Døren til post- og kurérmarkedet står pivåben for alle med en bil og et kørekort. Mens køretøjer over 3,5 ton, der kører med post, pakker og andet gods, er underlagt godskørselsloven, som stiller en lang række krav til vognmænd og deres chauffører, kan pakke- og kurérvirksomheder med mindre biler, der udfører samme opgaver, trille stille og roligt uden om lovgivningen.

“Enhver kan sætte sig ind i sin bil og tjene penge på pakketransport. Man skal ikke overholde køre- og hviletidsbestemmelser, stille sikkerhedskapital eller gennemføre nogen form for chaufføruddannelse,” siger Flemming Overgaard, forhandlingssekretær i 3F Transportgruppen, som kalder det nuværende post- og kurérmarked for et ’cowboyland’.

Et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og SF besluttede i maj 2016 at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der skal sikre, at varebiler under 3,5 ton omfattes af regulering, ligesom tilfældet er med biler over 3,5 ton i godskørselsloven.

I kølvandet på beslutningsforslaget nedsatte den tidligere transportminister Hans Christian Schmidt (V) et såkaldt varebilsudvalg med aktører fra branchen og eksperter til at se på sagen. Udvalget kom med sine anbefalinger i juni i år. Se tekstboks.

Kører uden overenskomst

3F Transportgruppen organiserer ca. 52.000 medlemmer, hvoraf en stor del er chauffører. Sort arbejde, social dumping og manglende sikkerhed på vejene er nogle af de problemstillinger, som Flemming Overgaard ridser op som konsekvens af den manglende regulering af post- og kurérområdet. 

”Vi oplever, at vores medlemmer bliver udkonkurreret af kolleger i branchen, der ikke er overenskomstdækket. Mens mine medlemmer skal holde pause, kan de andre chauffører køre videre, og det presser den lige konkurrence i branchen,” siger Flemming Overgaard.

Ifølge 3F er provisionskørsel, dvs. at chaufføren aflønnes ud fra provision i stedet for fast timeløn, ikke tilladt for vogne over 3,5 ton, fordi det er konkurrenceforvridende. Derfor er det nødvendigt med lovgivning for de mindre biler for at imødekomme samme problemstilling, mener fagforbundet.

Omvendt frygter transportvirksomheder og vognmænd, at lovgivning, regler og krav vil gøre det mere besværligt at drive kurérvirksomhed. I brancheorganisationen DTL – Danske Vognmænd har man forstået skriften på væggen og indstillet sig på, at der efter alt at dømme vil komme lovgivning på området for mindre varebiler. Derfor opfordrer man politikerne til ikke at presse reguleringen for hurtigt igennem.

“Vi ønsker ikke samme reguleringer på små varevogne, som der er på lastbiler i godskørselsloven. Vi går ind for reguleringer, men i en light-version i forhold til de gældende regler for lastbiler. Og så er det vigtigt for os, at virksomhederne får god tid til at indfase de nye regler,” siger adm. direktør i DTL, Erik Østergaard.

Et marked i opbrud

Traditionelt er det meste godstransport foregået med store lastbiler, og store dele af det marked har ligget hos PostNord, der ejes i fællesskab af den danske (40 pct.) og svenske stat (60 pct.). I dag er markedet i højere grad fordelt på flere mindre virksomheder og flåder af mange små biler under 3,5 ton. Denne udvikling skyldes bl.a. samfundets stigende behov for hurtige leverancer og teknologiens muligheder for smarte løsninger, men den gør det samtidig umuligt for myndighederne at kontrollere virksomhederne og deres chauffører.

Nye tiltag udfordrer allerede kurérbranchen som f.eks. den Uber-lignende danske app Mover. Her kan ganske almindelige mennesker med et kørekort og en bil lade sig registrere og så at sige gå ind fra gaden og agere fragtmand og tjene en skilling på det.

LÆS OGSÅ: Tech-virksomhed vil kurere kurérbranchens udfordringer

“Det er nødvendigt at regulere markedet, så der også er chaufførjob derude i fremtiden, som folk rent faktisk kan leve af, uden at de må gå fra hus og hjem. Vores medlemmer har krav på at vide, om de er købt eller solgt, og derfor må politikerne på banen,” siger Flemming Overgaard.

Regulering fra politisk hold vil dog medføre, at nye virksomheder som f.eks. Mover får svært ved at etablere sig på det danske marked i fremtiden, påpeger Martin Christian Hansen, direktør og medstifter af Mover.

“Mange af vores chauffører kører fragtkørsel som en sidebeskæftigelse. Hvis vi skal til at stille krav om uddannelse og en masse tidskrævende regler, vil det ikke længere være interessant at køre for os,” siger Martin Christian Hansen.

PostNord satser på pakker

E-handel er den største enkeltstående årsag til væksten i kurérbranchen. I 2016 købte danskerne ifølge Foreningen for Dansk Internethandel, FDIH, for over 100 mia. kr. på internettet. Det er mere end en fordobling sammenlignet med 2010, og markedet forventes at vækste yderligere. Den øgede handel har resulteret i større efterspørgsel på hurtig fragt og dermed givet grobund for de nye post- og kurérvirksomheder. Se figur 1.

Ifølge Danmarks Statistik havde det danske brev- og pakkemarked en årlig omsætning på mere end 15 mia. kr. i 2015. Der findes ikke opgørelser, der viser, hvordan de 15 mia. kr. fordeler sig på henholdsvis breve og pakker.

Til gengæld er pakkemarkedet et af de forretningsområder, som PostNord satser på i bestræbelserne på at få vendt koncernens enorme underskud, der i 2016 lød på 1,5 mia. kr. Den negative tendens er fortsat i første halvår af 2017, hvor underskuddet rundede den halve milliard, hvilket har fået PostNord til at bede politikerne om en kapitalindsprøjtning på 2,3 mia. kr., der skal anvendes til en rekonstruktion af virksomheden.

”Vi skal ændre hele vores kultur, og derfor er vores hovedfokus på pakkehåndtering og smarte løsninger for vores kunder. Det kræver en kæmpe omstilling af virksomheden, og derfor har vi bl.a. bedt politikerne om penge til at medfinansiere afskedigelse af medarbejdere, som desværre også er en nødvendig del af omstillingsplanen,” siger Peter Kjær Jensen, adm. direktør for PostNord Danmark.

Selv om det går PostNord dårligt samlet set, har forretningsområdet for pakker været i vækst i de senere år. Siden 2013 har den årlige vækst således ligget på 9-12 pct. 

Men netop det nuværende fravær af love og regler for de mindre varebiler risikerer ifølge PostNord-direktøren at punktere de ambitioner.

“Vi vil hellere end gerne operere på et marked med lige konkurrencevilkår, men branchen er mange steder gennemsyret af chauffører, der kører på rigtig dårlige vilkår. Nogle af vores konkurrenter omgår loven systematisk, måske uden at bryde den,” siger Peter Kjær Jensen, der efterspørger politisk indgriben, der kan sikre en fair konkurrence. 

Hurtige konkurser

En anden problemstilling i post- og kurérbranchen er virksomhedernes ekstremt korte levetid. På blot seks år er den gennemsnitlige levetid for kurérvirksomheder, der går konkurs, faldet fra 7,4 år til lidt over 3 år. I alt måtte 228 post- og kurérvirksomheder dreje nøglen om i perioden 2009-2016. Se figur 2.

Spørger man 3F Transportgruppen, så er forklaringen på de mange konkurser, at nye spillere på markedet hurtigt får smag for pakkemarkedets høje vækstrater. Derfor ansætter virksomhederne ekstra chauffører for at imødekomme den stigende efterspørgsel, hvilket ofte resulterer i, at arbejdsforholdene kommer i anden række.

“Når vi så pålægger virksomhederne at tegne overenskomst for deres chauffører, ser vi tit, at de erklærer sig konkurs,” siger Flemming Overgaard fra 3F.

Konsekvenserne af et ureguleret marked rækker dog ud over de ansatte i virksomhederne, mener Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet. Ifølge ham kan det have en negativ effekt for hele branchen.

”Det er en balance mellem konkurrence og arbejdsvilkår. Er der regler for nogle, men ikke for andre, risikerer man at underminere sig selv og i værste fald konkurrencen på hele markedet,” siger Bent Greve.

Regering i mindretal

Det er netop denne holdning, der fik Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF og Alternativet til sidste år at stemme for socialdemokraternes beslutningsforslag om at vedtage regler for pakketransport for biler under 3,5 ton. Målet med lovgivningen er at sikre lige konkurrencevilkår, så markedet ikke bliver oversvømmet af sort arbejdskraft og social dumping, siger Kim Christiansen, transportordfører for Dansk Folkeparti.

“Det er en branche, der er i kraftig udvikling. Reguleringer skal skabe mere sikkerhed og stabilitet, men loven skal være på et niveau, så der også er plads til ufaglærte i branchen fremover,” siger Kim Christiansen, der forventer, at parterne finder en løsning inden årets udgang.

Det er dog ikke sikkert, at han behøver at vente så længe. På torsdag den 28. september har transport,- bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) nemlig indkaldt Folketingets transportordførere til et møde, hvor varebilsudvalgets forslag vil blive diskuteret. Manden bag beslutningsforslaget, postordfører Christian Rabjerg (S), håber, at mødet vil udmønte sig i konkrete lovændringer.

“Vi har en forventning om, at der bliver gjort noget konkret fra regeringens side, som imødekommer ønskerne i branchen og flertallet i Folketinget,” siger Christian Rabjerg.

I regeringspartiet Venstre er man dog ikke just positiv over for eventuelle reguleringer. Her går man til mødet i transportudvalget med et klart mål for øje.

“Vi møder op til forhandlingerne, for at færrest af disse forslag bliver vedtaget. Forslagene har ingen sikker effekt, og vi frygter, at det blot vil resultere i mere bureaukrati,” siger transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V), som dog anerkender, at regeringen får svært ved at overbevise flertallet.

Også transportministeren noterer sig, at der er et flertal uden om regeringen, men holder ellers kortene tæt til kroppen. 

”Der er som bekendt et flertal uden om regeringen, der ønsker en regulering på dette område. Da jeg endnu ikke har haft møde med de øvrige partiers transportordførere, kan jeg ikke kommentere på indholdet i et kommende lovforslag og dets konsekvenser for branchen”, siger Ole Birk Olesen i en skriftlig kommentar.

LÆS OGSÅ: Tech-virksomhed vil kurere kurérbranchens udfordringer