Europa bør have en hær

Krigen i Mali og gidseldramaet i Algeriet er forvarsler om nogle af de alvorlige opgaver, der venter Europa i de kommende årtier. Der er brug for en EU-hær til at varetage de sikkerhedspolitiske opgaver i vores nærområde.

Europa bør have en hær bestående af centralt koordinerede nationale eller transnationale militære enheder, der kan sættes ind i Libyen, Syrien, Mali eller Georgien. Kun på den måde kan Europa forsvare de stærke humanitære, politiske og økonomiske interesser, som de 27 EU-lande har i Nordafrika, Mellemøsten og Centralasien.

Udsagnet lyder måske bombastisk, men det er ikke desto mindre nødvendigt, at EU kommer til at råde over de militære og logistiske kapaciteter, der skal til for med fysisk magt at håndhæve ro og orden i og omkring Europa. Perspektivet er ikke mere urealistisk, end at det står på EU’s dagsorden, at stats- og regeringscheferne ved topmødet til december i år skal diskutere EU’s militære dimension.

Se også Frankring fører Europas ressourcekrig i Afrika

Mens det syriske drama på tragisk vis fortsætter med enorme menneskelige omkostninger til følge, er der i de senere år sket vigtige demokratiske fremskridt i en række lande, fra Vestafrika over Nordafrika til Mellemøsten. Hvis Europa skal kunne varetage sine moralske pligter og hjælpe befolkningerne i disse lande til stigende velstand og frihed i de kommende årtier, bliver man nødt til at kunne indsætte militære styrker, der kan sikre fortsatte fremskridt for civilbefolkningerne.

USA’s præsident, Barack Obama, har nemlig gjort det klart, at USA forventer, at Europa tager ansvaret for sin egen sikkerhed og for de sikkerhedspolitiske opgaver, der skal klares i de områder af verden, hvor Europa grænser op mod Afrika, Mellemøsten og Centralasien. USA skal og vil i de kommende årtier vende sig mod Asien i både økonomisk og sikkerhedspolitisk forstand, og derfor må Europa nu være i stand til at handle på egen hånd.

Men Europa har som bekendt ikke nogen fælles hær, selv om man efter Lissabon-traktatens ikrafttræden i 2009 har oprettet Det Europæiske Forsvarsagentur og samarbejder om en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, FSFP.

Følg Claus Kragh

Derfor var det Frankrig, som måtte stille sig i spidsen for den militære intervention i det vidtstrakte og tyndtbefolkede afrikanske ørkenland Mali, da det stod klart, at hovedstaden Bamako i den frodige sydlige del af landet var i overhængende fare for at falde i hænderne på svært bevæbnede islamistiske grupperinger på fremmarch fra ørkenregionerne i nord.

I Danmark stod regeringen og oppositionen sammen og besluttede at sende et Hercules-fly som støtte til den af FN godkendte, franske aktion. Det paradoksale er imidlertid, at hvis aktionen i Mali havde været styret af EU, sådan som det havde været at foretrække, så havde Danmark i kraft af sit forsvarsforbehold ikke kunnet deltage med det ene transportfly, som man nu stiller med.

Nu er det i stedet Frankrig, der skal styre operationen i Mali, og derfor må præsident François Hollande gå rundt med hatten i hånden til de europæiske naboer for at samle støtte til den farefulde og kostbare aktion.

[quote align="right" author=""]Det korte af det lange er, at det langt havde været at foretrække, at den militære indgriben i Mali havde fundet sted under EU-flag.[/quote]

Det indebærer en lang række af ulemper for EU som helhed. Frankrig er – med rette – en stærkt forkætret tidligere kolonimagt i Mali og en række af nabolandene. Frankrig har store økonomiske og militære interesser i Mali, Niger og andre lande i regionen, hvor franske virksomheder blandt andet udvinder uran. Begge forhold vil kunne udnyttes af de kræfter, der håber på at etablere totalitære islamistiske regimer i de skrøbelige lande i Sahara- og Sahel-regionerne.

Frankrigs intervention er ikke mindst kontroversiel i Malis nordlige naboland, Algeriet, hvor Frankrig førte et brutalt koloniregime frem til 1962, og som de sidste dage har været rammen for et dramatisk angreb på et stort gasudvindingsanlæg, der drives af britiske BP og norske Statoil. Danske Maersk Oil har siden begyndelsen af 1990’erne været partner i afsidesliggende og svært bevogtede olieboringer i Algeriet, hvor der er udvundet olie for mere end 300 milliarder kr. Endelig står det klart, at det økonomisk hårdt pressede Frankrig næppe ret længe vil have råd til at fortsætte de militære aktioner i Mali.

Det korte af det lange er, at det langt havde været at foretrække, at den militære indgriben i Mali havde fundet sted under EU-flag. Den Europæiske Union har ingen belastet track-record som kolonimagt i Afrika, og samlet set ville EU-landene væsentligt bedre kunne løfte både den militære og økonomiske byrde i forbindelse med opgaven i et samarbejde med de begrænsede militære styrker, som Den Afrikanske Union, AU, og de vestafrikanske lande i organisationen ECOWAS kan stille med.

Etableringen af en EU-hær har i mange år været selve symbolet på det forenede Europa, som mange EU-skeptikere i Danmark ikke har brudt sig om. Og på grund af de danske EU-forbehold er det stadig et tabu. Ikke desto mindre var Danmarks udenrigsminister, Villy Søvndal, ikke i tvivl om, at EU har en vigtig rolle at spille i Afrika, da han forleden mødtes med sine europæiske kolleger i Bruxelles.

[quote align="left" author=""]Det er inerti i de nationale politiske beslutningsprocesser og manglende politisk mod, der forhindrer etableringen af en europæisk hær[/quote]

”Vi vil ikke tolerere, at Mali bliver overtaget af terrororganisationer. Vi har besluttet, at EU skal spille en central rolle i hele Sahel-regionen, der er meget tæt på Europa,” sagde Søvndal.

Sandheden er, at Danmark og de andre EU-lande allerede i dag arbejder tæt sammen om en række udenrigspolitiske opgaver af både humanitær, politisk og militær karakter. Tilbage står, at det er inerti i de nationale politiske beslutningsprocesser og manglende politisk mod, der forhindrer etableringen af en europæisk hær, som i sagens natur skulle bygge på samarbejdende nationale enheder og være underlagt transparente beslutningsprocedurer.

Den dag, man når så vidt, vil Europa endegyldigt blive taget alvorligt som en global aktør på linje med USA og Kina, der er ved at opbygge et militær, som vil gøre kineserne i stand til at varetage regionale og ikke blot nationale sikkerhedsopgaver.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Giv borgerne magten over deres data Næste artikel Medarbejderen er fremtidens leder

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.