Europas skæbnedage

Søndagens europæiske topmøder gav ikke et klart svar på den truende græske statsbankerot og den stadig farligere europæiske bankkrise. Europas finanssystem trænger til en gennemgribende reform, men kan stats- og regeringscheferne levere svaret på onsdag? Og kan det politiske vakuum skabe ny turbulens i finansmarkedet?

Europas fremtidige skæbne står og falder med, at de europæiske stats- og regeringschefer kender deres besøgelsestid på onsdag. Søndagens topmøder i EU og i eurogruppen gav ikke et ordentligt og klart svar på, hvordan Europa kan redde Grækenland fra en katastrofal statsbankerot, hvordan gældskrisen inddæmmes og hvordan de store europæiske forretningsbanker rekapitaliseres. Der er nu et ubehageligt politisk tomrum, der kan udløse en ny farlig turbulens i markedet.

Tomme forsikringer om, at løsningen er nær, beroliger ingen, for de europæiske ledere har i halvandet år lavet en stribe halvhjertede lappeløsninger, der kun har været forspil til endnu mere markedsuro. Eurozonens redningsfond, EFSF, er for alt for lille i forhold til statsgældskrisens omfang, der ikke bare en græsk tragedie, men også har ramt indskyderlandene bag fonden som Spanien, Portugal, Irland og senest Italien. De gensidige afhængigheder er enorme, og ikke mindst Italien springer i øjnene, som et meget svagt led. Se f.eks. den figur, som avisen New York Times offentliggjorde her i weekenden. Og selv Frankrig risikerer snart at få nedskrevet sin kreditværdighed, fordi løsningen af krisen gennem større statslige garantier til redningsfonden og til rekapitalisering af de tyndslidte europæiske forretningsbanker i sig selv kan gøre gældskrisen endnu dybere. Og den øgede gældssætning i staterne også skade den økonomiske vækst, som ellers bør være en del af kriseløsningen. Det værste ved den nuværende krise er, at de traditionelle løsningsforslag også synes at have negative sidekonsekvenser.

Ingen skal bilde sig ind, at det er let at løse den aktuelle krise. Der er euromodstandere, der som f.eks. Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, forsøger at slå plat på krisen ved at skyde skylden på euroen. Denne form for overfladisk populisme rammer en streng i folkedybet. Aldrig har flere danskere været modstandere af euroen. Det er som om, at folk bilder sig ind, at vi ikke er en del af krisen, og at vi kan holde os fri af den og af dens løsning. Det kan vi ikke. Alle europæiske lande, uanset om de er indenfor eller udenfor euro-fællesskabet, rammes af krisen og er nødt til at bidrage til dens løsning. I stedet for at svække euroen, burde man tværtimod styrke de europæiske institutioner, samle kræfterne i et fælles europæisk finansministerium og give den europæiske Centralbank en endnu mere aktiv rolle i kriseløsningen. Det institutionelle svar er vigtigt, hvis der skal findes en bæredygtig vej ud af krisen, men svagheden er, at det tager for lang tid at implementere, og i givet fald vil kræve vidtgående traktatændringer, som medlemsstaterne og befolkningerne vil ikke er parate til at gennemføre.

Derfor kan Europa ende med at hutle sig gennem uden at finde et ordentligt svar. Der er tale om komplekse og forbundne kriser af systemisk art, hvor der ikke er lette og hurtige modtræk. Europa har på en måde fået sit Lehman Brothers øjeblik. Men det er blot endnu værre denne gang. For staternes gæld var væsentlig mindre, da man tilbage i 2008 kastede en statslig redningskrans ud og lavede dyre bankpakker for at redde finanssektoren. Denne gang står Europa ikke bare overfor en bankkrise, som den der for nylig rev Dexia ned i faldet. Og kredit- og likviditetskrisen kan også true langt større forretningsbanker, herunder nogle af de hårdt gearede banker som blandt Deutsche Bank eller BNP Paribas. Men uden en kraftig oprydning i de usunde bankforretninger, risikerer vi blot endnu flere ubehagelige Lehman Brothers øjeblikke i fremtiden.

