Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Man skal ikke overdrive, men måske fandt der en verdensbegivenhed sted i Danmark i torsdags. Her blev der på et møde på det nye Blox præsenteret en rapport, der bliver det første trin i den egentlige implementering af de 17 verdensmål i Danmark.

Det drejer sig om publikationen 'Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund'. Det lyder ikke af noget særligt, men det er det.

Det handler om at gøre verdensmålene konkrete og operationelle. Om at kunne handle hensigtsmæssigt og målrettet i henhold til verdensmålene. Det er muligvis den første rapport af sin art.

Baseline er det moderne ord for status. Man må vide, hvor man står. Man må gøre status, inden man begynder at tage initiativer. Ellers risikerer man at handle ud i det blå.

Derfor har 2030-panelet, som er nedsat af Folketingets tværpolitiske netværk for FN's Verdensmål, 2030-netværket, og som jeg er formand for, fået udarbejdet denne rapport, som netop skal gøre det muligt at gøre status.

Mål nr. 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund er valgt som pilotprojekt, fordi det er i byerne og i lokalsamfundene, at de største udfordringer og muligheder findes, når det handler om at skabe en bæredygtig udvikling.

By- og lokalmiljøer er også noget, vi alle kan forholde os til, og som vi alle bor, arbejder, lever og bevæger os i.

Skal oversættes til lokal kontekst

Vi ved måske i forvejen noget om, hvordan det står til med de forskellige verdensmål i såvel Danmark som resten af verden, men et samlet overblik har vi ikke. Skal vi handle systematisk og hensigtsmæssigt, må vi vide mere om tingenes tilstand.

Skal verdensmålene gøres til virkelighed, skal der derfor i disse år rundt om i landene ske, hvad jeg vil kalde en loyal oversættelse til det lokale sprog og den lokale kontekst.

F.eks. kan vi i Danmark for delmål 11.1 (se oversigt nederst) kun i ringe grad anvende FN’s egen indikator om ”andelen af befolkningen, der lever i slumkvarterer, uformelle bebyggelser eller uegnede boligforhold”.

Så vi må finde nogle indikatorer, der passer bedre på det danske samfund. Det er nu gjort.

Aldrig før har der fundet en sådan proces sted globalt, men den finder sted nu overalt. Ikke nødvendigvis på regerings- og parlamentsniveau, men den finder sted.

Det kan være på et universitet i St. Petersborg, en region i Kenya, regeringer og parlamenter i Europa, delstater i USA, kirkelige organisationer, civilsamfundsorganisationer overalt i verden, osv.

Hvor er vi?

Med en traditionel og meget brugbar planlægnings- og ledelsestænkning kan man sige, at vejen frem vedrørende målenes realisering kan opdeles i tre nogenlunde klare, men ikke nødvendigvis helt adskilte faser.

Den første fase er en statusopgørelse, en proces, hvor man i landet, kommunen eller virksomheden finder ud af, hvor man står mht. den enkelte måldimension, f.eks. byudvikling, produktion, uddannelse m.m.

Det er det naturlige udgangspunkt for enhver ledelses- eller forandringsproces, at man gør sig overvejelser over, hvor man befinder sig. I dette tilfælde: Hvad er den aktuelle situation vedrørende de 17 måldimensioner. Det er her, vi er nu.

I princippet er denne baseline-opgørelse neutral; det handler om en neutral oversættelse af mål og delmål til konkrete indikatorer eller målepunkter. Men i virkeligheden er det ikke en neutral proces, fordi der skal træffes en række valg, både med hensyn til hvilke fænomener og processer der skal måles, og hvordan de måles.

Resultatet af baseline-processen er en række indikatorværdier. Det kan også være kvalitative formuleringer i tilfælde, hvor kvantitative opgørelser er uden mening elle er umulige at gennemføre af forskellige årsager.

