Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

MM Special: Kvotekrisen

Ingen aftale er bedre end en dårlig aftale. 

Budskabet giver måske brexit-flashbacks til den tidligere britiske premierminister Theresa May, som ved flere lejligheder gentog det under de uafklarede brexit-forhandlinger. 

Men også i FN er man godt bekendt med politiske hårdknuder. Og da forhandlingerne om et globalt kvotemarked igen i december måtte skubbes, konkluderede Teresa Ribera, vært ved COP25, med præcis samme vending som sin navnesøster, at en aftale ikke skal landes for enhver pris.  

Særligt ét problem har FN-forhandlerne haft svært ved at løse: Det, økonomerne kalder for kvotesystemets indbyggede ’perverse incitamenter’. Det er ifølge klimaanalytiker Aki Kachi fra den internationale tænketank New Climate Institute en af de helt store udfordringer ved at lave et marked for køb og salg af CO2 under FN.

“Risikoen ved kvotemarkedet er, at det giver et økonomisk incitament til at begrænse nationernes klimaambitioner over for FN,” fortæller Aki Kachi.

Formålet med FN’s CO2-kvotemarked er dels at lokalisere de billigste løsninger og dels at give et økonomisk incitament til at forfølge grøn omstilling. Kvotemarkedet er bygget op omkring landenes nationalt fastsatte klimamål. Ambitionsniveauet – det sætter landene helt selv.

Derfor er det problematisk, at landenes økonomiske gevinster bliver omvendt proportionale med deres grønne ambitioner, når de med et CO2-marked kan tjene penge på at sælge de reduktioner, der overgår eller falder uden for deres klimaforpligtelse over for FN, mener Aki Kachi.

Landene sætter selv deres klimamål

Parisaftalen fra 2015 har som hovedmål, at den globale opvarmning skal begrænses til 1,5-2 grader. Det mål opnås gennem et bottom up-princip, hvor de enkelte lande bidrager med hver deres del, der tilsammen skal opfylde målet.

Inden COP26 i november skal alle nationer i FN indsende en beskrivelse af, hvad deres bidrag til denne fælles klimakamp er. Det bliver gjort gennem nationale klimaplaner, de såkaldte nationally determined contributions – eller i FN-lingo: NDC’er. Ifølge Parisaftalen skal disse klimabidrag opdateres hvert femte år.

Bottom up-princippet gør, at FN ikke – i modsætning til EU eller nationalstaterne – kan pålægge lande mere ambitiøse klimamål. Det er et grundvilkår for FN og Parisaftalen, fortæller Karen Holm Olsen. Hun er seniorforsker ved DTU’s partnerskab med FN’s miljøprogram og en af mange klimaobservatører, der forlod Madrid lettere slukøret i december. 

“Det internationale system er jo grundlæggende tandløst og anarkisk,” konstaterer hun og tilføjer: “Det er et vilkår, at vi ikke har noget beslutningsniveau over de suveræne nationalstater.”

Bottom up-princippet er altså den politiske virkelighed, når man har at gøre med en global sammenslutning af lande med så forskellige udgangspunkter. 

Det er med på den baggrund, at verdens ledere igen mødes til klimatopmøde ved COP26 i Glasgow i november. Her er det ambitionen, at FN-landene skal slå de sidste søm i aftalen om FN’s CO2-kvotemarked. Men det store spørgsmål er, om det overhovedet er muligt at finde en model, der faktisk vil nedbringe udledningen af drivhusgasser fra de knap 200 medlemslande.

FN-systemet har arbejdet med to modeller for et nyt kvotemarked. De har hver deres problemer.

Scenarie 1

Et centralt spørgsmål i de modeller, der har været i spil i FN-forhandlingerne, er, hvilke CO2-reduktioner landene kan få lov til at sælge til hinanden.

I FN opfordrer man landene til at inddrage hele samfundsøkonomien i de nationalt bestemte klimamål, men det er ikke et krav. Landene kan derfor vælge at undtage vigtige sektorer, når de fastsætter deres nationale klimamål. Spørgsmålet er, om landene skal have lov til at sælge CO2-reduktioner fra de undtagne sektorer.

I det første scenarie kan et land, der lykkes med at begrænse sin udledning, sælge hele denne CO2-reduktion til et andet land – så længe reduktionen er sket inden for en sektor, der ikke er omfattet af landets egne klimamål.

Det betyder altså, at et land, som for eksempel kun inkluderer energisektoren i det nationalt fastsatte mål, frit kan sælge CO2-reduktioner fra alle andre sektorer. Brasilien, der på det gamle FN-kvotemarked var storsælger af klimakreditter, er positiv over for denne model. Omvendt ser EU blinkende røde lamper i modellen.

Her kommer det perverse incitament  nemlig i spil: Landene har en økonomisk fordel i at ekskludere flere sektorer fra de nationalt fastsatte klimamål, selvom det modsatte ville være det bedste for klimaet.

Scenarie 2

Det andet scenarie rummer et forsøg på at løse problemerne i scenarie 1.

I dette scenarie kan FN-landene kun få lov til at sælge CO2-reduktioner fra de sektorer, som de har sat nationale klimamål for. Og kun de CO2-reduktioner, der så at sige “overopfylder” det nationale mål, må sælges som klimakreditter på kvotemarkedet.

I denne model vil et land altså have incitament til at inkludere alle sektorer i deres nationalt fastsatte klimamål, for – hvis ellers det lykkes at overopfylde målet – så kan der sælges CO2-reduktioner på kvotemarkedet fra alle sektorer. Alt andet lige en bedre løsning for klimaet, fordi det ’perverse incitament ’ til at undtage sektorer fra klimamål er opløst.

Men det løser desværre ikke hele problemet, forklarer klimaanalytikeren fra New Climate Institute:

“Man har med den løsning håndteret incitamentet til at begrænse NDC’ernes omfang, men nu opstår en anden risiko. Der er incitament til at begrænse NDC’ens samlede ambitionsniveau ,” siger Aki Kachi og sætter dermed fingeren på endnu et ømt punkt ved FN-kvotesystemet, som gælder for begge de scenarier, der har været på bordet under de seneste forhandlinger.

En seddelpresse til de uambitiøse lande

FN-systemet har ingen mulighed for at kontrollere, om landenes mål er så ambitiøse, at de reelt tvinger regeringer og erhvervsliv til at nedbringe deres udledning af drivhusgasser. Og det er det store problem ved hele det globale kvotesystem, påpeger eksperterne.

For dermed er der frit spil til at melde så uambitiøse mål ind, at et land let kan lave sig et ‘overskud’ af CO2-reduktion, som kan sælges på kvotemarkedet.

Dette “perverse incitament” i FN’s kvotesystem kan altså ligefrem få landene til at sætte lavere nationale klimamål, end de ville have gjort uden et kvotesystem, advarer klimatænketanken Concitos direktør, Christian Ibsen.

“Uambitiøse NDC’er (nationalt fastsatte mål, red.) kan blive en måde for landene at trykke deres egne pengesedler på, fordi reduktioner kan sælges, uanset om de er reelle eller ej.”

En analyse fra New Climate Institute og det tyskbaserede institut Climate Analytics viser, at kun otte landes klimamål er tilstrækkeligt ambitiøse til at leve op til Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning. Planen er, at flere kommer med på den liste, efterhånden som landene opdaterer deres nationalt fastsatte klimamål op til det næste klimatopmøde til november. Foreløbigt mangler 183 lande at gøre dette.

50 shades of NDC 

Aki Kachi ser to løsninger på problemet med den uhensigtsmæssige belønning af lande med uambitiøse klimamål. For at komme det ’perverse incitament ’ til livs må der enten ske det, at de ambitiøse køberlande presser ambitionerne op hos sælgerlandene, eller FN må træde ind med en autoritativ bestemmelse.

“Løsningen kan være, at landene kun må sælge CO2-reduktioner, hvis FN har vurderet, at deres ambitioner i NDC’en er sat højt nok,” siger han, men erkender, at FN i dag ikke har nogen instans, der ville kunne lave sådan en vurdering.

Ifølge Karen Holm Olsen fra DTU er det også højst usandsynligt, at sådan et system vil komme.

“Fordi vi har de her 50 shades of grey af forskellige typer NDC’er, så får vi ikke et autoritativt system. Det kan landene slet ikke blive enige om,” vurderer Karen Holm Olsen.

Hun holder fast i, at hvis man vil løse klimaproblemerne på internationalt plan, så må man leve med bottom up-tilgangen. Det er ifølge hende et demokratisk grundvilkår og ikke en fejl i FN-systemet.

“Så er al politik jo systemfejl,” siger hun.

Spøgelset fra Kyoto

Hvordan FN’s kvotesystem kommer til at se ud i sin endelige version, ved ingen. Men Karen Holm Olsen sætter sin lid til, at en aftale, der kan sikre reelle CO2-reduktioner, er i sigte.

“Jeg er professionel optimist i den forstand, at jeg altid håber det bedste og forbereder mig på det værste,” konstaterer hun.

Christian Ibsen fra Concito er mindre optimistisk. Han frygter, at Kyotoprotokollens CO2-markedskollaps også kan ramme Parisaftalens fremtidige kvotesystem.

“Et sandsynligt resultat vil være, at markedet kollapser, fordi udbuddet kan blive meget stort og efterspørgslen vil være begrænset, sådan som det skete under Kyotoprotokollen,” siger Christian Ibsen.

Aki Kachi tilslutter sig budskabet om, at ingen aftale er bedre end en dårlig aftale. Også for ham hjemsøges kvotemarkedet af de dårlige erfaringer fra Kyoto.  

“Hvis det designes dårligt og gentager fejltagelserne fra fortiden, er det bedre helt at undvære det,” siger Aki Kachi.

I sidste ende er kvotemarkedet ikke den eneste mulige løsning på klimakrisen, mener han.

“Parisaftalen behøver ikke absolut et globalt CO2-marked. Man kan adressere klimakrisen uden.”

,

Forrige artikel Danske politikere har tabt troen på klimakvoter Danske politikere har tabt troen på klimakvoter Næste artikel FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.