Kan EU’s hårde handelspolitik stå sin prøve?

EU’s handelsrelationer til Kina står ved en skillevej. Den europæiske handelskommissær, Karel De Gucht, har markeret en ny hård handelspolitisk linje over for kineserne. Men EU-landenes særinteresser gør det svært at gennemføre kursskiftet.

Gennem maj måned har EU’s handelskommissær, Karel De Gucht, lagt maksimalt pres på Kina med en række beslutninger om at indføre straftold på kinesiske varer, som er blevet dumpet, dvs. eksporteret til priser langt under markedsniveau. Kampen mod de lave priser udspiller sig med udgangspunkt i EU’s Anti-dumping Agreement, som gør det muligt at pålægge straftold på bestemte varegrupper. At den hårde linje imidlertid også synes at presse handelskommissæren selv, vender vi tilbage til.

Importen af billige kinesiske solceller har vakt den største opmærksomhed. Her har EU indført en midlertidig straftold på 11,8 pct. Og pr. 6. august stiger straffen til hele 47,6 pct. Der er nu lagt op til et intenst forhandlingsforløb med den kinesiske regering.

Derudover blev der i maj i år indført en anti-dumping-told på importen af rørfittings, og det lykkedes handelskommissæren at sikre sig opbakning i den samlede EU-Kommission til at kunne åbne en anti-dumping- og anti-subsidiesag på import af telekommunikationsnetværk.

Principbeslutningen om at kunne starte en sag på importen af telekommunikationsnetværk markerede et nybrud. Her var det nemlig ikke enkelte virksomheder, som anlagde sagen, men derimod Kommissionen. Metoden kaldes ”ex officio” (lat.: ’på embeds vegne’) og har ikke tidligere været set anvendt. I det kommende halvår kan handelskommissæren således bruge truslen om at indlede en ”ex officio”-anti-dumping- og subsidiesag på telekommunikationsnetværk, samt den trinvise told på solceller, til at presse kineserne til indrømmelser.

Følg Nis Høyrup

Handelskommissæren har her brugt hele spektrummet af redskaber og markerer således en ny linje i handelsforholdet mellem EU og Kina, hvor der i højere grad sættes hårdt mod hårdt. EU nærmer sig dermed den mere konfronterende linje over for Kina. En linje, som amerikanerne længe har fulgt.

Fransk rødvin splitter Europa

Men en række forhold svækker den hårde linje. For selv om handelskommissæren kan indlede sager og indføre midlertidig straftold, skal den endelige afgørelse vedtages af et flertal af medlemsstaterne. De lader normalt handelskommissæren få arbejdsro, men i denne sag har der været så meget pres på, at de fleste lande har været tvunget til at melde ud. Især Tyskland har talt imod straftolden. Desuden har resultatet af den indledende afstemning, der, inden den midlertidige straftold indføres, giver handelskommissæren en indikation af, hvordan medlemsstaterne stiller sig, været lækket til pressen.

Det betyder, at handelskommissæren står svagere over for kineserne, fordi de ved, at han ikke har opbakning til at gå hele vejen. Kina forsøger nu at gøre den europæiske splittelse endnu større ved at true med straftold på rødvin – et scenarie, som franskmændene, der netop støtter handelskommissæren, ikke ønsker bliver til virkelighed.

[quote align="right" author=""]Det regelsæt, man slår kineserne i hovedet med, er desværre alt andet end fair.[/quote]

Samtidig er arnestedet for hele konflikten mellem EU og Kina – solcellesagen – en af de mest komplekse handelspolitiske sager. Her har alle parter svært ved at finde det rigtige ben at stå på. For det første er det åbenlyst, at de kinesiske producenter har nydt godt af statsstøtte i form af lukrativ långivning. Det har jeg fra hestens egen mund, da jeg i sin tid interviewede nogle af disse virksomheder i forbindelse med min ph.d.-afhandling.

Ingen tillid til kinesiske priser

Handelskommissæren har altså i princippet ret, eftersom vi ikke konkurrerer på lige vilkår. Dermed burde den sag jo ikke være meget længere. Men det regelsæt, man slår kineserne i hovedet med, er desværre alt andet end fair. Da Kina i 2001 blev optaget i WTO, gav man nemlig ikke Kina markedsøkonomisk status, hvilket i denne sag betyder, at man ikke stoler på prisdannelsen på det kinesiske marked.

For at finde ”den rette pris” på et solpanel tager man derfor prisen fra et andet land. Det betyder, at Kina fratages alle sine komparative fordele, når man skal vurdere, om Kina dumper priserne, og i sidste ende udregne selve straftolden.

Over for handelskommissærens principielle standpunkt, som er helt på linje med de få europæiske producenters linje, står EU’s samlede økonomiske interesse i billige solpaneler og de mange arbejdspladser, som opsætningen af dem skaber. Det er disse interesser, som et flertal af EU’s medlemslande, med Tyskland i spidsen og Danmark med, skæver til.

Endelig er der de grønne ambitioner om udbygning af vedvarende energi. Her vil man jo umiddelbart tro, at der bliver klappet i hænderne over billige kinesiske solpaneler. Men heller ikke her, er det så ligetil. For hvad med private investeringer i fremtidens teknologier? Den slags fremmer man ikke i EU, hvis man accepterer unfair konkurrence fra (statsstøttede) kinesiske virksomheder.

Så selv om de billige solpaneler på kort sigt ligner et fantastisk tilbud, kan de godt give problemer på længere sigt.

Kinesere i klemme

Selv i Kina er sagen ikke ligetil. Den lukrative långivning til grønne virksomheder har nemlig virket alt for godt. Under den økonomiske krise har bankerne ikke været villige til at lade de mindst konkurrencedygtige virksomheder gå konkurs. I stedet har man ansporet til voldsom konkurrence blandt de kinesiske virksomheder, hvilket har drevet priserne nedad i hastigt tempo.

[quote align="left" author=""]Selv om Li Keqiang lægger maksimalt pres på EU og de enkelte medlemsstater, kan han i høj grad bruge den politisk anspændte sag til at fremme sin egen dagsorden i hjemlandet.[/quote]

Det er denne udvikling, der – med lidt hjælp fra vores egen Lidegaard – har gjort det økonomisk rentabelt at installere solpaneler i Danmark. Det er altså værd at bemærke, at de lavere kinesiske priser opstår i et samspil mellem statsstøtte og voldsom konkurrence.

De manglende konkurser i Kina truer nu hele sektoren, ikke mindst hvis EU og USA påfører straftold. Derfor fylder sagen også meget i den interne kinesiske debat, hvor specielt den nye premierminister, Li Keqiang, gerne ser de mere markedsorienterede principper vinde frem på bekostning af statslig indblanding. Så selv om Li Keqiang lægger maksimalt pres på EU og de enkelte medlemsstater, kan han i høj grad bruge den politisk anspændte sag til at fremme sin egen dagsorden i hjemlandet.

Og her sender kineserne så en lille gave retur til handelskommissær Karel De Gucht. For det er netop denne udvikling med en konsolidering af sektoren i Kina gennem en række konkurser samt løfterne om en mere markedsorienteret tilgang, som kan give EU’s handelskommissær den indrømmelse, der gør, at han kan stoppe sagen og undgå at komme i konflikt med et flertal af medlemsstaterne.

Spørgsmålet er altså, om EU både kan presse kineserne til indrømmelser og lade medlemsstaterne pleje deres bilaterale forhold til Kina? Med andre ord: Kan EU både blæse og have mel i munden? Det spørgsmål får vi svar på, når det viser sig, om Kina retter ind, eller om handelskommissæren må bøje af.

Læs flere af Nis Høyrups indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Ny dialog efter lærer- og lægekonflikten Næste artikel Vi skal stille flere krav til 9.z

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.