Jeg lyttede til den adm. direktør for en dansk division af en international koncern. Han talte til alle medarbejdere i den danske del af organisationen. Overskriften for den strategidag, som han åbnede denne tidlige morgen i København, var ’bæredygtighed’.

”Vi er ved at omdefinere virksomhedens dna,” sagde han.

Og direktøren henviste i den forbindelse til, at et dna godt kan ændres over tid, og at det i hvert fald var, hvad der var ved at ske – og skulle ske – i denne virksomhed. Han talte om lokalt og globalt ansvar.

Han talte om de nulevende og fremtidige generationer i verden. Han talte om nødvendigheden af i fællesskab at udvikle nye strategier, og han understregede flere gange nødvendigheden af, at virksomheden kunne og skulle lære undervejs. Læring var noget fundamentalt i denne organisation. Den nye lærende organisation. 

Det slog mig, at her var en leder, der forstod, at vi lever i en ny tid. En leder, der ser behovet for udsyn og helhedssyn, ikke som bragesnak, men som realiteter i en ny virksomheds-, natur- og verdensforståelse.

En virksomhed er ikke længere en lukket maskine, der kører sit eget kortsigtede og snæversynede løb. En virksomhed, eller rettere sagt de virksomheder, der tilhører morgendagen, gør som denne leder: De udvikler, forbereder og gennemfører nye strategier, der indeholder et andet virksomheds-dna end det gamle. 

Alt dette var baggrunden for, at denne strategidag skulle indledes med to gæsteforedrag. Jeg skulle tale om FN’s 17 bæredygtighedsmål, verdensmålene, og Claus Skytte skulle tale om cirkulær økonomi. Efter disse to oplæg skulle alle deltagerne arbejde med virksomhedens nye strategi. I dette strategiarbejde deltog en kunstner – ikke bare for at pjatte lidt med nogle farver, men for at arbejde seriøst, kreativt og anderledes.

Nedbryd mentale mure

Jeg har aldrig hørt et sådant strategioplæg før – en ung, begavet, fremtidsbevidst og ansvarlig topleder. Og jeg må også føje til, vedrørende det kunstnerisk-kreative element: Kunstnere har en stor opgave, når det handler om at være med til at udtænke, udforme og udfolde de nye organisationstyper og strategier, der skal udgøre fremtidens bæredygtige organisationer.

Mentale og fysiske mure, så store som Den Kinesiske, skal nedbrydes og gennemhulles i de virksomheder, der skal være en del af fremtiden.

Jeg blev denne morgen i København også mindet om, at den fjerde industrielle revolution, som vi er og skal være optaget af, og som jo i langt overvejende grad fremstilles som et fysisk, digitalt og biologisk fænomen, også er et organisatorisk-ledelsesmæssigt fænomen.

Her er den store udfordring måske ikke længere at forstå aspekterne og potentialerne i den fjerde industrielle revolution, men i stedet at forstå, hvorledes vi udvikler både de nye kompetencer og intelligenser i mennesker og samfund og de nye organisations- og ledelsesformer, der skal være i stand til at (be-)gribe alt dette, således at det bl.a. udvikler sig til konkrete organisationer, hvor mennesker kan være, og som bidrager positivt til opnåelse af de 17 verdensmål.

Verdensmålene og de ni såkaldt planetariske grænser fra Stockholm Resilience Centre er den anden halvdel af det opgør, som den fjerde industrielle revolution er den første halvdel af.

Denne adm. direktør og denne virksomhed, som jeg holdt oplæg for, står i skærende kontrast til de virksomheder, der benytter bæredygtighedsbegrebet og de 17 verdensmål som anledning til endnu en gratis omgang i branding-hjulet. Det er der nogle virksomheder, der ikke kan lade være med.

Det er de samme virksomheder, der igennem flere år, undertiden flere årtier, har misbrugt og bidraget til at ødelægge CSR-begrebet om virksomheders samfundsansvar. De har skamredet, misfortolket og udnyttet CSR til at hive nogle ekstremt billige point hjem, men dog undertiden uden at omgivelserne har ladet sig snyde. Noget af dette var og er så dumt, at omgivelserne heldigvis gennemskuer det.

Alligevel bliver mange virksomheder ved med at snyde – nu også med verdensmålene. Der bør tages klar afstand fra dette. Disse virksomheder bør afsløres. Disse virksomheder, der med nogle få og simple greb ændrer deres hjemmesider og sætter de 17 verdensmåls ikoner og farver ind, og hokus-pokus så er disse virksomheder en del af verdensmålene. Selvfølgelig er det uacceptabelt og stærkt kritisabelt.

CSR nærmer sig FN-mål

Men som sagt: Nogle gange er det heldigvis tydeligt, at det er svindel. Hvis visse virksomheder lige pludselig har verdensmålene på deres hjemmesider, vil mange undre sig. Og hvis andre, f.eks. Danfoss eller Grundfos, erklærer deres tilslutning til verdensmålene, er der derimod ingen, der undrer sig.

Verdensmålene og CSR nærmer sig hinanden. Verdensmålene og de 17 verdensmålsdimensioner er det nye bæredygtighedsbegreb. Det er indtil videre ikke et klart og entydigt begreb, som man kan lave strategier og lederskab ud fra, men det kommer.

Overalt i verden er der i disse år organisationer, institutioner og andre, der på forskellige måder arbejder med at præcisere, operationalisere og konkretisere de 17 mål og de 169 delmål, som verdensmålene kan nedbrydes i, således at det bliver lettere for ledere dels at lede efter målene, dels at måle og registrere fremskridt og adfærd, og dels at rapportere og udarbejde regnskaber og årsrapporter i lande, kommuner, regioner og virksomheder. Det er det, der vil og er ved at ske nu – og det går hurtigt.

I de kommende år vil vi se mange dna-processer i private virksomheder. Virksomhedernes selv- og omverdensforståelse skal ændres og vil blive ændret.

Denne virksomhed – og i øvrigt mange andre virksomheder i verden – er i gang; det er ikke en nyhed, men det er og bør være en inspiration for de mange, dvs. de fleste, virksomheder, der endnu ikke er gået i gang.