Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Klaus Ulrik Mortensen

MM Special: Privatiseringen mister momentum

  • Socialdemokratiets kovending i sagen om Radius-salget markerer et historisk skifte
  • En række analyser med argumenter for privatisering møder nu en ændret politisk virkelighed
  • Centrale mål om flere private kræfter i regeringens forsyningsstrategi fra 2016 er ikke opnået
  • Det danske fjernvarmesystem kan få en afgørende rolle i den grønne omstilling.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Temaet er udarbejdet i samarbejde med portalerne Altinget: forsyning og Altinget: energi og klima

Tænketanke på tværs af det politiske spektrum er kørt i stilling til en langvarig duel om forsyningssektorens fremtid.

En række opsigtsvækkende analyser har i de senere år peget på, at der er store summer at hente ved at gå bort fra nonprofit-tanken– også kaldet 'hvile i sig selv'-princippet – i sektoren.

Dette princip har historisk set garanteret lave priser i sektoren ved at forhindre selskaberne i at kunne tjene penge på ydelserne. Men det har ifølge kritikerne også resulteret i lav produktivitetsvækst og begrænset innovation – og kan i sidste ende have været medvirkende til, at den danske eksport af energiteknologi de seneste år er stagneret.

En tværministeriel arbejdsgruppe kom således på baggrund af blandt andet analyser fra EY og Copenhagen Economics i 2015 frem til, at fjernvarmesektoren kunne effektiviseres med godt syv procent af den samlede omsætning på 20 milliarder.

Efterfølgende analyser fra Axcelfuture, McKinsey, Copenhagen Economics og Ea Energianalyse talte alle ind i samme dagsorden.

Mest markant var analysen fra McKinsey i 2016, som vurderede, at effektiviseringstiltag i sektoren ville kunne give en gevinst på godt syv milliarder årligt. Midlerne var at konkurrenceudsætte forsyningsselskaberne, frigøre dem fra et direkte kommunalt ejerskab, tillade, at de beholder effektiviseringsgevinster, tillade udbetaling af overskud, frigøre forbrugere fra tilslutningspligt samt fjerne andre bindinger.

Analysen fra McKinsey satte kraftige aftryk på regeringens forsyningsstrategi, som udkom få måneder senere og viste vejen mod en fremtid med mindre vægt på andelsbevægelsens tillidsbaserede økonomiske fællesskab.

Men før de tanker blev omsat til aftaler og lovgivning, ankom nye aktører på banen med analyser, som såede alvorlig tvivl om fornuften i den udstykkede kurs. Tænketanken Cevea udgav i efteråret 2017 en rapport, som viste, at over 800 europæiske kommuner de sidste 12 år har genkommunaliseret deres forsyningsselskaber efter negative erfaringer ved kapitalisering.

Baglandet træder på bremsen

Tidligere politisk chef i Danske Vandværker Martin Gertz Andersen forklarer, at udenlandske erfaringer med kapitalisering af vandsektoren i mange tusinde tilfælde har været, at investeringer i eget ledningsnet er udeblevet og i stedet er endt i investorernes lommer.

"Når levetiden på vandrør er 75-100 år, så er det først om 20-30 år, at vi kan erkende fejlen i, at vi ikke skulle have kapitaliseret vores kritiske infrastruktur. Et skrækeksempel er Storbritannien, som lider under, at vandbosser udbetaler store bonusser til sig selv, samtidig med at vandprisen for borgerne er eksploderet," siger han.

"Det er kun toppen af isbjerget. Vi ser kun de eksempler, hvor det er lykkedes at kæmpe imod de store mastodonters stjerneadvokater."

Martin Gertz Andersen mener, at den nuværende regering i høj grad har været inspireret af udenlandske eksempler.

"Tanken om, at vandværkerne bare bundter pengene i madrasserne, er ikke til at holde ud for Finansministeriet. Man ser resterne fra andelsbevægelsen som en torn i øjet på de frie markedskræfter og påstår urigtigt, at det er dyrt og ineffektivt. Og frem til sidste sommer var der ingen tvivl om, at man bare skulle af med frivilligheden i vandsektoren. Men så begyndte de kritiske stemmer at brede sig i partiernes baglande. Eksempelvis har Venstre mange byrådsmedlemmer, som også sidder i lokale vandbestyrelser. Men også på Christiansborg er koblingen tæt: Mikkel Dencker (DF) er valgt ind i Hofor, og i Skanderborg er Carsten Bach (LA) aktiv i forsyningsselskabet."

En ideologisk diskussion

Professor på Aalborg Universitet Ulrik Jørgensen er en af hovedkræfterne bag rapporten 'Miljøstrategisk Årsrapport 2017', som indeholder en gennemgang af de foreløbige erfaringer med privatiseringer siden 1990'erne. Rapporten udgives af Aalborg Universitet i samarbejde med Ingeniørforeningen IDA.

Ifølge ham tegner der sig et klart billede af, at de laveste priser på el, gas, varme og vand i praksis har været leveret af lokale andelsselskaber og af kommunalt ejede selskaber. Mens privat ejerskab især baseret på udenlandske erfaringer ikke kan dokumentere lavere priser.

"Rapporten konkluderer relativt klart, at argumenterne for kommercialisering af sektoren ikke holder en meter," siger han.

En tredje kritiker af privatiseringslysten er socialdemokratisk borgmester i Middelfart Kommune Johannes Lundsfryd. Han mener, at udviklingen langt hen ad vejen er drevet af ideologi.

"Det er ideologi, der kører hårdt på fra centraladministrationen, som har en tyrkertro på, at bare vi konkurrenceudsætter ting, så bliver det automatisk billigere og mere effektivt," siger han.

Meget kan ifølge Johannes Lundsfryd, som er formand for KL's teknik- og miljøpolitiske udvalg, også forklares med, at forsyningssektoren er et godt sted at investere sine penge.

"Hvis du ser på pensionsselskaber og kapitalfonde, som vil investere med et pænt afkast, så er forsyningssektoren ekstremt interessant. Her er kunderne svejset fast til selskaberne i bogstaveligste forstand. Det betyder, at tanken om at vælge en anden udbyder ikke lader sig gøre. Det er faktisk umuligt. Det er klart, at nogle gør sig hede drømme om at lave investeringer, hvor man ved hjælp af effektiviseringer kan presse priserne og få gode afkast."

Private kræfter kan løfte blikket

En af dem, der har advokeret for flere private kræfter i forsyningssektoren, er tænketanken Axcelfuture, der har som erklæret mål at fremme et sundt investeringsklima i Danmark.

Her understreger man, at det vil være en åbenlyst dårlig ide at privatisere såkaldt naturlige monopoler – selskaber, hvor der ikke kan skabes konkurrence om forretningsområdet.

"Udgangspunktet er, at naturlige monopoler skal forblive offentlige, men at det, der ikke er naturlige monopoler, skal sælges fra," understreger Joachim Sperling, direktør i Axcelfuture.

Pointen er, at der kan være afledte forretningsområder inden for eksempelvis affald eller vand, hvor der er kommercielle perspektiver i at eksportere kompetencer opbygget på området. Og det kræver private kræfter, mener han.

"Så længe det er kommunalt ejet eller foreningsejet, andelsejet, så vil der ikke være nogen, der har nok kommerciel tæft til, at man kan tjene penge. Så vi kommer aldrig til at kommercialisere det her, hvis ikke vi meget nøje overvejer, hvad der er et monopol, og hvad der kunne være konkurrenceudsat," siger han.

Han ser salget af det daværende Dong som et eksempel på private kræfters positive indflydelse.

"Sandheden omkring salget af Dong er, at du fik en ejer ind, som sagde, at vi ikke skulle blive ved med at bore efter olie og have vedligeholdelsesomkostninger på adskillige milliarder hvert år ude i Nordsøen. Og det er en meget væsentlig grund til, at værdistigningen blev så voldsom – at man stoppede med at bore efter olie i Nordsøen. For man fandt ingenting, og vi behøvede ikke bruge tid på sort energi længere. Og det havde man jo ikke forstået inden."

En tredje vej?

Når to modeller kommer i konflikt, kunne det være rart at få en uvildig aktør til at skære igennem og måske anvise en tredje vej – eksempel den forbrugerejede andelsmodel. Problemet er bare, at forskningen i andelsbevægelsens aftryk på forsyningssektoren er særdeles begrænset.

"Det er stærkt problematisk, at vi ikke ved mere om de økonomiske og organisatoriske drivkræfter i forsyningssektoren," siger professor Lars Skov Henriksen fra Aalborg Universitet.

Her leder han Institut for Sociologi og Socialt Arbejde og har tidligere anført et forskningsnetværk på tværs af civilsamfundet. Han er bekymret over, at hverken han eller kollegerne har kastet et kritisk blik på sektoren.

"Lige nu ser vi et pres i samfundet i retning af øget liberalisering og kommercialisering af forsyningsområderne. Tag bare eksempler som salg af Dong og Radius. Her bliver det hurtigt et spørgsmål om enten marked eller stat. Er det i vores bedste interesse, at staten ejer den kritiske infrastruktur? Eller skal vi sælge den til private investorer? Jeg savner et større fokus på forbrugerejerskab som en tredje vej," forklarer han.

Professoren trækker tråde til negative erfaringer fra den svenske privatisering af velfærdssektoren.

"Mens vi i Danmark har en lang tradition for selvejende institutioner på uddannelses- og velfærdsområderne, er det aldrig slået igennem i Sverige. Jeg kan godt frygte, at vi havner i samme situation i Danmark på forsyningsområdet. Hvor det eneste anerkendte alternativ til staten er markedet. Og der kan vi komme til at savne den buffer, som nonprofitvirksomhederne i dag udgør."

