EU’s fremtid er vigtigere end Brexit

Danske diplomater, embedsmænd og politikere er dygtige til at varetage konkrete danske interesser i Bruxelles. Men har Danmark også noget at byde ind med, når det handler om visioner om fremtidens EU?

Danmark står ved en udenrigspolitisk korsvej. Når Storbritannien på onsdag officielt meddeler, at man agter at forlade EU, står det klart, at Danmark ikke længere er på samme hold som den mangeårige partner i London. På samme måde har valget af Donald Trump gjort det klart, at Danmark heller ikke længere kan basere store dele af sin udenrigspolitik på at please regeringen i Washington.

Danmarks nærmeste udenrigspolitiske allierede vil i fremtiden være de 26 andre EU-lande, som i weekenden deltog i festlighederne i Italiens hovedstad i anledning af Rom-traktatens 60-års fødselsdag. Tyskland, Frankrig, Sverige, Holland, Polen, Italien, Spanien og alle de andre EU-lande er Danmarks fremtidige samarbejdspartnere. Det er et historisk skifte og en betydelig udfordring for et lille land, der i årtier mestendels har set verden gennem britisk-amerikanske briller, mens kun en meget lille udenrigspolitisk elite har vænnet sig til også at skulle pejle efter, hvordan man tænker i Berlin og Paris.

Danske diplomater og topembedsmænd i dansk og europæisk tjeneste har gennem årene gjort sig kendte i Bruxelles som dygtige politiske operatører og kompromismagere. Uanset om det gælder Europol, fiskeriforhandlinger, forsvarssamarbejde eller EU’s energi- og klimapolitik, er danskerne blevet kendt for at være dygtige til at kunne spotte løsninger, der kan flyve i både juridisk og politisk forstand. Også selv om det har medført forbehold, undtagelser og andre kreative knopskydninger, som har bidraget til billedet af EU som et mangehovedet bureaukratisk monster. Det har skiftende statsministre og regeringer nydt rigtig godt af.

Efter weekendens fest i Rom – og en bemærkelsesværdig proeuropæisk demonstration i Københavns gader i går – begynder de svære forhandlinger om Brexit i denne uge. Her er Danmark – statsadministrationen, regeringen og relevante organisationer – godt forberedt.

Allerede umiddelbart efter Brexit-resultatet 23. juni 2016 var Udenrigsministeriet klar med et professionelt setup, hvor den særlige Brexit-taskforce gav samtlige fagministerier besked om at kortlægge dansk-britiske relationer på deres område. Alle disse oplysninger er blevet samlet, evalueret og prioriteret af taskforcen, som således er i stand til at rådgive udenrigsministeren, statsministeren og andre medlemmer af regeringen meget præcist om, hvilke interesser Danmark har i klemme, når Storbritannien træder ud af EU senest 29. marts 2019.

Derfor vil statsminister Lars Løkke Rasmussen have et totalt overblik, når han i denne uge mødes med erhvervslivets repræsentanter for at varme op til Brexit-forhandlingerne. Det vil ikke ændre på, at erhvervsorganisationerne uden tvivl vil have en række særlige ønsker om, hvilke slagsmål regeringen skal prioritere. Men det korte af det lange er, at Danmark som land har forberedt sig rigtig godt til forhandlingerne, der tegner til at blive stenhårde og formentlig til tider direkte ubehagelige, fordi både EU-Kommission og de 27 EU-lande i Det Europæiske Råd har en helt overordnet interesse: At det helst skal fremstå som en dårlig idé at forlade unionen.

Med den stærkt EU-kritiske britiske medieverden som megafon skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvad vi i kommende måneder og år vil skulle lægge ører til af Bruxelles-kritiske tirader. Kommissionsformand Jean-Claude Juncker, Tysklands kansler, Angela Merkel, og EU’s franske Brexit-forhandler, Michel Barnier, vil formentlig blive fremstillet som britiskfjendtlige monstre, som blot er ude på at straffe de arme briter, der ikke har gjort andet end bare at ville være sig selv på De Britiske Øer.

Men et er, at Danmark er dygtige studeprangere og hestehandlere på den europæiske scene. Mere tvivlsomt er det, om Danmark også har noget at byde ind med, når det gælder den dybest set langt vigtigere debat om EU’s fremtid.

Poul Schlüter havde som bekendt ikke ret i, at ’unionen er stendød’. Tværtimod står EU27 og ikke mindst de 19 lande i eurozonen foran en række nye integrationsskridt, som ifølge både toppolitikere og eksperter er nødvendige, hvis EU skal overleve, men som der samtidig er meget lidt appetit på blandt de europæiske statsministre, når de optræder i de hjemlige nationale debatter. Det gælder områder som styrket forsvarspolitisk samarbejde, fælles asylpolitik og stadig dybere integration i eurozonen. På alle disse områder sidder Danmark billedlig talt på hegnet mellem EU’s kernelande og så de lande, der står udenfor. Det gælder en række østeuropæiske lande, der endnu ikke er medlem af eurozonen, og det gælder Sverige, der hverken vil være med i euroen eller føre fastkurspolitik over for den, som Danmark gør.

