Etiske retningslinjer

Mandag Morgens grundværdi er en stærk ambition om at forbedre verden. Som mediehus og uafhængig tænketank vedkender vi os vores rolle og ansvar for at styrke og påvirke den fælles debat om samfundets udvikling. Dermed følger forpligtelsen til at følge visse etiske spilleregler i vores arbejde.

Mandag Morgen er ikke nogen traditionel tænketank eller noget traditionelt mediehus. Vi er en virksomhed, der kombinerer mange forskellige kompetencer fra medie-, forsknings- og rådgivningsvirksomheder.

Det betyder, at der ikke eksisterer et etableret sæt etiske normer for en virksomhed som Mandag Morgen. Derfor har vi udviklet vores egne etiske principper, tilpasset vores særlige koncept og arbejdsvilkår. Principperne omfatter følgende:

  • Dokumentation: Kravet om dokumentation skal sikre, at virksomhedens produkter bygger på det bedst mulige vidensgrundlag.
  • Fairness: Kravet om fairness indebærer ordentlig behandling af de aktører, der berøres af virksomhedens arbejde. Det kan f.eks. dreje sig om kilder eller om personer og organisationer, der omtales i virksomhedens produkter.
  • Uafhængighed: Kravet om uafhængighed skal bl.a. garantere, at der altid er rene linier mellem virksomheden og dets eksterne samarbejdspartnere samt internt mellem virksomhedens enkelte dele.

§ 1 Dokumentation

En af grundpillerne i Mandag Morgens analyser er en grundig dokumentation af de forhold, vi beskæftiger os med. Generelt skal påstande, der fremsættes i analyser, dokumenteres.

Det er imidlertid ikke alle forhold, der kan belægges med objektiv dokumentation. Mandag Morgen beskæftiger sig i vidt omfang med strategiske problemstillinger, udviklingstendenser, scenarier etc. Her giver traditionelle krav om udtømmende dokumentation sjældent mening.

Derfor supplerer Mandag Morgen i mange tilfælde den tilgængelige viden med egne skøn, vurderinger og holdninger. Men vi bestræber os på, at der i vores fremstilling af problemerne aldrig må være tvivl om, hvornår der er tale om faktuelle oplysninger, hhv. vores vurderinger og kvalificerede skøn.

Mandag Morgens arbejde er utænkeligt uden lejlighedsvis brug af anonyme kilder. Brugen af anonyme kilder skal dog altid kunne begrundes med saglige hensyn. Medarbejdere har pligt til at beskytte fortrolige kilder.

Kontroversielle påstande, som bygger på anonyme kilder, skal søges belyst eller verificeret fra informerede kilder uafhængige af den anonyme kilde (to-kilde-princippet).

Hvis publiceret materiale primært bygger på informationer fra andre kilder, bør Mandag Morgen altid oplyse dette.

Mandag Morgen er ligeledes forpligtet til loyalt at redegøre for divergerende synspunkter samt til ikke at fortie eller underbelyse en eventuel modparts argumenter.

§ 2 Fairness

Mandag Morgens arbejde forudsætter løbende inddragelse af og samarbejde med eksterne parter. Mandag Morgen skal kendetegnes af udstrakt fairness over for de personer og organisationer, der medvirker som kilder, deltager i netværk, ekspertpaneler og arbejdsgrupper eller på anden vis er involveret i virksomhedens produkter.

Informationer, der er afgivet i en rimelig forventning om fortrolighed, må ikke videregives til andre medarbejdere eller andre dele af virksomheden uden kildens forudgående samtykke.

Mandag Morgen skal tilstræbe den højeste grad af præcision i sin formidling og undgå unøjagtig, misvisende eller fordrejet information. Skulle Mandag Morgen gøre sig skyldig i at publicere misvisende information, skal den hurtigst muligt berigtiges – evt. i form af et genmæle fra den forurettede part og/eller en offentlig beklagelse.

Personer, virksomheder eller organisationer, der i en artikel eller en rapport direkte udsættes for kritik, skal så vidt muligt komme til orde i den pågældende tekst.

Navngivne kilder, der spiller en afgørende rolle i en artikel eller en rapport, skal som hovedregel have lejlighed til at godkende brugen af direkte citater, inden teksten publiceres.

Mandag Morgen overholder aftalte klausuler for offentliggørelse af materiale.

I øvrigt følger Mandag Morgen de til enhver tid gældende presseetiske regler, som fastsættes af Pressenævnet. I særtilfælde kan Mandag Morgen vælge at fravige disse regler, men er da forpligtet til grundigt at argumentere for sine bevæggrunde.

§ 3 Mandag Morgens uafhængighed

Mandag Morgen er uafhængig af politiske og økonomiske interesser. Alle dele af virksomheden har fuld frihed til at udvælge, gennemføre og præsentere sit arbejde. Ingen eksterne parter kan ved andet end argumentets kraft opnå indflydelse på virksomhedens analyser.

De projekter, som virksomheden gennemfører, tager alle afsæt i Mandag Morgens holdninger, værdier og overordnede målsætninger. Virksomheden påtager sig ikke opgaver, der på nogen måde strider imod disse normer eller på anden vis kolliderer med dens faglige profil.

Ofte vil projekterne blive gennemført på initiativ af Mandag Morgen og være finansieret af en bredere kreds af eksterne aktører. I disse situationer foregår der naturligt en omfattende udveksling af informationer og erfaringer mellem Mandag Morgens journalister og øvrige medarbejdere.

I andre tilfælde indgår Mandag Morgen aftaler med en enkelt eller få partnere om at gennemføre et nærmere afgrænset projekt. I disse tilfælde er partnerne med til at definere opgavens kommissorium, men Mandag Morgen vil som altid disponere i fuld frihed, når det gælder endeligt valg af metode, analyser, konklusioner og præsentation af resultaterne. Disse projekter kan ikke forventes omtalt i Mandag Morgens faste medier, medmindre de findes væsentlige ud fra redaktionens journalistiske kriterier. I givet fald skal partnerens navn, Mandag Morgens rolle og samarbejdets karakter tydeligt fremgå af artiklen.

§ 4 Medarbejdernes uafhængighed

Mandag Morgens medarbejdere er – og bør være – kendetegnet af et stærkt personligt engagement i samfundsmæssige spørgsmål. Det giver sig blandt andet udslag i foredrag, undervisning, forfattervirksomhed, deltagelse i netværk og i den almindelige samfundsdebat. Disse aktiviteter bringer mange af virksomhedens medarbejdere i tæt personlig kontakt med en række af samfundets beslutningstagere. Dette er ikke bare uundgåeligt. Det er også ønskeligt, fordi det giver adgang til vigtig viden, og fordi det skærper medarbejdernes fornemmelse for aktuelle strømninger i samfundsdebatten.

Medarbejdere bør imidlertid aldrig indgå i aktiviteter, der kan så tvivl om deres upartiskhed og troværdighed som medarbejdere på Mandag Morgen – i særlig grad i forhold til aktiviteter, der direkte berører de problemstillinger, de beskæftiger sig med i deres daglige arbejde.

I en virksomhed som Mandag Morgen vil der af og til opstå tvivl om, hvorvidt en medarbejders personlige engagement i en sag er foreneligt med vedkommendes professionelle virke. I disse tilfælde er det medarbejderens ansvar at konsultere sin nærmeste foresatte og søge dette afklaret. Det er virksomhedens ansvar at sikre, at afgørelser af disse spørgsmål udmønter sig i stadig klarere generelle regler for medarbejdernes eksterne engagementer.

Nedenfor gives således en foreløbig liste over typer af private engagementer, som medarbejdere skal undgå:

  • Medarbejdere må ikke udnytte tilegnede informationer til at opnå personlige fordele, før informationerne offentliggøres.
  • Medarbejderne må ikke yde rådgivning til – herunder bidrage til at markedsføre – organisationer og virksomheder, som virksomheden kan forventes at skulle forholde sig kritisk distanceret til i journalistik eller analyser. Medarbejderne må heller ikke have faste indtægter fra sådanne organisationer. Enkeltstående honorarer for f.eks. foredragsaktivitet kan dog accepteres.
  • Medarbejdere skal afslå gaver og lignende, der gives i professionel sammenhæng, og som ligger over et symbolsk niveau. Det gælder f.eks. billige eller gratis rejser og tilsvarende privilegier, der ikke kan begrundes med udøvelsen af medarbejderens job.
  • Medarbejdere må ikke have personlige eller økonomiske interesser i de områder eller organisationer, de arbejder eller kan komme til at arbejde med. Det kan for erhvervsjournalisters vedkommende f.eks. gælde aktier i enkeltvirksomheder eller andre værdipapirer, der kan bringe medarbejderens uafhængighed i tvivl. For politiske journalister skal tillidshverv i politiske organisationer undgås.

Er der nogen rimelig tvivl om, hvorvidt et engagement er foreneligt med ansættelsen i Mandag Morgen, bør pågældende altid konsultere sin nærmeste foresatte og få dette afklaret.

§ 5 De etiske principper i praksis

Mandag Morgen er forpligtet til at reagere på enhver ekstern henvendelse, der rejser rimelig tvivl om, hvorvidt de etiske principper er overholdt.

Enhver medarbejder har ret og pligt til at påtale, hvis etiske principper tilsidesættes i den daglige praksis.

Hvis Mandag Morgen bliver opmærksom på, at principperne ikke efterleves i praksis, er det virksomhedens ansvar at bringe praksis og principper i overensstemmelse med hinanden.

Denne erklæring vil løbende blive genstand for revisioner og præciseringer. Den til enhver tid nyeste version skal altid være tilgængelig for omverdenen via Mandag Morgens hjemmeside på internettet eller ved anden henvendelse til virksomheden.

Forbandet radio

Forbandet radio

Bortset fra militæret er der næppe andre organisationer, der har oplevet så mange dødsfald i en så ung medarbejdergruppe, som Radio24syv. I stadig mere intense intervaller mistede radioen ansatte, mens kolleger stod tynget af sorg tilbage. Daværende administrerende direktør Jørgen Ramskov havde to mål for øje: Radioen skulle blive ved med at sende, men der skulle samtidig være plads til sorgen. Det hele kulminerede med radioens egen død.

Nyt job: Han skal stå i spidsen for SMV'er

Nyt job: Han skal stå i spidsen for SMV'er

Jakob Brandt skal som ny adm. direktør give SMVdanmark en mere slagkraftig profil end i dag, sikre større ejerskab til klimadagsordenen og skaffe de bedst mulige vilkår i den økonomiske genopbygning.

Kampen om den politiske ytringsfrihed

Kampen om den politiske ytringsfrihed

KOMMENTAR: Skal flere faktakrav vinde indpas i den politiske debat på de sociale platforme, eller skal det være den fri kampplads for både sandt og falsk, udokumenterede og veldokumenterede påstande, oplysning og vildledning?

Det største offentlige underskud siden 1980’erne

Det største offentlige underskud siden 1980’erne

NY VIDEN: Den seneste økonomiske redegørelse fra Finansministeriet viser coronakrisens indhug i den offentlige saldo. Underskuddet i 2020 estimeres til at blive syv procent af BNP efter et overskud på fire procent sidste år.

Vi skal tøjle teknologien

Vi skal tøjle teknologien

I en ny bog giver to af de væsentligste danske erhvervsledere inden for udviklingen og anvendelsen af digital teknologi deres bud på, hvordan vi sikrer, at fremtidens teknologi bliver et gode for samfundet snarere end en trussel. ’Tech for Life’ hedder bogen.

ICDK: Silicon Valleys digital sundhedsløsninger boomer

ICDK: Silicon Valleys digital sundhedsløsninger boomer

Change management har fået et skud steroider under coronakrisen. Gin- og whisky-destillatører laver håndsprit, bilfirmaer laver ansigtsmasker, raketfirmaer leverer ventilatorer til hospitaler, og politiet bruger droner til at kontrollere den offentlige adfærd. Forandringsvillighed er blevet et must.

De lukkede døre åbner ikke altid automatisk

De lukkede døre åbner ikke altid automatisk

Design er en faglig disciplin, der bygger på en skærpet og trænet sensitivitet over for konkrete problemer i hverdagen. Organisationer kan derfor forøge deres ledelseskapacitet og udvikle kompetencer ved at trække designtænkning ind som en integreret del af måden, man møder udfordringer og udvikler sig i hverdagen.  

Danmark vinder VM i bæredygtighed

Danmark vinder VM i bæredygtighed

KOMMENTAR: International analyse udnævner Danmark til global rollemodel for bæredygtighed og lægger måske grundstenen til at gøre bæredygtighed til en indbringende national forretningside. Timingen er optimal, skriver Erik Rasmussen.

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Kriser kalder på topstyring og fælles fodslag. Men kriser tilskynder også initiativ og selvstyring. Dermed giver den aktuelle krise ledere et unikt indblik i moderne organisationers iboende kamp mellem hierarkiske og ikkehierarkiske organisationsprincipper, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Coronakrisen har fået beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til at fremskynde en hjørnesten i regeringens politik. En stor opkvalificeringsreform i flere faser skal klæde både faglærte og ufaglærte bedre på til fremtidens arbejdsmarked. Den er et brud med 20 års arbejdsmarkedsreformer og skal fjerne de barrierer, der hidtil har været en bremseklods for at få folk til at uddanne sig løbende gennem livet.

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Fem jobchefer fra nogle af landets største byer ser tre jobskabende megatendenser efter coronakrisen. Der bliver flere grønne job, flere digitale job og flere omsorgsjob. Men det forudsætter et opgør med komplicerede regler, stive begrænsninger og manglende fleksibilitet. Ekstra tilskud til virksomheder, der hjælper ledige i gang, er også på tale.

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

NY VIDEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget mere end for resten af befolkningen, viser en rapport fra VIVE. Faktisk er det de ældste borgere, der bruger stort set alle ekstra ressourcer, som i samme periode er tilført sundhedsvæsenet.

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

De er berygtet for at pleje interesser i fossile brændstoffer benhårdt i hele verden. Men nu satser Blackrock stort på grønne investeringer. Og eftersom det lige nu er EU, der sætter standarder for de grønne investeringer, er der skruet kraftigt op for lobbyindsatsen i Bruxelles. Senest lykkedes det Blackrock at vinde en kritisk opgave for Kommissionen, som har fået politikere og ngo’er op i det røde felt. De forsøger nu at vriste opgaven ud af kapitalkæmpens hænder.  

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Netflix-serien ’The Last Dance’ har givet Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, indsigt i kunsten at lede primadonnaer. Han har også genlæst Hanne Vibeke Holsts ’Som Pesten’ og lyttet til podcast om de hvide busser.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.