Dansk Industri skal disrupte sig selv

KOMMENTAR: Erhvervsorganisationen Dansk Industri skal nytænke sin rolle i et samfund med markant ændrede udfordringer – og dermed også en ny direktørs profil.

Det vigtigste ledige topjob, der skal besættes i 2019, er ikke stillingen som administrerende direktør i Danske Bank. 

Med al respekt for den indflydelse, der forbindes med den position, overstråles den af jobbet som Dansk Industris førstemand. At stå i spidsen for Danmarks måske største og stærkeste lobbyvirksomhed har altid været ensbetydende med magt og prestige.

Men DI’s betydning kan blive langt større de kommende år, alt afhængig af hvem der udpeges til stillingen. Det skyldes, at Danmark – på linje med andre nationer – befinder sig midt i en dramatisk transformation, hvor vi skal omstille os til markant anderledes vilkår.

Politiske institutioner og værdier er i opbrud; demokratierne er under pres. Klimaforandringer og FN’s verdensmål varsler opbrud med gængse økonomiske teorier og forretningsmodeller, og virksomhederne skal nytænke deres rolle og ansvar for udviklingen i samfundet og bl.a. forsvare sig over for en stigende mistillid til erhvervslivet, forstærket af en næsten endeløs serie af bankskandaler.

Det er de udfordringer, DI skal forholde sig til og bidrage med løsninger på. Det stiller helt andre krav til den nye direktør end dem, forgængerne skulle leve op til. 

Inden navnelegen om mulige og umulige kandidater går i gang, ville det være formålstjenligt at nytænke organisationens rolle og ansvar. Organisationen repræsenterer virksomheder, der skal ’disruptes’ indefra for at overleve det næste årti eller to. Derfor er det også naturligt, at DI indtager samme medicin.

Der er med andre behov for at disrupte, hvad en stor interesseorganisation som DI skal leve af. Hvad er dens fremtidige kerneydelser, og over for hvem? Hvilken forskel skal DI gøre?

Ny relation til fagbevægelsen

Der har været megen debat om fagbevægelsens evne til at forny sig, herunder om risikoen for at ende som arbejdsmarkedets forstenede dinosaur, fordi man ikke i tide omstillede sig til nye behov.

Det samme kan også blive en trussel for virksomhedernes interesseorganisation. Derfor ville det være spændende, nyttigt og innovativt, hvis DI benyttede anledningen til at nytænke sin strategi og position i samfundet – hvilke nye dagsordener og mål organisationen skal forfølge, f.eks. de næste fem år.

Det ville være skuffende og uforståeligt, hvis man ikke kom med nye bud. Måske har man allerede gjort det, men så skylder DI at fortælle det.

Organisationen skal afspejle, at erhvervslivet nødvendigvis må spille en langt mere fremtrædende rolle i udviklingen af morgendagens samfund og løfte et bredere samfundsansvar.

Når det årlige VL-døgn i juni 2019 handler om, hvordan FN’s verdensmål skal forme fremtidens konkurrenceparametre, er det vel udtryk for samme erkendelse. Hvis den erkendelse signalerer erhvervsledernes seriøse engagement, bør DI samtidig udvide sin interessesfære og ikke kun varetage virksomhedernes snævre interesser men se sig selv som en central katalysator for en ny, konkurrencedygtig samfundsmodel. 

Det ville ikke alene forny og forstærke DI’s rolle og position men også forny relationerne til en fagbevægelse, der har den samme egeninteresse, blot set fra medarbejdersiden. Tænk, hvis så stærke parter kunne finde sammen om en fælles dagsorden, der var vigtigere og  mere fremsynet end at bruge alle ressourcer på udmarvende kampe om marginale forbedringer på overenskomsterne.

Hvor vigtige de aftaler end måtte være, ville store og langsigtede samfundsgevinster kunne høstes, hvis landets toneangivende interesseorganisationer på alle sider af bordet ville sætte sig sammen om at forme overbygningen på den berømmede danske arbejdsmarkedsmodel, nemlig “Samfundsmodel 2030”, med inspiration fra bl.a. verdensmålene.

Men det forudsætter, at DI udvider og fortolker, hvad konkurrenceevne dybest set handler om, på ny og indser, at der er andre veje end blot at sænke skatter og afgifter og skære ned på velfærdssamfundet.

