Få styr på nøglemedarbejdernes uformelle ansvar

LEDELSE Som formel leder kan du have stor gavn af ressourcepersoner blandt medarbejderne, der fungerer som din forlængede arm. Men du sætter dem også i en svær position, skriver Christian Nyvang Qvick. Her er, hvad du skal være opmærksom på.

Af Christian Nyvang Qvick
Ledelseskonsulent hos LEAD og medforfatter til bogen ’Distribueret ledelse i den offentlige sektor’

Du kender dem med stor sandsynlighed fra din egen arbejdsplads. De medarbejdere, der hverken har personaleansvar eller formelle ledelsesbeføjelser, men som alligevel må fungere ledende over for deres sidestillede kollegaer for at få tingene til at lykkes.

Vi kan kalde disse medarbejdere for organisatoriske ressourcepersoner. De er kendetegnet ved, at de agerer i en hybrid-rolle, hvor de løser ”normale” arbejdsopgaver, mens de samtidig bidrager til at løse opgaver, der traditionelt ville ligge på lederens bord.

Det kan være sagskoordinatoren i en efterforskningsafdeling i politiet, der sidder med et forkromet sagsoverblik og afgør, hvilke sager kollegaerne skal gå i gang med. Det kan være den fagansvarlige på et bosted, der skal sørge for at instruere og vejlede de øvrige kollegaer i en ny pædagogisk praksis – og som om nødvendigt skal korrigere og justere de kollegaer, der ikke agerer i overensstemmelse med denne praksis.

Tilsvarende kan det være vagtplanlæggeren, der afgør, hvornår de øvrige kollegaer skal møde på arbejde. Eller den interne konsulent, der skal sørge for, at organisationens digitale satsning bliver en integreret del af den kollegiale opgaveløsning.

Distribueret ledelse

Kort sagt taler vi her om medarbejdere, der, via deres varetagelse af opgavenære funktioner, sørger for at være bindeleddet mellem de strategiske beslutninger og den daglige opgaveløsning. Uanset om de kaldes for koordinatorer, projektledere, faglige fyrtårne eller lignende betegnelser, så er fællesnævneren, at de fungerer ledende ved at udøve indflydelse på sidestillede kollegaers ”gøren og laden” i forbindelse med opgaveløsningen – sådan som eksemplerne ovenfor illustrerede.

Når du som formel leder gør brug af sådanne ressourcepersoner, med henblik på at sikre den bedst mulige løsning af kerneopgaven, så taler vi om, at du praktiserer distribueret ledelse.

Forskningen peger på, at distribueret ledelse rummer markante gevinster. Det kan føre til organisatorisk læring og bedre resultater, når medarbejderes viden, kompetencer og færdigheder bliver bragt i spil. Tilsvarende kan der være koordinationsmæssige gevinster ved at anvende distribueret ledelse i organisationer, der løser komplekse opgaver. Og det kan være en øvebane for ledertalenter.

Men der er også faldgruber, du som leder kan snuble over undervejs, hvis du ikke har blik for den rolle, som dine ressourcepersoner agerer i.

Dobbeltloyalitetens krydspres

Med en slet skjult reference til en gammel Bølle Bob-sang kan man sige, at der er risiko for, at medarbejdere i hybrid-roller står med oplevelsen af at være ’både-og og hverken enten-eller’, hvis ikke forventningerne til deres roller er klart defineret.

Altså at de oplever, at de hverken er ledere eller medarbejdere – men noget midt imellem i et organisatorisk ingenmandsland, hvor de står med et ben i hver lejr uden at vide, hvordan de skal prioritere, hvad de konkret har mandat til, og hvornår det henholdsvis er dem selv eller den formelle leder, der skal ”på banen”. 

Både-og-rollens dilemmaer kan for eksempel vise sig i den dobbelte loyalitet, som sådanne medarbejdere kan føle, at de skal udvise. På den ene side vil de gerne være loyale over for de ledelsesstrategiske beslutninger og den økonomiske kalkule, men omvendt vil de også gerne være lydhøre over for kollegaernes arbejdsbelastning og opgaveløsningens faglige kvalitet. Og hvad vægter så tungest i sådan en situation? 

Tilsvarende kan et uklart mandat betyde, at ressourcepersonen møder en ”du bestemmer ikke over os”-mentalitet, når personen forsøger at influere på sidestillede kollegaers opgaveløsning. Hvis ressourcepersonens råderum er klart defineret og kommunikeret ud til alle på arbejdspladsen, reduceres sandsynligheden for, at ovenstående sker.