Formålet med baselinen er, at den skal danne det datamæssige grundlag for den videre planlægnings- og ledelsesproces. Men i den virkelige verden vil selve den omstændighed, at man gør status, pege på oplagte initiativer og handlinger.

Hvor skal vi hen – og hvordan gør vi?

Den anden store fase er en visionsproces. Selve målene, summen af de 17 mål, peger frem mod en anden verden, en anden måde at indrette og lede verden på. Næste fase er derfor at tegne billeder af denne ændrede verden, dvs. tegne billeder af, hvordan Danmark – og verden – ser se ud, såfremt målene er realiseret, fx i 2030.

Tredje fase er at sammenholde baseline og vision og finde ud af, hvilke gab eller afstande der findes mellem baselinen og visionen, og med dette som grundlag finde frem til, hvad der skal til for at lukke disse gab eller afstande.

Verdensmålene lægger op til disse tre principielt set adskilte ledelsesprocesser. Disse processer er lokale; de finder sted i lande, kommuner og virksomheder. Dette må ske i en loyalitet over for ånden i verdensmålene, men selvfølgelig også med muligheder for lokal kreativitet og realisme.

Den proces, der her er omtalt, har taget sin begyndelse i Danmark med fremlæggelsen af en baseline for et enkelt af verdensmålene, mål nr. 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund, på et møde torsdag den 31. januar.

Det er en proces, der skal finde sted overalt i verden. Og formentlig vil det arbejde, der lige nu gennemføres i Danmark, kunne være til hjælp og inspiration i andre lande.

7 delmål for bæredygtige byer og lokalsamfund ’oversat til dansk’

Hvert af de 17 verdensmål indeholder en række delmål og FN-indikatorer for disse delmål. I rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ introduceres en række udvalgte indikatorer med relevans for Danmark.

Delmål 11.1: Byg sikre boliger til en overkommelig pris

  • Udvikling i boligbyrden
  • Udvikling i husleje i almene boliger
  • Antallet af hjemløse
  • Antallet af danskere i udsatte boligområder

Delmål 11.2: Skab billige og bæredygtige transportsystemer

  • Priser på transport ift. forbrugerprisindekset
  • Udledning af CO2 inden for transport
  • Tilgængelighed og afstand til offentlig transport for folk med nedsat mobilitet
  • Afstand til offentlig transport

Delmål 11.3: Gør byerne inkluderende og bæredygtige

  • Forholdet mellem arealanvendelsesraten og befolkningstilvæksten

Delmål 11.4: Beskyt verdens kultur- og naturarv

  • Antal fredede ejendomme
  • Antal m2 fredet eller beskyttet natur
  • Midler afsat til beskyttelse af miljø

Delmål 11.5: Reducér naturkatastrofers skadelige konsekvenser

  • Offentlige udgifter anvendt til beskyttelse mod klimaforandringer
  • Forsikringsudbetaling vedr. skybrud og stormflod

Delmål 11.6: Reducér byernes miljøbelastning

  • Affald i ton pr. indbygger
  • Udledning af fine partikler (PM 2.5, PM10 og NOx)

Delmål 11.7: Giv alle adgang til grønne offentlige rum

  • Oplevet tryghed
  • Indberettede seksual- og voldsforbrydelser
  • Antal trafikdræbte
  • Areal anvendt til parker, sportsanlæg og andre rekreative områder

Projektet er udført af Dansk Arkitektur Center og Rambøll i samarbejde med Kommunernes Landsforening og Danmarks Statistik på initiativ af 2030-panelet, som understøtter arbejdet i Folketingets tværpolitiske netværk for FN's Verdensmål, 2030-netværket. Projektet er støttet af Rambøll Fonden og Realdania.



Steen Hildebrandt

Professor i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet. Har skrevet og bidraget til flere hundrede bøger om organisation, ledelse og samfundsforhold.

LÆS MERE
Forrige artikel Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn Næste artikel Træd varsomt når I piller ved velfærdsaftalen Træd varsomt når I piller ved velfærdsaftalen

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.