Hvis EU skal trives i fremtiden – også til gavn for danske interesser – så forudsætter det både visioner og politisk snilde, således at ikke-euro-landene på den ene side ikke stiller sig i vejen for de lande, som agter at gå videre med europæisk integration, men også så eurolandene på den anden side hele tiden har blik for, at de kollektive skridt, de tager, uvægerligt har store konsekvenser for ikke-eurolandene. Her har Danmark en vigtig rolle at spille, og Tysklands kansler, Angela Merkel, har således sagt det direkte, at Danmark kan bruges som brobygger. Hvis Danmark skal kunne udnytte de potentielle fordele i denne position, forudsætter det imidlertid, at man både engagerer sig proaktivt i debatten om EU’s fremtid, og at man får det slået helt fast, at Danmark ikke har nogen planer – what so ever – om at følge briterne ud af EU.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har sagt det klart, at hun ikke ’vil gamble med Danmarks fremtid’. Hos statsminister Lars Løkke Rasmussen synes der heldigvis heller ikke nogen tvivl. I en kronik på regeringen.dk skriver han: ”På trods af alle dets fejl, så kunne vi ikke undvære EU. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor Europa ville være uden vores forpligtende fællesskab. Jeg vil arbejde hårdt for, at EU fortsat udvikler sig som et levende og stærkt samarbejde, som giver fred, vækst, udvikling og tryghed i Europa – også når mine børn og børnebørn skal fejre 100-årsdagen for Rom-traktaten.” De ord forpligter.

Forrige artikel Nu skal offentlige lederes hellige køer slagtes Nu skal offentlige lederes hellige køer slagtes Næste artikel Dansk biotek udsultes Dansk biotek udsultes
Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Det ser skidt ud for klodens økosystemer. Vi har brug for at slutte fred med naturen, ellers bliver det værst for os selv, siger Inger Andersen, øverste chef for FN’s miljøbeskyttelsesorganisation, der står bag ny rapport med de seneste miljø-data.

Ingeborg Gade anbefaler

Ingeborg Gade anbefaler

I sin fritid giver Ingeborg Gade slip på den rationelle logik, der kendetegner hendes fag, og fordyber sig i magisk-realistiske fortællinger. Og så anbefaler hun en udstilling, der går tæt på en af de helt nære relationer, vi mennesker har.

Her er det nye Mandag Morgen

Her er det nye Mandag Morgen

OM OS På det nye mm.dk kan du hurtigt finde frem til det, du har brug for at gå i dybden med. Vores løfte til dig er, at du altid bliver lidt klogere, når du bruger tid med Mandag Morgen. Det kan siges ganske kort: Her kan du læse mindre og forstå mere.

Byens formål forandres

Byens formål forandres

Metropolerne vokser vildt, og derfor bliver de globale udfordringer i det 21. århundrede også urbane udfordringer. Men det betyder også, at løsningerne i vid udstrækning findes i den måde, vi styrer byerne på, påpeger Instituttet for Fremtidsforskning, der i en ny rapport udpeger byernes nye formål.

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

BOGANMELDELSE I sin seneste bog viser World Economic Forum-formand Klaus Schwab os vejen fra shareholder capitalism med profit i fokus til stakeholder capitalism med planeten i fokus. En vigtig dagsorden, der kalder på flere konkrete eksempler, skriver Tina Moe, der har nærlæst bogens pointer.

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Investorer har gennem tiden sig kastet sig over alt fra eksotiske blomsterløg til aktier i tvivlsomme internetvirksomheder. Historien viser, at opfindsomhed i et hjørne af finanssektoren kan udvikle sig til en spekulativ mani, der tiltrækker fupmagere og ruinerer investorer.

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

POLITIK OG VELFÆRD Efter pres fra erhvervslivet har Japans regering nu annonceret planer for et japansk vaccinepas. Men bekymringer om falsk tryghed, registrering af borgerne og risiko for diskrimination lægger en dæmper på begejstringen.

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

DIGITAL OMSTILLING Indien og Danmark samarbejder om at bringe danske kompetencer til Indien, og om at skabe et gunstigt miljø for både entreprenørskab og innovative løsninger til at tackle nogle af de mest presserende udfordringer i den indiske vandsektor, skriver det danske innovationscenter i Bangalore.

Forbered dig på livet som nomadeleder

Forbered dig på livet som nomadeleder

Nedlukningen satte turbo på en udvikling af arbejdslivet, som har været længe undervejs. Ledere vil møde større krav om fleksibilitet, forståelse og frihed, mens autoriteten bliver noget, de skal arbejde for, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Den fossile gas er tvunget i defensiven

Den fossile gas er tvunget i defensiven

GRØN OMSTILLING EU-Kommissionen har ikke medlemslandenes opbakning til at droppe idéen om fossil gas som en bæredygtig aktivitet. Til gengæld er nogle af verdens største investorer begyndt at frygte, at gas simpelthen er en dårlig investering. Og det kan være rigtig gode nyheder for klimaet. 

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.