Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Det danske uddannelsessystem og især folkeskolen har igennem en lang årrække svigtet store grupper af børn og unge.

Vi har nordisk rekord i andel af unge, som ikke har en ungdomsuddannelse som 21-årige. 40 procent står uden ungdomsuddannelse. I Sverige er det 20 procent. 70.000 unge i Danmark havner i den uddannelsesmæssige restgruppe, det vil sige, at de som 30-årige hverken er færdige med en ungdomsuddannelse, i gang med uddannelse eller i arbejde – de såkaldte NEET (Not in Education, Employment or Training). Det svarer til mere end seks procent af en ungdomsårgang. 

Alt for mange børn og unge oplever fiasko i dagtilbud og i folkeskole, og derfor kommer mange ikke igennem en ungdomsuddannelse. Fiasko rammer de børn og unge, som har særlige udfordringer, fordi de har en funktionsnedsættelse, fx et kommunikativt handicap som ordblindhed, har en psykisk disposition, fx ADHD eller autisme, eller har sociale udfordringer, for eksempel børn anbragt uden for hjemmet eller af anden etnisk herkomst end dansk.

Det er et kæmpe samfundsmæssigt problem, som sætter sine spor langt op i voksenlivet i form af manglende beskæftigelse, et liv på overførselsindkomst og manglende mulighed for at blive herre i eget liv.

Velfærdssamfundet sender mennesker i samfundsmæssigt udenforskab.

Hvorfor er vores velfærdsinstitutioner så dårlige til at løfte netop dem, som har særlige udfordringer? Hvorfor giver folkeskolen ikke netop de børn, som har særlige udfordringer i livet, det skub, som sikrer dem mulighed for at få fodfæste i livet? Det burde være det centrale spørgsmål, hver gang der drøftes reform af uddannelser af fagprofessionelle i Danmark. Men det sker ikke.

Det kan man senest forvisse sig om ved at læse rapporten fra uddannelsesministerens ekspertgruppe om læreruddannelsen af 2013: ’Kvalitet og relevans i læreruddannelsen’ fra december 2018. Det stå heller ikke øverst i uddannelsesministerens nye kommissorium for fremtidens læreruddannelse. Her burde det overordnede fokus være på betydningen af det store "spild" af menneskelige ressourcer, som velfærdsinstitutionerne producerer. Her burde en bekymrende udvikling i psykisk sårbarhed for de unge være et centralt emne. Men det er det ikke.

Når dertil kommer, at der ikke er nogen eksperter i kommissionen, som på nogen måde har viden inden for special- eller socialpædagogik, kan det kun gå galt igen.

Der er overvægt af økonomer, og det afspejler nok mere den rådgivning, som ministerens nærmeste embedsmand er i stand til at levere med sin mangeårige baggrund i Finansministeriet. Samlet betyder det, at vi heller ikke denne gang kan forvente nogen væsentlig ændring i læreruddannelsens fokus på middelklassens børn frem for dem, som har særlige behov.

Når skolen ikke har fokus på dem, som har særlige behov, vil det kun være dem, som har ressourcer hjemmefra, der klarer sig. Derfor er det afgørende, at målsætningen vendes på hovedet.

Som velfærdsinstitution skal folkeskolen netop give støtte til dem, som ikke kan få støtten derhjemme. Det kræver, at læreruddannelsen giver den fremtidige lærer konkret viden om, hvilke forhold der fremmer et uddannelsesmæssigt løft for alle med særlige behov. Det kan kun ske gennem en intensiv vidensopbygning om praktiske, pædagogiske værktøjer og strategier for de grupper af elever, som har funktionsmæssige, psykiske eller sociale udfordringer.

Det kræver et nyt stærkt fokus på specialpædagogikken hos den almindelige danske folkeskolelærer. Og i den kommission, der skal rådgive politikerne om en ny læreruddannelse.



Knud Aarup

Uafhængig agent inden for udvikling af velfærdssamfundet. Tidligere direktør for Socialstyrelsen. Forfatter til bøgerne ’Frivillighedens velfærdssamfund’ og 'Fra udenforskab til fællesskab'.

LÆS MERE
Forrige artikel Start med at evaluere dig selv som mødeleder Start med at evaluere dig selv som mødeleder Næste artikel Regnearksledelsen har fejlet Regnearksledelsen har fejlet
  • Anmeld

    Niels Halmø · Lektor

    Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

    Ja, det er faktisk utroligt at muligheden for en ligeværdig tilgang i uddannelsessystemet igen forpasses. Her er det en interessant artikel omkring børn og unge med særlige behov. Men hvad med den tredjedel af unge som sidder passivt på ungdomsuddannelserne? Det har de i øvrigt altid gjort! En klog mand (Einstein) sagde engang: 'Vi kan ikke løse vores problemer med den samme tankegang som vi brugte da vi skabte dem'.
    Hvornår bliver man klar over at hele uddannelsessektoren kræver en ny tilgang, fordi: Man kan ikke lære udover sin parathed. Ingen af os har nogen sinde gjort det!
    Hvad med at finde ud af hvornår og hvordan eleven er parat? Det er det som er opgaven for den dygtige underviser.
    Det kræver helt sikkert et paradigmeskifte i alle lag af samfundet, men lad os så komme igang,,,,,,


Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.