Krisen stikker meget dybere end et spørgsmål om dårlig regeringsførelse i Grækenland med manglende finanspolitisk styring, for svag skatteopkrævning og for stor korruption. Grækenland er det svageste led i EU-fællesskabet, men i en række europæiske lande har man øget gælden på grund af et årelangt overforbrug, og i stedet for moderation og rettidig omhu har vi fået opbygget en finansiel økonomi med alt høj lånegearing og for mange spekulative bankforretninger. I den forstand ligner de europæiske landes finanskrise den amerikanske, og der er tale om forbundne kar over Atlanterhavet. Som europæiske forretningsbanker, der blev ramt af den amerikanske subprimekrise, er de amerikanske forretningsbanker via store risikable derivatkontrakter indlagt i et skæbnefællesskab med de europæiske banker. Den græske og europæiske statsgældskrise er efter alt at dømme også en trussel mod den økonomiske stabilitet i USA.

Endnu håber amerikanerne på, at dollaren tilbyder en sikker havn, hvis euroen og det europæiske projekt sejler ud over afgrunden, men holder det, når de mange derivatforretninger og den høje lånegearing i bankerne kommer for en dag?

Det vestlige finanssystem trænger til en række gennemgribende reformer, der kan rydde op i den usunde gearing og sikre en større rekapitalisering, så egenkapitalen har en ordentlig buffer i tilfælde af nye likviditets- og solvenskriser. Er det ikke på høje tid at få ryddet op i de farlige spekulationsforretninger i investeringsbankerne, så de frem over ikke må finde sted i samme selskab som de almindelige ind- og udlånsforretninger til borgere og virksomheder? De europæiske stats- og regeringschefer bør vise mod til at skære igennem overfor bankernes interesseorganisationer og sætte de overordnede samfundshensyn over de snævre særinteresser. Krisen er for alvorlig og for dybtgående til, at politikere bør deponere deres selvstændighed i en bankboks.

En holdbar kriseløsning forudsætter samtidig et opgør af kulturel og mental art. Hele den vestlige verden har viklet sig ind i gældskultur, som vi i de kommende år skal til at vikle os ud af. I Europa har de fleste lande for længst sprængt rammerne i EU´s stabilitetspagt. Og i de sidste tre år er USA´s offentlige gæld eksploderet med 5000 milliarder dollar, og staten bruger 1,60 dollar for hver dollar, der hentes ind i skat. Gældskulturen er kommet ud af kontrol. I Kongressen har Demokraterne og Republikanerne lige så svært ved at aftale en national økonomisk strategi, der kan bringe gælden under kontrol, som de europæiske medlemsstater har haft det med at finde en tillidsvækkende løsning på den græske statsgældskrise.

I USA som Europa har man udviklet en politisk kultur, hvor folk i mange år har vænnet sig til at leve over evne og at optage lån til at finansiere et løbende overforbrug. Det finansielle system og bankerne har været en del af denne kultur og har i flere tilfælde gearet sig langt hårdere end godt er, og nu er det payback time. De svagest kapitaliserede europæiske banker er gået konkurs, eller deres aktionærer har oplevet voldsomme aktiekursfald. Og regningen er også sendt ud til de svage EU-lande Grækenland, Portugal, Irland og Spanien, hvor regeringerne har været pisket af markedet til at stramme finanspolitikken op, lave offentlige nedskæringer, fyre folk og sænke lønningerne. Det samme kan snart ske i andre europæiske lande, selv i euroens kernelande, og Italien ser ud til at være den næste dominobrik, der kan falde.

Den finansielle bobleøkonomi med dens kunstige overforbrug og opskruede boligpriser skal afløses af en moderationens og nedskrivningernes økonomi. I både Europa og USA står regeringerne dog overfor meget svære og ubehagelige beslutninger. Eller som Angela Merkel sagde på weekendens EU-topmøde: ”Budskabet i de kommende år bliver, at det bliver meget, meget hårdt. Vores opgave er ikke længere at leve over evne. Det gælder for Tyskland og for alle andre europæiske lande.” Angela Merkel er den, der frem for nogen, holder Europas videre skæbne i sine hænder, som det også fremgår af Claus Kraghs analyse i ugebrevet. Det er nu og frem til på onsdag, at hun virkelig skal demonstrere sit lederskab. Det er i Tysklands interesse at redde euroen og at styrke Europa og dets institutioner. Lad os håbe, at hun kender sin besøgelsestid. Og at hun får flertallet i den tyske Forbundsdag og på onsdagens to europæiske topmøder til at give et ordentlig svar på udfordringerne.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Hvorfor skal miljøteknologi være borgerfjendsk? Næste artikel Byebye industrialisering, hello digitalisering

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.