Disruptionsrådet skal disruptes

Mindre snak og mere handling, tak. Disruptionsrådet må komme med konkrete forslag og visioner for, hvad det er for ændringer af det danske samfund, der er nødvendige for, at vi kan blive en vindernation i fremtiden.

”Vi skal gribe de digitale muligheder og håndtere de udfordringer, som opstår i en verden i stadig forandring og udvikling. Danmark skal være blandt de bedste lande til at udnytte det potentiale, som ny teknologi og øget globalisering fører med sig.”

Vi har hørt det før, og nu hører vi det så igen i indledningen til kommissoriet for statsministerens nye Disruptionsråd. Vi skal være en nation af digitale vindere. Spørgsmålet er bare, om vi når at blive det, når vi engang er færdige med at snakke om at blive det.

Den franske præsidentkandidat, Marine Le Pen, har stillet det sådan op, at enten er man globalist, eller også er man patriot. Her i Danmark er man nødt til at være globalist for at være en rigtig patriot. Men hvordan vi så bliver patriotiske globalister svæver stadig i det uvisse, når man har læst, hvad regeringens nye og længe ventede 32 mand store Disruptionsråd med det pompøse efternavn ’Partnerskab for Danmarks fremtid’ skal foretage sig. Her er rigtigt mange ord og ingen handling. Her er masser af oplæg til debat, men ingen konkrete initiativer.

Disruptionsrådet bliver tilsyneladende en fælles suppegryde til opsamling af det arbejde, der foregår i en stribe af andre udvalg, som regeringen har nedsat, og forskellige initiativer, som allerede er på vej. Det gælder bl.a. trepartsdrøftelser, drøftelser om en dansk Teknologipagt, Digitalt vækstpanel, Strategi for Danmarks Digitale Vækst, VEU-ekspertgruppen, Deleøkonomisk strategi, Iværksætterpanel og Udvalg om bedre universitetsuddannelser. Krydderiet til suppen kan så blive lidt ekstra analyser på Disruptionsrådets initiativ.

I godt halvandet år skal Disruptionsrådet tilsyneladende under statsministerens ledelse og med et helt ministerhold og 32 særligt udvalgte medlemmer drøfte nogle temaer og analyser og skabe debat om dem, og så endelig ved udgangen af 2018, så skal arbejdet afsluttes med ….. ja med hvad? Det er faktisk ikke ganske klart, for rådets opgave er ifølge kommissoriet at skabe engagement blandt danskerne og sikre en bred borgerinddragelse, men det er regeringen og ikke rådet, der følger op med konkrete initiativer.

Der er jo ikke noget som helst galt i at samle alle disse gode mennesker i form af erhvervsledere, fagforeningsledere, professorer, meningsdannere som Hella Joof, en enkelt tillidsmand og en enkelt ung fra Dansk Ungdoms Fællesråd til at drøfte den digitale udvikling.

Problemet er, at vi nu har drøftet og drøftet og drøftet emnet på hundredvis af møder og konferencer i de seneste 3-5 år. Ingen erhvervsorganisation eller faglig organisation med respekt for sig selv har ikke lagt et digitalt udspil frem. Så det, der er brug for nu, er handling. Ikke mere snak.

Fra kommissoriet lyder det, at en række jobfunktioner vil falde bort og indholdet af andre ændre sig, men nye job kommer til. Har vi hørt det før? Ja! Men hvad det er for job, der forsvinder, og hvordan kommer de nye job  til at se ud? Det er der stadig ikke nogen klarhed over. Her mangler analysen af, hvordan fremtidens virksomheder ser ud, og hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Hvad er det for job, der kommer til?

Og igen fra kommissoriet: Et fleksibelt arbejdsmarked med de rette kompetencer, den rette omstillingsevne hos både erhvervsliv og medarbejdere er de rigtige forudsætninger - men hvordan skal det ske? Vi har talt om det i mange år efterhånden, men hvor er planen for en dramatisk ændring af vores forældede efteruddannelsessystem og for en omstrukturering og modernisering af vores øvrige uddannelsessystem?

Og mere fra kommissoriet: Der skal værnes om den danske model, hvis tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft, deleøkonomi eller ny teknologi udfordrer de nuværende aftaler og systemer. Ja, vi har også hørt det før, så hvordan moderniserer vi den danske model?

Problemet er, at opgavebeskrivelsen for Disruptionsrådet mere ligner en spændende snakkeklub end en aktionsgruppe, selv om nogle af deltagerne sikkert godt kunne tænke sig, at det var det. Den helt nødvendige folkelige forankring og engagementet i at gøre Danmark til en digital vindernation kræver mere end floskler og varm luft. Den vigtige indsats kræver konkrete forslag og visioner for, hvad det er for ændringer af det danske samfund, der er nødvendige. Ikke mindst på kompetence-siden.

Med den konstruktion af Disruptionsrådet, som statsministeren som formand for rådet har valgt, så kommer regeringen og han selv til at sidde med et meget stort ansvar for at få tingene til at ske. Da Disruptionsrådet ikke selv skal komme med forslag men blot drøfte nogle temaer, så har statsministeren sikret sig styrepinden, men det forpligter til gengæld også til, at vi snart kan se konturerne af, hvad det er, der skal gøre os til digitale vindere.

Forrige artikel Danmark har ikke sit på det tørre Næste artikel Filantropisk arbejde bør være open source

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.