Fem spørgsmål der kan gøre dig til en bedre leder

Hvis man skal lede andre, kræver det, at man kan lede og kender sig selv. Her er fem enkle spørgsmål, der kan gøre ledere skarpere på sig selv.

Både i mit eget liv og i forhold til de mange ledere, jeg møder gennem mit konsulentarbejde, har jeg længe været optaget af, hvad et godt personligt lederskab i grunden er, og ikke mindst hvordan man udøver det i en travl og krævende hverdag. Med andre ord: Hvordan er man en god chef for sig selv, ikke kun i sit arbejdsliv men også i livet generelt?

Hvis man skal lede andre, må man først og fremmest kunne lede sig selv. Og at lede sig selv fordrer nødvendigvis et kendskab til sig selv. ’Kend dig selv’, som der stod over indgangen til Delphi-templet. Men hvad er det, man skal kende for at udøve et godt personligt lederskab?

For noget tid siden faldt jeg i en lufthavn over en pamflet genudgivet af Harvard Business Review i 2008. Den lille bog var skrevet af managementguruen Peter Drucker og havde titlen ’Managing Oneself’, at lede sig selv. Den er skrevet i 1999 på et sent tidspunkt i Druckers liv (han blev født i 1909 og døde i 2005), så jeg ser bogen som en form for opsamling af, hvad han har lært om det personlige lederskab. Drucker opstiller fem essentielle spørgsmål, som han mener man bør kende svarene på:


  1. Hvad er dine styrker?

  2. Hvordan arbejder du bedst?

  3. Hvad er dine værdier?

  4. Hvor hører du til?

  5. Hvad er dit bidrag?


Jeg benytter ofte disse spørgsmål på forskellig vis i mit daglige arbejde som ledelseskonsulent og supervisor. Noget, der har overrasket mig, er, at mange ledere har svært ved at besvare spørgsmålene. Det er først gennem vedholdenhed omkring spørgsmålene, at vi får skabt egentlig refleksion og nogle udbytterige samtaler, hvor lederen ofte får helt nye erkendelser.

I det følgende vil jeg dvæle lidt ved Druckers spørgsmål.

1. Hvad er dine styrker?

Druckers første pointe er, at det er vigtigt at have fokus på sine styrker. Men hvordan finder man ud af, hvilke styrker man har? Det kan i mine øjne kun lade sig gøre med feedback fra omgivelserne. Feedback er noget, vi alle har brug for, men det er min erfaring, at mange ledere har svært ved at bede om den – og sommetider gør alt for at undvige den.

Jeg tror, der er to organisatoriske udfordringer, man skal have tacklet, for at feedback virker. For det første er det forståelsen af og tilliden til formålet, dvs. hvorfor der arbejdes med feedback. At det ikke handler om at finde fejl og pille nogen ned, men at det handler om at støtte hinandens, og dermed organisationens, udvikling.

For det andet mener jeg, at der skal arbejdes med, hvordan man giver feedback. Den anerkendende feedback baserer sig på den antagelse, at det, vi giver vores opmærksomhed, det giver vi liv. Med andre ord: Hvis vi fokuserer på styrkerne, så vokser de, og hvis vi udelukkende fokuserer på svaghederne, ja, så er det dem, der vokser.

Denne forståelse synes jeg svarer meget fint til Druckers antagelse om, at mennesker ikke performer ud fra deres svagheder, men netop performer ud fra deres styrker, og at man derfor skal fokusere på at vedligeholde og udvikle sidstnævnte.

2. Hvordan arbejder du bedst?

Vi skaber resultater på forskellige måder. Mennesker er forskellige, og således er også måden, hvorpå vi skaber resultater. Drucker mener, at den måde, man går til opgaver på, er individuel og ikke ændrer sig meget gennem arbejdslivet. Det er også min generelle oplevelse. Nogle elsker at arbejde lige op til deadline og performer bedst på den måde. Andre har brug for overblik og tydelig planlægning. Jeg tror således ikke, at der findes en standard for det. Det kan derfor være en god ide at undersøge, hvornår man oplever sig i flow, når man løser en opgave, og hvad der bidrager til den følelse. Også her kan det være brugbart, hvis man i organisationen arbejder med anerkendende feedback.

3. Hvad er dine værdier?

Mens Druckers første to spørgsmål er anerkendende af natur, så oplever jeg, at de sidste tre spørgsmål om værdier, tilhørsforhold og bidrag har et eksistentielt islæt. Psykiateren Viktor Frankl var af den overbevisning, at mennesker er drevet af mening (og ikke af drifter, som Sigmund Freud mente), og at vi bedre kan håndtere livets situationer, hvis vi kender vores værdimæssige ståsted.

Mange organisationer har været gennem værdimøllen, hvor organisationen skal bindes sammen af nogle få, udvalgte kerneværdier. Det er ikke dem Drucker refererer til her. Derimod peger han på de dybe personlige værdier, der udtrykker, hvad der er afgørende vigtigt for os hver især.

4. Hvor hører jeg til?

Dette spørgsmål har i høj grad både med ens rolle og med det fysiske og psykiske arbejdsmiljø at gøre. I min egen karriere er spørgsmålet om, hvor jeg hører til, især opstået, når jeg ikke har følt mig glad og tilfreds med og i mit arbejde. I de tilfælde har jeg oplevet det meget berigende at stille dette spørgsmål for at skifte fokus fra utilfredshed til fordel for, hvad jeg gerne vil – og fokus på, hvordan jeg kommer derhen. Druckers fjerde spørgsmål bygger på sin vis oven på de første tre ved at sætte fokus på, hvor mine styrker og min måde at performe på bedst kommer i spil, og i hvilke sammenhænge mine personlige værdier bedst finder resonans med fællesskabets.

5. Hvad er mit bidrag?

Der er mange, der bruger mere end halvdelen af deres voksne, vågne liv på deres arbejde. Jeg kan næsten ikke forestille mig noget mere deprimerende og meningsløst end at have brugt sit arbejdsliv på noget, som ikke har været ud fra ønsket om, og forsøget på, at bidrage til en bedre verden, hvor ’lokal’ den verden så end måtte være. Man kan bidrage på mange måder. Det handler måske ikke så meget om, hvad du laver, men mere om hvordan du gør det. Gør du en positiv forskel for dine kolleger, dine kunder, dine samarbejdspartnere? Og på hvilken måde?

Afsluttende

De fem spørgsmål er ikke kun brugbare til selvevaluering i det personlige lederskab, for svarene på dem har stor betydning for niveauet af den enkelte ansattes engagement, oplevelse af meningsfuldhed, performance og engagement. Enhver organisation vil derfor have en naturlig interesse i, at de ansatte selv kender deres svar på de fem spørgsmål, og ikke mindst at nærmeste leder og kolleger kender til og går i dialog om dem.

Der er således mange måder, hvorpå en organisation kan benytte spørgsmålene fremadrettet. Hvis man for eksempel er en ny ledergruppe, kan de bruges til at lære hinanden at kende og dermed styrke sammenhængskraften, den fælles retning og meningsfuldheden. Det vil også være oplagt, at HR-afdelingen eller den enkelte leder screener og tilpasser de dialogark, man benytter til medarbejderudviklingssamtaler, teamudviklingssamtaler og lederudviklingssamtaler.

Forrige artikel Liberalisering skader den nationale identitet Næste artikel Hvorfor er vi ikke bare enormt stolte?
Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.