Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Man skal ikke overdrive, men måske fandt der en verdensbegivenhed sted i Danmark i torsdags. Her blev der på et møde på det nye Blox præsenteret en rapport, der bliver det første trin i den egentlige implementering af de 17 verdensmål i Danmark.

Det drejer sig om publikationen 'Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund'. Det lyder ikke af noget særligt, men det er det.

Det handler om at gøre verdensmålene konkrete og operationelle. Om at kunne handle hensigtsmæssigt og målrettet i henhold til verdensmålene. Det er muligvis den første rapport af sin art.

Baseline er det moderne ord for status. Man må vide, hvor man står. Man må gøre status, inden man begynder at tage initiativer. Ellers risikerer man at handle ud i det blå.

Derfor har 2030-panelet, som er nedsat af Folketingets tværpolitiske netværk for FN's Verdensmål, 2030-netværket, og som jeg er formand for, fået udarbejdet denne rapport, som netop skal gøre det muligt at gøre status.

Mål nr. 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund er valgt som pilotprojekt, fordi det er i byerne og i lokalsamfundene, at de største udfordringer og muligheder findes, når det handler om at skabe en bæredygtig udvikling.

By- og lokalmiljøer er også noget, vi alle kan forholde os til, og som vi alle bor, arbejder, lever og bevæger os i.

Skal oversættes til lokal kontekst

Vi ved måske i forvejen noget om, hvordan det står til med de forskellige verdensmål i såvel Danmark som resten af verden, men et samlet overblik har vi ikke. Skal vi handle systematisk og hensigtsmæssigt, må vi vide mere om tingenes tilstand.

Skal verdensmålene gøres til virkelighed, skal der derfor i disse år rundt om i landene ske, hvad jeg vil kalde en loyal oversættelse til det lokale sprog og den lokale kontekst.

F.eks. kan vi i Danmark for delmål 11.1 (se oversigt nederst) kun i ringe grad anvende FN’s egen indikator om ”andelen af befolkningen, der lever i slumkvarterer, uformelle bebyggelser eller uegnede boligforhold”.

Så vi må finde nogle indikatorer, der passer bedre på det danske samfund. Det er nu gjort.

Aldrig før har der fundet en sådan proces sted globalt, men den finder sted nu overalt. Ikke nødvendigvis på regerings- og parlamentsniveau, men den finder sted.

Det kan være på et universitet i St. Petersborg, en region i Kenya, regeringer og parlamenter i Europa, delstater i USA, kirkelige organisationer, civilsamfundsorganisationer overalt i verden, osv.

Hvor er vi?

Med en traditionel og meget brugbar planlægnings- og ledelsestænkning kan man sige, at vejen frem vedrørende målenes realisering kan opdeles i tre nogenlunde klare, men ikke nødvendigvis helt adskilte faser.

Den første fase er en statusopgørelse, en proces, hvor man i landet, kommunen eller virksomheden finder ud af, hvor man står mht. den enkelte måldimension, f.eks. byudvikling, produktion, uddannelse m.m.

Det er det naturlige udgangspunkt for enhver ledelses- eller forandringsproces, at man gør sig overvejelser over, hvor man befinder sig. I dette tilfælde: Hvad er den aktuelle situation vedrørende de 17 måldimensioner. Det er her, vi er nu.

I princippet er denne baseline-opgørelse neutral; det handler om en neutral oversættelse af mål og delmål til konkrete indikatorer eller målepunkter. Men i virkeligheden er det ikke en neutral proces, fordi der skal træffes en række valg, både med hensyn til hvilke fænomener og processer der skal måles, og hvordan de måles.

Resultatet af baseline-processen er en række indikatorværdier. Det kan også være kvalitative formuleringer i tilfælde, hvor kvantitative opgørelser er uden mening elle er umulige at gennemføre af forskellige årsager.

Formålet med baselinen er, at den skal danne det datamæssige grundlag for den videre planlægnings- og ledelsesproces. Men i den virkelige verden vil selve den omstændighed, at man gør status, pege på oplagte initiativer og handlinger.

Hvor skal vi hen – og hvordan gør vi?

Den anden store fase er en visionsproces. Selve målene, summen af de 17 mål, peger frem mod en anden verden, en anden måde at indrette og lede verden på. Næste fase er derfor at tegne billeder af denne ændrede verden, dvs. tegne billeder af, hvordan Danmark – og verden – ser se ud, såfremt målene er realiseret, fx i 2030.

Tredje fase er at sammenholde baseline og vision og finde ud af, hvilke gab eller afstande der findes mellem baselinen og visionen, og med dette som grundlag finde frem til, hvad der skal til for at lukke disse gab eller afstande.

Verdensmålene lægger op til disse tre principielt set adskilte ledelsesprocesser. Disse processer er lokale; de finder sted i lande, kommuner og virksomheder. Dette må ske i en loyalitet over for ånden i verdensmålene, men selvfølgelig også med muligheder for lokal kreativitet og realisme.

Den proces, der her er omtalt, har taget sin begyndelse i Danmark med fremlæggelsen af en baseline for et enkelt af verdensmålene, mål nr. 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund, på et møde torsdag den 31. januar.

Det er en proces, der skal finde sted overalt i verden. Og formentlig vil det arbejde, der lige nu gennemføres i Danmark, kunne være til hjælp og inspiration i andre lande.

7 delmål for bæredygtige byer og lokalsamfund ’oversat til dansk’

Hvert af de 17 verdensmål indeholder en række delmål og FN-indikatorer for disse delmål. I rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ introduceres en række udvalgte indikatorer med relevans for Danmark.

Delmål 11.1: Byg sikre boliger til en overkommelig pris

  • Udvikling i boligbyrden
  • Udvikling i husleje i almene boliger
  • Antallet af hjemløse
  • Antallet af danskere i udsatte boligområder

Delmål 11.2: Skab billige og bæredygtige transportsystemer

  • Priser på transport ift. forbrugerprisindekset
  • Udledning af CO2 inden for transport
  • Tilgængelighed og afstand til offentlig transport for folk med nedsat mobilitet
  • Afstand til offentlig transport

Delmål 11.3: Gør byerne inkluderende og bæredygtige

  • Forholdet mellem arealanvendelsesraten og befolkningstilvæksten

Delmål 11.4: Beskyt verdens kultur- og naturarv

  • Antal fredede ejendomme
  • Antal m2 fredet eller beskyttet natur
  • Midler afsat til beskyttelse af miljø

Delmål 11.5: Reducér naturkatastrofers skadelige konsekvenser

  • Offentlige udgifter anvendt til beskyttelse mod klimaforandringer
  • Forsikringsudbetaling vedr. skybrud og stormflod

Delmål 11.6: Reducér byernes miljøbelastning

  • Affald i ton pr. indbygger
  • Udledning af fine partikler (PM 2.5, PM10 og NOx)

Delmål 11.7: Giv alle adgang til grønne offentlige rum

  • Oplevet tryghed
  • Indberettede seksual- og voldsforbrydelser
  • Antal trafikdræbte
  • Areal anvendt til parker, sportsanlæg og andre rekreative områder

Projektet er udført af Dansk Arkitektur Center og Rambøll i samarbejde med Kommunernes Landsforening og Danmarks Statistik på initiativ af 2030-panelet, som understøtter arbejdet i Folketingets tværpolitiske netværk for FN's Verdensmål, 2030-netværket. Projektet er støttet af Rambøll Fonden og Realdania.



Steen Hildebrandt

Professor i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet. Har skrevet og bidraget til flere hundrede bøger om organisation, ledelse og samfundsforhold.

LÆS MERE
Forrige artikel Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn Næste artikel Træd varsomt når I piller ved velfærdsaftalen Træd varsomt når I piller ved velfærdsaftalen

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.