EU’s fremtid er vigtigere end Brexit

Danske diplomater, embedsmænd og politikere er dygtige til at varetage konkrete danske interesser i Bruxelles. Men har Danmark også noget at byde ind med, når det handler om visioner om fremtidens EU?

Danmark står ved en udenrigspolitisk korsvej. Når Storbritannien på onsdag officielt meddeler, at man agter at forlade EU, står det klart, at Danmark ikke længere er på samme hold som den mangeårige partner i London. På samme måde har valget af Donald Trump gjort det klart, at Danmark heller ikke længere kan basere store dele af sin udenrigspolitik på at please regeringen i Washington.

Danmarks nærmeste udenrigspolitiske allierede vil i fremtiden være de 26 andre EU-lande, som i weekenden deltog i festlighederne i Italiens hovedstad i anledning af Rom-traktatens 60-års fødselsdag. Tyskland, Frankrig, Sverige, Holland, Polen, Italien, Spanien og alle de andre EU-lande er Danmarks fremtidige samarbejdspartnere. Det er et historisk skifte og en betydelig udfordring for et lille land, der i årtier mestendels har set verden gennem britisk-amerikanske briller, mens kun en meget lille udenrigspolitisk elite har vænnet sig til også at skulle pejle efter, hvordan man tænker i Berlin og Paris.

Danske diplomater og topembedsmænd i dansk og europæisk tjeneste har gennem årene gjort sig kendte i Bruxelles som dygtige politiske operatører og kompromismagere. Uanset om det gælder Europol, fiskeriforhandlinger, forsvarssamarbejde eller EU’s energi- og klimapolitik, er danskerne blevet kendt for at være dygtige til at kunne spotte løsninger, der kan flyve i både juridisk og politisk forstand. Også selv om det har medført forbehold, undtagelser og andre kreative knopskydninger, som har bidraget til billedet af EU som et mangehovedet bureaukratisk monster. Det har skiftende statsministre og regeringer nydt rigtig godt af.

Efter weekendens fest i Rom – og en bemærkelsesværdig proeuropæisk demonstration i Københavns gader i går – begynder de svære forhandlinger om Brexit i denne uge. Her er Danmark – statsadministrationen, regeringen og relevante organisationer – godt forberedt.

Allerede umiddelbart efter Brexit-resultatet 23. juni 2016 var Udenrigsministeriet klar med et professionelt setup, hvor den særlige Brexit-taskforce gav samtlige fagministerier besked om at kortlægge dansk-britiske relationer på deres område. Alle disse oplysninger er blevet samlet, evalueret og prioriteret af taskforcen, som således er i stand til at rådgive udenrigsministeren, statsministeren og andre medlemmer af regeringen meget præcist om, hvilke interesser Danmark har i klemme, når Storbritannien træder ud af EU senest 29. marts 2019.

Derfor vil statsminister Lars Løkke Rasmussen have et totalt overblik, når han i denne uge mødes med erhvervslivets repræsentanter for at varme op til Brexit-forhandlingerne. Det vil ikke ændre på, at erhvervsorganisationerne uden tvivl vil have en række særlige ønsker om, hvilke slagsmål regeringen skal prioritere. Men det korte af det lange er, at Danmark som land har forberedt sig rigtig godt til forhandlingerne, der tegner til at blive stenhårde og formentlig til tider direkte ubehagelige, fordi både EU-Kommission og de 27 EU-lande i Det Europæiske Råd har en helt overordnet interesse: At det helst skal fremstå som en dårlig idé at forlade unionen.

Med den stærkt EU-kritiske britiske medieverden som megafon skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvad vi i kommende måneder og år vil skulle lægge ører til af Bruxelles-kritiske tirader. Kommissionsformand Jean-Claude Juncker, Tysklands kansler, Angela Merkel, og EU’s franske Brexit-forhandler, Michel Barnier, vil formentlig blive fremstillet som britiskfjendtlige monstre, som blot er ude på at straffe de arme briter, der ikke har gjort andet end bare at ville være sig selv på De Britiske Øer.

Men et er, at Danmark er dygtige studeprangere og hestehandlere på den europæiske scene. Mere tvivlsomt er det, om Danmark også har noget at byde ind med, når det gælder den dybest set langt vigtigere debat om EU’s fremtid.

Poul Schlüter havde som bekendt ikke ret i, at ’unionen er stendød’. Tværtimod står EU27 og ikke mindst de 19 lande i eurozonen foran en række nye integrationsskridt, som ifølge både toppolitikere og eksperter er nødvendige, hvis EU skal overleve, men som der samtidig er meget lidt appetit på blandt de europæiske statsministre, når de optræder i de hjemlige nationale debatter. Det gælder områder som styrket forsvarspolitisk samarbejde, fælles asylpolitik og stadig dybere integration i eurozonen. På alle disse områder sidder Danmark billedlig talt på hegnet mellem EU’s kernelande og så de lande, der står udenfor. Det gælder en række østeuropæiske lande, der endnu ikke er medlem af eurozonen, og det gælder Sverige, der hverken vil være med i euroen eller føre fastkurspolitik over for den, som Danmark gør.

Hvis EU skal trives i fremtiden – også til gavn for danske interesser – så forudsætter det både visioner og politisk snilde, således at ikke-euro-landene på den ene side ikke stiller sig i vejen for de lande, som agter at gå videre med europæisk integration, men også så eurolandene på den anden side hele tiden har blik for, at de kollektive skridt, de tager, uvægerligt har store konsekvenser for ikke-eurolandene. Her har Danmark en vigtig rolle at spille, og Tysklands kansler, Angela Merkel, har således sagt det direkte, at Danmark kan bruges som brobygger. Hvis Danmark skal kunne udnytte de potentielle fordele i denne position, forudsætter det imidlertid, at man både engagerer sig proaktivt i debatten om EU’s fremtid, og at man får det slået helt fast, at Danmark ikke har nogen planer – what so ever – om at følge briterne ud af EU.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har sagt det klart, at hun ikke ’vil gamble med Danmarks fremtid’. Hos statsminister Lars Løkke Rasmussen synes der heldigvis heller ikke nogen tvivl. I en kronik på regeringen.dk skriver han: ”På trods af alle dets fejl, så kunne vi ikke undvære EU. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor Europa ville være uden vores forpligtende fællesskab. Jeg vil arbejde hårdt for, at EU fortsat udvikler sig som et levende og stærkt samarbejde, som giver fred, vækst, udvikling og tryghed i Europa – også når mine børn og børnebørn skal fejre 100-årsdagen for Rom-traktaten.” De ord forpligter.

Forrige artikel Nu skal offentlige lederes hellige køer slagtes Nu skal offentlige lederes hellige køer slagtes Næste artikel Dansk biotek udsultes Dansk biotek udsultes
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.