Flertal af læger ved ikke, hvordan patienterne oplever behandlingen

Overlæge og rygkirurg Mikkel Andersen tilhører et mindretal i det danske sundhedssystem. På hans afdeling, Rygkirurgisk Sektor i Middelfart, har man i flere år systematisk spurgt patienterne om deres smerter og funktionsevne både før og efter operation. Svarene har blandt andet været med til at fjerne dårlig behandling og dermed øge patienternes livskvalitet.

“Nogle gange mener jeg faktisk, at arbejdet med de her data er den vigtigste del af mit arbejde. Det er med til at sikre, at vi holder fokus på kvaliteten,” siger Mikkel Andersen.

På trods af rygkirurgernes gode erfaringer med systematisk at inddrage patienternes oplevelser af resultatet af behandlingen benytter kun syv andre lægefaglige specialer sig af samme fremgangsmåde. Det viser Mandag Morgens gennemgang af 49 lægefaglige kvalitetsdatabaser. Mens 41 af databaserne alene offentliggør objektive data, som f.eks. om patienten har fået en blodtransfusion under en operation, indeholder kun 8 data om patienternes oplevelse af behandlingen. På trods af årtiers snak om patienten i centrum ved langt de fleste læger på sygehusene reelt ikke, om en operation har forbedret patientens livskvalitet eller ej.

At det forholder sig sådan kommer ikke bag på Bent Hansen, formand for Danske Regioner. Men det skal der laves om på, bebuder han.

“Uanset hvilken sygdom det handler om, skal behandlingen tilrettelægges efter patientens livskvalitet. Og det skal vi også måle på,” siger den politisk ansvarlige for landets sygehuse.

Langt de fleste læger og afdelinger på landets sygehuse ved ikke, hvordan patienterne oplever behandlingens resultat. Virkningen svæver i det uvisse, fordi kun et fåtal systematisk beder patienterne om at vurdere, om behandlingen f.eks. har formindsket smerter eller forbedret førlighed. Kun yderst få læger ved derfor, hvordan det går patienterne et eller to år efter en behandling.

Af samme grund ved lægerne f.eks. ikke, om patienterne har smerter efter en operation i hoften, eller om han eller hun kan gå op ad trapper eller sidde på en stol uden smerter. Hidtil har kræftlæger f.eks. heller ikke spurgt mandlige patienter, om de har problemer med rejsningen eller vandladning efter en prostataoperation. Alt sammen eksempler på forhold, der betyder meget for patienternes livskvalitet.

Igennem snart 20 år har politikere i regioner og folketing talt om et sundhedsvæsen med patienten i centrum. Alligevel spørger langt de fleste læger ikke patienterne om, hvordan de oplever behandlingen.

Login