Et nyt hyperscale datacenter kan betyde 6.800 nye job
MM Videnbank
Apple vil bygge et kæmpe datacenter i Viborg. Facebook vil gøre det samme i Odense, og søgemaskinen Google har erhvervet en byggegrund i Fredericia til fremtidig brug. Den norske konsulentvirksomhed Menon Economics har regnet på både de direkte og afledte effekter af et sådan hyper scale datacenter. Og de er særdeles positive.
Etablering af for eksempel et Facebook-datacenter vil i løbet af centrets første 12 år skabe værdier for over fem mia. norske kroner og etablering af over 6.800 nye årsværk i samme periode. Og det er bare i anlæggelsesperioden, fremgår det af rapporten.
Når centret er i fuld drift og anlæggelsesperioden er overstået, vil den samfundsøkonomiske effekt mindst udgøre omkring 320 mio. norske kroner.
Rapporten er udarbejdet i forbindelse med et fremstød, der skal få de store internationale it-virksomheder til anlægge datacentre i Norge.