Etiske retningslinjer

Mandag Morgens grundværdi er en stærk ambition om at forbedre verden. Som mediehus og uafhængig tænketank vedkender vi os vores rolle og ansvar for at styrke og påvirke den fælles debat om samfundets udvikling. Dermed følger forpligtelsen til at følge visse etiske spilleregler i vores arbejde.

Mandag Morgen er ikke nogen traditionel tænketank eller noget traditionelt mediehus. Vi er en virksomhed, der kombinerer mange forskellige kompetencer fra medie-, forsknings- og rådgivningsvirksomheder.

Det betyder, at der ikke eksisterer et etableret sæt etiske normer for en virksomhed som Mandag Morgen. Derfor har vi udviklet vores egne etiske principper, tilpasset vores særlige koncept og arbejdsvilkår. Principperne omfatter følgende:

  • Dokumentation: Kravet om dokumentation skal sikre, at virksomhedens produkter bygger på det bedst mulige vidensgrundlag.
  • Fairness: Kravet om fairness indebærer ordentlig behandling af de aktører, der berøres af virksomhedens arbejde. Det kan f.eks. dreje sig om kilder eller om personer og organisationer, der omtales i virksomhedens produkter.
  • Uafhængighed: Kravet om uafhængighed skal bl.a. garantere, at der altid er rene linier mellem virksomheden og dets eksterne samarbejdspartnere samt internt mellem virksomhedens enkelte dele.

§ 1 Dokumentation

En af grundpillerne i Mandag Morgens analyser er en grundig dokumentation af de forhold, vi beskæftiger os med. Generelt skal påstande, der fremsættes i analyser, dokumenteres.

Det er imidlertid ikke alle forhold, der kan belægges med objektiv dokumentation. Mandag Morgen beskæftiger sig i vidt omfang med strategiske problemstillinger, udviklingstendenser, scenarier etc. Her giver traditionelle krav om udtømmende dokumentation sjældent mening.

Derfor supplerer Mandag Morgen i mange tilfælde den tilgængelige viden med egne skøn, vurderinger og holdninger. Men vi bestræber os på, at der i vores fremstilling af problemerne aldrig må være tvivl om, hvornår der er tale om faktuelle oplysninger, hhv. vores vurderinger og kvalificerede skøn.

Mandag Morgens arbejde er utænkeligt uden lejlighedsvis brug af anonyme kilder. Brugen af anonyme kilder skal dog altid kunne begrundes med saglige hensyn. Medarbejdere har pligt til at beskytte fortrolige kilder.

Kontroversielle påstande, som bygger på anonyme kilder, skal søges belyst eller verificeret fra informerede kilder uafhængige af den anonyme kilde (to-kilde-princippet).

Hvis publiceret materiale primært bygger på informationer fra andre kilder, bør Mandag Morgen altid oplyse dette.

Mandag Morgen er ligeledes forpligtet til loyalt at redegøre for divergerende synspunkter samt til ikke at fortie eller underbelyse en eventuel modparts argumenter.

§ 2 Fairness

Mandag Morgens arbejde forudsætter løbende inddragelse af og samarbejde med eksterne parter. Mandag Morgen skal kendetegnes af udstrakt fairness over for de personer og organisationer, der medvirker som kilder, deltager i netværk, ekspertpaneler og arbejdsgrupper eller på anden vis er involveret i virksomhedens produkter.

Informationer, der er afgivet i en rimelig forventning om fortrolighed, må ikke videregives til andre medarbejdere eller andre dele af virksomheden uden kildens forudgående samtykke.

Mandag Morgen skal tilstræbe den højeste grad af præcision i sin formidling og undgå unøjagtig, misvisende eller fordrejet information. Skulle Mandag Morgen gøre sig skyldig i at publicere misvisende information, skal den hurtigst muligt berigtiges – evt. i form af et genmæle fra den forurettede part og/eller en offentlig beklagelse.

Personer, virksomheder eller organisationer, der i en artikel eller en rapport direkte udsættes for kritik, skal så vidt muligt komme til orde i den pågældende tekst.

Navngivne kilder, der spiller en afgørende rolle i en artikel eller en rapport, skal som hovedregel have lejlighed til at godkende brugen af direkte citater, inden teksten publiceres.

Mandag Morgen overholder aftalte klausuler for offentliggørelse af materiale.

I øvrigt følger Mandag Morgen de til enhver tid gældende presseetiske regler, som fastsættes af Pressenævnet. I særtilfælde kan Mandag Morgen vælge at fravige disse regler, men er da forpligtet til grundigt at argumentere for sine bevæggrunde.

§ 3 Mandag Morgens uafhængighed

Mandag Morgen er uafhængig af politiske og økonomiske interesser. Alle dele af virksomheden har fuld frihed til at udvælge, gennemføre og præsentere sit arbejde. Ingen eksterne parter kan ved andet end argumentets kraft opnå indflydelse på virksomhedens analyser.

De projekter, som virksomheden gennemfører, tager alle afsæt i Mandag Morgens holdninger, værdier og overordnede målsætninger. Virksomheden påtager sig ikke opgaver, der på nogen måde strider imod disse normer eller på anden vis kolliderer med dens faglige profil.

Ofte vil projekterne blive gennemført på initiativ af Mandag Morgen og være finansieret af en bredere kreds af eksterne aktører. I disse situationer foregår der naturligt en omfattende udveksling af informationer og erfaringer mellem Mandag Morgens journalister og øvrige medarbejdere.

I andre tilfælde indgår Mandag Morgen aftaler med en enkelt eller få partnere om at gennemføre et nærmere afgrænset projekt. I disse tilfælde er partnerne med til at definere opgavens kommissorium, men Mandag Morgen vil som altid disponere i fuld frihed, når det gælder endeligt valg af metode, analyser, konklusioner og præsentation af resultaterne. Disse projekter kan ikke forventes omtalt i Mandag Morgens faste medier, medmindre de findes væsentlige ud fra redaktionens journalistiske kriterier. I givet fald skal partnerens navn, Mandag Morgens rolle og samarbejdets karakter tydeligt fremgå af artiklen.

§ 4 Medarbejdernes uafhængighed

Mandag Morgens medarbejdere er – og bør være – kendetegnet af et stærkt personligt engagement i samfundsmæssige spørgsmål. Det giver sig blandt andet udslag i foredrag, undervisning, forfattervirksomhed, deltagelse i netværk og i den almindelige samfundsdebat. Disse aktiviteter bringer mange af virksomhedens medarbejdere i tæt personlig kontakt med en række af samfundets beslutningstagere. Dette er ikke bare uundgåeligt. Det er også ønskeligt, fordi det giver adgang til vigtig viden, og fordi det skærper medarbejdernes fornemmelse for aktuelle strømninger i samfundsdebatten.

Medarbejdere bør imidlertid aldrig indgå i aktiviteter, der kan så tvivl om deres upartiskhed og troværdighed som medarbejdere på Mandag Morgen – i særlig grad i forhold til aktiviteter, der direkte berører de problemstillinger, de beskæftiger sig med i deres daglige arbejde.

I en virksomhed som Mandag Morgen vil der af og til opstå tvivl om, hvorvidt en medarbejders personlige engagement i en sag er foreneligt med vedkommendes professionelle virke. I disse tilfælde er det medarbejderens ansvar at konsultere sin nærmeste foresatte og søge dette afklaret. Det er virksomhedens ansvar at sikre, at afgørelser af disse spørgsmål udmønter sig i stadig klarere generelle regler for medarbejdernes eksterne engagementer.

Nedenfor gives således en foreløbig liste over typer af private engagementer, som medarbejdere skal undgå:

  • Medarbejdere må ikke udnytte tilegnede informationer til at opnå personlige fordele, før informationerne offentliggøres.
  • Medarbejderne må ikke yde rådgivning til – herunder bidrage til at markedsføre – organisationer og virksomheder, som virksomheden kan forventes at skulle forholde sig kritisk distanceret til i journalistik eller analyser. Medarbejderne må heller ikke have faste indtægter fra sådanne organisationer. Enkeltstående honorarer for f.eks. foredragsaktivitet kan dog accepteres.
  • Medarbejdere skal afslå gaver og lignende, der gives i professionel sammenhæng, og som ligger over et symbolsk niveau. Det gælder f.eks. billige eller gratis rejser og tilsvarende privilegier, der ikke kan begrundes med udøvelsen af medarbejderens job.
  • Medarbejdere må ikke have personlige eller økonomiske interesser i de områder eller organisationer, de arbejder eller kan komme til at arbejde med. Det kan for erhvervsjournalisters vedkommende f.eks. gælde aktier i enkeltvirksomheder eller andre værdipapirer, der kan bringe medarbejderens uafhængighed i tvivl. For politiske journalister skal tillidshverv i politiske organisationer undgås.

Er der nogen rimelig tvivl om, hvorvidt et engagement er foreneligt med ansættelsen i Mandag Morgen, bør pågældende altid konsultere sin nærmeste foresatte og få dette afklaret.

§ 5 De etiske principper i praksis

Mandag Morgen er forpligtet til at reagere på enhver ekstern henvendelse, der rejser rimelig tvivl om, hvorvidt de etiske principper er overholdt.

Enhver medarbejder har ret og pligt til at påtale, hvis etiske principper tilsidesættes i den daglige praksis.

Hvis Mandag Morgen bliver opmærksom på, at principperne ikke efterleves i praksis, er det virksomhedens ansvar at bringe praksis og principper i overensstemmelse med hinanden.

Denne erklæring vil løbende blive genstand for revisioner og præciseringer. Den til enhver tid nyeste version skal altid være tilgængelig for omverdenen via Mandag Morgens hjemmeside på internettet eller ved anden henvendelse til virksomheden.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

KOMMENTAR: Kald det chokerende eller ej, at 28 procent af den danske befolkning ifølge en ny analyse vil sende muslimerne ud af landet. Man kan også kalde det et wakeupcall til os om at værdsætte og tro på vores egen kultur, religion og samfundsmodel. 

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Et bemærkelsesværdigt stort antal danskere erklærer sig enige i det synspunkt, at muslimske indvandrere skal ud af Danmark. Næsten fire af ti danskere vil også sende indvandrere ud af landet, hvis ikke de har et arbejde. Den nye undersøgelse ryster førende eksperter og placerer en del af ansvaret hos den politiske elite. Unge og ældre ser også meget forskelligt på, hvad indvandringen betyder.