På overfladen virker vælgerhavet ganske vist roligt.

Positionerne mellem rød og blå blok står næsten blikstille. De røde partier bevarer måned efter måned et lille men stabilt forspring. Faktisk er der så stille på overfladen, at, hvis der var folketingsvalg i dag, ville et historisk lavt antal vælgere vandre over midten for at stemme på et parti fra den anden blok.

Men under overfladen gemmer der sig en helt anden og langt mere dramatisk virkelighed. Her er vælgerhavet i oprør med kraftige vælgerstrømme internt i både rød og blå blok.

Vælgere i begge blokke skifter politiske partier som aldrig før. Næsten fire ud af ti vælgere – 37 pct. – ville stemme på et andet parti, hvis der var valg i morgen sammenlignet med 2015. Det er kun en smule færre end ved det berømte Jordskredsvalg i 1973. De vandrer bare ikke over midten. De bliver inden for blokken.

De danske vælgeres vandringer fremgår af en stor opgørelse, som en af landets førende valgforskere, professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet, har udført for Altinget og Mandag Morgen.

”Vi oplever for øjeblikket, at vælgerne har en meget, meget stærk blokidentitet. De er ret bevidste om, hvor de hører hjemme. Uanset om det er rød eller blå blok. Hvis vi tager de seneste meningsmålinger for gode varer, står vi nu i en situation, hvor det bliver den mindste vandring af vælgere over midten ved et folketingsvalg i løbet af de sidste 50 år, som sikrer et rødt flertal. Samtidig ser andelen af partiskiftere ud til at blive en af de højeste, vi nogensinde har målt,” siger Kasper Møller Hansen.

Hans opgørelse bygger på et kvalitetsvægtet gennemsnit af meningsmålinger kombineret med mere end 10.000 Gallup-interviews hvert eneste kvartal. 

Den 3. højeste andel

Antallet af vælgere, som skifter politisk parti fra et valg til det næste, er generelt steget de senere år. Ved valget i 2015 skiftede hele 42 pct. af vælgerne parti. Det var den næsthøjeste andel, som valgforskerne har målt i de næsten 50 år, hvor de har kigget vælgerne over skulderen for at følge deres vandringer. Se figur 1.

Kun det historiske Jordskredsvalg i 1973 overgår det seneste valg. Her skiftede 44 pct. af vælgerne parti. Mere end hvert tredje folketingsmedlem blev udskiftet dengang.

Og den massive vælgervandring betød, at tre nye partier – Fremskridtspartiet, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti – blev valgt ind i Folketinget for første gang nogensinde, mens de to lidt ældre partier – Kommunisterne og Retsforbundet – også kom ind igen efter en periode ude i kulden.

Tendensen med de mange partiskiftere ser ud til at fortsætte. Hvis meningsmålingerne står til troende, vil det kommende folketingsvalg betyde, at den tredjehøjeste andel af vælgere – 37 pct. – skifter parti og dermed cementerer de senere års udvikling. 

Denne gruppe af vælgere omfatter f.eks. også de folk, som lå på sofaen i 2015, men som nu gerne vil stemme eller omvendt nu foretrækker sofaen frem for at stemme, som de gjorde ved sidste valg.

Prognosen viser også, at lidt mere end halvdelen, 56 pct. af vælgerne, vil stemme på det samme parti som ved valget i 2015. De sidste 7 pct. bliver liggende på sofaen, ligesom de gjorde ved valget i 2015.

Kun fire ud af 100 vælgere skifter blok

Selv om så mange vælgere skifter parti, sker det altså først og fremmest inden for blokkene.

”Vælgerne virker meget reflektive i deres valg. De flytter sig gerne små politiske skridt. Men de vil ikke flytte sig helt over på den anden side af midten,” siger Kasper Møller Hansen.

Som meningsmålingerne står lige nu, vil 3,8 pct. af vælgerne vandre over midten og stemme på et parti fra den anden blok end den, de støttede ved det seneste valg. Heraf vil 2,6 pct. skifte fra blå til røde partier, mens kun 1,2 pct., skifter den anden vej fra rød til blå.

