Europa bør have en hær

Krigen i Mali og gidseldramaet i Algeriet er forvarsler om nogle af de alvorlige opgaver, der venter Europa i de kommende årtier. Der er brug for en EU-hær til at varetage de sikkerhedspolitiske opgaver i vores nærområde.

Europa bør have en hær bestående af centralt koordinerede nationale eller transnationale militære enheder, der kan sættes ind i Libyen, Syrien, Mali eller Georgien. Kun på den måde kan Europa forsvare de stærke humanitære, politiske og økonomiske interesser, som de 27 EU-lande har i Nordafrika, Mellemøsten og Centralasien.

Udsagnet lyder måske bombastisk, men det er ikke desto mindre nødvendigt, at EU kommer til at råde over de militære og logistiske kapaciteter, der skal til for med fysisk magt at håndhæve ro og orden i og omkring Europa. Perspektivet er ikke mere urealistisk, end at det står på EU’s dagsorden, at stats- og regeringscheferne ved topmødet til december i år skal diskutere EU’s militære dimension.

Se også Frankring fører Europas ressourcekrig i Afrika

Mens det syriske drama på tragisk vis fortsætter med enorme menneskelige omkostninger til følge, er der i de senere år sket vigtige demokratiske fremskridt i en række lande, fra Vestafrika over Nordafrika til Mellemøsten. Hvis Europa skal kunne varetage sine moralske pligter og hjælpe befolkningerne i disse lande til stigende velstand og frihed i de kommende årtier, bliver man nødt til at kunne indsætte militære styrker, der kan sikre fortsatte fremskridt for civilbefolkningerne.

USA’s præsident, Barack Obama, har nemlig gjort det klart, at USA forventer, at Europa tager ansvaret for sin egen sikkerhed og for de sikkerhedspolitiske opgaver, der skal klares i de områder af verden, hvor Europa grænser op mod Afrika, Mellemøsten og Centralasien. USA skal og vil i de kommende årtier vende sig mod Asien i både økonomisk og sikkerhedspolitisk forstand, og derfor må Europa nu være i stand til at handle på egen hånd.

Men Europa har som bekendt ikke nogen fælles hær, selv om man efter Lissabon-traktatens ikrafttræden i 2009 har oprettet Det Europæiske Forsvarsagentur og samarbejder om en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, FSFP.

Følg Claus Kragh

Derfor var det Frankrig, som måtte stille sig i spidsen for den militære intervention i det vidtstrakte og tyndtbefolkede afrikanske ørkenland Mali, da det stod klart, at hovedstaden Bamako i den frodige sydlige del af landet var i overhængende fare for at falde i hænderne på svært bevæbnede islamistiske grupperinger på fremmarch fra ørkenregionerne i nord.

I Danmark stod regeringen og oppositionen sammen og besluttede at sende et Hercules-fly som støtte til den af FN godkendte, franske aktion. Det paradoksale er imidlertid, at hvis aktionen i Mali havde været styret af EU, sådan som det havde været at foretrække, så havde Danmark i kraft af sit forsvarsforbehold ikke kunnet deltage med det ene transportfly, som man nu stiller med.

Nu er det i stedet Frankrig, der skal styre operationen i Mali, og derfor må præsident François Hollande gå rundt med hatten i hånden til de europæiske naboer for at samle støtte til den farefulde og kostbare aktion.

[quote align="right" author=""]Det korte af det lange er, at det langt havde været at foretrække, at den militære indgriben i Mali havde fundet sted under EU-flag.[/quote]

Det indebærer en lang række af ulemper for EU som helhed. Frankrig er – med rette – en stærkt forkætret tidligere kolonimagt i Mali og en række af nabolandene. Frankrig har store økonomiske og militære interesser i Mali, Niger og andre lande i regionen, hvor franske virksomheder blandt andet udvinder uran. Begge forhold vil kunne udnyttes af de kræfter, der håber på at etablere totalitære islamistiske regimer i de skrøbelige lande i Sahara- og Sahel-regionerne.

Frankrigs intervention er ikke mindst kontroversiel i Malis nordlige naboland, Algeriet, hvor Frankrig førte et brutalt koloniregime frem til 1962, og som de sidste dage har været rammen for et dramatisk angreb på et stort gasudvindingsanlæg, der drives af britiske BP og norske Statoil. Danske Maersk Oil har siden begyndelsen af 1990’erne været partner i afsidesliggende og svært bevogtede olieboringer i Algeriet, hvor der er udvundet olie for mere end 300 milliarder kr. Endelig står det klart, at det økonomisk hårdt pressede Frankrig næppe ret længe vil have råd til at fortsætte de militære aktioner i Mali.

Det korte af det lange er, at det langt havde været at foretrække, at den militære indgriben i Mali havde fundet sted under EU-flag. Den Europæiske Union har ingen belastet track-record som kolonimagt i Afrika, og samlet set ville EU-landene væsentligt bedre kunne løfte både den militære og økonomiske byrde i forbindelse med opgaven i et samarbejde med de begrænsede militære styrker, som Den Afrikanske Union, AU, og de vestafrikanske lande i organisationen ECOWAS kan stille med.

Etableringen af en EU-hær har i mange år været selve symbolet på det forenede Europa, som mange EU-skeptikere i Danmark ikke har brudt sig om. Og på grund af de danske EU-forbehold er det stadig et tabu. Ikke desto mindre var Danmarks udenrigsminister, Villy Søvndal, ikke i tvivl om, at EU har en vigtig rolle at spille i Afrika, da han forleden mødtes med sine europæiske kolleger i Bruxelles.

[quote align="left" author=""]Det er inerti i de nationale politiske beslutningsprocesser og manglende politisk mod, der forhindrer etableringen af en europæisk hær[/quote]

”Vi vil ikke tolerere, at Mali bliver overtaget af terrororganisationer. Vi har besluttet, at EU skal spille en central rolle i hele Sahel-regionen, der er meget tæt på Europa,” sagde Søvndal.

Sandheden er, at Danmark og de andre EU-lande allerede i dag arbejder tæt sammen om en række udenrigspolitiske opgaver af både humanitær, politisk og militær karakter. Tilbage står, at det er inerti i de nationale politiske beslutningsprocesser og manglende politisk mod, der forhindrer etableringen af en europæisk hær, som i sagens natur skulle bygge på samarbejdende nationale enheder og være underlagt transparente beslutningsprocedurer.

Den dag, man når så vidt, vil Europa endegyldigt blive taget alvorligt som en global aktør på linje med USA og Kina, der er ved at opbygge et militær, som vil gøre kineserne i stand til at varetage regionale og ikke blot nationale sikkerhedsopgaver.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Giv borgerne magten over deres data Næste artikel Medarbejderen er fremtidens leder

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.