Det nye regeringsgrundlag er nytænkende, visionært og et godt udgangspunkt for at få Danmark på rette spor. Sådan lyder vurderingen fra Fremtidens Danmark.

Det politiske friparti blev stiftet i januar med målsætningen om at kvalificere den hjemlige politiske debat og præsentere langsigtede, innovative løsninger for, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Formålet var at påvirke den nye regerings politik. Nu har Mandag Morgen bedt fire af partiets ordførere om at anmelde regeringsgrundlaget inden for hvert deres specialområde og gøre status over, hvorvidt politikerne har lyttet.

Budskabet er klart: Ifølge de fire ordførere har en række af de anbefalinger, Fremtidens Danmark er kommet med de sidste 10 måneder, fundet vej til det nye regeringsgrundlag. Ordførerne er derfor overordnet begejstrede for de nye politiske udmeldinger. Selv om Fremtidens Danmark lagde op til, at den nye regering skulle bruge de første 100 dage på at invitere toneangivende samfundsaktører til i fællesskab at lægge de langsigtede linjer for en omstilling af det danske samfund, er vækstordfører og tidligere departementschef Jørgen Rosted imponeret over, at det kun har taget den nye regering to uger at skrive et langsigtet og reformivrigt regeringsgrundlag:

“Vi er nærmest blevet overtrumfet af regeringen. De har på 14 dage behandlet næsten alt det, vi har lagt op til,” siger han.

Ordførerne kan særligt se Fremtidens Danmarks fingeraftryk på forebyggelsesområdet, ambitionerne om klyngedrevet vækst, uddannelse og forskning og ideen om at sætte flere af de store velfærdsinstitutioner fri. Det er alle dagsordener, som fripartiets ordførere har skrevet om det sidste år. Men selv om den nye regering har været lydhør over for input udefra, er der ifølge ordførerne stadig behov for mere åbne processer:

“Den nye regering mangler en ydmyghed over for opgavens størrelse. Vi står foran en transformation af et velfærdssamfund i en tid, hvor de globale forudsætninger og makroøkonomien er i modvind i alle de vestlige lande,” siger direktør for Irma og Fremtidens Danmarks erhvervsordfører, Alfred Josefsen.

Forebyggelse, ja tak

Bente Klarlund Pedersen, der er professor ved Københavns Universitet, formand for det Nationale Råd for Sundhed og Fremtidens Danmarks ordfører for ny velfærd, er dog begejstret over, at den nye regering har overtaget forebyggelsesdagsordenen.

“Det er fantastisk godt. Jeg kan kende tonen fra Fremtidens Danmark, fordi hele intentionen med at lægge mere vægt på forebyggelse og at udligne uligheden i sundheden jo er vores tanker,” siger hun.

[quote align="right" author="Bente Klarlund Pedersen"]Det er fantastisk godt. Jeg kan kende tonen fra Fremtidens Danmark, fordi hele intentionen med at lægge mere vægt på forebyggelse og at udligne uligheden i sundheden jo er vores tanker,[/quote]

Hun har gentagne gange advokeret for, at nedslidning kan og skal forebygges. Personer med en sund livsstil lever i gennemsnit 14 år længere. Derfor er det ifølge Bente Klarlund Pedersen en oplagt god forretning for samfundet, individet og erhvervslivet at investere i forebyggelse gennem økonomiske redskaber. Derfor støtter hun både regeringens plan om at beskatte usunde fødevarer og trafikpolitikken, der gennem økonomiske incitamenter vil gøre det mere attraktivt for danskerne dels at spise sundere og dels cykle og dermed få den daglige motion.

Hun frygter dog, at regeringen har haft lidt for travlt, da den skulle formulere fedtafgiften:

“Afgiftsprincippet er godt, men jeg har et problem med fedtafgiften. Den er simpelthen ikke ordentligt gennemtænkt. Der er jo masser af fedt, der er sundt, og det har regeringen ikke taget højde for,” siger Bente Klarlund Pedersen. 

Innovationspolitik

Det er netop de nytænkende løsninger, der kombinerer vækst og besparelser med en bæredygtig dagsorden, Fremtidens Danmark siden januar har gjort sig til fortaler for. Den tankegang går ifølge ordførerne igen på flere områder i det nye regeringsgrundlag.

“Nu vil regeringen gøre energi, klima og bæredygtighed til et dansk kompetenceområde. Det er rigtig godt med meget høje mål inden for områder, hvor det ikke blot handler om at være verdensmester, men også gøre det bedste for verden,” siger Alfred Josefsen.

