Der er langt til Thornings 47 procent

Thornings spin-folk har defineret 47 pct. som et magisk tal, der er værd at udskrive valg på. Problemet er, at det reelt kun er statsministerens eget parti, der kan hive vælgere over midten, og regeringspartierne har samlet set aldrig haft fremgang ved et folketingsvalg de sidste 30 år.

Hvis der er et tal, som er gået igen i de fleste politiske analyser den seneste uge, så er det tallet 47 pct., der viser afstanden mellem rød og blå blok. Tallet har statsminister Helle Thorning-Schmidts nærmeste rådgivere defineret som ét af fire såkaldte fikspunkter, der skal hakkes af, før hun udskriver folketingsvalg.

Første punkt er signalet om tryghed om udlændingepolitikken. Jo strammere udlændingepolitik, desto mindre kant til Dansk Folkeparti. Og det er nødvendigt, lyder analysen, som Socialdemokraternes stærkeste minister, justitsminister Mette Frederiksen, nu skal forsøge at få styr på. Så er der løftebrudsdiskussionen, som skal forsvinde fra danskernes bevidsthed ved overbevisende tale om nødvendighedens politik og økonomisk ansvarlighed. Det er forsøgt i tre år, men det er ikke desto mindre punkt nummer to.

Tredje punkt ser straks bedre ud for statsministeren. Hun står personligt væsentligt bedre end Lars Løkke Rasmussen, som ikke alene må se sig overhalet, hvad angår form, tillid og troværdighed, men også hvad angår en række væsentlige politiske kriterier. De personlige tal skal vokse yderligere, inden valget udskrives. Og så er der punkt nummer fire, hvor rød blok samlet set skal have mindst 47 pct. tilslutning. Sker det, er der en meget realistisk mulighed for genvalg, lyder vurderingen. For det var jo det, Lars Løkke Rasmussen var lige ved at gøre, lyder et bærende argument, når man har læst analyserne i dagspressen. Her glemmer man dog, at det var Socialdemokraterne og SF, som tabte pusten til netop Lars Løkke Rasmussen i 2011, men når valget udskrives inden for et år, så skal Socialdemokraterne altså bare gøre det, som ikke lykkedes ved sidste valg, kan man forstå.

[quote align="left" author=""]Med mindre S-toppen udelukkende satser på nye personsager i Venstre, så skal Thorning snart rulle sin plan ud.[/quote]

Jeg har selv været med til at kigge meget dybt i tallene sammen med Venstres ledelse og rådgiverkreds. Og man kigger dybt, når man er bagud. Der bliver talt om såkaldt stærke og svage tvivlere. Om nye flok-tendenser, flygtige og illoyale vælgergrupperinger, som ofte tillægges alt for stor betydning, når man er bagud. Op mod valget i 2011 definerede Venstre 48 pct. tilslutning til blokken som et realistisk scenarie for en kneben valgsejr. Det skete blandt andet ved at spørge ind til danskernes andet partivalg, hvor der tegnede sig en svag tendens i Venstres favør. Dansk Folkepartis vælgere var nemlig så småt begyndt at svare, at de ville sætte krydset ved Venstre og ikke ved Socialdemokraterne, hvis de ikke skulle stemme på Dansk Folkeparti. Samme tendens for danskernes andet partivalg kunne man spore hos de socialdemokratiske vælgere. Også tvivlertallene så gode ud. Jo, der blev kigget dybt – også på en anden statistik, som der ikke blev talt så højt om.

Statikken over samtlige folketingsvalg siden 1984, hvor ingen regering samlet set har formået at få fremgang. Se, den statistik var der også en lille undskyldning for. VK-regeringen havde Dansk Folkeparti, som jo ikke talte med i statistikken over regeringernes samlede tilbagegang. VK-regeringen havde så at sige et parti i den blå familie, som kunne hente stemmer over midten – og så pyt med, at regeringen samlet set skulle gå lidt tilbage. Og så var der Liberal Alliance, som naturligt nok ville tage en del af de konservative stemmer, men som omvendt var ligegyldige, når det kom til at få stemmer fra rød til blå blok.     

