EU’s klimalov mangler juridiske tænder – løsningen kan være en klimapagt

ANALYSE: En europæisk klimalov kan ikke inden for de eksisterende juridiske rammer levere den forpligtende klimahandling, som mange politikere sukker efter, viser et lækket udspil fra EU-Kommissionen. Løsningen for klimaminister Dan Jørgensen (S) og andre klimaengagerede europæiske politikere kan findes i den nære fortid – sidste gang, EU stod i en større krise.

Det mest overraskende ved det udspil fra EU-Kommissionen, som blev lækket tirsdag, var hvor sent det slap ud.

Kun én dag inden offentliggørelsen af klimakommissær Frans Timmermans' planer for en europæisk klimalov, sivede et dokument fra Bruxelles ud til Europas grønne aktører og journalister. Og så kunne positionskampen begynde.

Det lækkede dokument viser et udspil, der til fulde lever op til skeptiske observatørers forventninger. I de kommende dage kan vi forvente at se klimapolitiske aktører, ministre i klimaprogressive regeringer og rød-grønne parlamentsmedlemmer skose den fodslæbende EU-Kommission og understrege behovet for omgående handling.

Ngo’er og en række medlemsstater har allerede luftet bekymringer over manglende ambitioner for perioden frem til 2030, idet udspillet skyder en beslutning om at hæve reduktionsmålet for de næste ti år til hjørne.

Men én ting er diskussionen om, hvor meget der skal reduceres hvornår. Noget andet er mulighederne for at svinge pisken over de medlemsstater, der slet ikke lever op til loven.

En juridisk spinkel krog

I sit høringssvar til EU-Kommissionen under udarbejdelsen af klimaloven lagde klimaminister Dan Jørgensen (S) op til, at EU’s domstole skal kunne sanktionere medlemslande, der ikke lever op til deres reduktionsforpligtelser.

Men allerede efter de første linjer i udspillet står det klart, at Kommissionen er iklædt en juridisk spændetrøje, som forhindrer Timmermans & co. i at efterkomme enhver ivrig politikers ønske om kontant straf til klimasyndere.

Den europæiske klimalov vil nemlig blive reguleret under EU’s forordning om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, nærmere bestemt artikel 192, stk. 1. Spørger man folk med indsigt i EU-retten, er det rigtig nok svært at få øje på andre end denne juridisk meget begrænsede krog at hænge klimaloven op på.

I udspillets artikel 6, stk. 2 og 3 skriver Kommissionen, at en medlemsstat, hvis klimamæssige udvikling ikke lever op til reduktionsmålene, vil modtage en anbefaling fra Kommissionen. Vælger landet ikke at følge anbefalingen, vil det blive forpligtet til, som det hedder i udspillet, at ”provide the Commission its reasoning”. De skal med andre ord stå skoleret foran en række skuffede eurokrater og kan derefter vende hjem med en løftet pegefinger i rullekufferten.

Disse mildest talt vage vendinger vil givetvis blive fremstillet som unødigt forhalende juristeri fra en EU-Kommission, der ikke er vågnet op til klimapolitisk dåd.

I virkeligheden er det udtryk for en pinlig bevidsthed om, at der er grænser for, hvor langt en uafhængig, udøvende EU-institution kan gå uden at få ørerne i paragrafmaskinen.

Under artikel 192 kan EU-Kommissionen forfølge overtrædelser med såkaldte aktioner, en relativt ufarlig retsakt uden binding. Når Kommissionen i sit udspil til EU-klimaloven derfor skriver, at den vil anbefale medlemslandet, hvordan det kan undgå fremtidige overtrædelser af klimaloven, er det, fordi Kommissionen hverken har eller kan få hjemmel til at gå længere.

Dengang det handlede om penge …

Vejen til forpligtende klimahandling ser derfor vanskelig ud, hvis den skal gå gennem EU-Kommissionens nuværende politiske rammer.

Men i en situation, hvor både regeringer på tværs af kontinentet og Europa-Parlamentet rider på en grøn bølge understøttet af store vælgergrupper – sidstnævnte vedtog sågar at erklære undtagelsestilstand for klimaet i november 2019 – er det måske værd at undersøge, hvordan Europas folkevalgte kan sparke nye klimapolitiske døre ind.

I kølvandet på en anden krise, nemlig den økonomiske i 2008, tog en række centrale politiske aktører, ledt an af den daværende tyske finansminister Wolfgang Schäuble, initiativ til en genoprettelsesplan for eurozonens trængte økonomi.

Hvad der begyndte som ideer til økonomiske reformer, udviklede sig få år senere til den mellemstatslige traktat finanspagten, som i 2013 samlede alle medlemslande på nær Storbritannien og Tjekkiet under et budgetparadigme med strenge krav til de nationale bundlinjer og statsunderskud. I Danmark er dette blandt andet kommet til udtryk i den indflydelsesrige budgetlov.

Med finanspagtens retslige status som traktat kan EU-Kommissionen involvere EU’s domstole og idømme medlemslandene bøder op til 0,1 procent af BNP for at sikre disciplin. Her er altså en vej til reelt at håndhæve de politiske intentioner, som Dan Jørgensen og hans ligesindede lægger så stor vægt på.

Mens kloden bevæger sig med hastige skridt mod sit eget Lehman-krak, står det klart, at EU-Kommissionens klimalov ikke kan leve op til de ambitioner, som blandt andet er afspejlet i den danske klimalov.

Næste skridt skal tages af en anden politiker end Frans Timmermans, men den gode løsning er måske ikke så langt væk, som den kan synes. Ingen af de juridiske eksperter, Mandag Morgen har talt med, kan se nogen principiel hindring for, at politikere, som ønsker omgående og forpligtende klimahandling, tager ved lære af Wolfgang Schäuble.

Og så går vejen til forpligtende europæisk klimahandling ikke gennem en europæisk klimalov – så skal Europa have sin egen klimapagt.



Simon Friis Date

Journalist på Mandag Morgen. Dækker den grønne omstilling med fokus på politik og økonomi.

LÆS MERE
Forrige artikel Magtanalyse: Erhvervslivet er i fuld gang med at forme fremtidens klimapolitik Magtanalyse: Erhvervslivet er i fuld gang med at forme fremtidens klimapolitik Næste artikel Corona-innovation med speederen i bund Corona-innovation med speederen i bund

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.