Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Man skal ikke overdrive, men måske fandt der en verdensbegivenhed sted i Danmark i torsdags. Her blev der på et møde på det nye Blox præsenteret en rapport, der bliver det første trin i den egentlige implementering af de 17 verdensmål i Danmark.

Det drejer sig om publikationen 'Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund'. Det lyder ikke af noget særligt, men det er det.

Det handler om at gøre verdensmålene konkrete og operationelle. Om at kunne handle hensigtsmæssigt og målrettet i henhold til verdensmålene. Det er muligvis den første rapport af sin art.

Baseline er det moderne ord for status. Man må vide, hvor man står. Man må gøre status, inden man begynder at tage initiativer. Ellers risikerer man at handle ud i det blå.

Derfor har 2030-panelet, som er nedsat af Folketingets tværpolitiske netværk for FN's Verdensmål, 2030-netværket, og som jeg er formand for, fået udarbejdet denne rapport, som netop skal gøre det muligt at gøre status.

Mål nr. 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund er valgt som pilotprojekt, fordi det er i byerne og i lokalsamfundene, at de største udfordringer og muligheder findes, når det handler om at skabe en bæredygtig udvikling.

By- og lokalmiljøer er også noget, vi alle kan forholde os til, og som vi alle bor, arbejder, lever og bevæger os i.

Skal oversættes til lokal kontekst

Vi ved måske i forvejen noget om, hvordan det står til med de forskellige verdensmål i såvel Danmark som resten af verden, men et samlet overblik har vi ikke. Skal vi handle systematisk og hensigtsmæssigt, må vi vide mere om tingenes tilstand.

Skal verdensmålene gøres til virkelighed, skal der derfor i disse år rundt om i landene ske, hvad jeg vil kalde en loyal oversættelse til det lokale sprog og den lokale kontekst.

F.eks. kan vi i Danmark for delmål 11.1 (se oversigt nederst) kun i ringe grad anvende FN’s egen indikator om ”andelen af befolkningen, der lever i slumkvarterer, uformelle bebyggelser eller uegnede boligforhold”.

Så vi må finde nogle indikatorer, der passer bedre på det danske samfund. Det er nu gjort.

Aldrig før har der fundet en sådan proces sted globalt, men den finder sted nu overalt. Ikke nødvendigvis på regerings- og parlamentsniveau, men den finder sted.

Det kan være på et universitet i St. Petersborg, en region i Kenya, regeringer og parlamenter i Europa, delstater i USA, kirkelige organisationer, civilsamfundsorganisationer overalt i verden, osv.

Hvor er vi?

Med en traditionel og meget brugbar planlægnings- og ledelsestænkning kan man sige, at vejen frem vedrørende målenes realisering kan opdeles i tre nogenlunde klare, men ikke nødvendigvis helt adskilte faser.

Den første fase er en statusopgørelse, en proces, hvor man i landet, kommunen eller virksomheden finder ud af, hvor man står mht. den enkelte måldimension, f.eks. byudvikling, produktion, uddannelse m.m.

Det er det naturlige udgangspunkt for enhver ledelses- eller forandringsproces, at man gør sig overvejelser over, hvor man befinder sig. I dette tilfælde: Hvad er den aktuelle situation vedrørende de 17 måldimensioner. Det er her, vi er nu.

I princippet er denne baseline-opgørelse neutral; det handler om en neutral oversættelse af mål og delmål til konkrete indikatorer eller målepunkter. Men i virkeligheden er det ikke en neutral proces, fordi der skal træffes en række valg, både med hensyn til hvilke fænomener og processer der skal måles, og hvordan de måles.

Resultatet af baseline-processen er en række indikatorværdier. Det kan også være kvalitative formuleringer i tilfælde, hvor kvantitative opgørelser er uden mening elle er umulige at gennemføre af forskellige årsager.

