EU’s fordeling af flygtninge har fejlet

For to år siden blev EU’s medlemslande enige om at fordele 160.000 flygtninge imellem sig. Til dato er det dog kun lykkedes at fordele 29.142 i ordningen, der udløb i tirsdags. 

I september 2015 gik bølgerne højt på Middelhavet. Antallet af flygtninge, der havde krydset EU’s ydre grænse, havde slået alle rekorder, og billederne af den druknede syriske dreng, Alan Kurdi, havde prydet forsiden på aviser over hele verden. Flygtningemodtagelsen i Grækenland og Italien viste tegn på at bukke under for presset, og den fælles løsning, der skulle sikre en fair omfordeling af flygtninge mellem medlemslandene stod derfor højt på dagsordenen. 

Alligevel blev omfordelingen en fiasko. Efter lange forhandlinger blev det vedtaget at omfordele 160.000 flygtninge, men siden blev ambitionen nedjusteret til 100.000. Alligevel er det til dato kun lykkedes at fordele cirka 29.000 i alt.

Det viser en ny analyse fra Tænketanken Europa her to år efter vedtagelsen af den kontroversielle migrationspakke, der udløb den 26. september i år.

Den tilspidsede situation ændrede nemlig ikke ved, at der var der stor modstand internt i EU mod at omfordele flygtninge. Den modstand var størst i de gamle østbloklande, hvor Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn afviste at tage del i en fælles omfordelingspolitik.

Ordningen blev derfor spået en svær fødsel, og profetien viste sig at holde stik. Selvom der blev arbejdet for en enstemmig vedtagelse, så måtte kommissionen tage sig til takke med et såkaldt kvalificeret flertal, der kun kræver, at medlemslande svarende til 65 procent af EU’s befolkning stemmer for.

Det affødte anklager om, at særligt Tyskland forsøgte at bulldoze sin egen politik igennem, og flere lande erklærede, at man ikke havde tænkt sig at følge afgørelsen.

Flere lande nægter stadig

Og det var ikke bare tomme trusler. Ungarn og Polen har til dato ikke taget én eneste af de flygtninge, som aftalen forpligter dem til, og Tjekkiet og Østrig har kun taget imod 27 flygtninge tilsammen. EU-kommissionen har derfor indledt sager om traktatbrud mod de fire lande, der i alt skulle have taget imod 12.093 flygtninge.

De er dog ikke de eneste syndebukke. Samtlige EU-lande har taget færre flygtninge end aftalt. Det er kun Liechtenstein og Norge, der som de enlige dukse i Europa har taget imod alle de flygtninge, som de lovede. På grund af Liechtensteins størrelse er der dog kun tale om i alt 10 flygtninge, mens Norge trækker et lidt større læs med over 1.500 flygtninge.

Derfor får vi det lidt spøjse resultat, at de eneste to lande, der opfylder EU’s aftale, ikke engang er medlemmer af EU. Både Liechtenstein og Norge kunne have valgt at stå uden for aftalen, men valgte alligevel at deltage i solidaritet med de andre europæiske lande. Se figur 1.

Fordelingen af flygtninge er gået i hårdknude

Figur 1 | Forstør   Luk

Der er mange syndebukke, når det gælder fordelingen af flygtninge. Kun få lande har taget alle, som aftalen forpligter dem til.

Kilde: Tænketanken Europa med tal fra EU-kommissionen og Eurostat.

Men det er ikke kun manglende politiske vilje, der har kastet grus i maskineriet. I både Grækenland og Italien har der været store problemer med at identificere og registrere flygtningene, mens de har ventet på at blive sendt videre til deres nye hjemlande.

Derudover har sagsbehandlingen i de lande, der skulle modtage flygtningene vist sig at være langsommere, end man havde håbet på. Forventningen var oprindeligt, at flygtningene skulle fordeles senest halvanden måned efter, at de var blevet registreret. I praksis har det vist sig, at det oftest har taget mellem otte til ti måneder, og i mellemtiden har en del flygtninge valgt selv at prøve lykken ved at rejse videre gennem Europa.

