EU’s fordeling af flygtninge har fejlet

For to år siden blev EU’s medlemslande enige om at fordele 160.000 flygtninge imellem sig. Til dato er det dog kun lykkedes at fordele 29.142 i ordningen, der udløb i tirsdags. 

I september 2015 gik bølgerne højt på Middelhavet. Antallet af flygtninge, der havde krydset EU’s ydre grænse, havde slået alle rekorder, og billederne af den druknede syriske dreng, Alan Kurdi, havde prydet forsiden på aviser over hele verden. Flygtningemodtagelsen i Grækenland og Italien viste tegn på at bukke under for presset, og den fælles løsning, der skulle sikre en fair omfordeling af flygtninge mellem medlemslandene stod derfor højt på dagsordenen. 

Alligevel blev omfordelingen en fiasko. Efter lange forhandlinger blev det vedtaget at omfordele 160.000 flygtninge, men siden blev ambitionen nedjusteret til 100.000. Alligevel er det til dato kun lykkedes at fordele cirka 29.000 i alt.

Det viser en ny analyse fra Tænketanken Europa her to år efter vedtagelsen af den kontroversielle migrationspakke, der udløb den 26. september i år.

Den tilspidsede situation ændrede nemlig ikke ved, at der var der stor modstand internt i EU mod at omfordele flygtninge. Den modstand var størst i de gamle østbloklande, hvor Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn afviste at tage del i en fælles omfordelingspolitik.

Ordningen blev derfor spået en svær fødsel, og profetien viste sig at holde stik. Selvom der blev arbejdet for en enstemmig vedtagelse, så måtte kommissionen tage sig til takke med et såkaldt kvalificeret flertal, der kun kræver, at medlemslande svarende til 65 procent af EU’s befolkning stemmer for.

Det affødte anklager om, at særligt Tyskland forsøgte at bulldoze sin egen politik igennem, og flere lande erklærede, at man ikke havde tænkt sig at følge afgørelsen.

Flere lande nægter stadig

Og det var ikke bare tomme trusler. Ungarn og Polen har til dato ikke taget én eneste af de flygtninge, som aftalen forpligter dem til, og Tjekkiet og Østrig har kun taget imod 27 flygtninge tilsammen. EU-kommissionen har derfor indledt sager om traktatbrud mod de fire lande, der i alt skulle have taget imod 12.093 flygtninge.

De er dog ikke de eneste syndebukke. Samtlige EU-lande har taget færre flygtninge end aftalt. Det er kun Liechtenstein og Norge, der som de enlige dukse i Europa har taget imod alle de flygtninge, som de lovede. På grund af Liechtensteins størrelse er der dog kun tale om i alt 10 flygtninge, mens Norge trækker et lidt større læs med over 1.500 flygtninge.

Derfor får vi det lidt spøjse resultat, at de eneste to lande, der opfylder EU’s aftale, ikke engang er medlemmer af EU. Både Liechtenstein og Norge kunne have valgt at stå uden for aftalen, men valgte alligevel at deltage i solidaritet med de andre europæiske lande. Se figur 1.

Fordelingen af flygtninge er gået i hårdknude

Figur 1 | Forstør   Luk

Der er mange syndebukke, når det gælder fordelingen af flygtninge. Kun få lande har taget alle, som aftalen forpligter dem til.

Kilde: Tænketanken Europa med tal fra EU-kommissionen og Eurostat.

Men det er ikke kun manglende politiske vilje, der har kastet grus i maskineriet. I både Grækenland og Italien har der været store problemer med at identificere og registrere flygtningene, mens de har ventet på at blive sendt videre til deres nye hjemlande.

Derudover har sagsbehandlingen i de lande, der skulle modtage flygtningene vist sig at være langsommere, end man havde håbet på. Forventningen var oprindeligt, at flygtningene skulle fordeles senest halvanden måned efter, at de var blevet registreret. I praksis har det vist sig, at det oftest har taget mellem otte til ti måneder, og i mellemtiden har en del flygtninge valgt selv at prøve lykken ved at rejse videre gennem Europa.

Samtidig har det ikke gjort det nemmere, at modtagerlandene er gået til fordelingen med en ønskeseddel, der har vist sig svær at opfylde. Blandt andet har Frankrig kun villet modtage familier eller enlige kvinder med børn fra Eritrea, og Slovakiet har kun villet modtage kristne flygtninge fra Syrien.

Danmark og Storbritannien er grundet landenes retsforbehold ikke en del af aftalen. Kort før vedtagelsen lovede Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) alligevel, at Danmark ville tage imod 1.000 flygtninge i solidaritet med de andre EU-lande.

Bare to måneder efter trak regeringen så det tilbud tilbage med begrundelse i det store antal flygtninge, som til fods var ankommet til Danmark, samt at Italien og Grækenland ikke havde fået styr på modtagelsen af flygtninge. Lars Løkke Rasmussen har sidenhen af flere omgange afvist at gøre brug af ordningen, på trods af at flygtningestrømmen siden har aftaget gevaldigt.

En del af forklaringen på, at der nu kommer færre flygtninge til Europa skal findes i en anden kontroversiel aftale, som EU indgik i marts 2016 med Tyrkiet. Aftalen forpligter Tyrkiet til at skærpe kontrollen ved grænsen til gengæld for økonomisk støtte og visumfri adgang til EU for tyrkiske borgere. Det har medført et drastisk fald i nye flygtninge, som ankommer til Grækenland, på hele 97 procent i perioden mellem 2015 og 2017.

Ingen nem opskrift på succes

På trods af den begrænsede succes, som EU har haft med den nuværende omfordeling af flygtninge, så barsler kommissionen med et forslag, der skal gøre fordelingen af flygtninge til en permanent del af den fælles retspolitik.

Siden den originale Dublin-traktat blev vedtaget i 2003, har flygtninge skullet søge asyl i det første EU-land, som de ankommer til. Det har dog haft den utilsigtede konsekvens, at flygtninge undlader at blive registreret, og at fordelingen af flygtninge har været uproportioneret høj blandt de ydre EU-lande, hvilket en permanent omfordeling skal råde bod på. 

Danmark kan vælge at stå uden for en eventuel revidering af Dublin-forordningen, fordi vi har retsforbeholdet.

Ifølge Tænketanken Europa vil det dog være en farlig vej at gå ned ad, da Danmark så også mister muligheden for at hjemsende flygtninge til det EU-land, som de først ankom til. 

For at få en eventuel permanent løsning til at lykkedes har Tysklands kansler, Angela Merkel, foreslået, at man skruer den økonomiske bisse på, og gør EU-støtte afhængig af, at landene deltager i omfordelingen. Forhandlingerne om at opdatere Dublin-forordningen er dog i øjeblikket gået i hårdknude, netop på grund af spørgsmålet om omfordeling af flygtninge.

EU har været tavse på spørgsmålet om, hvornår man forventer, at den hårdknude vil blive løst, men ifølge Tænketanken Europa kommer der et revideret forslag til december. Om det vil være nok til at tilfredsstille kritikerne er stadig uvist.

Forrige artikel ”Vi begynder ikke med teknologien, men med borgeren. Det er helt uomgængeligt ”Vi begynder ikke med teknologien, men med borgeren. Det er helt uomgængeligt" Næste artikel Dansk Erhverv: Her er kravene til fremtidens rådgivere Dansk Erhverv: Her er kravene til fremtidens rådgivere

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale.