EU’s fordeling af flygtninge har fejlet

For to år siden blev EU’s medlemslande enige om at fordele 160.000 flygtninge imellem sig. Til dato er det dog kun lykkedes at fordele 29.142 i ordningen, der udløb i tirsdags. 

I september 2015 gik bølgerne højt på Middelhavet. Antallet af flygtninge, der havde krydset EU’s ydre grænse, havde slået alle rekorder, og billederne af den druknede syriske dreng, Alan Kurdi, havde prydet forsiden på aviser over hele verden. Flygtningemodtagelsen i Grækenland og Italien viste tegn på at bukke under for presset, og den fælles løsning, der skulle sikre en fair omfordeling af flygtninge mellem medlemslandene stod derfor højt på dagsordenen. 

Alligevel blev omfordelingen en fiasko. Efter lange forhandlinger blev det vedtaget at omfordele 160.000 flygtninge, men siden blev ambitionen nedjusteret til 100.000. Alligevel er det til dato kun lykkedes at fordele cirka 29.000 i alt.

Det viser en ny analyse fra Tænketanken Europa her to år efter vedtagelsen af den kontroversielle migrationspakke, der udløb den 26. september i år.

Den tilspidsede situation ændrede nemlig ikke ved, at der var der stor modstand internt i EU mod at omfordele flygtninge. Den modstand var størst i de gamle østbloklande, hvor Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn afviste at tage del i en fælles omfordelingspolitik.

Ordningen blev derfor spået en svær fødsel, og profetien viste sig at holde stik. Selvom der blev arbejdet for en enstemmig vedtagelse, så måtte kommissionen tage sig til takke med et såkaldt kvalificeret flertal, der kun kræver, at medlemslande svarende til 65 procent af EU’s befolkning stemmer for.

Det affødte anklager om, at særligt Tyskland forsøgte at bulldoze sin egen politik igennem, og flere lande erklærede, at man ikke havde tænkt sig at følge afgørelsen.

Flere lande nægter stadig

Og det var ikke bare tomme trusler. Ungarn og Polen har til dato ikke taget én eneste af de flygtninge, som aftalen forpligter dem til, og Tjekkiet og Østrig har kun taget imod 27 flygtninge tilsammen. EU-kommissionen har derfor indledt sager om traktatbrud mod de fire lande, der i alt skulle have taget imod 12.093 flygtninge.

De er dog ikke de eneste syndebukke. Samtlige EU-lande har taget færre flygtninge end aftalt. Det er kun Liechtenstein og Norge, der som de enlige dukse i Europa har taget imod alle de flygtninge, som de lovede. På grund af Liechtensteins størrelse er der dog kun tale om i alt 10 flygtninge, mens Norge trækker et lidt større læs med over 1.500 flygtninge.

Derfor får vi det lidt spøjse resultat, at de eneste to lande, der opfylder EU’s aftale, ikke engang er medlemmer af EU. Både Liechtenstein og Norge kunne have valgt at stå uden for aftalen, men valgte alligevel at deltage i solidaritet med de andre europæiske lande. Se figur 1.

Fordelingen af flygtninge er gået i hårdknude

Figur 1 | Forstør   Luk

Der er mange syndebukke, når det gælder fordelingen af flygtninge. Kun få lande har taget alle, som aftalen forpligter dem til.

Kilde: Tænketanken Europa med tal fra EU-kommissionen og Eurostat.

Men det er ikke kun manglende politiske vilje, der har kastet grus i maskineriet. I både Grækenland og Italien har der været store problemer med at identificere og registrere flygtningene, mens de har ventet på at blive sendt videre til deres nye hjemlande.

Derudover har sagsbehandlingen i de lande, der skulle modtage flygtningene vist sig at være langsommere, end man havde håbet på. Forventningen var oprindeligt, at flygtningene skulle fordeles senest halvanden måned efter, at de var blevet registreret. I praksis har det vist sig, at det oftest har taget mellem otte til ti måneder, og i mellemtiden har en del flygtninge valgt selv at prøve lykken ved at rejse videre gennem Europa.

Samtidig har det ikke gjort det nemmere, at modtagerlandene er gået til fordelingen med en ønskeseddel, der har vist sig svær at opfylde. Blandt andet har Frankrig kun villet modtage familier eller enlige kvinder med børn fra Eritrea, og Slovakiet har kun villet modtage kristne flygtninge fra Syrien.

Danmark og Storbritannien er grundet landenes retsforbehold ikke en del af aftalen. Kort før vedtagelsen lovede Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) alligevel, at Danmark ville tage imod 1.000 flygtninge i solidaritet med de andre EU-lande.

Bare to måneder efter trak regeringen så det tilbud tilbage med begrundelse i det store antal flygtninge, som til fods var ankommet til Danmark, samt at Italien og Grækenland ikke havde fået styr på modtagelsen af flygtninge. Lars Løkke Rasmussen har sidenhen af flere omgange afvist at gøre brug af ordningen, på trods af at flygtningestrømmen siden har aftaget gevaldigt.

En del af forklaringen på, at der nu kommer færre flygtninge til Europa skal findes i en anden kontroversiel aftale, som EU indgik i marts 2016 med Tyrkiet. Aftalen forpligter Tyrkiet til at skærpe kontrollen ved grænsen til gengæld for økonomisk støtte og visumfri adgang til EU for tyrkiske borgere. Det har medført et drastisk fald i nye flygtninge, som ankommer til Grækenland, på hele 97 procent i perioden mellem 2015 og 2017.

Ingen nem opskrift på succes

På trods af den begrænsede succes, som EU har haft med den nuværende omfordeling af flygtninge, så barsler kommissionen med et forslag, der skal gøre fordelingen af flygtninge til en permanent del af den fælles retspolitik.

Siden den originale Dublin-traktat blev vedtaget i 2003, har flygtninge skullet søge asyl i det første EU-land, som de ankommer til. Det har dog haft den utilsigtede konsekvens, at flygtninge undlader at blive registreret, og at fordelingen af flygtninge har været uproportioneret høj blandt de ydre EU-lande, hvilket en permanent omfordeling skal råde bod på. 

Danmark kan vælge at stå uden for en eventuel revidering af Dublin-forordningen, fordi vi har retsforbeholdet.

Ifølge Tænketanken Europa vil det dog være en farlig vej at gå ned ad, da Danmark så også mister muligheden for at hjemsende flygtninge til det EU-land, som de først ankom til. 

For at få en eventuel permanent løsning til at lykkedes har Tysklands kansler, Angela Merkel, foreslået, at man skruer den økonomiske bisse på, og gør EU-støtte afhængig af, at landene deltager i omfordelingen. Forhandlingerne om at opdatere Dublin-forordningen er dog i øjeblikket gået i hårdknude, netop på grund af spørgsmålet om omfordeling af flygtninge.

EU har været tavse på spørgsmålet om, hvornår man forventer, at den hårdknude vil blive løst, men ifølge Tænketanken Europa kommer der et revideret forslag til december. Om det vil være nok til at tilfredsstille kritikerne er stadig uvist.

Forrige artikel ”Vi begynder ikke med teknologien, men med borgeren. Det er helt uomgængeligt ”Vi begynder ikke med teknologien, men med borgeren. Det er helt uomgængeligt" Næste artikel Dansk Erhverv: Her er kravene til fremtidens rådgivere Dansk Erhverv: Her er kravene til fremtidens rådgivere

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

LEDELSE Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

POLITIK OG VELFÆRD Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

POLITIK OG VELFÆRD Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.