10 rapporter om fremtidens forsyningssektor

Tværministeriel arbejdsgruppe, 2015

Fjernvarmesektoren kan effektiviseres med 7,5 procent af den samlede omsætning på 20 milliarder. Naturligt monopol skaber begrænset konkurrence, som kan kompenseres ved øget brug af økonomisk benchmarking. Reguleringen skal imitere det pres, der er på et marked med fuldkommen konkurrence.

Copenhagen Economics, 2015

Forsyningssektoren skal i højere grad udvikle kommerciel forståelse for at understøtte vækstpotentiale i virksomheder som Danfoss, Grundfos, Vestas og Dong. Hvile i sig selv-princippet øger omkostninger for forbrugere og virksomheder og skal erstattes af benchmarking. Grundlæggende flyttes perspektivet fra, at aktiviteten ikke skal skabe overskud, til, at der skal etableres enkle kriterier for, hvad der betragtes som effektivt.

Axcelfuture, 2015

Forsyningssektoren står ved en skillevej og må udvikle sig, hvis den fortsat skal bidrage til samfundsudviklingen. Driften af sektoren skal overlades til private virksomheder. Billige adgang til kommunale lån medfører overinvesteringer og højere priser for forbrugerne. Fravær af økonomisk afkast begrænser incitamenter til effektiviseringer.

McKinsey, 2016

Effektiviseringspotentiale på 7,6 milliarder årligt. Midlerne er at konkurrenceudsætte forsyningsselskaberne, frigøre dem fra et direkte kommunalt ejerskab, tillade, at de beholder effektiviseringsgevinster, tillade udbetaling af overskud og frigøre forbrugere fra tilslutningspligt. Det skal gøres lettere og mere attraktivt at fusionere forsyningsselskaber, blandt andet ved lempelse af modregningsregler ved salg af kommunalt ejede selskaber.

Qvartz, 2017

En yderligere udvikling af den internationalt anerkendte styrke og effektivitet i den danske forsyningssektor kræver etablering af sektoroverskridende multiforsyninger. Der skal skabes bedre betingelser for køb, salg og fusionering af selskaber inden for og på tværs af forsyningsarter. Herunder ensretning, harmonisering og afbureaukratisering af reguleringsregimerne.

Cevea, 2017

I Sverige har kommunale frasalg af fjernvarme ført til højere forbrugerpriser, blandt andet som følge af en mangelfuld prisregulering af sektoren. Andre svenske erfaringer fra fjernvarmen viser, at der kan opstå stordriftsulemper efter markedsgørelse af sektoren. Danske tal viser, at de billigste fjernvarmeleverandører er de forbrugerejede selskaber efterfulgt af de kommunale, mens de private er dyrest.

Ea Energianalyse, 2017

Analysen anbefaler to modeller for ny fjernvarmeregulering. Model A er at lægge sig tæt op ad den svenske model og undtage sektoren fra økonomisk regulering. Det er alene konkurrencen fra andre varmeudbydere, der skal medvirke til en samfundsøkonomisk gunstig leverance af fjernvarme. Model B har udgangspunkt i en konkurrencebegrænset sektor underlagt økonomisk regulering, men med mulighed for fritagelse fra dele af reguleringen.

Lauritzen Consulting (for Cepos), 2018

Ny menuregulering skal gøre det muligt for selskaberne at vælge mellem at være omkostningsdækkede eller gevinstmaksimerende. Et omkostningsdækket selskab frasiger sig retten til at få forrentet sin indskuds- eller anlægskapital og til at modtage udbytte, men får dækket faktiske omkostninger på lån. Gevinstmaksimerende selskaber forpligter sig til større effektiviseringer, men kan til gengæld beholde en del af gevinsten.

Tænketanken Demokratisk Erhverv, 2019

Forbrugerejede virksomheder investerer dobbelt så meget som øvrige selskaber målt på nettoinvesteringer per omsat krone. Det er udtryk for, at virksomhederne styres ud fra et mere langsigtet perspektiv med en prioritering af at holde kerneforretningen konkurrencedygtig og på teknologisk forkant. Endvidere har erhvervsdemokratiske virksomheder en gennemsnitligt højere produktivitet målt på resultat efter skat per årsværk end øvrige virksomhedsformer.

Grønt vækstteam, 2019

Forsyningsselskaberne skal have incitamenter til at indgå i samarbejde med private virksomheder om innovative løsninger. Muligheden for yderligere konkurrenceudsættelse skal undersøges nærmere. De indtægtsrammer, forsyningsmonopolerne reguleres efter, opstilles på baggrund af det historiske forbrug, hvilket kan svække incitamentet til at gennemføre nye investeringer i blandt andet digitalisering.

 

Note: ’Miljøstrategisk Årsrapport 2017’, der omtales i artiklen, er ikke medtaget, da den hovedsageligt er en gennemgang af andre studier. 

Kilde: Mandag Morgens gennemgang

Omtalte personer

Lars Skov Henriksen

Professor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1989), ph.d. i samfundsvidenskab (Aalborg Uni. 1995)

Joachim Sperling

Direktør, Axcelfuture

Johannes Lundsfryd Jensen

Borgmester (S), Middelfart Kommune
master in arts (Aarhus Uni. 2013)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu