helt dominerende erhvervsorganisation. 

I spidsen for den udvikling har stået fire markante direktører, der hver til sin tid og hver på deres måde har bidraget til den succes. Det gælder Wigo Theilgaard, Ove Munch, Hans Skov Christensen og nu senest Karsten Dybvad. Trods deres eventuelle forskelligheder er der enkelte vigtige fællestræk.

De har bygget DI’s position på en håndhævelse af de klassiske erhvervsøkonomiske dyder og et entydigt fokus på at styrke virksomhedernes konkurrenceevne her og nu. Her har netop lavere skatter, mindre offentligt forbrug, styrkelsen af Danmark som produktionsland osv. været kardinalpunkter.

Det er og har været vigtige dagsordener, men mange af disse dyder fortjener at blive udfordret og i hvert fald nyfortolket og udvidet. Lidt forenklet kan det siges, at de klassiske dagsordener er de fundamentale men ikke de vindende forudsætninger for at udvikle morgendagens konkurrenceevne.

Hvad dén så handler om, bliver det DI’s og den kommende direktørs opgave at identificere og udfolde. Her kunne der også være behov for at bryde med et fællestræk hos de tidligere direktører. De er alle rekrutteret fra og formet af organisatoriske og offentlige bureaukratier, det være sig arbejdsgiverorganisationer eller departementer. Måske er tiden inde til også at bryde det mønster.

Navnelegen er i fuld gang, og stort set alle kandidater har det til fælles, at de enten er tidligere politikere eller sidder i departementerne. Der er ingen tvivl om, at de alle har stærke kvalifikationer, imponerende netværk og kan cementere DI’s hidtidige position som vogter af de traditionelle erhvervsøkonomiske dyder.

Men spørgsmålet er, om de også evner at disrupte og forny DI’s rolle ud fra de krav, som morgendagens markant anderledes vilkår stiller til en organisation, der skal være en dominerende katalysator for omstillingen af vores samfund.

Her skal ikke tilføjes nye navne, blot påpeges at det kunne være en ide at udvide det potentielle søgefelt til andre græsgange, f.eks. til markante og nytænkende ledere fra den private sektor.

Start med topmødet

Det første udtryk for en ny direktørs evne til at nytænke sin egen og DI’s rolle kunne være det årlige topmøde i september.

Topmødet er blevet en stærk tradition, der år efter år fylder de største konferencecentre med medlemmer og inviterede politikere og andre indflydelsesrige gæster. Men med al respekt for det arrangement er det stort set altid skåret efter samme traditionelle og forudsigelige læst:

Indlæg af den siddende statsminister og oppositionsleder, udenlandsk gæst, paneler med indbudte eksperter m.v. – alt sammen indrammet af et overordnet tema, der fortolkes bredt.

Det er ikke just en begivenhed, der udfordrer holdninger, ændrer mindset eller sætter nye fremadrettede dagsordener. Her er der rum for kreative forbedringer. Det kunne blive et interessant signaturprojekt for en ny direktør, hvis DI tør.

Af ovennævnte grunde bliver valget af en ny direktør også DI’s valg af organisationens fremtidige rolle og profil – et valg, der signalerer, om organisationen blot ønsker mere af det samme, eller om man har læst udviklingen i omverdenen og er indstillet på at udfordre og disrupte den traditionelle kerneydelse.

DI ved sikkert godt, at de medlemsvirksomheder, der ikke evner at nytænke kerneydelsen, næppe er medlemmer om 5-10 år. Spørgsmålet er, hvilke refleksioner det giver anledning til på Rådhuspladsen.



Erik Rasmussen

Grundlægger og formand for Sustainia. Grundlægger og frem til 2016 direktør for Mandag Morgen. Tidl. chefredaktør for Børsen. Modtager af Den Store Publicistpris i 2016.