Behovet for en ny profil

Hvis man tager et hurtigt og overordnet blik på organisationen Dansk Industris rolle og udvikling det sidste halve århundrede – tilbage til omkring 1970 – har de gradvist, men sikkert, opbygget en stadig stærkere position for i dag at være den helt dominerende erhvervsorganisation. 

I spidsen for den udvikling har stået fire markante direktører, der hver til sin tid og hver på deres måde har bidraget til den succes. Det gælder Wigo Theilgaard, Ove Munch, Hans Skov Christensen og nu senest Karsten Dybvad. Trods deres eventuelle forskelligheder er der enkelte vigtige fællestræk.

De har bygget DI’s position på en håndhævelse af de klassiske erhvervsøkonomiske dyder og et entydigt fokus på at styrke virksomhedernes konkurrenceevne her og nu. Her har netop lavere skatter, mindre offentligt forbrug, styrkelsen af Danmark som produktionsland osv. været kardinalpunkter.

Det er og har været vigtige dagsordener, men mange af disse dyder fortjener at blive udfordret og i hvert fald nyfortolket og udvidet. Lidt forenklet kan det siges, at de klassiske dagsordener er de fundamentale men ikke de vindende forudsætninger for at udvikle morgendagens konkurrenceevne.

Hvad dén så handler om, bliver det DI’s og den kommende direktørs opgave at identificere og udfolde. Her kunne der også være behov for at bryde med et fællestræk hos de tidligere direktører. De er alle rekrutteret fra og formet af organisatoriske og offentlige bureaukratier, det være sig arbejdsgiverorganisationer eller departementer. Måske er tiden inde til også at bryde det mønster.

Navnelegen er i fuld gang, og stort set alle kandidater har det til fælles, at de enten er tidligere politikere eller sidder i departementerne. Der er ingen tvivl om, at de alle har stærke kvalifikationer, imponerende netværk og kan cementere DI’s hidtidige position som vogter af de traditionelle erhvervsøkonomiske dyder.

Men spørgsmålet er, om de også evner at disrupte og forny DI’s rolle ud fra de krav, som morgendagens markant anderledes vilkår stiller til en organisation, der skal være en dominerende katalysator for omstillingen af vores samfund.

Her skal ikke tilføjes nye navne, blot påpeges at det kunne være en ide at udvide det potentielle søgefelt til andre græsgange, f.eks. til markante og nytænkende ledere fra den private sektor.

Start med topmødet

Det første udtryk for en ny direktørs evne til at nytænke sin egen og DI’s rolle kunne være det årlige topmøde i september.

Topmødet er blevet en stærk tradition, der år efter år fylder de største konferencecentre med medlemmer og inviterede politikere og andre indflydelsesrige gæster. Men med al respekt for det arrangement er det stort set altid skåret efter samme traditionelle og forudsigelige læst:

Indlæg af den siddende statsminister og oppositionsleder, udenlandsk gæst, paneler med indbudte eksperter m.v. – alt sammen indrammet af et overordnet tema, der fortolkes bredt.

Det er ikke just en begivenhed, der udfordrer holdninger, ændrer mindset eller sætter nye fremadrettede dagsordener. Her er der rum for kreative forbedringer. Det kunne blive et interessant signaturprojekt for en ny direktør, hvis DI tør.

Af ovennævnte grunde bliver valget af en ny direktør også DI’s valg af organisationens fremtidige rolle og profil – et valg, der signalerer, om organisationen blot ønsker mere af det samme, eller om man har læst udviklingen i omverdenen og er indstillet på at udfordre og disrupte den traditionelle kerneydelse.

DI ved sikkert godt, at de medlemsvirksomheder, der ikke evner at nytænke kerneydelsen, næppe er medlemmer om 5-10 år. Spørgsmålet er, hvilke refleksioner det giver anledning til på Rådhuspladsen.



Erik Rasmussen

Grundlægger og formand for Sustainia. Grundlægger og frem til 2016 direktør for Mandag Morgen. Tidl. chefredaktør for Børsen. Modtager af Den Store Publicistpris i 2016.

LÆS MERE
Forrige artikel Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital Næste artikel Vi stoler ikke på nogen, men vi tror på alt Vi stoler ikke på nogen, men vi tror på alt

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.