I en verden, hvor nationer bliver stadig mere specialiserede og sætter sig på stadig skarpere definerede segmenter af verdensmarkedet, bør Danmarks fremtidige vækststrategi ifølge fripartiet basere sig på en systematisk national satsning på de områder, hvor vi har særlige forudsætninger og konkurrencefordele.

Den tidligere VK-regering adopterede ideen ved at udpege grøn vækst og sund vækst som to vigtige satsningsområder. OECD har da også udpeget energi, miljø og velfærd som fremtidens store vækstområder. Men den nye regering går skridtet videre, idet den vil udarbejde en decideret innovationspolitik. Her mener Jørgen Rosted, der er gode muligheder for at koble globale udfordringer med danske spidskompetencer.

“Det, at regeringen fremlægger en ambitiøs målsætning for klima og miljø med retningslinjer, er præcis det, der er brug for, hvis erhvervslivet skal omstille sig. Invitationen til, at det skal gøres i et nyt partnerskab mellem det offentlige, universiteterne og det private, er meget vigtig for innovation og vækst,” siger han.

Friere rammer

Danmark er gennem de seneste 10 år rykket ned ad listen over verdens rigeste lande. Mens den danske produktivitet i 1990’erne lå 30 pct. over gennemsnittet for de rige lande, ligger vi i dag kun 12 pct. over gennemsnittet. Den kendsgerning har fået den nye regering til at nedsætte en produktivitetskommission, der skal kortlægge årsagerne og på den baggrund komme med konkrete anbefalinger, der kan styrke produktiviteten i Danmark. Allerede nu har regeringen dog udpeget investeringer i viden og uddannelse som ét af redskaberne til at forbedre produktiviteten.

“Vi ved, at de mest produktive virksomheder har flere højtuddannede ansat, men vi har nu brug for evidensbaseret viden om, hvor i systemet vi skal investere, for at det giver mest muligt til produktiviteten. Hvordan kan innovation spille sammen med en produktivitetsdagsorden? Det er jeg glad for, at den nye regering vil undersøge,” siger Fremtidens Danmarks videnordfører og direktør i tænketanken DEA, Stina Vrang Elias.

Regeringen har bl.a. hævet målsætningen for, hvor mange unge der skal have en videregående uddannelse, fra 50 til 60 pct. Samtidig vil den indføre en ny målsætning om, at mindst 25 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en lang videregående uddannelse. For at nå de målsætninger vil regeringen oprette 10.000 flere studiepladser ved de videregående uddannelser frem mod 2020 og forbedre overgangene fra en uddannelsessektor til en anden, f.eks. fra professionsbacheloruddannelserne til kandidatuddannelserne på universiteterne. Det skal ske ved at gøre op med den hidtilværende uddannelsesstruktur og samle alle de videregående uddannelser i ét ministerium.

“Det danske uddannelsessystems store problem er, at vi taber de unge imellem uddannelsesniveauerne. Derfor giver det rigtig god mening at sammentænke daginstitutioner, folkeskoler og ungdomsuddannelser. Nu bliver udfordringen at sikre sammenhæng mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser,” siger Stina Vrang Elias. 

Den nye regering vil også ændre styrings- og bevillingssystemet for de videregående uddannelser, så der bliver mindre detailregulering og bedre muligheder for at satse på kvalitet i uddannelserne og forskningen. Det glæder Jørgen Rosted:

“De danske universiteter og videregående uddannelser er ikke blevet omstillet til en global økonomi. De kører med samme styringsprincipper, som de har gjort i årtier. Det er rigtig godt, at den nye regering vil gøre noget ved det,” siger han.

Thorning-regeringen vil desuden skabe friere rammer for landets 98 kommuner, fordi de mange års statsstyring og detailregulering ifølge partierne har øget mistilliden mellem stat og kommuner. De vil derfor iværksætte en reform i samarbejde med kommuner og regioner med fokus på tillid, ledelse, faglighed og afbureaukratisering. Det skal sikre, at den offentlige opgaveløsning i højere grad orienteres mod resultater – ­effektivitet, kvalitet og serviceniveau – og i mindre grad mod opfyldelse af proceskrav. Som led i denne reform vil regeringen foreslå, at kommunernes resultater og kvalitet skal måles i forhold til hinanden, etablere flere former for offentlig-privat samarbejde og forsøg med frikommuner m.v.