LÆS MERE
Forrige artikel Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital Næste artikel Vi stoler ikke på nogen, men vi tror på alt Vi stoler ikke på nogen, men vi tror på alt

Regeringen: EU skal kunne straffe lande, der ikke overholder ny klimalov

Regeringen: EU skal kunne straffe lande, der ikke overholder ny klimalov

Hvis EU’s nye klimalov bliver juridisk bindende, vil det være en oplagt fordel for Danmark, der risikerer at miste arbejdspladser til lande med mere lempelige klimakrav. Men det er svært at se, hvordan overtrædelser skal sanktioneres. Politikere er blevet lige lovlig glade for at hive domstolene på banen, når øst og vest ikke kan blive enige om Unionens ambitioner, mener EU-eksperter.

Forankring bedre end forhastet klimahandling

Forankring bedre end forhastet klimahandling

KOMMENTAR: Selvfølgelig haster det med at komme i gang med klimaforhandlingerne, men det er vigtigere, at de centrale aktører kommer med, og at vi får politisk ærlighed på bordet om prisen for klimaambitionerne.

Skal kunstig intelligens fiske med net eller harpun?

Skal kunstig intelligens fiske med net eller harpun?

TECHTENDENSER: Skal vi fiske med net eller med harpun, når vi bruger kunstig intelligens til at jagte de værdifulde indsigter, som gemmer sig i oceanerne af data? Teknologien gør det muligt at kaste stadig bredere net ud, men hensynet til privatliv og menneskerettigheder passer bedre med at gå efter et enkelt, veldefineret mål.  

Den helt enkle tilgang til verdensmålene

Den helt enkle tilgang til verdensmålene

KOMMENTAR: At drive virksomhed efter verdensmålene kræver nytænkning, men ikke revolutioner. Som leder kan du ty til nogle simple og ganske gammeldags greb, hvis du vil have tranformationen i gang. Her er et bud på en tretrinsraket mod verdensmålene.

Set, læst og hørt: Lykke Friis

Set, læst og hørt: Lykke Friis

Lykke Friis holder sig opdateret med interviewpodcast med europæiske topforskere og har læst en sylespids satirisk fremstilling af Brexit.

Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Den offentlige administration er ved at ændre form. I de kommende år vil kunstig intelligens og maskinlæring brede sig i sagsbehandlingen. Allerede i dag bruges kunstig intelligens til vurdering af hundredtusinder af regnskaber og udbetalinger af offentlige ydelser. Vi mærker det bare ikke rigtig endnu.

Vind- og solenergi overhaler kul i Europa

Vind- og solenergi overhaler kul i Europa

I 2019 har vind- og solenergi for første gang tilsammen produceret mere elektricitet end kul i EU. EU's energiproduktion fra kul er halveret i forholdt til niveauet i 2007. Det skyldes især udfasningen af kul i Vesteuropa.

Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Ledere og medarbejdere i landets kommuner får større frihed til at skabe nye, bæredygtige velfærdsløsninger i samarbejde med borgere, organisationer og virksomheder. Den nye strategi er baseret på et klart værdisæt og udstrakt tillid. ”Det fører til bedre løsninger,” siger professor. Mange kommuner er inspireret af canadiske Jocelyne Bourgon og hendes tanker om Ny Syntese.

4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

Alle ansatte i Hvidovre Kommune – fra direktører og centerchefer til pædagoger og lærere – får nye roller som led i nyt grundlag for ledelse. De skal samarbejde mere på tværs, dele viden og sætte borgeren i centrum. Det giver resultater: Et tværfagligt team af specialister har på kort tid mere end halveret antallet af unge, der ikke mødte i skole.

22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

Byrådet i Aarhus forbereder et nyt grundlag for styring og ledelse. Kommunen og dens 22.000 medarbejdere skal vende blikket udad og skabe værdi sammen med borgere, civilsamfund og ledere. Resultatet bliver uforudsigeligt, og medarbejderne får brug for tillid og opbakning fra ledelsen.

Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm

Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm

Mens flere og flere elever går i skolernes specialtilbud på landsplan, går Hørsholm mod strømmen. I et nyt lederforum træffer forvaltningschefer og skoleledere i fællesskab beslutninger om ekstra tilbud til børn. Det giver både bedre kvalitet og lavere udgifter, mener kommunen.

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

KOMMENTAR: Mange af landets kommuner er ved at finde vejen til stærkere lokalt engagement og mindre bureaukrati. Men hvis deres forehavende skal lykkes, har de brug for, at Christiansborgs politikere sætter en markant ny retning.

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.