Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Integration af flygtninge på det danske arbejdsmarked går tilbage

Det meget omdiskuterede paradigmeskifte i udlændingepolitikken har ændret fokus fra at integrere flygtninge i det danske samfund til i stedet at forberede dem på at rejse tilbage til deres oprindelsesland, så snart det er muligt.

Men her godt et år efter at paradigmeskiftet trådte i kraft, viser det sig nu, at færre flygtninge er i job, og det ser ikke ud til at have medført væsentligt flere hjemsendelser.

Efter flere års markant jobvækst for flygtninge og familiesammenførte begyndte andelen af beskæftigede for denne gruppe pludselig at falde meget bemærkelsesværdigt fra august sidste år, umiddelbart efter implementeringen af paradigmeskiftet.

Tendensen er fortsat måned efter måned, på trods af at den generelle beskæftigelse slog danmarksrekord i februar i år. Virksomhederne havde svært ved at finde den nødvendige arbejdskraft, umiddelbart før coronakrisen ramte landet.

Den overraskende udvikling fremgår af en analyse, som Rasmus Brygger, stifter af Videnscenter for Integration, har lavet for Mandag Morgen, og som bygger på tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det er den første undersøgelse af sin art af paradigmeskiftets betydning for beskæftigelsen.

”Det er den førte indikator på, at paradigmeskiftet har haft en negativ betydning for beskæftigelsen,” siger Rasmus Brygger og tilføjer:

”Man skal være ekstremt påpasselig med at skabe en situation, hvor både virksomheder og flygtninge føler, at folk er her midlertidigt, hvis der er meget høj sandsynlighed for, at flygtninge bliver i landet. Det skaber ikke bedre integration, men kan betyde, at færre flygtninge er i beskæftigelse, og at flere skal forsørges af det offentlige,” siger Rasmus Brygger.

Flere og flere kan ende uden job

Et flertal i Folketinget bestående af den tidligere VLAK-regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti vedtog paradigmeskiftet i februar sidste år på trods af massiv kritik fra store dele af Organisationsdanmark.

Paradigmeskiftet betyder blandt andet, at opholdstilladelser til flygtninge fremover kun er midlertidige. Integrationsydelsen er omdøbt til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen. Det er blevet lettere at hjemsende flygtninge, og samtidig er det gjort mere attraktivt for flygtninge at rejse frivilligt hjem med en check i baglommen fra den danske stat.

Men kritikerne er dybt bekymrede for, at årtiers kamp for at fremme integration af udlændinge i Danmark vil blive bombet tilbage. De er bange for, at virksomheder vil være mindre tilbøjelige til at ansætte flygtninge og bruge ressourcer på at optræne dem, hvis flygtningene alligevel skal rejse tilbage efter en periode. På samme måde kan flygtninge også være mindre tilbøjelige til at investere i deres ophold, lære det danske sprog og træne til arbejdsmarkedet, hvis de alligevel kan se frem til en hjemsendelse.

Nu viser den nye analyse, at beskæftigelsen for flygtninge siden august 2019 er faldet og stagneret på tværs af alle asylårgange, netop som mange kritikere havde spået. Dermed er flere års markant stigning i beskæftigelsen af flygtninge og familiesammenførte nu på retur. Se figur 1.

Fortsætter dette fald i beskæftigelsen, kan det få store konsekvenser for integrationen i Danmark, forudser Rasmus Lind Ravn, postdoc ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet.

”Faldet sætter ind på alle årgange, og det betyder, at andelen af flygtninge i beskæftigelse topper på et stadigt lavere niveau. Hvis det fortsætter sådan, ender flere og flere flygtninge uden job,” siger forskeren, som også er medlem af Flow, en forskergruppe på Aalborg Universitet, der undersøger, hvordan flygtninge og indvandrere påvirker velfærdssamfundet i Danmark og de andre nordiske lande.

Analysen viser, at for den gruppe af flygtninge, som fik asyl i 2015, falder beskæftigelsen fra cirka 47 procent i august 2019 til 44 procent i marts 2020. Samme mønster går igen for andre grupper af flygtninge, som har fået asyl i Danmark i andre år.

”Især udviklingen for den gruppe af flygtninge, som fik asyl på et tidspunkt i løbet af 2019, er usædvanlig. For det er ikke tidligere set, at flygtninges beskæftigelse er faldende i det førstkommende kvartal efter ankomsten til Danmark. Den plejer at være stigende,” siger Rasmus Brygger.

Den faldende og stagnerende beskæftigelse er stort set ens for både mænd og kvinder. Den går også igen på tværs af alder. Dog ser udviklingen ud til at ramme de yngre grupper af flygtninge lidt hårdere end de ældre.

Ministeren står fast

Selvom færre flygtninge kommer i job, understreger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at paradigmeskiftet står ved magt.

”Det holder regeringen fast i. Midlertidigt ophold er ikke et spørgsmål om, hvorvidt man gider at bidrage. For det forventer jeg, at man gør, hvis man kan. Virksomhederne og arbejdsmarkedets parter spiller en stor rolle i at få flygtninge i job. Og jeg er glad for, at udlændinge samtidig kan opnå kvalifikationer, de kan bruge, når de vender tilbage til hjemlandet,” siger Mattias Tesfaye i en skriftlig kommentar til Mandag Morgen og tilføjer:

”Men det er en svær opgave at få alle flygtninge i job. Og vi arbejder fortsat på det gennem en række tiltag. Paradigmeskiftet alene spiller næppe ind på beskæftigelsen. Det er der en række faktorer, der gør. Men kravene kommer vi ikke til at slække på.”

Han fremhæver blandt andet regeringens forslag om, at flygtninge og indvandrere på offentlig forsørgelse skal bidrage i 37 timer om ugen som en vej til at få flere flygtninge i arbejde. Forslaget retter sig især mod indvandrerkvinder.

Da kurven knækkede

Alt tyder på, at den faldende beskæftigelse er et særegent problem for flygtninge og ikke for den øvrige del af den danske befolkning. I hvert fald har den generelle beskæftigelse siden august sidste år været svagt stigende, frem til coronakrisen ramte Danmark i marts. Der har ikke på noget tidspunkt været et fald, som det nu ses for gruppen af flygtninge og familiesammenførte.

”Udviklingen indikerer derfor, at paradigmeskiftet har bidraget til en lavere beskæftigelse,” siger Rasmus Brygger.

Knækket i beskæftigelsen sker lige efter folketingsvalget i juni. Statsminister Mette Frederiksen (S) gik til valg på at fortsætte den stramme udlændingepolitik. Hendes regering har ikke siden valget vedtaget ny politik, som kan få kurven til at knække.

Der skete dog to ting op til valget, som ser ud til at have spillet en rolle for udviklingen.

Den første er paradigmeskiftet, som blev indført med virkning fra marts sidste år. Den anden er udfasningen af en særlig bonusordning på 2 x 20.000 kroner til ordinær ansættelse af flygtninge, en ordning, som løb fra 2016 til juni 2019.

Denne ordning har dog ikke været brugt i særlig stort omfang. Det fremgår af et svar i Folketinget fra daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Heri fremgår det, at kun 261 virksomheder har benyttet sig af ordningen til at ansætte tilsammen 442 flygtninge i perioden fra 2016 til oktober 2018.

”Bortfaldet af denne ordning kan også have haft en betydning. Men mine undersøgelser viser, at mange arbejdsgivere slet ikke kendte til ordningen. Så det har nok ikke påvirket udviklingen så meget,” siger Rasmus Lind Ravn fra Aalborg Universitet.

Virksomhederne er skeptiske

Derfor tyder meget på, at paradigmeskiftet er den væsentligste årsag til den lavere beskæftigelse blandt flygtninge.

”Den tidligere regering talte meget om paradigmeskiftets betydning, og det har haft en stor signalværdi for nogle arbejdsgivere. Det koster tid og ressourcer at integrere en flygtning på en arbejdsplads, og hvis flygtningen kan blive hjemsendt, ved arbejdsgiverne ikke, hvor længe de kan have ham eller hende. De løber altså en ekstra risiko ved at ansætte en flygtning,” siger Rasmus Lind Ravn.

Det bliver også underbygget i en stor undersøgelse, som Rasmus Lind Ravn har været med til at lave blandt over 1.000 virksomheder i Danmark, umiddelbart efter at paradigmeskiftet var trådt i kraft sidste år.

Den viser, at over halvdelen af virksomhederne er enige i, at paradigmeskiftet vil gøre det vanskeligt at fastholde medarbejdere med flygtningebaggrund. Knap en tredjedel af de personaleansvarlige er blevet mere tilbageholdende med at ansætte personer med flygtningebaggrund. Se figur 2.

Også flygtningene selv har opfattet betydningen af paradigmeskiftet.”Paradigmeskiftet er et signal til flygtningene om, at deres fremtid ikke ligger i Danmark. Jeg har interviewet en del flygtninge, og de er meget bevidste om lovændringerne og deres betydning for dem selv. De bliver ængstelige, når de hører, at de ikke kan være sikre på at blive i Danmark, og det motiverer ikke til at yde en særlig indsats for at finde et job,” siger Rasmus Lind Ravn

Uklar effekt

Få uger før det nye paradigmeskiftet trådte i kraft sidste år, kunne Mandag Morgen afsløre, at målgruppen for det nye selvforsørgelses- og hjemrejseprogram udgjorde godt 25.500 personer, og af dem var knap 8.700 i beskæftigelse.

Umiddelbart ser det dog ud til, at paradigmeskiftet ikke har medført væsentligt flere hjemsendelser.

Ganske vist stiger antallet af flygtninge, der udvandrer fra Danmark, en smule. Men det er en udvikling, der har stået på gennem flere år og fortsatte op gennem 2019. Det betød, at antallet nåede op på cirka 2.250 udvandringer sidste år.

Samtidig er antallet af flygtninge, der søger asyl i Danmark, faldet år efter år siden rekordåret 2015, hvor flygtninge gik på de danske motorveje. Det har betydet, at for første gang i mange år er antallet af udvandrede flygtninge nu større end antallet af indvandrede flygtninge. Se figur 3.

Især syrere er rejst hjem frivilligt – og mange af dem med en pose penge i hånden fra den danske stat – i takt med at der er blevet lidt mere fredeligt i dele af deres hjemland, og at loven om repatriering blev lavet om med virkning fra marts sidste år.

Ifølge en opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet steg antallet af repatrierede med hjælp efter repatrieringsloven til godt 500 sidste år efter at have ligget stabilt i en årrække på 300-360 personer. Se figur 4.

Men det er langt fra de 25.500 personer, som stod på daværende udlændingeminister Inger Støjbergs oprindelige hjemsendelsesliste, da lovændringen trådte i kraft.

”Det grundlæggende i paradigmeskiftet er, at Udlændingestyrelsen nu skal gå hårdere til den for at få flere folk hjemsendt. Men sandheden er jo, at man er gået så langt, man kunne, rigtig længe. Så myndighederne mangler at påvise, hvor stor en effekt paradigmeskiftet har haft for hjemsendelser. Hvis det har haft en betydning, har det mere været af symbolsk karakter,” siger Rasmus Brygger.

Få vil bruge ny ordning

Selv om S-regeringens støttepartier er massive modstandere af paradigmeskiftet, har de haft svært ved at få Socialdemokratiet til at ændre kurs.

Det vil endnu en gang blive udkrystalliseret, når Folketinget i denne uge vedtager en ændring af loven, som skal træde i kraft fra næste måned. Den betyder, at udlændinge, som har haft fuldtidsarbejde i to år hos den samme arbejdsgiver, alligevel kan få lov til at blive i Danmark, så længe de er i arbejde.

Oppositionen har ganske vist kaldt forslaget for et kæmpe løftebrud. De øvrige partier i rød blok forsøger at sælge lovændringen som en stor sejr. Men spørgsmålet er dog, hvor stor en betydning forslaget får i sidste ende.

Svaret på det spørgsmål kom udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye måske selv med, da partierne førstebehandlede lovforslaget 14. maj. Hans ministerium havde undersøgt, hvor mange af de flygtninge, der de seneste år har fået inddraget deres opholdsgrundlag, som egentlig har haft to års beskæftigelse hos den samme arbejdsgiver.

Tallene viste, at fra 2016 til 2018 var der blevet inddraget 484 opholdstilladelser til flygtninge, og ud af de 484 var der kun tre, der havde haft et arbejde i to år hos den samme arbejdsgiver forud for afgørelsen. Som Mattias Tesfaye selv konkluderede:

”På den ene side kan man jo sige, at der så nok ikke er så mange flygtninge, der kommer til at bruge den her ordning. På den anden side fortæller det også noget om, hvor helt ufattelig trist og dårligt det desværre stadig væk går med at få nyankomne flygtninge i beskæftigelse.”



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE


Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE
Forrige artikel Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg Næste artikel Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.