Nok er nok. Multinationale selskaber som Apple, Starbucks, eBay og Amazon er blevet så dygtige til at udnytte forskellige nationale skatteregler, at bægeret er fuldt for regeringerne i Storbritannien, Tyskland og Frankrig. Tyskland og Storbritannien blæser nu til global kamp for at styrke de internationale skattestandarder, så internationale selskaber kommer til at betale, hvad den britiske finansminister, George Osborne, kalder ”en fair skat”.

Tysklands kansler, Angela Merkel, lægger samtidig – med fuld opbakning fra Frankrig – op til en historisk harmonisering af både skattesatser og skattebase for virksomheder i Europa. Dette initiativ har Storbritannien og en række andre EU-lande i årevis været arge modstandere af. Men også på dette område har krisen i eurozonen radikalt ændret EU’s politiske dynamik.

Tyskland og Frankrig har gjort det klart, at de selv agter at gå forrest, og de lande tager nu hul på skatteharmoniseringen bilateralt. De vil formentlig kunne tvinge en række andre eurolande med i kraft af de regler om såkaldt forstærket samarbejde, som man også har brugt til at bane vejen for den omstridte finansielle transaktionsskat.

På dagsordenen ligger allerede et konkret forslag fra EU-Kommissionen om at udvikle en såkaldt fælles skattebase for selskabsbeskatning. I Europa-Parlamentets bearbejdning af forslaget er der indføjet et ændringsforslag, der understreger, at det skal være muligt at bruge reglerne om forstærket samarbejde, hvis ikke der kan opnås enstemmighed i EU’s Ministerråd. 

Den væsentligste grund til at tro, at der nu for alvor kommer gang i skatteharmoniseringen, er, at det er en dagsorden, som med stor kraft promoveres af Europas mest magtfulde politiske leder, Tysklands kansler, Angela Merkel.

”Der er brug for en stærkere koordinering af de økonomiske politikker, hvor kerneområder for den nationale suverænitet bliver berørt. Jeg tænker eksempelvis på følsomme områder som arbejdsmarkedspolitik og skattepolitik,” sagde Merkel i onsdags i en tale i Europa-Parlamentet. Her gjorde hun det klart, at der skal flyttes kompetence fra nationalt til europæisk niveau, selv om det er kontroversielt.

”Vi må gå gelinde til værks. Subsidiaritetsprincippet og nationale demokratiske procedurer må respekteres,” sagde hun. ”Vi har brug for løsninger, der giver (…) nye kompetencer til det europæiske niveau, og som bevarer et spillerum for medlemsstaterne og deres parlamenter.”

Slut med skatte-dumping

Ifølge Michael Tell, ekspert i EU-skatteret og adjunkt ved Copenhagen Business School, har harmoniseringsideerne på selskabsskatteområdet været fremme i en årrække uden de store fremskridt. Men nu er der opstået et politisk momentum.

”I dag er der alt andet lige større chancer for, at de bliver til noget. Ikke mindst fordi Tyskland og andre lande har demonstreret, at de er klar til at bruge reglerne om forstærket samarbejde,” siger Michael Tell. Han understreger, at EU-Parlamentet har fremsat 425 ændringsforslag til Kommissionens udspil, og at en række medlemslande såsom Storbritannien, Sverige, Irland, Holland m.fl. er modstandere af forslaget.

Når der er så meget brug for den fælles konsoliderede selskabsskattebase – på engelsk forkortet til CCCTB – på europæisk niveau, skyldes det, at de multinationale virksomheder er blevet eksperter i at udnytte EU-landenes indbyrdes konkurrence på selskabsskattesatserne. 

For at gøre sig attraktive for internationale virksomheder har næsten samtlige EU-lande sænket deres skattesatser markant over de seneste 15 år. Se figur 1.

[graph title="Kapløb mod bunden" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/1bb55-ckr_fig1_kaplob_mod_bunde.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/08bcb-ckr_fig1_kaplob_mod_bunde.png" text="De nationale selskabsskattesatser i Europa er blevet sat markant ned de sidste femten år."]Kilde: Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung: ”Effective tax levels using the Devereux/Griffiths Methodology”, 2011. [/graph]

Det har ført til, at eksempelvis en virksomhed som den amerikanske internetboghandel Amazon i dag har blomstrende forretninger over hele Europa, men til gengæld gennem interne koncerntransaktioner sørger for, at overskuddet bliver størst i det land, hvor selskabsskatten er lavest. Britisk presse har afsløret, at også andre selskaber, såsom eBay, Starbucks og en række andre, betaler endog meget lav skat i Storbritannien, selv om de har milliardforretninger kørende i landet. Det er det, der har fået premierminister David Cameron og finansminister George Osborne til at annoncere nye politiske initiativer.

”Vi vil have et konkurrencedygtigt skatteniveau, der gør det klart, at Storbritannien er open for business, og at vi ønsker at tiltrække globale virksomheder, som bringer investeringer og job til vort land. Men vi vil også have, at disse globale virksomheder betaler skat,” sagde Osborne ved sidste uges G20-møde i Mexico.

Storbritannien står langtfra alene med dette problem. Også i USA og Canada har myndighederne kig på store koncerner som Microsoft, Hewlett-Packard og GlaxoSmithKline, hvis overskud har det med at havne i mere eller mindre eksotiske skattely, så deres skattebetaling reduceres.

Det samme er i øvrigt tilfældet i Danmark, hvor regeringen og SKAT ligeledes prioriterer kampen mod såkaldt ”skadelig skatteplanlægning” højt. SKAT kører i øjeblikket en række sager om milliardstore krav mod internationale virksomheder, men sagerne er svære at vinde, fordi selskaberne ofte kan påvise, at de følger gældende lovgivning i de lande, hvor de vælger at betale deres skat.

Ifølge revisionsfirmet Ernst & Young vil Danmark blive det EU-land, der umiddelbart mister det største skatteprovenu, hvis forslaget om harmonisering af selskabsskattebasen bliver realiseret. Og selv hvis harmoniseringen skulle blive gennemført som et ”forstærket samarbejde” og dermed frivilligt, kan Danmark – som en lille, åben eksportøkonomi – reelt være tvunget til at gå med.