Det er alle initiativer, der glæder ordførerne i Fremtidens Danmark, der længe har opfordret til det samme:

“Regeringen vil tilsyneladende medvirke til at reducere regelstyringen og sikre forenklinger. Det er meget vigtigt, både fordi reglerne sluger energi og fjerner arbejdsglæden, og fordi vi ikke kan tænke os til alle løsninger. Innovation opstår, når kaos møder struktur i de uforudsigelige og ustyrede dialoger,” siger Alfred Josefsen.

Han står sammen med de resterende ordførere bag publikationen “100 dage for Danmark – fra opbrudssamfund til innovationssamfund”, der udkom i sidste måned, og som netop lagde op til at slippe landets institutioner fri. Fremtidens Danmark foreslog, at mindst hver fjerde kommune og én region samt et stort antal institutioner, styrelser m.v. får status til frit at eksperimentere med nye modeller. Så konkrete er forslagene i regeringsgrundlaget ikke, så Alfred Josefsen er spændt på at se, hvor udbredt frisættelsen bliver:

“Stor cadeau til regeringen, hvis den faktisk lykkes med at gøre livet i Danmark mere værdibaseret og mindre præget af forordninger, regler og regulativer,” siger han.

Der er stadig brug for fripartiet

De fire ordførere i Fremtidens Danmark er glade for, at det er lykkedes dem at sætte dagsordenen for det nye regeringsgrundlag, men nu mener Jørgen Rosted, at der er behov for at påvirke indholdet af regeringens mange nye målsætninger.

[quote align="left" author="Alfred Josefsen"]Stor cadeau til regeringen, hvis den faktisk lykkes med at gøre livet i Danmark mere værdibaseret og mindre præget af forordninger, regler og regulativer[/quote]

“Det har været en meget lydhør ny regering. Hovedparten af de emner, vi har lagt op til, er faktisk dækket. Når man tænker på debatten sidste år, var den ikke præget af forebyggelse og vækstklynger. Men nu er der behov for, at Fremtidens Danmark er med til at inspirere til udformningen af indholdet,” siger Jørgen Rosted.

Stina Vrang Elias mener også, at regeringsgrundlaget efterlader mange åbne spørgsmål. Den helt store mangel er ifølge hende, at der mangler finansieringsforslag til de mange nye målsætninger på vidensområdet. En målsætning, der lægger op til en højere andel af unge, der tager en videregående uddannelse, samtidig med at vi går en tid i møde med større ungdomsårgange, vil selvsagt koste staten flere penge:

“Hvis vi skal undgå kvalitetsfald, skal vi enten tilføre flere penge eller uddanne flere for færre ressourcer. I så fald skal vi gøre det på en anden måde. Det står ikke klart i grundlaget,” siger hun.

Hun advarer imod et uddannelsessystem, der belønner kvantitet frem for kvalitet. Den tidligere videnskabsminister varslede en reform, der tog udgangspunkt i et taxametersystem. Men en sådan model har netop fokus på, hvor mange der kommer igennem uddannelsessystemet, og ikke, hvad de rent faktisk kan bidrage med. I den forbindelse mener Stina Vrang Elias, at man bør tage en diskussion af, hvilke uddannelser det danske erhvervsliv har brug for.

“Det er jo ikke ligegyldigt, hvilken uddannelse danskerne tager. Der er kun sammenhæng mellem produktivitet og uddannelse, når folk får et job. Vi skal ikke øge antallet af studiepladser på de områder, hvor vi ved, det er svært at få job, for så får vi ikke øget produktiviteten, men flere på dagpenge,” siger hun.

Jørgen Rosted er enig i, at det er vigtigt at sikre, at de initiativer, regeringen sætter i søen, får den rette effekt: “En af de store udfordringer bliver silotænkningen, hvor ministrene har svært ved at tænke ud over deres egne ressortområder. Der skal et massivt samarbejde til mellem ministerierne, og det kræver konkrete initiativer til, hvordan sådan et samarbejde kan koordineres,” siger han.

Alfred Josefsen håber, at regeringen har taget Fremtidens Danmarks vigtigste pointe til sig, nemlig at udfordringerne er så store, at ingen har patent på og tilstrækkelig viden om alting. Der er derfor brug for en periode med brede og åbne processer, hvor hele Danmark medvirker til at skabe det bedst mulige fremtidsgrundlag for Danmark.

“Det er en formidabel stor opgave at være regering i sådan en tid, og jeg tror, at det ville være optimalt, hvis regeringen ærligt sagde: ’Vi kender faktisk ikke svarene på alle disse meget store spørgsmål, men vi vil samle landet omkring løsningen af disse’,” siger han.