Men blokkene står så tæt, at selv dette lille skvulp i vælgerhavet er nok til, at flertallet tipper og Mette Fredriksen kan vælte Lars Løkke Rasmussen af tronen som landets statsminister. Selv om netto gevinsten for rød blok altså bare er på sølle 1,4 pct. af vælgerne – svarende til knap 60.000 mennesker.

”Det er det laveste antal blokvandrere, vi nogensinde har målt. Og det, til trods for at vi har et helt nyt parti med Nye Borgerlige, et relativt nyt parti med Alternativet, og at der nu er flere partier at vælge mellem end længe set,” siger Kasper Møller Hansen. 

Til sammenligning skiftede dobbelt så mange – 7,7 pct. af vælgerne – mellem blokkene ved det seneste valg i 2015. Dengang gik strømmen den modsatte vej: 4,9 pct. vandrede fra røde til blå partier, mens kun 2,8 pct. gik fra blå til røde partier. Nettogevinsten for blå blok var altså bare på 2,1 pct. Men det var nok til, at flertallet skiftede, så den blå Lars Løkke Rasmussen vippede den røde Helle Thorning-Schmidt af tronen.

Vælgerne er stabile – partierne flytter sig

Nu kunne man jo godt fristes til at tro, at det er vælgerne, som skifter holdning i samme takt som vejret skifter. Men det er ikke tilfældet. Det er mere partierne, der flytter sig, understreger Kasper Møller Hansen.

”En stor del af de bevægeligheder, vi ser inden for blokkene, er et udtryk for, at partierne bevæger sig, og at der kommer nye spillere til. Vælgerne er overraskende stabile. Når vi måler vælgerne på holdninger til alle mulige politiske emner over tid, er de meget, meget stabile. De flytter sig ikke særlig meget. De reagerer bare på det, der foregår i det politiske rum. For partierne flytter sig rundt af strategiske årsager,” siger Kasper Møller Hansen.

Som et eksempel peger han på de store forandringer, der er sket de senere år blandt partierne i både blå og rød blok.

I blå blok trådte først Liberal Alliance ind på scenen med sin liberale økonomiske politik, som de andre borgerlige partier skulle lære at tage bestik af. Nu er turen kommet til det muslimkritiske Nye Borgerlige. Det suger stort set alle sine vælgere fra de øvrige blå partier – primært Dansk Folkeparti og Liberal Alliance – og har fået specielt Dansk Folkeparti til at skrue op for sine stramninger på udlændingeområdet.

Da Lars Løkke Rasmussen og Venstre peakede i sommeren 2012, stod partiet til at få 34 pct. af stemmerne. Siden har vælgerne reageret kraftigt på Løkkes mange møgsager som manglende styr på bilag, flyrejser på 1. klasse, tøjindkøb på partiets regning og et turbulent formandsopgør. Det har kostet på vælgerkontoen.

I dag står partiet til at få godt 18 pct. af stemmerne – en smule under valgresultatet fra 2015. Men de fleste vælgere er blevet i blå blok. Og trods den massive vælgervandring gennem årene er der næsten dødt løb mellem Løkke og Mette Frederiksen om at blive Danmarks nye statsminister.

DF’s smertetærskel

Specielt Dansk Folkeparti har tabt mange vælgere siden efteråret 2016, da først Nye Borgerlige kom på banen, og partiet samtidig blev taget med fingrene nede i kagedåsen i sagen om EU-midler.

Partiet står til at tabe næsten hver femte vælger siden det historisk flotte valg i 2015, hvor det fik 21,1 pct. af stemmerne. Partiet bløder især til Nye Borgerlige. Partiets gruppeformand Peter Skaarup er dog fortrøstningsfuld.

”Vi har ikke mistet nogle vælgere endnu. Det er kun på valgdagen, vi vinder eller taber vælgere. Vi er nødt til at lade vælgerne tale og vil være meget ydmyge overfor valgresultatet,” siger Peter Skaarup.

Hvis I får et valgresultat på 17-18 pct., vil det så afholde jer fra at gå ind i en eventuel regering sammen med Venstre?

”Det kommer helt an på situationen. Hvis vi føler, at de synspunkter, vi står for, har vundet valget, og at vi står i en gunstig position med op imod hver femte vælger, vil vi gerne indtræde i en regering, hvis der bliver borgerligt flertal,” siger Peter Skaarup.

S taber vælgere ud ad bagdøren

Det samme mønster ser vi i rød blok. Også her har vælgerne gennem de senere år vandret rundt mellem partierne uden for alvor at skifte over til blå blok. Lad os tage nogle eksempler:

Da SF gik med i Thorning-regeringen, måtte partiet sluge så mange kameler, at det var tæt på den totale nedsmeltning, og vælgerne flygtede i hobetal til andre røde partier. Så dukkede Alternativet pludselig op på scenen med et nyt bud på samfundets største udfordringer. Det sugede masser af vælgere i en periode.

Siden fulgte møgsag på møgsag og Alternativet var pludselig ikke så alternative mere. Og Socialdemokratiets dramatiske kursskifte på udlændingeområdet har suget nogle vælgere ind ad hoveddøren fra blå blok.

Men Mette Frederiksen har sagt farvel til lige så mange vælgere ud ad bagdøren til de andre partier i rød blok, som ikke længere kunne lide lugten i det socialdemokratiske bageri.

”Når et stort parti som Socialdemokratiet flytter sig på udlændingeområdet, bliver der mere plads til dem på bagsmækken. Det har specielt De Radikale og SF udnyttet strategisk til at suge nogle af de frafaldne S-vælgere op. Og det er et eksempel på, at det mere er partierne, som skubber vælgerne, end det er vælgerne, som har fået nye holdninger. De er faktisk meget stabile og meget bloktro,” siger Kasper Møller Hansen.

Lav opbakning til de fire gamle

Som Mandag Morgen har beskrevet i denne uge, er det ifølge meningsmålinger lykkedes Socialdemokratiet og De Radikale at få næsten 60.000 vælgere hevet over midten fra de blå partier – svarende til ca. 1,4 pct. af vælgerne.

Udlændingepolitikken er den primære årsag til denne vælgervandring. Det har indtil nu været en sikker vinder for de blå partier. Men nu er det overraskende de røde partier, som har formået at få gjort udlændingepolitikken til sin vindersag. Og det gør nu Mette Frederiksen til favorit til at blive Danmarks næste statsminister.

Kasper Møller Hansen prognose viser dog også, at opbakningen til de fire gamle partier – Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre – fortsat er ekstremt lav.

De fire partier fik med sine bare 54 pct. af stemmerne ved valget i 2015 det dårligste valg i over 100 år og måtte nøjes med 95 mandater. Det var den foreløbige kulmination på en tendens, der har udviklet sig siden valget i 1990. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes ved det kommende valg.

Her står de fire partier til at få 97 mandater tilsammen. Det er ganske vist en lille fremgang på to mandater. Men det vil fortsat betyde, at de fire gamle partier kan se frem til at få deres næstdårligste resultat i Danmarkshistorien. Og alligevel bliver der kun flyttet marginalt på magtbalancen i dansk politik. For som Kasper Møller Hansen konkluderer:

”Når jeg taler med udlændinge, har de meget svært ved at forstå, hvordan vi danskere kan navigere i det her politiske system med så mange forskellige politiske partier. De synes, at det må være vildt forvirrende. Men når kun 1,4 pct. af vælgerne netto ser ud til at vandre over midten, viser det jo netop, at alle ti partier med sine små ryk hist og pist er med til at skabe et meget stabilt system.”

Det næste folketingsvalg skal afholdes senest den 17. juni næste år, men statsminister Lars Løkke Rasmussen kan udskrive det når som helst.