FN’s verdensmål – en del af virksomhedernes nye dna

De 17 verdensmålsdimensioner er det nye bæredygtighedsbegreb for virksomheder. Overalt i verden arbejdes der på at operationalisere og konkretisere FN’s verdensmål, så det bliver lettere for ledere at lede efter målene, at måle og registrere fremskridt og udarbejde regnskaber og årsrapporter.

Jeg lyttede til den adm. direktør for en dansk division af en international koncern. Han talte til alle medarbejdere i den danske del af organisationen. Overskriften for den strategidag, som han åbnede denne tidlige morgen i København, var ’bæredygtighed’.

”Vi er ved at omdefinere virksomhedens dna,” sagde han.

Og direktøren henviste i den forbindelse til, at et dna godt kan ændres over tid, og at det i hvert fald var, hvad der var ved at ske – og skulle ske – i denne virksomhed. Han talte om lokalt og globalt ansvar.

Han talte om de nulevende og fremtidige generationer i verden. Han talte om nødvendigheden af i fællesskab at udvikle nye strategier, og han understregede flere gange nødvendigheden af, at virksomheden kunne og skulle lære undervejs. Læring var noget fundamentalt i denne organisation. Den nye lærende organisation. 

Det slog mig, at her var en leder, der forstod, at vi lever i en ny tid. En leder, der ser behovet for udsyn og helhedssyn, ikke som bragesnak, men som realiteter i en ny virksomheds-, natur- og verdensforståelse.

En virksomhed er ikke længere en lukket maskine, der kører sit eget kortsigtede og snæversynede løb. En virksomhed, eller rettere sagt de virksomheder, der tilhører morgendagen, gør som denne leder: De udvikler, forbereder og gennemfører nye strategier, der indeholder et andet virksomheds-dna end det gamle. 

Alt dette var baggrunden for, at denne strategidag skulle indledes med to gæsteforedrag. Jeg skulle tale om FN’s 17 bæredygtighedsmål, verdensmålene, og Claus Skytte skulle tale om cirkulær økonomi. Efter disse to oplæg skulle alle deltagerne arbejde med virksomhedens nye strategi. I dette strategiarbejde deltog en kunstner – ikke bare for at pjatte lidt med nogle farver, men for at arbejde seriøst, kreativt og anderledes.

Nedbryd mentale mure

Jeg har aldrig hørt et sådant strategioplæg før – en ung, begavet, fremtidsbevidst og ansvarlig topleder. Og jeg må også føje til, vedrørende det kunstnerisk-kreative element: Kunstnere har en stor opgave, når det handler om at være med til at udtænke, udforme og udfolde de nye organisationstyper og strategier, der skal udgøre fremtidens bæredygtige organisationer.

Mentale og fysiske mure, så store som Den Kinesiske, skal nedbrydes og gennemhulles i de virksomheder, der skal være en del af fremtiden.

Jeg blev denne morgen i København også mindet om, at den fjerde industrielle revolution, som vi er og skal være optaget af, og som jo i langt overvejende grad fremstilles som et fysisk, digitalt og biologisk fænomen, også er et organisatorisk-ledelsesmæssigt fænomen.

Her er den store udfordring måske ikke længere at forstå aspekterne og potentialerne i den fjerde industrielle revolution, men i stedet at forstå, hvorledes vi udvikler både de nye kompetencer og intelligenser i mennesker og samfund og de nye organisations- og ledelsesformer, der skal være i stand til at (be-)gribe alt dette, således at det bl.a. udvikler sig til konkrete organisationer, hvor mennesker kan være, og som bidrager positivt til opnåelse af de 17 verdensmål.

Verdensmålene og de ni såkaldt planetariske grænser fra Stockholm Resilience Centre er den anden halvdel af det opgør, som den fjerde industrielle revolution er den første halvdel af.

Denne adm. direktør og denne virksomhed, som jeg holdt oplæg for, står i skærende kontrast til de virksomheder, der benytter bæredygtighedsbegrebet og de 17 verdensmål som anledning til endnu en gratis omgang i branding-hjulet. Det er der nogle virksomheder, der ikke kan lade være med.

Det er de samme virksomheder, der igennem flere år, undertiden flere årtier, har misbrugt og bidraget til at ødelægge CSR-begrebet om virksomheders samfundsansvar. De har skamredet, misfortolket og udnyttet CSR til at hive nogle ekstremt billige point hjem, men dog undertiden uden at omgivelserne har ladet sig snyde. Noget af dette var og er så dumt, at omgivelserne heldigvis gennemskuer det.

Alligevel bliver mange virksomheder ved med at snyde – nu også med verdensmålene. Der bør tages klar afstand fra dette. Disse virksomheder bør afsløres. Disse virksomheder, der med nogle få og simple greb ændrer deres hjemmesider og sætter de 17 verdensmåls ikoner og farver ind, og hokus-pokus så er disse virksomheder en del af verdensmålene. Selvfølgelig er det uacceptabelt og stærkt kritisabelt.

CSR nærmer sig FN-mål

Men som sagt: Nogle gange er det heldigvis tydeligt, at det er svindel. Hvis visse virksomheder lige pludselig har verdensmålene på deres hjemmesider, vil mange undre sig. Og hvis andre, f.eks. Danfoss eller Grundfos, erklærer deres tilslutning til verdensmålene, er der derimod ingen, der undrer sig.

Verdensmålene og CSR nærmer sig hinanden. Verdensmålene og de 17 verdensmålsdimensioner er det nye bæredygtighedsbegreb. Det er indtil videre ikke et klart og entydigt begreb, som man kan lave strategier og lederskab ud fra, men det kommer.

Overalt i verden er der i disse år organisationer, institutioner og andre, der på forskellige måder arbejder med at præcisere, operationalisere og konkretisere de 17 mål og de 169 delmål, som verdensmålene kan nedbrydes i, således at det bliver lettere for ledere dels at lede efter målene, dels at måle og registrere fremskridt og adfærd, og dels at rapportere og udarbejde regnskaber og årsrapporter i lande, kommuner, regioner og virksomheder. Det er det, der vil og er ved at ske nu – og det går hurtigt.

I de kommende år vil vi se mange dna-processer i private virksomheder. Virksomhedernes selv- og omverdensforståelse skal ændres og vil blive ændret.

Denne virksomhed – og i øvrigt mange andre virksomheder i verden – er i gang; det er ikke en nyhed, men det er og bør være en inspiration for de mange, dvs. de fleste, virksomheder, der endnu ikke er gået i gang.

Forrige artikel Hvis der blev uddelt OL-guld for samfundsmodeller ville Danmark vinde Hvis der blev uddelt OL-guld for samfundsmodeller ville Danmark vinde Næste artikel Mellem italienske valgløfter og økonomiske realiteter ligger en tikkende bombe Mellem italienske valgløfter og økonomiske realiteter ligger en tikkende bombe
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.