Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Placeholder image
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Integration af flygtninge på det danske arbejdsmarked går tilbage

Det meget omdiskuterede paradigmeskifte i udlændingepolitikken har ændret fokus fra at integrere flygtninge i det danske samfund til i stedet at forberede dem på at rejse tilbage til deres oprindelsesland, så snart det er muligt.

Men her godt et år efter at paradigmeskiftet trådte i kraft, viser det sig nu, at færre flygtninge er i job, og det ser ikke ud til at have medført væsentligt flere hjemsendelser.

Efter flere års markant jobvækst for flygtninge og familiesammenførte begyndte andelen af beskæftigede for denne gruppe pludselig at falde meget bemærkelsesværdigt fra august sidste år, umiddelbart efter implementeringen af paradigmeskiftet.

Tendensen er fortsat måned efter måned, på trods af at den generelle beskæftigelse slog danmarksrekord i februar i år. Virksomhederne havde svært ved at finde den nødvendige arbejdskraft, umiddelbart før coronakrisen ramte landet.

Den overraskende udvikling fremgår af en analyse, som Rasmus Brygger, stifter af Videnscenter for Integration, har lavet for Mandag Morgen, og som bygger på tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det er den første undersøgelse af sin art af paradigmeskiftets betydning for beskæftigelsen.

”Det er den førte indikator på, at paradigmeskiftet har haft en negativ betydning for beskæftigelsen,” siger Rasmus Brygger og tilføjer:

”Man skal være ekstremt påpasselig med at skabe en situation, hvor både virksomheder og flygtninge føler, at folk er her midlertidigt, hvis der er meget høj sandsynlighed for, at flygtninge bliver i landet. Det skaber ikke bedre integration, men kan betyde, at færre flygtninge er i beskæftigelse, og at flere skal forsørges af det offentlige,” siger Rasmus Brygger.

Flere og flere kan ende uden job

Et flertal i Folketinget bestående af den tidligere VLAK-regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti vedtog paradigmeskiftet i februar sidste år på trods af massiv kritik fra store dele af Organisationsdanmark.

Paradigmeskiftet betyder blandt andet, at opholdstilladelser til flygtninge fremover kun er midlertidige. Integrationsydelsen er omdøbt til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen. Det er blevet lettere at hjemsende flygtninge, og samtidig er det gjort mere attraktivt for flygtninge at rejse frivilligt hjem med en check i baglommen fra den danske stat.

Men kritikerne er dybt bekymrede for, at årtiers kamp for at fremme integration af udlændinge i Danmark vil blive bombet tilbage. De er bange for, at virksomheder vil være mindre tilbøjelige til at ansætte flygtninge og bruge ressourcer på at optræne dem, hvis flygtningene alligevel skal rejse tilbage efter en periode. På samme måde kan flygtninge også være mindre tilbøjelige til at investere i deres ophold, lære det danske sprog og træne til arbejdsmarkedet, hvis de alligevel kan se frem til en hjemsendelse.

Nu viser den nye analyse, at beskæftigelsen for flygtninge siden august 2019 er faldet og stagneret på tværs af alle asylårgange, netop som mange kritikere havde spået. Dermed er flere års markant stigning i beskæftigelsen af flygtninge og familiesammenførte nu på retur. Se figur 1.

Fortsætter dette fald i beskæftigelsen, kan det få store konsekvenser for integrationen i Danmark, forudser Rasmus Lind Ravn, postdoc ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet.

”Faldet sætter ind på alle årgange, og det betyder, at andelen af flygtninge i beskæftigelse topper på et stadigt lavere niveau. Hvis det fortsætter sådan, ender flere og flere flygtninge uden job,” siger forskeren, som også er medlem af Flow, en forskergruppe på Aalborg Universitet, der undersøger, hvordan flygtninge og indvandrere påvirker velfærdssamfundet i Danmark og de andre nordiske lande.

Analysen viser, at for den gruppe af flygtninge, som fik asyl i 2015, falder beskæftigelsen fra cirka 47 procent i august 2019 til 44 procent i marts 2020. Samme mønster går igen for andre grupper af flygtninge, som har fået asyl i Danmark i andre år.

”Især udviklingen for den gruppe af flygtninge, som fik asyl på et tidspunkt i løbet af 2019, er usædvanlig. For det er ikke tidligere set, at flygtninges beskæftigelse er faldende i det førstkommende kvartal efter ankomsten til Danmark. Den plejer at være stigende,” siger Rasmus Brygger.

Den faldende og stagnerende beskæftigelse er stort set ens for både mænd og kvinder. Den går også igen på tværs af alder. Dog ser udviklingen ud til at ramme de yngre grupper af flygtninge lidt hårdere end de ældre.

Ministeren står fast

Selvom færre flygtninge kommer i job, understreger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at paradigmeskiftet står ved magt.

”Det holder regeringen fast i. Midlertidigt ophold er ikke et spørgsmål om, hvorvidt man gider at bidrage. For det forventer jeg, at man gør, hvis man kan. Virksomhederne og arbejdsmarkedets parter spiller en stor rolle i at få flygtninge i job. Og jeg er glad for, at udlændinge samtidig kan opnå kvalifikationer, de kan bruge, når de vender tilbage til hjemlandet,” siger Mattias Tesfaye i en skriftlig kommentar til Mandag Morgen og tilføjer:

”Men det er en svær opgave at få alle flygtninge i job. Og vi arbejder fortsat på det gennem en række tiltag. Paradigmeskiftet alene spiller næppe ind på beskæftigelsen. Det er der en række faktorer, der gør. Men kravene kommer vi ikke til at slække på.”

Han fremhæver blandt andet regeringens forslag om, at flygtninge og indvandrere på offentlig forsørgelse skal bidrage i 37 timer om ugen som en vej til at få flere flygtninge i arbejde. Forslaget retter sig især mod indvandrerkvinder.

Da kurven knækkede

Alt tyder på, at den faldende beskæftigelse er et særegent problem for flygtninge og ikke for den øvrige del af den danske befolkning. I hvert fald har den generelle beskæftigelse siden august sidste år været svagt stigende, frem til coronakrisen ramte Danmark i marts. Der har ikke på noget tidspunkt været et fald, som det nu ses for gruppen af flygtninge og familiesammenførte.

”Udviklingen indikerer derfor, at paradigmeskiftet har bidraget til en lavere beskæftigelse,” siger Rasmus Brygger.

Knækket i beskæftigelsen sker lige efter folketingsvalget i juni. Statsminister Mette Frederiksen (S) gik til valg på at fortsætte den stramme udlændingepolitik. Hendes regering har ikke siden valget vedtaget ny politik, som kan få kurven til at knække.

Der skete dog to ting op til valget, som ser ud til at have spillet en rolle for udviklingen.

Den første er paradigmeskiftet, som blev indført med virkning fra marts sidste år. Den anden er udfasningen af en særlig bonusordning på 2 x 20.000 kroner til ordinær ansættelse af flygtninge, en ordning, som løb fra 2016 til juni 2019.

Denne ordning har dog ikke været brugt i særlig stort omfang. Det fremgår af et svar i Folketinget fra daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Heri fremgår det, at kun 261 virksomheder har benyttet sig af ordningen til at ansætte tilsammen 442 flygtninge i perioden fra 2016 til oktober 2018.

”Bortfaldet af denne ordning kan også have haft en betydning. Men mine undersøgelser viser, at mange arbejdsgivere slet ikke kendte til ordningen. Så det har nok ikke påvirket udviklingen så meget,” siger Rasmus Lind Ravn fra Aalborg Universitet.

Virksomhederne er skeptiske

Derfor tyder meget på, at paradigmeskiftet er den væsentligste årsag til den lavere beskæftigelse blandt flygtninge.

”Den tidligere regering talte meget om paradigmeskiftets betydning, og det har haft en stor signalværdi for nogle arbejdsgivere. Det koster tid og ressourcer at integrere en flygtning på en arbejdsplads, og hvis flygtningen kan blive hjemsendt, ved arbejdsgiverne ikke, hvor længe de kan have ham eller hende. De løber altså en ekstra risiko ved at ansætte en flygtning,” siger Rasmus Lind Ravn.

Det bliver også underbygget i en stor undersøgelse, som Rasmus Lind Ravn har været med til at lave blandt over 1.000 virksomheder i Danmark, umiddelbart efter at paradigmeskiftet var trådt i kraft sidste år.

Den viser, at over halvdelen af virksomhederne er enige i, at paradigmeskiftet vil gøre det vanskeligt at fastholde medarbejdere med flygtningebaggrund. Knap en tredjedel af de personaleansvarlige er blevet mere tilbageholdende med at ansætte personer med flygtningebaggrund. Se figur 2.

Også flygtningene selv har opfattet betydningen af paradigmeskiftet.”Paradigmeskiftet er et signal til flygtningene om, at deres fremtid ikke ligger i Danmark. Jeg har interviewet en del flygtninge, og de er meget bevidste om lovændringerne og deres betydning for dem selv. De bliver ængstelige, når de hører, at de ikke kan være sikre på at blive i Danmark, og det motiverer ikke til at yde en særlig indsats for at finde et job,” siger Rasmus Lind Ravn

Uklar effekt

Få uger før det nye paradigmeskiftet trådte i kraft sidste år, kunne Mandag Morgen afsløre, at målgruppen for det nye selvforsørgelses- og hjemrejseprogram udgjorde godt 25.500 personer, og af dem var knap 8.700 i beskæftigelse.

Umiddelbart ser det dog ud til, at paradigmeskiftet ikke har medført væsentligt flere hjemsendelser.

Ganske vist stiger antallet af flygtninge, der udvandrer fra Danmark, en smule. Men det er en udvikling, der har stået på gennem flere år og fortsatte op gennem 2019. Det betød, at antallet nåede op på cirka 2.250 udvandringer sidste år.

Samtidig er antallet af flygtninge, der søger asyl i Danmark, faldet år efter år siden rekordåret 2015, hvor flygtninge gik på de danske motorveje. Det har betydet, at for første gang i mange år er antallet af udvandrede flygtninge nu større end antallet af indvandrede flygtninge. Se figur 3.

Især syrere er rejst hjem frivilligt – og mange af dem med en pose penge i hånden fra den danske stat – i takt med at der er blevet lidt mere fredeligt i dele af deres hjemland, og at loven om repatriering blev lavet om med virkning fra marts sidste år.

Ifølge en opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet steg antallet af repatrierede med hjælp efter repatrieringsloven til godt 500 sidste år efter at have ligget stabilt i en årrække på 300-360 personer. Se figur 4.

Men det er langt fra de 25.500 personer, som stod på daværende udlændingeminister Inger Støjbergs oprindelige hjemsendelsesliste, da lovændringen trådte i kraft.

”Det grundlæggende i paradigmeskiftet er, at Udlændingestyrelsen nu skal gå hårdere til den for at få flere folk hjemsendt. Men sandheden er jo, at man er gået så langt, man kunne, rigtig længe. Så myndighederne mangler at påvise, hvor stor en effekt paradigmeskiftet har haft for hjemsendelser. Hvis det har haft en betydning, har det mere været af symbolsk karakter,” siger Rasmus Brygger.

Få vil bruge ny ordning

Selv om S-regeringens støttepartier er massive modstandere af paradigmeskiftet, har de haft svært ved at få Socialdemokratiet til at ændre kurs.

Det vil endnu en gang blive udkrystalliseret, når Folketinget i denne uge vedtager en ændring af loven, som skal træde i kraft fra næste måned. Den betyder, at udlændinge, som har haft fuldtidsarbejde i to år hos den samme arbejdsgiver, alligevel kan få lov til at blive i Danmark, så længe de er i arbejde.

Oppositionen har ganske vist kaldt forslaget for et kæmpe løftebrud. De øvrige partier i rød blok forsøger at sælge lovændringen som en stor sejr. Men spørgsmålet er dog, hvor stor en betydning forslaget får i sidste ende.

Svaret på det spørgsmål kom udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye måske selv med, da partierne førstebehandlede lovforslaget 14. maj. Hans ministerium havde undersøgt, hvor mange af de flygtninge, der de seneste år har fået inddraget deres opholdsgrundlag, som egentlig har haft to års beskæftigelse hos den samme arbejdsgiver.

Tallene viste, at fra 2016 til 2018 var der blevet inddraget 484 opholdstilladelser til flygtninge, og ud af de 484 var der kun tre, der havde haft et arbejde i to år hos den samme arbejdsgiver forud for afgørelsen. Som Mattias Tesfaye selv konkluderede:

”På den ene side kan man jo sige, at der så nok ikke er så mange flygtninge, der kommer til at bruge den her ordning. På den anden side fortæller det også noget om, hvor helt ufattelig trist og dårligt det desværre stadig væk går med at få nyankomne flygtninge i beskæftigelse.”

Omtalte personer

Mattias Tesfaye

Justitsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Rasmus Brygger

Leder af etnicitetsteamet, Institut for Menneskerettigheder, stifter, Danmarks Videnscenter for Integration
ba.merc. (SDU 2013)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu
Ved at tilmelde dig Mandag Morgens nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser