Få styr på nøglemedarbejdernes uformelle ansvar

LEDELSE Som formel leder kan du have stor gavn af ressourcepersoner blandt medarbejderne, der fungerer som din forlængede arm. Men du sætter dem også i en svær position, skriver Christian Nyvang Qvick. Her er, hvad du skal være opmærksom på.

Af Christian Nyvang Qvick
Ledelseskonsulent hos LEAD og medforfatter til bogen ’Distribueret ledelse i den offentlige sektor’

Du kender dem med stor sandsynlighed fra din egen arbejdsplads. De medarbejdere, der hverken har personaleansvar eller formelle ledelsesbeføjelser, men som alligevel må fungere ledende over for deres sidestillede kollegaer for at få tingene til at lykkes.

Vi kan kalde disse medarbejdere for organisatoriske ressourcepersoner. De er kendetegnet ved, at de agerer i en hybrid-rolle, hvor de løser ”normale” arbejdsopgaver, mens de samtidig bidrager til at løse opgaver, der traditionelt ville ligge på lederens bord.

Det kan være sagskoordinatoren i en efterforskningsafdeling i politiet, der sidder med et forkromet sagsoverblik og afgør, hvilke sager kollegaerne skal gå i gang med. Det kan være den fagansvarlige på et bosted, der skal sørge for at instruere og vejlede de øvrige kollegaer i en ny pædagogisk praksis – og som om nødvendigt skal korrigere og justere de kollegaer, der ikke agerer i overensstemmelse med denne praksis.

Tilsvarende kan det være vagtplanlæggeren, der afgør, hvornår de øvrige kollegaer skal møde på arbejde. Eller den interne konsulent, der skal sørge for, at organisationens digitale satsning bliver en integreret del af den kollegiale opgaveløsning.

Distribueret ledelse

Kort sagt taler vi her om medarbejdere, der, via deres varetagelse af opgavenære funktioner, sørger for at være bindeleddet mellem de strategiske beslutninger og den daglige opgaveløsning. Uanset om de kaldes for koordinatorer, projektledere, faglige fyrtårne eller lignende betegnelser, så er fællesnævneren, at de fungerer ledende ved at udøve indflydelse på sidestillede kollegaers ”gøren og laden” i forbindelse med opgaveløsningen – sådan som eksemplerne ovenfor illustrerede.

Når du som formel leder gør brug af sådanne ressourcepersoner, med henblik på at sikre den bedst mulige løsning af kerneopgaven, så taler vi om, at du praktiserer distribueret ledelse.

Forskningen peger på, at distribueret ledelse rummer markante gevinster. Det kan føre til organisatorisk læring og bedre resultater, når medarbejderes viden, kompetencer og færdigheder bliver bragt i spil. Tilsvarende kan der være koordinationsmæssige gevinster ved at anvende distribueret ledelse i organisationer, der løser komplekse opgaver. Og det kan være en øvebane for ledertalenter.

Men der er også faldgruber, du som leder kan snuble over undervejs, hvis du ikke har blik for den rolle, som dine ressourcepersoner agerer i.

Dobbeltloyalitetens krydspres

Med en slet skjult reference til en gammel Bølle Bob-sang kan man sige, at der er risiko for, at medarbejdere i hybrid-roller står med oplevelsen af at være ’både-og og hverken enten-eller’, hvis ikke forventningerne til deres roller er klart defineret.

Altså at de oplever, at de hverken er ledere eller medarbejdere – men noget midt imellem i et organisatorisk ingenmandsland, hvor de står med et ben i hver lejr uden at vide, hvordan de skal prioritere, hvad de konkret har mandat til, og hvornår det henholdsvis er dem selv eller den formelle leder, der skal ”på banen”. 

Både-og-rollens dilemmaer kan for eksempel vise sig i den dobbelte loyalitet, som sådanne medarbejdere kan føle, at de skal udvise. På den ene side vil de gerne være loyale over for de ledelsesstrategiske beslutninger og den økonomiske kalkule, men omvendt vil de også gerne være lydhøre over for kollegaernes arbejdsbelastning og opgaveløsningens faglige kvalitet. Og hvad vægter så tungest i sådan en situation? 

Tilsvarende kan et uklart mandat betyde, at ressourcepersonen møder en ”du bestemmer ikke over os”-mentalitet, når personen forsøger at influere på sidestillede kollegaers opgaveløsning. Hvis ressourcepersonens råderum er klart defineret og kommunikeret ud til alle på arbejdspladsen, reduceres sandsynligheden for, at ovenstående sker.

