EU’s fordeling af flygtninge har fejlet

For to år siden blev EU’s medlemslande enige om at fordele 160.000 flygtninge imellem sig. Til dato er det dog kun lykkedes at fordele 29.142 i ordningen, der udløb i tirsdags. 

I september 2015 gik bølgerne højt på Middelhavet. Antallet af flygtninge, der havde krydset EU’s ydre grænse, havde slået alle rekorder, og billederne af den druknede syriske dreng, Alan Kurdi, havde prydet forsiden på aviser over hele verden. Flygtningemodtagelsen i Grækenland og Italien viste tegn på at bukke under for presset, og den fælles løsning, der skulle sikre en fair omfordeling af flygtninge mellem medlemslandene stod derfor højt på dagsordenen. 

Alligevel blev omfordelingen en fiasko. Efter lange forhandlinger blev det vedtaget at omfordele 160.000 flygtninge, men siden blev ambitionen nedjusteret til 100.000. Alligevel er det til dato kun lykkedes at fordele cirka 29.000 i alt.

Det viser en ny analyse fra Tænketanken Europa her to år efter vedtagelsen af den kontroversielle migrationspakke, der udløb den 26. september i år.

Den tilspidsede situation ændrede nemlig ikke ved, at der var der stor modstand internt i EU mod at omfordele flygtninge. Den modstand var størst i de gamle østbloklande, hvor Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn afviste at tage del i en fælles omfordelingspolitik.

Ordningen blev derfor spået en svær fødsel, og profetien viste sig at holde stik. Selvom der blev arbejdet for en enstemmig vedtagelse, så måtte kommissionen tage sig til takke med et såkaldt kvalificeret flertal, der kun kræver, at medlemslande svarende til 65 procent af EU’s befolkning stemmer for.

Det affødte anklager om, at særligt Tyskland forsøgte at bulldoze sin egen politik igennem, og flere lande erklærede, at man ikke havde tænkt sig at følge afgørelsen.

Flere lande nægter stadig

Og det var ikke bare tomme trusler. Ungarn og Polen har til dato ikke taget én eneste af de flygtninge, som aftalen forpligter dem til, og Tjekkiet og Østrig har kun taget imod 27 flygtninge tilsammen. EU-kommissionen har derfor indledt sager om traktatbrud mod de fire lande, der i alt skulle have taget imod 12.093 flygtninge.

De er dog ikke de eneste syndebukke. Samtlige EU-lande har taget færre flygtninge end aftalt. Det er kun Liechtenstein og Norge, der som de enlige dukse i Europa har taget imod alle de flygtninge, som de lovede. På grund af Liechtensteins størrelse er der dog kun tale om i alt 10 flygtninge, mens Norge trækker et lidt større læs med over 1.500 flygtninge.

Derfor får vi det lidt spøjse resultat, at de eneste to lande, der opfylder EU’s aftale, ikke engang er medlemmer af EU. Både Liechtenstein og Norge kunne have valgt at stå uden for aftalen, men valgte alligevel at deltage i solidaritet med de andre europæiske lande. Se figur 1.

Fordelingen af flygtninge er gået i hårdknude

Figur 1 | Forstør   Luk

Der er mange syndebukke, når det gælder fordelingen af flygtninge. Kun få lande har taget alle, som aftalen forpligter dem til.

Kilde: Tænketanken Europa med tal fra EU-kommissionen og Eurostat.

Men det er ikke kun manglende politiske vilje, der har kastet grus i maskineriet. I både Grækenland og Italien har der været store problemer med at identificere og registrere flygtningene, mens de har ventet på at blive sendt videre til deres nye hjemlande.

Derudover har sagsbehandlingen i de lande, der skulle modtage flygtningene vist sig at være langsommere, end man havde håbet på. Forventningen var oprindeligt, at flygtningene skulle fordeles senest halvanden måned efter, at de var blevet registreret. I praksis har det vist sig, at det oftest har taget mellem otte til ti måneder, og i mellemtiden har en del flygtninge valgt selv at prøve lykken ved at rejse videre gennem Europa.

Samtidig har det ikke gjort det nemmere, at modtagerlandene er gået til fordelingen med en ønskeseddel, der har vist sig svær at opfylde. Blandt andet har Frankrig kun villet modtage familier eller enlige kvinder med børn fra Eritrea, og Slovakiet har kun villet modtage kristne flygtninge fra Syrien.

Danmark og Storbritannien er grundet landenes retsforbehold ikke en del af aftalen. Kort før vedtagelsen lovede Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) alligevel, at Danmark ville tage imod 1.000 flygtninge i solidaritet med de andre EU-lande.

Bare to måneder efter trak regeringen så det tilbud tilbage med begrundelse i det store antal flygtninge, som til fods var ankommet til Danmark, samt at Italien og Grækenland ikke havde fået styr på modtagelsen af flygtninge. Lars Løkke Rasmussen har sidenhen af flere omgange afvist at gøre brug af ordningen, på trods af at flygtningestrømmen siden har aftaget gevaldigt.

En del af forklaringen på, at der nu kommer færre flygtninge til Europa skal findes i en anden kontroversiel aftale, som EU indgik i marts 2016 med Tyrkiet. Aftalen forpligter Tyrkiet til at skærpe kontrollen ved grænsen til gengæld for økonomisk støtte og visumfri adgang til EU for tyrkiske borgere. Det har medført et drastisk fald i nye flygtninge, som ankommer til Grækenland, på hele 97 procent i perioden mellem 2015 og 2017.

Ingen nem opskrift på succes

På trods af den begrænsede succes, som EU har haft med den nuværende omfordeling af flygtninge, så barsler kommissionen med et forslag, der skal gøre fordelingen af flygtninge til en permanent del af den fælles retspolitik.

Siden den originale Dublin-traktat blev vedtaget i 2003, har flygtninge skullet søge asyl i det første EU-land, som de ankommer til. Det har dog haft den utilsigtede konsekvens, at flygtninge undlader at blive registreret, og at fordelingen af flygtninge har været uproportioneret høj blandt de ydre EU-lande, hvilket en permanent omfordeling skal råde bod på. 

Danmark kan vælge at stå uden for en eventuel revidering af Dublin-forordningen, fordi vi har retsforbeholdet.

Ifølge Tænketanken Europa vil det dog være en farlig vej at gå ned ad, da Danmark så også mister muligheden for at hjemsende flygtninge til det EU-land, som de først ankom til. 

For at få en eventuel permanent løsning til at lykkedes har Tysklands kansler, Angela Merkel, foreslået, at man skruer den økonomiske bisse på, og gør EU-støtte afhængig af, at landene deltager i omfordelingen. Forhandlingerne om at opdatere Dublin-forordningen er dog i øjeblikket gået i hårdknude, netop på grund af spørgsmålet om omfordeling af flygtninge.

EU har været tavse på spørgsmålet om, hvornår man forventer, at den hårdknude vil blive løst, men ifølge Tænketanken Europa kommer der et revideret forslag til december. Om det vil være nok til at tilfredsstille kritikerne er stadig uvist.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu