EU’s klimalov mangler juridiske tænder – løsningen kan være en klimapagt

ANALYSE: En europæisk klimalov kan ikke inden for de eksisterende juridiske rammer levere den forpligtende klimahandling, som mange politikere sukker efter, viser et lækket udspil fra EU-Kommissionen. Løsningen for klimaminister Dan Jørgensen (S) og andre klimaengagerede europæiske politikere kan findes i den nære fortid – sidste gang, EU stod i en større krise.

Det mest overraskende ved det udspil fra EU-Kommissionen, som blev lækket tirsdag, var hvor sent det slap ud.

Kun én dag inden offentliggørelsen af klimakommissær Frans Timmermans' planer for en europæisk klimalov, sivede et dokument fra Bruxelles ud til Europas grønne aktører og journalister. Og så kunne positionskampen begynde.

Det lækkede dokument viser et udspil, der til fulde lever op til skeptiske observatørers forventninger. I de kommende dage kan vi forvente at se klimapolitiske aktører, ministre i klimaprogressive regeringer og rød-grønne parlamentsmedlemmer skose den fodslæbende EU-Kommission og understrege behovet for omgående handling.

Ngo’er og en række medlemsstater har allerede luftet bekymringer over manglende ambitioner for perioden frem til 2030, idet udspillet skyder en beslutning om at hæve reduktionsmålet for de næste ti år til hjørne.

Men én ting er diskussionen om, hvor meget der skal reduceres hvornår. Noget andet er mulighederne for at svinge pisken over de medlemsstater, der slet ikke lever op til loven.

En juridisk spinkel krog

I sit høringssvar til EU-Kommissionen under udarbejdelsen af klimaloven lagde klimaminister Dan Jørgensen (S) op til, at EU’s domstole skal kunne sanktionere medlemslande, der ikke lever op til deres reduktionsforpligtelser.

Men allerede efter de første linjer i udspillet står det klart, at Kommissionen er iklædt en juridisk spændetrøje, som forhindrer Timmermans & co. i at efterkomme enhver ivrig politikers ønske om kontant straf til klimasyndere.

Den europæiske klimalov vil nemlig blive reguleret under EU’s forordning om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, nærmere bestemt artikel 192, stk. 1. Spørger man folk med indsigt i EU-retten, er det rigtig nok svært at få øje på andre end denne juridisk meget begrænsede krog at hænge klimaloven op på.

I udspillets artikel 6, stk. 2 og 3 skriver Kommissionen, at en medlemsstat, hvis klimamæssige udvikling ikke lever op til reduktionsmålene, vil modtage en anbefaling fra Kommissionen. Vælger landet ikke at følge anbefalingen, vil det blive forpligtet til, som det hedder i udspillet, at ”provide the Commission its reasoning”. De skal med andre ord stå skoleret foran en række skuffede eurokrater og kan derefter vende hjem med en løftet pegefinger i rullekufferten.

Disse mildest talt vage vendinger vil givetvis blive fremstillet som unødigt forhalende juristeri fra en EU-Kommission, der ikke er vågnet op til klimapolitisk dåd.

I virkeligheden er det udtryk for en pinlig bevidsthed om, at der er grænser for, hvor langt en uafhængig, udøvende EU-institution kan gå uden at få ørerne i paragrafmaskinen.

Under artikel 192 kan EU-Kommissionen forfølge overtrædelser med såkaldte aktioner, en relativt ufarlig retsakt uden binding. Når Kommissionen i sit udspil til EU-klimaloven derfor skriver, at den vil anbefale medlemslandet, hvordan det kan undgå fremtidige overtrædelser af klimaloven, er det, fordi Kommissionen hverken har eller kan få hjemmel til at gå længere.

Dengang det handlede om penge …

Vejen til forpligtende klimahandling ser derfor vanskelig ud, hvis den skal gå gennem EU-Kommissionens nuværende politiske rammer.

Men i en situation, hvor både regeringer på tværs af kontinentet og Europa-Parlamentet rider på en grøn bølge understøttet af store vælgergrupper – sidstnævnte vedtog sågar at erklære undtagelsestilstand for klimaet i november 2019 – er det måske værd at undersøge, hvordan Europas folkevalgte kan sparke nye klimapolitiske døre ind.

I kølvandet på en anden krise, nemlig den økonomiske i 2008, tog en række centrale politiske aktører, ledt an af den daværende tyske finansminister Wolfgang Schäuble, initiativ til en genoprettelsesplan for eurozonens trængte økonomi.

Hvad der begyndte som ideer til økonomiske reformer, udviklede sig få år senere til den mellemstatslige traktat finanspagten, som i 2013 samlede alle medlemslande på nær Storbritannien og Tjekkiet under et budgetparadigme med strenge krav til de nationale bundlinjer og statsunderskud. I Danmark er dette blandt andet kommet til udtryk i den indflydelsesrige budgetlov.

Med finanspagtens retslige status som traktat kan EU-Kommissionen involvere EU’s domstole og idømme medlemslandene bøder op til 0,1 procent af BNP for at sikre disciplin. Her er altså en vej til reelt at håndhæve de politiske intentioner, som Dan Jørgensen og hans ligesindede lægger så stor vægt på.

Mens kloden bevæger sig med hastige skridt mod sit eget Lehman-krak, står det klart, at EU-Kommissionens klimalov ikke kan leve op til de ambitioner, som blandt andet er afspejlet i den danske klimalov.

Næste skridt skal tages af en anden politiker end Frans Timmermans, men den gode løsning er måske ikke så langt væk, som den kan synes. Ingen af de juridiske eksperter, Mandag Morgen har talt med, kan se nogen principiel hindring for, at politikere, som ønsker omgående og forpligtende klimahandling, tager ved lære af Wolfgang Schäuble.

Og så går vejen til forpligtende europæisk klimahandling ikke gennem en europæisk klimalov – så skal Europa have sin egen klimapagt.



Simon Friis Date

Journalist på Mandag Morgen. Dækker den grønne omstilling med fokus på politik og økonomi.

LÆS MERE
Forrige artikel Magtanalyse: Erhvervslivet er i fuld gang med at forme fremtidens klimapolitik Magtanalyse: Erhvervslivet er i fuld gang med at forme fremtidens klimapolitik Næste artikel Corona-innovation med speederen i bund Corona-innovation med speederen i bund

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Sundhedsfaglighed på prøve

Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.