EU på kurs mod nedrykning i forskerliga

Ambitionerne fejlede intet, da EUs ledere i 2000 fremlagde Lissabon-strategien, der skulle sætte Unionen på vinderkurs ind i det nye årtusind. EU skulle på ti år gøres til den “mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi i verden”. Investeringerne i forskning og uddannelse skulle vokse, så Unionen kunne indhente USA, der længe havde haft førertrøjen på både i forskningsproduktion og evnen til at omsætte forskningen til vækst i samfundet.

I dag kan EU-kommissær for videnskab, forskning og innovation, Máire Geoghegan-Quinn, konstatere, at det mål nåede Unionen ikke – langtfra. Investeringerne i forskning er endnu ikke nået op på de tre 3 pct. af BNP, som skulle nås i 2010 – de er kun på 1,8. Og selv om EU-landene trods alt har øget investeringerne i forskning med 50 pct. fra 1995 til 2008, så har resten af verden bare øget mere – 60 pct. i USA og 75 pct. i de forskningstunge østasiatiske økonomier.