Dansk Industri skal disrupte sig selv

KOMMENTAR: Erhvervsorganisationen Dansk Industri skal nytænke sin rolle i et samfund med markant ændrede udfordringer – og dermed også en ny direktørs profil.

Det vigtigste ledige topjob, der skal besættes i 2019, er ikke stillingen som administrerende direktør i Danske Bank. 

Med al respekt for den indflydelse, der forbindes med den position, overstråles den af jobbet som Dansk Industris førstemand. At stå i spidsen for Danmarks måske største og stærkeste lobbyvirksomhed har altid været ensbetydende med magt og prestige.

Men DI’s betydning kan blive langt større de kommende år, alt afhængig af hvem der udpeges til stillingen. Det skyldes, at Danmark – på linje med andre nationer – befinder sig midt i en dramatisk transformation, hvor vi skal omstille os til markant anderledes vilkår.

Politiske institutioner og værdier er i opbrud; demokratierne er under pres. Klimaforandringer og FN’s verdensmål varsler opbrud med gængse økonomiske teorier og forretningsmodeller, og virksomhederne skal nytænke deres rolle og ansvar for udviklingen i samfundet og bl.a. forsvare sig over for en stigende mistillid til erhvervslivet, forstærket af en næsten endeløs serie af bankskandaler.

Det er de udfordringer, DI skal forholde sig til og bidrage med løsninger på. Det stiller helt andre krav til den nye direktør end dem, forgængerne skulle leve op til. 

Inden navnelegen om mulige og umulige kandidater går i gang, ville det være formålstjenligt at nytænke organisationens rolle og ansvar. Organisationen repræsenterer virksomheder, der skal ’disruptes’ indefra for at overleve det næste årti eller to. Derfor er det også naturligt, at DI indtager samme medicin.

Der er med andre behov for at disrupte, hvad en stor interesseorganisation som DI skal leve af. Hvad er dens fremtidige kerneydelser, og over for hvem? Hvilken forskel skal DI gøre?

Ny relation til fagbevægelsen

Der har været megen debat om fagbevægelsens evne til at forny sig, herunder om risikoen for at ende som arbejdsmarkedets forstenede dinosaur, fordi man ikke i tide omstillede sig til nye behov.

Det samme kan også blive en trussel for virksomhedernes interesseorganisation. Derfor ville det være spændende, nyttigt og innovativt, hvis DI benyttede anledningen til at nytænke sin strategi og position i samfundet – hvilke nye dagsordener og mål organisationen skal forfølge, f.eks. de næste fem år.

Det ville være skuffende og uforståeligt, hvis man ikke kom med nye bud. Måske har man allerede gjort det, men så skylder DI at fortælle det.

Organisationen skal afspejle, at erhvervslivet nødvendigvis må spille en langt mere fremtrædende rolle i udviklingen af morgendagens samfund og løfte et bredere samfundsansvar.

Når det årlige VL-døgn i juni 2019 handler om, hvordan FN’s verdensmål skal forme fremtidens konkurrenceparametre, er det vel udtryk for samme erkendelse. Hvis den erkendelse signalerer erhvervsledernes seriøse engagement, bør DI samtidig udvide sin interessesfære og ikke kun varetage virksomhedernes snævre interesser men se sig selv som en central katalysator for en ny, konkurrencedygtig samfundsmodel. 

Det ville ikke alene forny og forstærke DI’s rolle og position men også forny relationerne til en fagbevægelse, der har den samme egeninteresse, blot set fra medarbejdersiden. Tænk, hvis så stærke parter kunne finde sammen om en fælles dagsorden, der var vigtigere og  mere fremsynet end at bruge alle ressourcer på udmarvende kampe om marginale forbedringer på overenskomsterne.

Hvor vigtige de aftaler end måtte være, ville store og langsigtede samfundsgevinster kunne høstes, hvis landets toneangivende interesseorganisationer på alle sider af bordet ville sætte sig sammen om at forme overbygningen på den berømmede danske arbejdsmarkedsmodel, nemlig “Samfundsmodel 2030”, med inspiration fra bl.a. verdensmålene.

Men det forudsætter, at DI udvider og fortolker, hvad konkurrenceevne dybest set handler om, på ny og indser, at der er andre veje end blot at sænke skatter og afgifter og skære ned på velfærdssamfundet.