Samtidig har det ikke gjort det nemmere, at modtagerlandene er gået til fordelingen med en ønskeseddel, der har vist sig svær at opfylde. Blandt andet har Frankrig kun villet modtage familier eller enlige kvinder med børn fra Eritrea, og Slovakiet har kun villet modtage kristne flygtninge fra Syrien.

Danmark og Storbritannien er grundet landenes retsforbehold ikke en del af aftalen. Kort før vedtagelsen lovede Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) alligevel, at Danmark ville tage imod 1.000 flygtninge i solidaritet med de andre EU-lande.

Bare to måneder efter trak regeringen så det tilbud tilbage med begrundelse i det store antal flygtninge, som til fods var ankommet til Danmark, samt at Italien og Grækenland ikke havde fået styr på modtagelsen af flygtninge. Lars Løkke Rasmussen har sidenhen af flere omgange afvist at gøre brug af ordningen, på trods af at flygtningestrømmen siden har aftaget gevaldigt.

En del af forklaringen på, at der nu kommer færre flygtninge til Europa skal findes i en anden kontroversiel aftale, som EU indgik i marts 2016 med Tyrkiet. Aftalen forpligter Tyrkiet til at skærpe kontrollen ved grænsen til gengæld for økonomisk støtte og visumfri adgang til EU for tyrkiske borgere. Det har medført et drastisk fald i nye flygtninge, som ankommer til Grækenland, på hele 97 procent i perioden mellem 2015 og 2017.

Ingen nem opskrift på succes

På trods af den begrænsede succes, som EU har haft med den nuværende omfordeling af flygtninge, så barsler kommissionen med et forslag, der skal gøre fordelingen af flygtninge til en permanent del af den fælles retspolitik.

Siden den originale Dublin-traktat blev vedtaget i 2003, har flygtninge skullet søge asyl i det første EU-land, som de ankommer til. Det har dog haft den utilsigtede konsekvens, at flygtninge undlader at blive registreret, og at fordelingen af flygtninge har været uproportioneret høj blandt de ydre EU-lande, hvilket en permanent omfordeling skal råde bod på. 

Danmark kan vælge at stå uden for en eventuel revidering af Dublin-forordningen, fordi vi har retsforbeholdet.

Ifølge Tænketanken Europa vil det dog være en farlig vej at gå ned ad, da Danmark så også mister muligheden for at hjemsende flygtninge til det EU-land, som de først ankom til. 

For at få en eventuel permanent løsning til at lykkedes har Tysklands kansler, Angela Merkel, foreslået, at man skruer den økonomiske bisse på, og gør EU-støtte afhængig af, at landene deltager i omfordelingen. Forhandlingerne om at opdatere Dublin-forordningen er dog i øjeblikket gået i hårdknude, netop på grund af spørgsmålet om omfordeling af flygtninge.

EU har været tavse på spørgsmålet om, hvornår man forventer, at den hårdknude vil blive løst, men ifølge Tænketanken Europa kommer der et revideret forslag til december. Om det vil være nok til at tilfredsstille kritikerne er stadig uvist.

Forrige artikel ”Vi begynder ikke med teknologien, men med borgeren. Det er helt uomgængeligt ”Vi begynder ikke med teknologien, men med borgeren. Det er helt uomgængeligt" Næste artikel Dansk Erhverv: Her er kravene til fremtidens rådgivere Dansk Erhverv: Her er kravene til fremtidens rådgivere

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

KOMMENTAR: Mange af landets kommuner er ved at finde vejen til stærkere lokalt engagement og mindre bureaukrati. Men hvis deres forehavende skal lykkes, har de brug for, at Christiansborgs politikere sætter en markant ny retning.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.