Formålet med baselinen er, at den skal danne det datamæssige grundlag for den videre planlægnings- og ledelsesproces. Men i den virkelige verden vil selve den omstændighed, at man gør status, pege på oplagte initiativer og handlinger.

Hvor skal vi hen – og hvordan gør vi?

Den anden store fase er en visionsproces. Selve målene, summen af de 17 mål, peger frem mod en anden verden, en anden måde at indrette og lede verden på. Næste fase er derfor at tegne billeder af denne ændrede verden, dvs. tegne billeder af, hvordan Danmark – og verden – ser se ud, såfremt målene er realiseret, fx i 2030.

Tredje fase er at sammenholde baseline og vision og finde ud af, hvilke gab eller afstande der findes mellem baselinen og visionen, og med dette som grundlag finde frem til, hvad der skal til for at lukke disse gab eller afstande.

Verdensmålene lægger op til disse tre principielt set adskilte ledelsesprocesser. Disse processer er lokale; de finder sted i lande, kommuner og virksomheder. Dette må ske i en loyalitet over for ånden i verdensmålene, men selvfølgelig også med muligheder for lokal kreativitet og realisme.

Den proces, der her er omtalt, har taget sin begyndelse i Danmark med fremlæggelsen af en baseline for et enkelt af verdensmålene, mål nr. 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund, på et møde torsdag den 31. januar.

Det er en proces, der skal finde sted overalt i verden. Og formentlig vil det arbejde, der lige nu gennemføres i Danmark, kunne være til hjælp og inspiration i andre lande.

7 delmål for bæredygtige byer og lokalsamfund ’oversat til dansk’

Hvert af de 17 verdensmål indeholder en række delmål og FN-indikatorer for disse delmål. I rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ introduceres en række udvalgte indikatorer med relevans for Danmark.

Delmål 11.1: Byg sikre boliger til en overkommelig pris

  • Udvikling i boligbyrden
  • Udvikling i husleje i almene boliger
  • Antallet af hjemløse
  • Antallet af danskere i udsatte boligområder

Delmål 11.2: Skab billige og bæredygtige transportsystemer

  • Priser på transport ift. forbrugerprisindekset
  • Udledning af CO2 inden for transport
  • Tilgængelighed og afstand til offentlig transport for folk med nedsat mobilitet
  • Afstand til offentlig transport

Delmål 11.3: Gør byerne inkluderende og bæredygtige

  • Forholdet mellem arealanvendelsesraten og befolkningstilvæksten

Delmål 11.4: Beskyt verdens kultur- og naturarv

  • Antal fredede ejendomme
  • Antal m2 fredet eller beskyttet natur
  • Midler afsat til beskyttelse af miljø

Delmål 11.5: Reducér naturkatastrofers skadelige konsekvenser

  • Offentlige udgifter anvendt til beskyttelse mod klimaforandringer
  • Forsikringsudbetaling vedr. skybrud og stormflod

Delmål 11.6: Reducér byernes miljøbelastning

  • Affald i ton pr. indbygger
  • Udledning af fine partikler (PM 2.5, PM10 og NOx)

Delmål 11.7: Giv alle adgang til grønne offentlige rum

  • Oplevet tryghed
  • Indberettede seksual- og voldsforbrydelser
  • Antal trafikdræbte
  • Areal anvendt til parker, sportsanlæg og andre rekreative områder

Projektet er udført af Dansk Arkitektur Center og Rambøll i samarbejde med Kommunernes Landsforening og Danmarks Statistik på initiativ af 2030-panelet, som understøtter arbejdet i Folketingets tværpolitiske netværk for FN's Verdensmål, 2030-netværket. Projektet er støttet af Rambøll Fonden og Realdania.



Steen Hildebrandt

Professor i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet. Har skrevet og bidraget til flere hundrede bøger om organisation, ledelse og samfundsforhold.

LÆS MERE
Forrige artikel Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn Næste artikel Træd varsomt når I piller ved velfærdsaftalen Træd varsomt når I piller ved velfærdsaftalen

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.