Ambitionerne fejlede intet, da EUs ledere i 2000 fremlagde Lissabon-strategien, der skulle sætte Unionen på vinderkurs ind i det nye årtusind. EU skulle på ti år gøres til den “mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi i verden”. Investeringerne i forskning og uddannelse skulle vokse, så Unionen kunne indhente USA, der længe havde haft førertrøjen på både i forskningsproduktion og evnen til at omsætte forskningen til vækst i samfundet.

I dag kan EU-kommissær for videnskab, forskning og innovation, Máire Geoghegan-Quinn, konstatere, at det mål nåede Unionen ikke – langtfra. Investeringerne i forskning er endnu ikke nået op på de tre 3 pct. af BNP, som skulle nås i 2010 – de er kun på 1,8. Og selv om EU-landene trods alt har øget investeringerne i forskning med 50 pct. fra 1995 til 2008, så har resten af verden bare øget mere – 60 pct. i USA og 75 pct. i de forskningstunge østasiatiske økonomier.

Mens EU kæmper for at hænge på i det internationale videnskapløb, er Unionen endda ved at blive overhalet indenom af nye konkurrenter – Kina, Brasilien og andre voksende økonomier, der har kastet sig ud i ræset med ambitioner om at erobre vidensøkonomien på samme måde, som de har sat sig på en stor del af verdens vareproduktion. Se figur 1.

“USAs og nu også Kinas, Japans og Singapores investeringer i forskning og innovation er en enorm udfordring for EU. Vi bliver nødt til at styrke vores tiltag, fordi hvis vi ikke gør det, vil vi miste den fordel, vi har på forskellige områder, og så bliver vi overhalet,” siger Máire Geoghegan-Quinn i et interview med Mandag Morgen.

I forrige uge var hun i København for at diskutere forsknings- og innovationsdagsordenen op til det danske formandskab i det første halvår af 2012. Håbet er – som i år 2000 – at forskning og udvikling kan være den motor, der kan skabe vækst og velstand i EU, men europæerne er ikke bare ved at blive kørt agterud på produktionen af ny viden. EU-landene har samtidig store problemer med at omsætte banebrydende forskning til innovative produkter på markedet. I Europa-Kommissionens årlige Innovation Union Competitiveness report taler Kommissionen om, at innovationen i Europa står i en regulær “nødsituation”.

Der er brug for markante fremskridt

Kommissionens bud på et svar til dén udfordring ligger i strategien “Innovation Union” – se tekstboks, der blev præsenteret sidste år. Se også MM36, 2010.

Strategien søger at forenkle og forkorte vejen fra de europæiske forskningslaboratorier til markedet, og de prioriteter skal afspejles i Kommissionens bud på EUs næste forskningsbudget, det 8. rammeprogram for forskning og innovation kaldet Horizon 2020, som kommissær Máire Geoghegan-Quinn er ved at lægge sidste hånd på. Det skal forhandles under det danske formandskab. Et formandskab, hun mener bliver afgørende for strategiens fremtid.

“Jeg har store forhåbninger til det danske formandskab. Danskerne plejer at være effektive formænd, og vi har en række store sager, som vi skal skabe markante fremskridt på. Danmark har været en af de stærke støtter af mere forskning og innovation, og jeg har netop drøftet med ministeren, hvor langt vi kan håbe at komme, og hvilke udfordringer vi kan stå over for,” siger hun.

Giv os flere lobbyister

Og udfordringer er der nok af. Kommissionen vil foreslå, at budgettet for Horizon 2020 bliver på 80 milliarder euro. Det svarer til omtrent 600 milliarder danske kroner, hvilket er betydeligt mere end det nuværende rammeprogram, FP7, der er på ca. 412 milliarder. kr., men at få Europa-Parlamentet til at stemme for massive investeringer i forskning og innovation i en tid, hvor europæiske nationer én efter én må skære i velfærdsydelser for at få budgetterne til at hænge sammen, bliver rigtig svært, indrømmer Máire Geoghegan-Quinn.

Alligevel fastholder hun, at det netop er i krisetider, man skal investere i fremtiden. Hun refererer til Finland, som i begyndelsen af 90’erne var i økonomisk krise, og som havde en af de mest gældsatte offentlige sektorer blandt OECD-landene. Den finske regerings redningsstrategi blev at skære ned på stort set alt på nær forskning og uddannelse.

“Som resultat er Finland nu øverst på innovationstræet, og landet kan nyde det fulde udbytte af dets investeringer,” siger Máire Geoghegan-Quinn og fortsætter:

“Jeg forstår godt, det er svært. Manden på gaden vil have politik, som skaber jobs i morgen eller i det mindste i næste uge. Det gør forskning og innovation ikke, men det skaber vækst og jobs i de følgende år.”

Problemet er også, at yderligere investeringer i forskning og udvikling mangler stærke fortalere i EU. Hvor landbruget og industriens lobbyister fylder godt på gangene i både EUs institutioner og i de nationale parlamenter, er forskere og universiteter dårlige til at kæmpe for deres forskningsbudget. De skal langt mere aktivt arbejde på at overbevise de nationale regeringer om, at forskningsområdet har brug for investeringer, mener kommissæren.

“Forskere er ikke lobbyister. De er ikke gode til det, og de ser det ikke som deres opgave at lave lobbyarbejde. Men det er vigtigt, at forskere begynder at forstå betydningen af det. Vi har brug for deres støtte, hvis vi skal beskytte deres budget. Så jeg håber, at de vil begynde at pleje deres interesser mindst lige så meget som andre grupper,” siger Máire Geoghegan-Quinn.

Nye økonomier vil være med

EU bliver da også nødt til at investere massivt i forskning, hvis Unionen fortsat skal kunne konkurrere med USA, Asien og de andre nye økonomier. Europas konkurrencemæssige fordel på det globale marked har hidtil hovedsagelig været evnen til at konkurrere på produkter med en høj merværdi, og der er et af Europas største aktiver, at vi har et stort antal forskere. I 2008 var der, hvad der svarer til 1,5 millioner fuldtidsansatte forskere i EU, sammenholdt med 1,4 millioner i USA og 0,71 millioner i Japan. Men også på dette felt er EU nu blevet overhalet. Kina har lagt sig i spidsen i verden med 1,6 millioner forskere i 2008. Fra 1995 til 2008 er landets investeringer i forskning steget med 855 pct.

Den kinesiske satsning afspejler sig endnu ikke fuldt ud, når man ser på produktionen af nye forskningsresultater, men de nye vækstøkonomier er tydeligt ved at bide sig fast i konkurrencen på viden, og de vil spille en stadig større rolle, vurderer Henrik Bindslev, som er prodekan for forskning på Science and Technology ved Aarhus Universitet og formand for det europæiske energiforskningssamarbejde EERA.

“I Kina, Indien og Brasilien har de en strategi om, at de vil højere op i værdikæden. Uddannelsesniveauet stiger voldsomt, og de er i gang med at overhale Europa. De vil ikke længere affinde sig med at lave det mindre krævende arbejde – de vil være innovative. Så de rykker klart ind på forskningsbanen,” siger han.

Resultatet er, at en stadig stigende andel af verdens forskningsaktiviteter bliver gennemført uden for Europa. I 2008 blev mindre end en fjerdedel af verdens samlede forskningsudgifter anvendt i EU. Se figur 1. Hvis tendensen fortsætter, står Kina til at overhale EU senest i 2014 med hensyn til forskningsudgifternes størrelse, viser Innovation Union Competitiveness report.

EU er stadig en af de største aktører hvad angår vidensproduktion og videnskabelig kvalitet. EU står for 29 pct. af verdens produktion af videnskabelige publikationer og er dermed verdens største producent. Men når det kommer til den videnskabelige kvalitet kan EU ikke leve op til USA. Videnskabelig kvalitet måles på, hvor ofte de videnskabelige publikationer bliver citeret i nye publikationer. Det afspejler, hvor stor gennemslagskraft de har haft. 32,4 pct. af verdens mest citerede publikationer var i 2008 produceret i EU. Til sammenligning var USA’s andel på 34,2 pct. På trods af, at EU har en større forskerskare end USA, bliver amerikanerne citeret mere på verdensplan, eller med andre ord: De bedste forskere søger mod USA.

Lettere at tage til USA

Amerikanerne gør da også i høj grad brug af europæiske forskerkræfter. Af den amerikanske forskerskare er 47.000 europæere, der har valgt at flytte til USA for at forske. Så hvor Innovation Union Competitiveness report konkluderer, at forskernes mobilitet inden for EUs grænser er beskeden, vælger mange europæiske forskere at pakke kufferten for at forske i USA. 

[quote align="left" author="Henrik Bindslev, prodekan ved Aarhus Universitet."]I Kina, Indien og Brasilien har de en strategi om, at de vil højere op i værdikæden. Uddannelsesniveauet stiger voldsomt, og de er i gang med at overhale Europa. De vil ikke længere affinde sig med at lave det mindre krævende arbejde – de vil være innovative. Så de rykker klart ind på forskningsbanen,[/quote]

En af dem er tidligere professor på DTU Jens Kehlet Nørskov, som i 2010 tiltrådte en stilling som professor ved det amerikanske Stanford University, hvor han skulle opbygge og lede et nyt forskningscenter, Center for Interface Science and Catalysis (CISC). Jens Kehlet Nørskov forlod ikke Danmark, fordi Stanford kunne tilbyde bedre forskningsmuligheder end DTU. Men han trængte til nye udfordringer, og her var et andet EU-land ikke på tale:

“I Danmark er forskningsforholdene ganske fremragende, men Danmark er jo et lille land, så der er ikke så mange konstellationsmuligheder. Og man kan ikke tale om en europæisk forskningsscene, fordi den varierer i den grad fra land til land,” siger han.

Der ligger, ifølge Jens Kehlet Nørskov, derfor store udfordringer i at skabe en europæisk forskningsunion med høj forskermobilitet mellem landene:

“Det er meget simplere at tage til USA. Sprogligt og kulturelt ligner det danske og amerikanske system hinanden meget. Hvis du tager til Sydeuropa, er det strikket helt anderledes sammen,” siger han.

Kommissær Máire Geoghegan-Quinn vil dog gøre et forsøg. Ambitionen er, at EU i 2014 skal have etableret et såkaldt “europæisk forskningsrum” eller indre marked for forskning, hvor der er fri bevægelighed for viden, fælles forskningsinstitutioner, optimale forhold for offentlige og private aktører og fælles forsknings- og udviklingsaktiviteter. Visionen er, at hver nation forventes at specialisere sig i de områder, de er bedst til, så EUs samlede forskningsmidler bliver udnyttet bedst muligt. Især i en tid, hvor nationale forskningsbudgetter vil være under pres.

“Man kan ikke forvente, at hvert universitet i hvert land kan bedrive forskning i verdensklasse inden for alle faggrene. Hvert land må spille på sine styrker. Der er færre penge til rådighed, så vi bliver nødt til at være smarte,” siger Máire Geoghegan-Quinn.

Etableringen af det europæiske forskningsrum har været en ambition i flere år, men fremskridtene har været små, siden det første initiativ blev lanceret i 2000. Derfor afholder Kommissionen lige nu en høring, hvor forskere, virksomheder, regeringer og andre interessenter kan komme med input til, hvordan et sådan forskningsrum kan udformes bedst muligt. Resultaterne bliver præsenteret på en konference i januar, og forskningskommissæren håber, at den åbne diskussion vil medvirke til at gøre EU attraktiv at bedrive forskning i.

“Jeg vil have dem til at fortælle mig, hvorfor det er nemmere for en forsker at krydse Atlanten for at arbejde i USA, end det er at krydse grænsen til nabolandet,” siger Máire Geoghegan-Quinn.

Lang vej fra forskning til vækst

EUs største svaghed er ifølge kommissæren problemet med at omsætte banebrydende forskningsresultater til produkter og løsninger på markedet, som folk ønsker at købe.

Máire Geoghegan-Quinn peger på tre mulige årsager til dette.

[quote align="right" author="EU-kommissær for videnskab, forskning og innovation, Máire Geoghegan-Quinn"]Man kan ikke forvente, at hvert universitet i hvert land kan bedrive forskning i verdensklasse inden for alle faggrene. Hvert land må spille på sine styrker. Der er færre penge til rådighed, så vi bliver nødt til at være smarte[/quote]

For det første er de europæiske forskere i høj grad offentligt ansatte og har ikke tæt kontakt med virksomhederne. I EU er under halvdelen af forskerne ansat i den private sektor, mens den private forskerstab i USA udgør 80 pct. Samtidig er det videnskabelige og teknologiske samarbejde mellem den offentlige og den private sektor i EU generelt ret begrænset. Lande som Sverige, Danmark, Finland og Holland trækker statistikken op, men det samlede antal videnskabelige resultater, der er skabt i samarbejde mellem private og offentlige aktører, er halvt så stort i EU som i USA og en tredjedel lavere end i Japan målt i forhold til befolkningernes størrelse.

Det er et billede, som forskningschef i Novo Nordisk Mads Krogsgaard Thomsen genkender.

“De europæiske universiteter er de senere år begyndt at opfatte industrien som en samarbejdspartner, hvor det før klingede negativt, men der skal noget til at indhente de amerikanske universiteter, som længe har set det som sin rolle at fremme opdagelser og gøre det samfundsmæssigt tilgængeligt. USA har endda været fremme på banen med at udklække virksomheder på basis af akademisk viden. Der er en helt anden entreprenant ånd,” siger han.

Han er også enig i kommissærens anden del af diagnosen for den europæiske forskning: Europa halter langt bagefter USA med hensyn til venturekapital.

Hvis man ser på midlerne til at investere i den tidlige udvikling af nye produkter eller ydelser, er der i EU under halvdelen af den venturekapital til rådighed, som der er i USA (henholdsvis 1,9 og 4,5 milliarder euro i 2009). Mads Krogsgaard Thomsen mener, det handler meget om tradition.

“Der har altid været en selfmade man mentalitet i USA. Man skal skabe noget. De har et mere risikobetonet mindset, og det er o.k., at projekter ikke lykkes. Der er europæerne mere forsigtige,” siger han.

Endelig peger kommissær Máire Geoghegan-Quinn på, at der er en række rammebetingelser, der hæmmer den forskerdrevne innovation i Europa. Et typisk eksempel er beskyttelsen og forvaltningen af intellektuel ejendomsret. En fælles patentordning, der skal gøre det muligt for en virksomhed at søge ét samlet EU-patent frem for at skulle søge patenter i hvert enkelt af de 27 medlemslande, har været diskuteret i årevis, men er stadig ikke en realitet. Det betyder, at de samlede udgifter til patentudtagning og til opretholdelsen af et patent er 20 gange højere i Europa end i USA og 40 gange højere, når det drejer sig om små og mellemstore virksomheder (SMV’er), viser Innovation Union Competitiveness report.

Nye patentregler er endelig på vej

Lidt lys i mørket er der dog, mener Máire Geoghegan-Quinn. De forskellige kommissærer er hver især i gang med at implementere tiltagene i Innovation Union på deres områder. Michel Barnier, som er kommissær for det indre marked og tjenesteydelser, er faktisk lige på trapperne med det længe ventede EU-patent, forsikrer hun, og han har samtidig en politik for intelligent offentligt indkøb med, som har til formål at fremme de innovative europæiske produkter. 

Det er fornuftige initiativer, vurderer Mads Krogsgaard Thomsen. Men han advarer mod at tro på, at EU kan tage tidligere tiders styrke på forskningsområdet tilbage. Når de andre regioner i verden rykker, skal vi rykke sammen med dem, ikke lukke os om egen forskning, pointerer han.

“Hvis vi vil blive bedre til at få vores forskning på markedet, handler det om at åbne grænserne. Vi skal have gang i en større udveksling af ideer og forskere med de hurtigt voksende asiatiske økonomier. Vi kan ikke holde innovation tilbage derude, så det handler om at få mest muligt ud af det,” siger han.

Skriftlig kilde: Innovation Union Competitiveness report, 2011.