Fem spørgsmål der kan gøre dig til en bedre leder

Hvis man skal lede andre, kræver det, at man kan lede og kender sig selv. Her er fem enkle spørgsmål, der kan gøre ledere skarpere på sig selv.

Både i mit eget liv og i forhold til de mange ledere, jeg møder gennem mit konsulentarbejde, har jeg længe været optaget af, hvad et godt personligt lederskab i grunden er, og ikke mindst hvordan man udøver det i en travl og krævende hverdag. Med andre ord: Hvordan er man en god chef for sig selv, ikke kun i sit arbejdsliv men også i livet generelt?

Hvis man skal lede andre, må man først og fremmest kunne lede sig selv. Og at lede sig selv fordrer nødvendigvis et kendskab til sig selv. ’Kend dig selv’, som der stod over indgangen til Delphi-templet. Men hvad er det, man skal kende for at udøve et godt personligt lederskab?

For noget tid siden faldt jeg i en lufthavn over en pamflet genudgivet af Harvard Business Review i 2008. Den lille bog var skrevet af managementguruen Peter Drucker og havde titlen ’Managing Oneself’, at lede sig selv. Den er skrevet i 1999 på et sent tidspunkt i Druckers liv (han blev født i 1909 og døde i 2005), så jeg ser bogen som en form for opsamling af, hvad han har lært om det personlige lederskab. Drucker opstiller fem essentielle spørgsmål, som han mener man bør kende svarene på:


  1. Hvad er dine styrker?

  2. Hvordan arbejder du bedst?

  3. Hvad er dine værdier?

  4. Hvor hører du til?

  5. Hvad er dit bidrag?


Jeg benytter ofte disse spørgsmål på forskellig vis i mit daglige arbejde som ledelseskonsulent og supervisor. Noget, der har overrasket mig, er, at mange ledere har svært ved at besvare spørgsmålene. Det er først gennem vedholdenhed omkring spørgsmålene, at vi får skabt egentlig refleksion og nogle udbytterige samtaler, hvor lederen ofte får helt nye erkendelser.

I det følgende vil jeg dvæle lidt ved Druckers spørgsmål.

1. Hvad er dine styrker?

Druckers første pointe er, at det er vigtigt at have fokus på sine styrker. Men hvordan finder man ud af, hvilke styrker man har? Det kan i mine øjne kun lade sig gøre med feedback fra omgivelserne. Feedback er noget, vi alle har brug for, men det er min erfaring, at mange ledere har svært ved at bede om den – og sommetider gør alt for at undvige den.

Jeg tror, der er to organisatoriske udfordringer, man skal have tacklet, for at feedback virker. For det første er det forståelsen af og tilliden til formålet, dvs. hvorfor der arbejdes med feedback. At det ikke handler om at finde fejl og pille nogen ned, men at det handler om at støtte hinandens, og dermed organisationens, udvikling.

For det andet mener jeg, at der skal arbejdes med, hvordan man giver feedback. Den anerkendende feedback baserer sig på den antagelse, at det, vi giver vores opmærksomhed, det giver vi liv. Med andre ord: Hvis vi fokuserer på styrkerne, så vokser de, og hvis vi udelukkende fokuserer på svaghederne, ja, så er det dem, der vokser.

Denne forståelse synes jeg svarer meget fint til Druckers antagelse om, at mennesker ikke performer ud fra deres svagheder, men netop performer ud fra deres styrker, og at man derfor skal fokusere på at vedligeholde og udvikle sidstnævnte.

2. Hvordan arbejder du bedst?

Vi skaber resultater på forskellige måder. Mennesker er forskellige, og således er også måden, hvorpå vi skaber resultater. Drucker mener, at den måde, man går til opgaver på, er individuel og ikke ændrer sig meget gennem arbejdslivet. Det er også min generelle oplevelse. Nogle elsker at arbejde lige op til deadline og performer bedst på den måde. Andre har brug for overblik og tydelig planlægning. Jeg tror således ikke, at der findes en standard for det. Det kan derfor være en god ide at undersøge, hvornår man oplever sig i flow, når man løser en opgave, og hvad der bidrager til den følelse. Også her kan det være brugbart, hvis man i organisationen arbejder med anerkendende feedback.

3. Hvad er dine værdier?

Mens Druckers første to spørgsmål er anerkendende af natur, så oplever jeg, at de sidste tre spørgsmål om værdier, tilhørsforhold og bidrag har et eksistentielt islæt. Psykiateren Viktor Frankl var af den overbevisning, at mennesker er drevet af mening (og ikke af drifter, som Sigmund Freud mente), og at vi bedre kan håndtere livets situationer, hvis vi kender vores værdimæssige ståsted.

Mange organisationer har været gennem værdimøllen, hvor organisationen skal bindes sammen af nogle få, udvalgte kerneværdier. Det er ikke dem Drucker refererer til her. Derimod peger han på de dybe personlige værdier, der udtrykker, hvad der er afgørende vigtigt for os hver især.

4. Hvor hører jeg til?

Dette spørgsmål har i høj grad både med ens rolle og med det fysiske og psykiske arbejdsmiljø at gøre. I min egen karriere er spørgsmålet om, hvor jeg hører til, især opstået, når jeg ikke har følt mig glad og tilfreds med og i mit arbejde. I de tilfælde har jeg oplevet det meget berigende at stille dette spørgsmål for at skifte fokus fra utilfredshed til fordel for, hvad jeg gerne vil – og fokus på, hvordan jeg kommer derhen. Druckers fjerde spørgsmål bygger på sin vis oven på de første tre ved at sætte fokus på, hvor mine styrker og min måde at performe på bedst kommer i spil, og i hvilke sammenhænge mine personlige værdier bedst finder resonans med fællesskabets.

5. Hvad er mit bidrag?

Der er mange, der bruger mere end halvdelen af deres voksne, vågne liv på deres arbejde. Jeg kan næsten ikke forestille mig noget mere deprimerende og meningsløst end at have brugt sit arbejdsliv på noget, som ikke har været ud fra ønsket om, og forsøget på, at bidrage til en bedre verden, hvor ’lokal’ den verden så end måtte være. Man kan bidrage på mange måder. Det handler måske ikke så meget om, hvad du laver, men mere om hvordan du gør det. Gør du en positiv forskel for dine kolleger, dine kunder, dine samarbejdspartnere? Og på hvilken måde?

Afsluttende

De fem spørgsmål er ikke kun brugbare til selvevaluering i det personlige lederskab, for svarene på dem har stor betydning for niveauet af den enkelte ansattes engagement, oplevelse af meningsfuldhed, performance og engagement. Enhver organisation vil derfor have en naturlig interesse i, at de ansatte selv kender deres svar på de fem spørgsmål, og ikke mindst at nærmeste leder og kolleger kender til og går i dialog om dem.

Der er således mange måder, hvorpå en organisation kan benytte spørgsmålene fremadrettet. Hvis man for eksempel er en ny ledergruppe, kan de bruges til at lære hinanden at kende og dermed styrke sammenhængskraften, den fælles retning og meningsfuldheden. Det vil også være oplagt, at HR-afdelingen eller den enkelte leder screener og tilpasser de dialogark, man benytter til medarbejderudviklingssamtaler, teamudviklingssamtaler og lederudviklingssamtaler.

Forrige artikel Liberalisering skader den nationale identitet Næste artikel Hvorfor er vi ikke bare enormt stolte?

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.