De indbyggede dilemmaer

Men i fravær af en klar beskrivelse af ressourcepersonens mandat kan der være risiko for en momentan handlingslammelse. For hvad gør man, når man ved, at man kun kan løse sine opgaver ved at påvirke sine sidestillede kollegaer, men de ikke følger det, man opfordrer dem til, og man er i tvivl om sit mandat? Skal man så ”sladre til chefen” og risikere at blive frosset ud af det kollegiale fællesskab, hvis det kommer frem? Eller skal man ”give line” og håbe på, at man kan overtale dem på sigt?

Dette leder videre til samspillet mellem ressourcepersonen og dig som formel leder. Hvor meget af funktionen er ressourcepersonen selv ansvarlig for at få til at lykkes?

Det kan for eksempel være nødvendigt at få afstemt, i hvilket omfang ressourcepersonen kan forvente sparring og løbende feedback fra dig, hvis vedkommende skal føle sig tryg ved at påtage sig opgaven. Det kan også være hensigtsmæssigt at definere, hvornår du som leder med vilje ”holder dig på afstand” for ikke at lede ind over ressourcepersonens domæne.

Men her er der også dilemmaer. Hvad nu hvis din udvalgte for eksempel laver vagtplaner, og en medarbejder beklager sig over sine vagter – skal du så som formel leder intervenere (hvis du mener, at medarbejderen har ret), eller skal du bakke op om vagtplanlæggerens autoritet?

3 råd til arbejdet med ressourcepersoner

Ovenstående tydeliggør tre vigtige pointer for dig, som er leder, og som ønsker at praktisere distribueret ledelse.

Udvælgelse. For det første er det ikke alle medarbejdere, der egner sig til at varetage en funktion som ressourceperson. Det kræver de rette (relationelle, kommunikative og/eller faglige) kompetencer, ligesom det også kræver lysten til at løse opgaver, der ligger uden for den normale opgaveportefølje. På den ene side kan medarbejderes varetagelse af sådanne organisatoriske funktioner tjene som en øvebane for ledertalenter og kan også bidrage til et beriget og varieret jobindhold, hvilket kan virke motiverende. Men på den anden side kan der også opstå nogle dilemmaer i rollen, som medarbejderen skal være klar på.

Forventningsafstemning. For det andet blev det også tydeligt, at en succesfuld brug af distribueret ledelse kræver, at du som formel leder sørger for at afstemme varetagelsen af den konkrete funktion med den medarbejder, som bidrager dertil. I bogen ’Distribueret ledelse i den offentlige sektor’, som jeg er medforfatter til, pointerer vi, at denne forventningsafstemning med fordel kan tage afsæt i det, vi kalder 5R-modellen, som indebærer, at lederen og medarbejderen afstemmer retning, resultater, rammer, ressourcer og rollefordeling efter den konkrete funktion. Det understøtter blandt andet, at ovenstående udfordringer, med uklare mandater eller forvirring om, hvornår den formelle leder eventuelt skal træde i karakter, ikke opstår.

Autorisering. For det tredje blev det tydeligt, at et grundvilkår ved at agere i en hybrid-rolle er, at man på den ene eller anden måde udøver indflydelse på sine sidestillede kollegers gøren og laden. I nogle organisationer vil det ikke være problematisk, mens der i organisationer med en udtalt ”lighedskultur” kan opstå udfordringer, når personer uden stjerner på skuldrene begynder at fortælle andre, hvordan de skal tilgå opgaveløsningen. Særligt i sidstnævnte situation er det derfor afgørende, at ressourcepersonen bliver formelt ”autoriseret”, så alle i enheden er bekendt med, at denne person ”er den” i forbindelse med en afgrænset opgave – og at det også medfører et tilhørende mandat til at agere i en fremskudt position. Dette kan du helt konkret understøtte gennem symbolske artefakter, der er tydelige for alle på arbejdspladsen – for eksempel ved at lade dine ressourcepersoner fremgå af et organisationsdiagram eller ved at give dem formelle titler, eksempelvis teamkoordinator, projektleder, fagansvarlig eller lignende, med tilhørende funktionsbeskrivelser, der tydeliggør mål, midler og handlerum knyttet til funktionen.

Christian Nyvang Qvick er ledelseskonsulent hos LEAD og medforfatter til bogen ’Distribueret ledelse i den offentlige sektor’, der netop er udkommet på Djøf Forlag.

Forrige artikel Hvem skal granske den usunde politiske kultur? Hvem skal granske den usunde politiske kultur? Næste artikel ICDK: CarbonTech til fangst af CO2 vinder frem i Californien ICDK: CarbonTech til fangst af CO2 vinder frem i Californien
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!