Behovet for en ny profil

Hvis man tager et hurtigt og overordnet blik på organisationen Dansk Industris rolle og udvikling det sidste halve århundrede – tilbage til omkring 1970 – har de gradvist, men sikkert, opbygget en stadig stærkere position for i dag at være den helt dominerende erhvervsorganisation. 

I spidsen for den udvikling har stået fire markante direktører, der hver til sin tid og hver på deres måde har bidraget til den succes. Det gælder Wigo Theilgaard, Ove Munch, Hans Skov Christensen og nu senest Karsten Dybvad. Trods deres eventuelle forskelligheder er der enkelte vigtige fællestræk.

De har bygget DI’s position på en håndhævelse af de klassiske erhvervsøkonomiske dyder og et entydigt fokus på at styrke virksomhedernes konkurrenceevne her og nu. Her har netop lavere skatter, mindre offentligt forbrug, styrkelsen af Danmark som produktionsland osv. været kardinalpunkter.

Det er og har været vigtige dagsordener, men mange af disse dyder fortjener at blive udfordret og i hvert fald nyfortolket og udvidet. Lidt forenklet kan det siges, at de klassiske dagsordener er de fundamentale men ikke de vindende forudsætninger for at udvikle morgendagens konkurrenceevne.

Hvad dén så handler om, bliver det DI’s og den kommende direktørs opgave at identificere og udfolde. Her kunne der også være behov for at bryde med et fællestræk hos de tidligere direktører. De er alle rekrutteret fra og formet af organisatoriske og offentlige bureaukratier, det være sig arbejdsgiverorganisationer eller departementer. Måske er tiden inde til også at bryde det mønster.

Navnelegen er i fuld gang, og stort set alle kandidater har det til fælles, at de enten er tidligere politikere eller sidder i departementerne. Der er ingen tvivl om, at de alle har stærke kvalifikationer, imponerende netværk og kan cementere DI’s hidtidige position som vogter af de traditionelle erhvervsøkonomiske dyder.

Men spørgsmålet er, om de også evner at disrupte og forny DI’s rolle ud fra de krav, som morgendagens markant anderledes vilkår stiller til en organisation, der skal være en dominerende katalysator for omstillingen af vores samfund.

Her skal ikke tilføjes nye navne, blot påpeges at det kunne være en ide at udvide det potentielle søgefelt til andre græsgange, f.eks. til markante og nytænkende ledere fra den private sektor.

Start med topmødet

Det første udtryk for en ny direktørs evne til at nytænke sin egen og DI’s rolle kunne være det årlige topmøde i september.

Topmødet er blevet en stærk tradition, der år efter år fylder de største konferencecentre med medlemmer og inviterede politikere og andre indflydelsesrige gæster. Men med al respekt for det arrangement er det stort set altid skåret efter samme traditionelle og forudsigelige læst:

Indlæg af den siddende statsminister og oppositionsleder, udenlandsk gæst, paneler med indbudte eksperter m.v. – alt sammen indrammet af et overordnet tema, der fortolkes bredt.

Det er ikke just en begivenhed, der udfordrer holdninger, ændrer mindset eller sætter nye fremadrettede dagsordener. Her er der rum for kreative forbedringer. Det kunne blive et interessant signaturprojekt for en ny direktør, hvis DI tør.

Af ovennævnte grunde bliver valget af en ny direktør også DI’s valg af organisationens fremtidige rolle og profil – et valg, der signalerer, om organisationen blot ønsker mere af det samme, eller om man har læst udviklingen i omverdenen og er indstillet på at udfordre og disrupte den traditionelle kerneydelse.

DI ved sikkert godt, at de medlemsvirksomheder, der ikke evner at nytænke kerneydelsen, næppe er medlemmer om 5-10 år. Spørgsmålet er, hvilke refleksioner det giver anledning til på Rådhuspladsen.



Erik Rasmussen

Grundlægger og formand for Sustainia. Grundlægger og frem til 2016 direktør for Mandag Morgen. Tidl. chefredaktør for Børsen. Modtager af Den Store Publicistpris i 2016.

LÆS MERE
Forrige artikel Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital Næste artikel Vi stoler ikke på nogen, men vi tror på alt Vi stoler ikke på nogen, men vi tror på alt

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.