De indbyggede dilemmaer

Men i fravær af en klar beskrivelse af ressourcepersonens mandat kan der være risiko for en momentan handlingslammelse. For hvad gør man, når man ved, at man kun kan løse sine opgaver ved at påvirke sine sidestillede kollegaer, men de ikke følger det, man opfordrer dem til, og man er i tvivl om sit mandat? Skal man så ”sladre til chefen” og risikere at blive frosset ud af det kollegiale fællesskab, hvis det kommer frem? Eller skal man ”give line” og håbe på, at man kan overtale dem på sigt?

Dette leder videre til samspillet mellem ressourcepersonen og dig som formel leder. Hvor meget af funktionen er ressourcepersonen selv ansvarlig for at få til at lykkes?

Det kan for eksempel være nødvendigt at få afstemt, i hvilket omfang ressourcepersonen kan forvente sparring og løbende feedback fra dig, hvis vedkommende skal føle sig tryg ved at påtage sig opgaven. Det kan også være hensigtsmæssigt at definere, hvornår du som leder med vilje ”holder dig på afstand” for ikke at lede ind over ressourcepersonens domæne.

Men her er der også dilemmaer. Hvad nu hvis din udvalgte for eksempel laver vagtplaner, og en medarbejder beklager sig over sine vagter – skal du så som formel leder intervenere (hvis du mener, at medarbejderen har ret), eller skal du bakke op om vagtplanlæggerens autoritet?

3 råd til arbejdet med ressourcepersoner

Ovenstående tydeliggør tre vigtige pointer for dig, som er leder, og som ønsker at praktisere distribueret ledelse.

Udvælgelse. For det første er det ikke alle medarbejdere, der egner sig til at varetage en funktion som ressourceperson. Det kræver de rette (relationelle, kommunikative og/eller faglige) kompetencer, ligesom det også kræver lysten til at løse opgaver, der ligger uden for den normale opgaveportefølje. På den ene side kan medarbejderes varetagelse af sådanne organisatoriske funktioner tjene som en øvebane for ledertalenter og kan også bidrage til et beriget og varieret jobindhold, hvilket kan virke motiverende. Men på den anden side kan der også opstå nogle dilemmaer i rollen, som medarbejderen skal være klar på.

Forventningsafstemning. For det andet blev det også tydeligt, at en succesfuld brug af distribueret ledelse kræver, at du som formel leder sørger for at afstemme varetagelsen af den konkrete funktion med den medarbejder, som bidrager dertil. I bogen ’Distribueret ledelse i den offentlige sektor’, som jeg er medforfatter til, pointerer vi, at denne forventningsafstemning med fordel kan tage afsæt i det, vi kalder 5R-modellen, som indebærer, at lederen og medarbejderen afstemmer retning, resultater, rammer, ressourcer og rollefordeling efter den konkrete funktion. Det understøtter blandt andet, at ovenstående udfordringer, med uklare mandater eller forvirring om, hvornår den formelle leder eventuelt skal træde i karakter, ikke opstår.

Autorisering. For det tredje blev det tydeligt, at et grundvilkår ved at agere i en hybrid-rolle er, at man på den ene eller anden måde udøver indflydelse på sine sidestillede kollegers gøren og laden. I nogle organisationer vil det ikke være problematisk, mens der i organisationer med en udtalt ”lighedskultur” kan opstå udfordringer, når personer uden stjerner på skuldrene begynder at fortælle andre, hvordan de skal tilgå opgaveløsningen. Særligt i sidstnævnte situation er det derfor afgørende, at ressourcepersonen bliver formelt ”autoriseret”, så alle i enheden er bekendt med, at denne person ”er den” i forbindelse med en afgrænset opgave – og at det også medfører et tilhørende mandat til at agere i en fremskudt position. Dette kan du helt konkret understøtte gennem symbolske artefakter, der er tydelige for alle på arbejdspladsen – for eksempel ved at lade dine ressourcepersoner fremgå af et organisationsdiagram eller ved at give dem formelle titler, eksempelvis teamkoordinator, projektleder, fagansvarlig eller lignende, med tilhørende funktionsbeskrivelser, der tydeliggør mål, midler og handlerum knyttet til funktionen.

Christian Nyvang Qvick er ledelseskonsulent hos LEAD og medforfatter til bogen ’Distribueret ledelse i den offentlige sektor’, der netop er udkommet på Djøf Forlag.

Forrige artikel Hvem skal granske den usunde politiske kultur? Hvem skal granske den usunde politiske kultur? Næste artikel ICDK: CarbonTech til fangst af CO2 vinder frem i Californien ICDK: CarbonTech til fangst af CO2 vinder frem i Californien
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.