Europas skæbnedage

Søndagens europæiske topmøder gav ikke et klart svar på den truende græske statsbankerot og den stadig farligere europæiske bankkrise. Europas finanssystem trænger til en gennemgribende reform, men kan stats- og regeringscheferne levere svaret på onsdag? Og kan det politiske vakuum skabe ny turbulens i finansmarkedet?

Europas fremtidige skæbne står og falder med, at de europæiske stats- og regeringschefer kender deres besøgelsestid på onsdag. Søndagens topmøder i EU og i eurogruppen gav ikke et ordentligt og klart svar på, hvordan Europa kan redde Grækenland fra en katastrofal statsbankerot, hvordan gældskrisen inddæmmes og hvordan de store europæiske forretningsbanker rekapitaliseres. Der er nu et ubehageligt politisk tomrum, der kan udløse en ny farlig turbulens i markedet.

Tomme forsikringer om, at løsningen er nær, beroliger ingen, for de europæiske ledere har i halvandet år lavet en stribe halvhjertede lappeløsninger, der kun har været forspil til endnu mere markedsuro. Eurozonens redningsfond, EFSF, er for alt for lille i forhold til statsgældskrisens omfang, der ikke bare en græsk tragedie, men også har ramt indskyderlandene bag fonden som Spanien, Portugal, Irland og senest Italien. De gensidige afhængigheder er enorme, og ikke mindst Italien springer i øjnene, som et meget svagt led. Se f.eks. den figur, som avisen New York Times offentliggjorde her i weekenden. Og selv Frankrig risikerer snart at få nedskrevet sin kreditværdighed, fordi løsningen af krisen gennem større statslige garantier til redningsfonden og til rekapitalisering af de tyndslidte europæiske forretningsbanker i sig selv kan gøre gældskrisen endnu dybere. Og den øgede gældssætning i staterne også skade den økonomiske vækst, som ellers bør være en del af kriseløsningen. Det værste ved den nuværende krise er, at de traditionelle løsningsforslag også synes at have negative sidekonsekvenser.

Ingen skal bilde sig ind, at det er let at løse den aktuelle krise. Der er euromodstandere, der som f.eks. Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, forsøger at slå plat på krisen ved at skyde skylden på euroen. Denne form for overfladisk populisme rammer en streng i folkedybet. Aldrig har flere danskere været modstandere af euroen. Det er som om, at folk bilder sig ind, at vi ikke er en del af krisen, og at vi kan holde os fri af den og af dens løsning. Det kan vi ikke. Alle europæiske lande, uanset om de er indenfor eller udenfor euro-fællesskabet, rammes af krisen og er nødt til at bidrage til dens løsning. I stedet for at svække euroen, burde man tværtimod styrke de europæiske institutioner, samle kræfterne i et fælles europæisk finansministerium og give den europæiske Centralbank en endnu mere aktiv rolle i kriseløsningen. Det institutionelle svar er vigtigt, hvis der skal findes en bæredygtig vej ud af krisen, men svagheden er, at det tager for lang tid at implementere, og i givet fald vil kræve vidtgående traktatændringer, som medlemsstaterne og befolkningerne vil ikke er parate til at gennemføre.

Derfor kan Europa ende med at hutle sig gennem uden at finde et ordentligt svar. Der er tale om komplekse og forbundne kriser af systemisk art, hvor der ikke er lette og hurtige modtræk. Europa har på en måde fået sit Lehman Brothers øjeblik. Men det er blot endnu værre denne gang. For staternes gæld var væsentlig mindre, da man tilbage i 2008 kastede en statslig redningskrans ud og lavede dyre bankpakker for at redde finanssektoren. Denne gang står Europa ikke bare overfor en bankkrise, som den der for nylig rev Dexia ned i faldet. Og kredit- og likviditetskrisen kan også true langt større forretningsbanker, herunder nogle af de hårdt gearede banker som blandt Deutsche Bank eller BNP Paribas. Men uden en kraftig oprydning i de usunde bankforretninger, risikerer vi blot endnu flere ubehagelige Lehman Brothers øjeblikke i fremtiden.

