Mere end 450 innovations-ideer ligger i dag på uddannelsesminister Morten Østergaards skrivebord. Regeringens finanslovsforslag øremærker 1,9 milliarder kr. til en styrket innovationsindsats, og de indledende forhandlinger med Folketingets partier om en ny samlet innovationsfond er nu i gang. 

Da regeringen for ni måneder siden præsenterede sin nationale innovationsstrategi, ”Danmark – Løsningernes Land”, blev den annonceret som første skridt mod et “paradigmeskifte” i den fremadrettede innovationspolitik. Se tekstboks.

Men politikerne tænker stadig innovationspolitikken alt for traditionelt, mener flere eksperter, der opfordrer til et opgør med det snævre fokus på teknologi og forskning. 

”De nuværende initiativer vil ikke skabe det paradigmeskifte, som regeringen annoncerede, at innovationsstrategien ville sætte i gang. Man tænker ikke innovation bredt nok og kommer derfor ikke nok ud over det klassiske teknologifokus,” siger Anders Drejer, professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.  

Eksperterne frygter, at Danmark bliver sat af i det globale innovationskapløb, hvor vi i forvejen sakker agterud. Selv om vi ligger godt til, når det handler om at skabe innovation, er vi langtfra på topniveau, når det handler om at omsætte innovationen i vækst. 

Det er konklusionen fra en evaluering af det danske innovationssystem fra det europæiske European Research Area Committee fra 2012. Rapporten, der var bestilt af regeringen som led i udarbejdelsen af innovationsstrategien, kommer med 22 anbefalinger til forbedring af det danske forsknings- og innovationssystem. 

Tilsvarende viser en analyse, som Økonomi- og Erhvervsministeriets analyseenhed FORA udarbejdede i 2011, at hele Danmarks produktivitets-efterslæb i de sidste ti år kan henføres til et manglende bidrag fra innovation. Se figur 1. 

Den seneste udgave af Entrepreneurship at a Glance fra OECD viser, at antallet af nye virksomheder i Danmark er faldet med knap en fjerdedel de seneste fem år. 

Det sidste forslag, en reform, der ifølge regeringens udspil skal samle Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation samt Højteknologifonden i én enhed, er der politiske forhandlinger om.

”Vi er godt på vej i forhold til en lang række af initiativerne. Og opbakningen blandt uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet til strategien er stadigvæk rigtig stor. Det, der står i vejen nu, er primært de politiske forhandlinger om Innovationsfonden, som trækker ud. Det kan sætte en stopper for en del af det arbejde, vi har sat i gang, hvis vi ikke når til enighed på det område,” siger Morten Østergaard. 

… men der er sket for lidt nyt

Trods de mange tiltag og den igangværende proces lyder kritikken fra flere eksperter, at der stadig er et godt stykke vej til at indfri strategiens målsætning om at ”sikre, at de betydelige offentlige investeringer i forskning, innovation og uddannelse i højere grad end i dag omsættes i vækst og jobskabelse i erhvervslivet”. 

”Vi er stadigvæk langt fra at omsætte den store plan til ny praksis, som kan sætte retning for udvikling af vores innovative indsatser i forhold til at skabe vækst,” siger Torben Bager, der leder Idea Entrepreneurship Centre på Syddansk Universitet.

Et tydeligt eksempel er kataloget ”INNO+, Det Innovative Danmark”, som er et af de helt store initiativer i strategien. Her har blandt andet Dansk Erhverv, Statens Serum Institut, Landbrug & Fødevarer, Lundbeckfonden m.fl. budt ind med mere end 450 bidrag, der skal udgøre et nyt prioriteringsgrundlag for politikernes fremtidige investeringer i innovation. 

De mange forslag er kategoriseret inden for fem visioner, som hver især tager udgangspunkt i væsentlige samfundsudfordringer og i særlige danske forudsætninger for forskning og innovation: 

• Et samfund med grøn økonomi
• Et samfund med sundhed og livskvalitet
• Et højteknologisk samfund med innovationskapacitet
• Et effektivt og konkurrencedygtigt samfund
• Et kompetent samfund med sammenhængskraft.

En afdækning af, hvordan de forskellige forslag fordeler sig, viser en markant overvægt af forslag, som er rettet mod konkret teknologiudvikling og forskning – i særdeleshed inden for kategorien ”Et samfund med en grøn økonomi”, som alene tegner sig for 41 pct. af forslagene.

