Der er langt til Thornings 47 procent

Thornings spin-folk har defineret 47 pct. som et magisk tal, der er værd at udskrive valg på. Problemet er, at det reelt kun er statsministerens eget parti, der kan hive vælgere over midten, og regeringspartierne har samlet set aldrig haft fremgang ved et folketingsvalg de sidste 30 år.

Hvis der er et tal, som er gået igen i de fleste politiske analyser den seneste uge, så er det tallet 47 pct., der viser afstanden mellem rød og blå blok. Tallet har statsminister Helle Thorning-Schmidts nærmeste rådgivere defineret som ét af fire såkaldte fikspunkter, der skal hakkes af, før hun udskriver folketingsvalg.

Første punkt er signalet om tryghed om udlændingepolitikken. Jo strammere udlændingepolitik, desto mindre kant til Dansk Folkeparti. Og det er nødvendigt, lyder analysen, som Socialdemokraternes stærkeste minister, justitsminister Mette Frederiksen, nu skal forsøge at få styr på. Så er der løftebrudsdiskussionen, som skal forsvinde fra danskernes bevidsthed ved overbevisende tale om nødvendighedens politik og økonomisk ansvarlighed. Det er forsøgt i tre år, men det er ikke desto mindre punkt nummer to.

Tredje punkt ser straks bedre ud for statsministeren. Hun står personligt væsentligt bedre end Lars Løkke Rasmussen, som ikke alene må se sig overhalet, hvad angår form, tillid og troværdighed, men også hvad angår en række væsentlige politiske kriterier. De personlige tal skal vokse yderligere, inden valget udskrives. Og så er der punkt nummer fire, hvor rød blok samlet set skal have mindst 47 pct. tilslutning. Sker det, er der en meget realistisk mulighed for genvalg, lyder vurderingen. For det var jo det, Lars Løkke Rasmussen var lige ved at gøre, lyder et bærende argument, når man har læst analyserne i dagspressen. Her glemmer man dog, at det var Socialdemokraterne og SF, som tabte pusten til netop Lars Løkke Rasmussen i 2011, men når valget udskrives inden for et år, så skal Socialdemokraterne altså bare gøre det, som ikke lykkedes ved sidste valg, kan man forstå.

[quote align="left" author=""]Med mindre S-toppen udelukkende satser på nye personsager i Venstre, så skal Thorning snart rulle sin plan ud.[/quote]

Jeg har selv været med til at kigge meget dybt i tallene sammen med Venstres ledelse og rådgiverkreds. Og man kigger dybt, når man er bagud. Der bliver talt om såkaldt stærke og svage tvivlere. Om nye flok-tendenser, flygtige og illoyale vælgergrupperinger, som ofte tillægges alt for stor betydning, når man er bagud. Op mod valget i 2011 definerede Venstre 48 pct. tilslutning til blokken som et realistisk scenarie for en kneben valgsejr. Det skete blandt andet ved at spørge ind til danskernes andet partivalg, hvor der tegnede sig en svag tendens i Venstres favør. Dansk Folkepartis vælgere var nemlig så småt begyndt at svare, at de ville sætte krydset ved Venstre og ikke ved Socialdemokraterne, hvis de ikke skulle stemme på Dansk Folkeparti. Samme tendens for danskernes andet partivalg kunne man spore hos de socialdemokratiske vælgere. Også tvivlertallene så gode ud. Jo, der blev kigget dybt – også på en anden statistik, som der ikke blev talt så højt om.

Statikken over samtlige folketingsvalg siden 1984, hvor ingen regering samlet set har formået at få fremgang. Se, den statistik var der også en lille undskyldning for. VK-regeringen havde Dansk Folkeparti, som jo ikke talte med i statistikken over regeringernes samlede tilbagegang. VK-regeringen havde så at sige et parti i den blå familie, som kunne hente stemmer over midten – og så pyt med, at regeringen samlet set skulle gå lidt tilbage. Og så var der Liberal Alliance, som naturligt nok ville tage en del af de konservative stemmer, men som omvendt var ligegyldige, når det kom til at få stemmer fra rød til blå blok.     

