Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Integration af flygtninge på det danske arbejdsmarked går tilbage

Det meget omdiskuterede paradigmeskifte i udlændingepolitikken har ændret fokus fra at integrere flygtninge i det danske samfund til i stedet at forberede dem på at rejse tilbage til deres oprindelsesland, så snart det er muligt.

Men her godt et år efter at paradigmeskiftet trådte i kraft, viser det sig nu, at færre flygtninge er i job, og det ser ikke ud til at have medført væsentligt flere hjemsendelser.

Efter flere års markant jobvækst for flygtninge og familiesammenførte begyndte andelen af beskæftigede for denne gruppe pludselig at falde meget bemærkelsesværdigt fra august sidste år, umiddelbart efter implementeringen af paradigmeskiftet.

Tendensen er fortsat måned efter måned, på trods af at den generelle beskæftigelse slog danmarksrekord i februar i år. Virksomhederne havde svært ved at finde den nødvendige arbejdskraft, umiddelbart før coronakrisen ramte landet.

Den overraskende udvikling fremgår af en analyse, som Rasmus Brygger, stifter af Videnscenter for Integration, har lavet for Mandag Morgen, og som bygger på tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det er den første undersøgelse af sin art af paradigmeskiftets betydning for beskæftigelsen.

”Det er den førte indikator på, at paradigmeskiftet har haft en negativ betydning for beskæftigelsen,” siger Rasmus Brygger og tilføjer:

”Man skal være ekstremt påpasselig med at skabe en situation, hvor både virksomheder og flygtninge føler, at folk er her midlertidigt, hvis der er meget høj sandsynlighed for, at flygtninge bliver i landet. Det skaber ikke bedre integration, men kan betyde, at færre flygtninge er i beskæftigelse, og at flere skal forsørges af det offentlige,” siger Rasmus Brygger.

Flere og flere kan ende uden job

Et flertal i Folketinget bestående af den tidligere VLAK-regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti vedtog paradigmeskiftet i februar sidste år på trods af massiv kritik fra store dele af Organisationsdanmark.

Paradigmeskiftet betyder blandt andet, at opholdstilladelser til flygtninge fremover kun er midlertidige. Integrationsydelsen er omdøbt til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen. Det er blevet lettere at hjemsende flygtninge, og samtidig er det gjort mere attraktivt for flygtninge at rejse frivilligt hjem med en check i baglommen fra den danske stat.

Men kritikerne er dybt bekymrede for, at årtiers kamp for at fremme integration af udlændinge i Danmark vil blive bombet tilbage. De er bange for, at virksomheder vil være mindre tilbøjelige til at ansætte flygtninge og bruge ressourcer på at optræne dem, hvis flygtningene alligevel skal rejse tilbage efter en periode. På samme måde kan flygtninge også være mindre tilbøjelige til at investere i deres ophold, lære det danske sprog og træne til arbejdsmarkedet, hvis de alligevel kan se frem til en hjemsendelse.

Nu viser den nye analyse, at beskæftigelsen for flygtninge siden august 2019 er faldet og stagneret på tværs af alle asylårgange, netop som mange kritikere havde spået. Dermed er flere års markant stigning i beskæftigelsen af flygtninge og familiesammenførte nu på retur. Se figur 1.

Fortsætter dette fald i beskæftigelsen, kan det få store konsekvenser for integrationen i Danmark, forudser Rasmus Lind Ravn, postdoc ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet.

”Faldet sætter ind på alle årgange, og det betyder, at andelen af flygtninge i beskæftigelse topper på et stadigt lavere niveau. Hvis det fortsætter sådan, ender flere og flere flygtninge uden job,” siger forskeren, som også er medlem af Flow, en forskergruppe på Aalborg Universitet, der undersøger, hvordan flygtninge og indvandrere påvirker velfærdssamfundet i Danmark og de andre nordiske lande.

Analysen viser, at for den gruppe af flygtninge, som fik asyl i 2015, falder beskæftigelsen fra cirka 47 procent i august 2019 til 44 procent i marts 2020. Samme mønster går igen for andre grupper af flygtninge, som har fået asyl i Danmark i andre år.

”Især udviklingen for den gruppe af flygtninge, som fik asyl på et tidspunkt i løbet af 2019, er usædvanlig. For det er ikke tidligere set, at flygtninges beskæftigelse er faldende i det førstkommende kvartal efter ankomsten til Danmark. Den plejer at være stigende,” siger Rasmus Brygger.

Den faldende og stagnerende beskæftigelse er stort set ens for både mænd og kvinder. Den går også igen på tværs af alder. Dog ser udviklingen ud til at ramme de yngre grupper af flygtninge lidt hårdere end de ældre.

Ministeren står fast

Selvom færre flygtninge kommer i job, understreger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at paradigmeskiftet står ved magt.

”Det holder regeringen fast i. Midlertidigt ophold er ikke et spørgsmål om, hvorvidt man gider at bidrage. For det forventer jeg, at man gør, hvis man kan. Virksomhederne og arbejdsmarkedets parter spiller en stor rolle i at få flygtninge i job. Og jeg er glad for, at udlændinge samtidig kan opnå kvalifikationer, de kan bruge, når de vender tilbage til hjemlandet,” siger Mattias Tesfaye i en skriftlig kommentar til Mandag Morgen og tilføjer:

”Men det er en svær opgave at få alle flygtninge i job. Og vi arbejder fortsat på det gennem en række tiltag. Paradigmeskiftet alene spiller næppe ind på beskæftigelsen. Det er der en række faktorer, der gør. Men kravene kommer vi ikke til at slække på.”

Han fremhæver blandt andet regeringens forslag om, at flygtninge og indvandrere på offentlig forsørgelse skal bidrage i 37 timer om ugen som en vej til at få flere flygtninge i arbejde. Forslaget retter sig især mod indvandrerkvinder.

Da kurven knækkede

Alt tyder på, at den faldende beskæftigelse er et særegent problem for flygtninge og ikke for den øvrige del af den danske befolkning. I hvert fald har den generelle beskæftigelse siden august sidste år været svagt stigende, frem til coronakrisen ramte Danmark i marts. Der har ikke på noget tidspunkt været et fald, som det nu ses for gruppen af flygtninge og familiesammenførte.

”Udviklingen indikerer derfor, at paradigmeskiftet har bidraget til en lavere beskæftigelse,” siger Rasmus Brygger.

Knækket i beskæftigelsen sker lige efter folketingsvalget i juni. Statsminister Mette Frederiksen (S) gik til valg på at fortsætte den stramme udlændingepolitik. Hendes regering har ikke siden valget vedtaget ny politik, som kan få kurven til at knække.

Der skete dog to ting op til valget, som ser ud til at have spillet en rolle for udviklingen.

Den første er paradigmeskiftet, som blev indført med virkning fra marts sidste år. Den anden er udfasningen af en særlig bonusordning på 2 x 20.000 kroner til ordinær ansættelse af flygtninge, en ordning, som løb fra 2016 til juni 2019.

Denne ordning har dog ikke været brugt i særlig stort omfang. Det fremgår af et svar i Folketinget fra daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Heri fremgår det, at kun 261 virksomheder har benyttet sig af ordningen til at ansætte tilsammen 442 flygtninge i perioden fra 2016 til oktober 2018.

”Bortfaldet af denne ordning kan også have haft en betydning. Men mine undersøgelser viser, at mange arbejdsgivere slet ikke kendte til ordningen. Så det har nok ikke påvirket udviklingen så meget,” siger Rasmus Lind Ravn fra Aalborg Universitet.

Virksomhederne er skeptiske

Derfor tyder meget på, at paradigmeskiftet er den væsentligste årsag til den lavere beskæftigelse blandt flygtninge.

”Den tidligere regering talte meget om paradigmeskiftets betydning, og det har haft en stor signalværdi for nogle arbejdsgivere. Det koster tid og ressourcer at integrere en flygtning på en arbejdsplads, og hvis flygtningen kan blive hjemsendt, ved arbejdsgiverne ikke, hvor længe de kan have ham eller hende. De løber altså en ekstra risiko ved at ansætte en flygtning,” siger Rasmus Lind Ravn.

Det bliver også underbygget i en stor undersøgelse, som Rasmus Lind Ravn har været med til at lave blandt over 1.000 virksomheder i Danmark, umiddelbart efter at paradigmeskiftet var trådt i kraft sidste år.

Den viser, at over halvdelen af virksomhederne er enige i, at paradigmeskiftet vil gøre det vanskeligt at fastholde medarbejdere med flygtningebaggrund. Knap en tredjedel af de personaleansvarlige er blevet mere tilbageholdende med at ansætte personer med flygtningebaggrund. Se figur 2.

Også flygtningene selv har opfattet betydningen af paradigmeskiftet.”Paradigmeskiftet er et signal til flygtningene om, at deres fremtid ikke ligger i Danmark. Jeg har interviewet en del flygtninge, og de er meget bevidste om lovændringerne og deres betydning for dem selv. De bliver ængstelige, når de hører, at de ikke kan være sikre på at blive i Danmark, og det motiverer ikke til at yde en særlig indsats for at finde et job,” siger Rasmus Lind Ravn

Uklar effekt

Få uger før det nye paradigmeskiftet trådte i kraft sidste år, kunne Mandag Morgen afsløre, at målgruppen for det nye selvforsørgelses- og hjemrejseprogram udgjorde godt 25.500 personer, og af dem var knap 8.700 i beskæftigelse.

Umiddelbart ser det dog ud til, at paradigmeskiftet ikke har medført væsentligt flere hjemsendelser.

Ganske vist stiger antallet af flygtninge, der udvandrer fra Danmark, en smule. Men det er en udvikling, der har stået på gennem flere år og fortsatte op gennem 2019. Det betød, at antallet nåede op på cirka 2.250 udvandringer sidste år.

Samtidig er antallet af flygtninge, der søger asyl i Danmark, faldet år efter år siden rekordåret 2015, hvor flygtninge gik på de danske motorveje. Det har betydet, at for første gang i mange år er antallet af udvandrede flygtninge nu større end antallet af indvandrede flygtninge. Se figur 3.

Især syrere er rejst hjem frivilligt – og mange af dem med en pose penge i hånden fra den danske stat – i takt med at der er blevet lidt mere fredeligt i dele af deres hjemland, og at loven om repatriering blev lavet om med virkning fra marts sidste år.

Ifølge en opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet steg antallet af repatrierede med hjælp efter repatrieringsloven til godt 500 sidste år efter at have ligget stabilt i en årrække på 300-360 personer. Se figur 4.

Men det er langt fra de 25.500 personer, som stod på daværende udlændingeminister Inger Støjbergs oprindelige hjemsendelsesliste, da lovændringen trådte i kraft.

”Det grundlæggende i paradigmeskiftet er, at Udlændingestyrelsen nu skal gå hårdere til den for at få flere folk hjemsendt. Men sandheden er jo, at man er gået så langt, man kunne, rigtig længe. Så myndighederne mangler at påvise, hvor stor en effekt paradigmeskiftet har haft for hjemsendelser. Hvis det har haft en betydning, har det mere været af symbolsk karakter,” siger Rasmus Brygger.

Få vil bruge ny ordning

Selv om S-regeringens støttepartier er massive modstandere af paradigmeskiftet, har de haft svært ved at få Socialdemokratiet til at ændre kurs.

Det vil endnu en gang blive udkrystalliseret, når Folketinget i denne uge vedtager en ændring af loven, som skal træde i kraft fra næste måned. Den betyder, at udlændinge, som har haft fuldtidsarbejde i to år hos den samme arbejdsgiver, alligevel kan få lov til at blive i Danmark, så længe de er i arbejde.

Oppositionen har ganske vist kaldt forslaget for et kæmpe løftebrud. De øvrige partier i rød blok forsøger at sælge lovændringen som en stor sejr. Men spørgsmålet er dog, hvor stor en betydning forslaget får i sidste ende.

Svaret på det spørgsmål kom udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye måske selv med, da partierne førstebehandlede lovforslaget 14. maj. Hans ministerium havde undersøgt, hvor mange af de flygtninge, der de seneste år har fået inddraget deres opholdsgrundlag, som egentlig har haft to års beskæftigelse hos den samme arbejdsgiver.

Tallene viste, at fra 2016 til 2018 var der blevet inddraget 484 opholdstilladelser til flygtninge, og ud af de 484 var der kun tre, der havde haft et arbejde i to år hos den samme arbejdsgiver forud for afgørelsen. Som Mattias Tesfaye selv konkluderede:

”På den ene side kan man jo sige, at der så nok ikke er så mange flygtninge, der kommer til at bruge den her ordning. På den anden side fortæller det også noget om, hvor helt ufattelig trist og dårligt det desværre stadig væk går med at få nyankomne flygtninge i beskæftigelse.”



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, it, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for  Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE


Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE
Forrige artikel Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg Næste artikel Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.