”Innovationsstrategien tænker alt for meget i teknologipush og forskning fra universiteterne, der skal ud til virksomhederne. Det er vigtigt at få en mere efterspørgselsorienteret innovationspolitik, hvor man tvinger universiteterne i armene på virksomhederne. Ellers risikerer man at spilde kronerne på tiltag, der ikke kan løse vores vækstproblemer,” siger Anders Drejer. 

Brug for en ny politik

I et globalt marked, som i stigende grad efterspørger komplekse og sammensatte systemløsninger, der involverer mange forskellige produkter og processer, er det ikke nok at udvikle en ny teknologi eller innovere inden for en enkelt virksomhed. Innovation kræver samarbejde, mellem offentlige og private aktører og på tværs af sektor- og landegrænser. 

Det er et område, hvor Danmark i dag er udfordret. En undersøgelse, som Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde offentliggjorde i august, viser f.eks., at erfaringerne med offentlig-private innovationssamarbejder (OPI) er yderst begrænsede i Danmark, og at der i det offentlige stadig er store barrierer for at tænke i disse baner. 

Ifølge Anders Drejer er der behov for en gennemgribende nytænkning af, hvilke konkrete initiativer der sættes i gang.

”Innovation 2.0 er langt bredere end blot teknologi. Det handler om tværfaglighed, processer og styring. Det kræver også, at man nytænker den innovationspolitiske indsats endnu mere, end man har gjort i innovationsstrategien.”

Samme melding lyder fra Jørgen Rosted: ”Vi mangler de mere eksperimenterende politikker, der reelt kan forstærke de danske kompetencer og styrke den danske konkurrencedygtighed,” siger han.

Næste skridt: Politisk brobygning

Eksperterne opfordrer samtidig politikerne til at tænke langt mere på tværs af ressortområder og sektorer. 

Selv om der var seks ministre til stede under fremlæggelsen af regeringens innovationsstrategi, har de sidste 9 måneder båret præg af, at processen primært køres fra Morten Østergaards ministerium. 

Det kan være medvirkende til, at indsatsen er blevet fokuseret omkring forskning og uddannelse, og at strategi og initiativer i høj grad er rettet mod at styrke overgangen fra grundforskning til strategisk/anvendt forskning. 

Også i regeringens finanslovsforslag er innovationsstrategien og forslag til innovationsfremmende initiativer begrænset til forskningsområdet. Se tekstboks. 

”Det er afgørende, at man tænker de andre ministerier, særligt Erhvervsministeriet, langt mere ind i processen. Mit indtryk er, at det, der er kommet indtil nu, er kommet meget fra Morten Østergaards side. Det er selvfølgelig vigtigt, at den del af innovationsområdet er stærk. Men for at få et bredere perspektiv på innovation og på de kommende politiske tiltag er det helt afgørende at få erhvervssiden mere med,” siger Torben Bager. 

Hvis der ikke kommer mere fokus på koordinering og samspil mellem de forskellige ressortområder, er der en risiko for, at man stadig ikke får rustet Danmark i det innovative kapløb. 

”At udfolde en ny innovationspolitik i praksis kræver langt mere tværgående samarbejde, hvor man tænker innovation ind på flere niveauer og i flere elementer af det politiske arbejde. Det er fint, at man lægger op til samarbejde om f.eks. at udvikle et nyt koncept for en grisestald. Men man skal skabe de præmisser, der gør, at en ny måde at producere svin på har de rette markedsbetingelser, så hele svinesektoren reformeres. Det er ikke nok med et demonstrationsprojekt. Dem har vi set mange af,” siger Jørgen Rosted. 

Uddannelsesministeren fastholder, at innovationsstrategien markerer et stort skifte i innovationspolitikken. Men han er enig i, at den kun er startskuddet til en længerevarende proces. 

”Vi fokuserer i strategien på hjørnet for strategisk og udfordringsdrevet forskning. Det er et godt startskud, men det er ikke gjort med det. Der vil være en række muligheder for efterfølgende at tænke i yderligere arbejde og synergier – også i forhold til andre ministerier og eksisterende og nye tiltag. Men vi har haft brug for at få smurt den del af innovationskæden først,” siger han. 

Kilder: 

• Pro Inno Europe: “Innovation Policy Trends in the EU and Beyond”, 2011.
• Finansministeriet: ”Vækst og balance, finanslovforslaget 2014”, 2013.
• Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse: ”Danmark – Løsningernes Land”, 2012.
• “Peer-Review of the Danish Research And Innovation System: Strengthening innovation performance”, Expert Group Report prepared for the European Research Area Committee, 2012.
• FORA: ”Produktivitet i Danmark – Den danske vækstudfordring”, 2011.
• Styrelsen for Forskning og Innovation: "Kommercialisering af forskningsresultater. Statistik 2011", 2012.