Når Helle Thorning-Schmidt sidder med sin nærmeste regeringstop og rådgiverkreds, så er hverken Enhedslisten eller SF til megen hjælp på blokregnestykket. Regeringspartneren De Radikale lå ved valget i 2011 på et radikalt maksimum på 9,5 pct., så pilen peger entydigt på statsministerens eget parti. Det er med andre ord her, stemmerne skal flyttes fra blå til rød, hvis statsministeren fortsat vil være statsminister.

Og her kommer analysen af Venstres valg i 2011 statsministeren en lille smule i møde. For uagtet Lars Løkke Rasmussens formandskrise før sommer så fik Venstre et – også i europæisk perspektiv – godt valg for tre år siden. Hvor regeringsledere i hele Europa ikke alene har tabt magten, men også oplevet markant tilbagegang for deres partier, så gik Venstre frem – et enkelt mandat, men frem. I Norge måtte først Stoltenberg aflevere nøglerne til statsministeriet efter vælgertilbagegang for Socialdemokratiet, og for en måned siden måtte Moderaternes Fredrik Reinfeldt gøre det samme i Sverige. Før dem mærkede både Sarkozy og Blair, at krisetider er noget, man taber valg på.

Langt endnu

Når historien om Venstres 2011-valg alligevel ikke bare kan overføres én-til-én til Socialdemokraterne, så skyldes det ikke alene, at Thorning fik en historisk vælgerlussing ved sidste valg, men også et fravær af den politiske fortælling og retning. 

I foråret 2010 var Venstres folketingsgruppe trætte af at se på VK-regeringen – måske endda mere trætte, end danskerne var. Fyrede ministre og garvede folketingsmedlemmer, som aldrig havde fået ministerchancen. Hvad var der efterhånden at kæmpe for? Hvorfor ikke bare få renset luften og få blandet posen på ny? Lars Løkke Rasmussen var startet forsigtigt med fortællingen om lille Lars fra Græsted. Ikke nogen eksperimenter her. Arkitekten for Foghs fritvalgsreformer på sundhedsområdet og den omfattende kommunesammenlægning var erstattet af vikaren. Og billedet var ved at brænde sig fast.

Alt det var Lars Løkke Rasmussen pinlig bevidst om. Som central minister siden 2001 og en fast del af de forudgående tre folketingsvalg var det helt afgørende at få partiets tillidsfolk med. V-ministre, folketingsgruppen, VU, folketingskandidaterne og Venstres medlemmer.

Det skete ved tre lejligheder. Grundlovstalen i 2010, som var et opgør med kontraktpolitikken. Den nye krisetid krævede en kontrakt med danskerne om at gøre det nødvendige for at sikre velfærden. Samme efterår kom Genopretningspakken, og som sidste element kom nytårstalen med budskabet om at afskaffe efterlønsordningen. Fra at være et træt parti, fik Lars Løkke Rasmussen sit parti med.        

Om Helle Thorning-Schmidt og S-toppen har en lignende plan i skuffen, er der kun få, der ved. Men hvis 47 pct. til blokken skal være et realistisk målepunkt, så skal der skabes en fortælling, der først og fremmest kan vække begejstring internt. Den blev hverken defineret på kongressen eller ved Folketingets åbning. Uret tikker, og lige nu bliver der talt meget om 47 pct. i medierne, men rød blok ligger i det seneste vægtede snit i Berlingske Barometer på 45,3. Der er kun ét parti, som kan hente det tabte over midten. Det parti er statsministerens eget og står i det vægtede snit til 21,7 pct. af danskernes stemmer. Et nyt historisk lavpunkt. Med mindre S-toppen udelukkende satser på nye personsager i Venstre, så skal Thorning snart rulle sin plan ud, hvis hun vil nå at sætte hak ved punkt fire, inden hun udskriver folketingsvalget. Der er lang vej til 47 procent. 

Læs flere af Mikael Børstings indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.
 

Forrige artikel De 800.000 ”passivt forsørgede” Næste artikel Kampen om EUs klimamål

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.