Når Helle Thorning-Schmidt sidder med sin nærmeste regeringstop og rådgiverkreds, så er hverken Enhedslisten eller SF til megen hjælp på blokregnestykket. Regeringspartneren De Radikale lå ved valget i 2011 på et radikalt maksimum på 9,5 pct., så pilen peger entydigt på statsministerens eget parti. Det er med andre ord her, stemmerne skal flyttes fra blå til rød, hvis statsministeren fortsat vil være statsminister.

Og her kommer analysen af Venstres valg i 2011 statsministeren en lille smule i møde. For uagtet Lars Løkke Rasmussens formandskrise før sommer så fik Venstre et – også i europæisk perspektiv – godt valg for tre år siden. Hvor regeringsledere i hele Europa ikke alene har tabt magten, men også oplevet markant tilbagegang for deres partier, så gik Venstre frem – et enkelt mandat, men frem. I Norge måtte først Stoltenberg aflevere nøglerne til statsministeriet efter vælgertilbagegang for Socialdemokratiet, og for en måned siden måtte Moderaternes Fredrik Reinfeldt gøre det samme i Sverige. Før dem mærkede både Sarkozy og Blair, at krisetider er noget, man taber valg på.

Langt endnu

Når historien om Venstres 2011-valg alligevel ikke bare kan overføres én-til-én til Socialdemokraterne, så skyldes det ikke alene, at Thorning fik en historisk vælgerlussing ved sidste valg, men også et fravær af den politiske fortælling og retning. 

I foråret 2010 var Venstres folketingsgruppe trætte af at se på VK-regeringen – måske endda mere trætte, end danskerne var. Fyrede ministre og garvede folketingsmedlemmer, som aldrig havde fået ministerchancen. Hvad var der efterhånden at kæmpe for? Hvorfor ikke bare få renset luften og få blandet posen på ny? Lars Løkke Rasmussen var startet forsigtigt med fortællingen om lille Lars fra Græsted. Ikke nogen eksperimenter her. Arkitekten for Foghs fritvalgsreformer på sundhedsområdet og den omfattende kommunesammenlægning var erstattet af vikaren. Og billedet var ved at brænde sig fast.

Alt det var Lars Løkke Rasmussen pinlig bevidst om. Som central minister siden 2001 og en fast del af de forudgående tre folketingsvalg var det helt afgørende at få partiets tillidsfolk med. V-ministre, folketingsgruppen, VU, folketingskandidaterne og Venstres medlemmer.

Det skete ved tre lejligheder. Grundlovstalen i 2010, som var et opgør med kontraktpolitikken. Den nye krisetid krævede en kontrakt med danskerne om at gøre det nødvendige for at sikre velfærden. Samme efterår kom Genopretningspakken, og som sidste element kom nytårstalen med budskabet om at afskaffe efterlønsordningen. Fra at være et træt parti, fik Lars Løkke Rasmussen sit parti med.        

Om Helle Thorning-Schmidt og S-toppen har en lignende plan i skuffen, er der kun få, der ved. Men hvis 47 pct. til blokken skal være et realistisk målepunkt, så skal der skabes en fortælling, der først og fremmest kan vække begejstring internt. Den blev hverken defineret på kongressen eller ved Folketingets åbning. Uret tikker, og lige nu bliver der talt meget om 47 pct. i medierne, men rød blok ligger i det seneste vægtede snit i Berlingske Barometer på 45,3. Der er kun ét parti, som kan hente det tabte over midten. Det parti er statsministerens eget og står i det vægtede snit til 21,7 pct. af danskernes stemmer. Et nyt historisk lavpunkt. Med mindre S-toppen udelukkende satser på nye personsager i Venstre, så skal Thorning snart rulle sin plan ud, hvis hun vil nå at sætte hak ved punkt fire, inden hun udskriver folketingsvalget. Der er lang vej til 47 procent. 

Læs flere af Mikael Børstings indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.
 

Forrige artikel De 800.000 ”passivt forsørgede” Næste artikel Kampen om EUs klimamål

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

ANALYSE: Storbritannien har under Boris Johnsons kortvarige ledelse opgivet konservatismen og erstattet den med en revolutionær politik som den, Trump fører i USA.