Krisen stikker meget dybere end et spørgsmål om dårlig regeringsførelse i Grækenland med manglende finanspolitisk styring, for svag skatteopkrævning og for stor korruption. Grækenland er det svageste led i EU-fællesskabet, men i en række europæiske lande har man øget gælden på grund af et årelangt overforbrug, og i stedet for moderation og rettidig omhu har vi fået opbygget en finansiel økonomi med alt høj lånegearing og for mange spekulative bankforretninger. I den forstand ligner de europæiske landes finanskrise den amerikanske, og der er tale om forbundne kar over Atlanterhavet. Som europæiske forretningsbanker, der blev ramt af den amerikanske subprimekrise, er de amerikanske forretningsbanker via store risikable derivatkontrakter indlagt i et skæbnefællesskab med de europæiske banker. Den græske og europæiske statsgældskrise er efter alt at dømme også en trussel mod den økonomiske stabilitet i USA.

Endnu håber amerikanerne på, at dollaren tilbyder en sikker havn, hvis euroen og det europæiske projekt sejler ud over afgrunden, men holder det, når de mange derivatforretninger og den høje lånegearing i bankerne kommer for en dag?

Det vestlige finanssystem trænger til en række gennemgribende reformer, der kan rydde op i den usunde gearing og sikre en større rekapitalisering, så egenkapitalen har en ordentlig buffer i tilfælde af nye likviditets- og solvenskriser. Er det ikke på høje tid at få ryddet op i de farlige spekulationsforretninger i investeringsbankerne, så de frem over ikke må finde sted i samme selskab som de almindelige ind- og udlånsforretninger til borgere og virksomheder? De europæiske stats- og regeringschefer bør vise mod til at skære igennem overfor bankernes interesseorganisationer og sætte de overordnede samfundshensyn over de snævre særinteresser. Krisen er for alvorlig og for dybtgående til, at politikere bør deponere deres selvstændighed i en bankboks.

En holdbar kriseløsning forudsætter samtidig et opgør af kulturel og mental art. Hele den vestlige verden har viklet sig ind i gældskultur, som vi i de kommende år skal til at vikle os ud af. I Europa har de fleste lande for længst sprængt rammerne i EU´s stabilitetspagt. Og i de sidste tre år er USA´s offentlige gæld eksploderet med 5000 milliarder dollar, og staten bruger 1,60 dollar for hver dollar, der hentes ind i skat. Gældskulturen er kommet ud af kontrol. I Kongressen har Demokraterne og Republikanerne lige så svært ved at aftale en national økonomisk strategi, der kan bringe gælden under kontrol, som de europæiske medlemsstater har haft det med at finde en tillidsvækkende løsning på den græske statsgældskrise.

I USA som Europa har man udviklet en politisk kultur, hvor folk i mange år har vænnet sig til at leve over evne og at optage lån til at finansiere et løbende overforbrug. Det finansielle system og bankerne har været en del af denne kultur og har i flere tilfælde gearet sig langt hårdere end godt er, og nu er det payback time. De svagest kapitaliserede europæiske banker er gået konkurs, eller deres aktionærer har oplevet voldsomme aktiekursfald. Og regningen er også sendt ud til de svage EU-lande Grækenland, Portugal, Irland og Spanien, hvor regeringerne har været pisket af markedet til at stramme finanspolitikken op, lave offentlige nedskæringer, fyre folk og sænke lønningerne. Det samme kan snart ske i andre europæiske lande, selv i euroens kernelande, og Italien ser ud til at være den næste dominobrik, der kan falde.

Den finansielle bobleøkonomi med dens kunstige overforbrug og opskruede boligpriser skal afløses af en moderationens og nedskrivningernes økonomi. I både Europa og USA står regeringerne dog overfor meget svære og ubehagelige beslutninger. Eller som Angela Merkel sagde på weekendens EU-topmøde: ”Budskabet i de kommende år bliver, at det bliver meget, meget hårdt. Vores opgave er ikke længere at leve over evne. Det gælder for Tyskland og for alle andre europæiske lande.” Angela Merkel er den, der frem for nogen, holder Europas videre skæbne i sine hænder, som det også fremgår af Claus Kraghs analyse i ugebrevet. Det er nu og frem til på onsdag, at hun virkelig skal demonstrere sit lederskab. Det er i Tysklands interesse at redde euroen og at styrke Europa og dets institutioner. Lad os håbe, at hun kender sin besøgelsestid. Og at hun får flertallet i den tyske Forbundsdag og på onsdagens to europæiske topmøder til at give et ordentlig svar på udfordringerne.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Hvorfor skal miljøteknologi være borgerfjendsk? Næste artikel Byebye industrialisering, hello digitalisering

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

ANALYSE: Storbritannien har under Boris Johnsons kortvarige ledelse opgivet konservatismen og erstattet den med en revolutionær politik som den, Trump fører i USA.